Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Christian Jespersen)

Afsagt af byretsdommer

Astrid Lohmann Knudsen

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 6. december 2011, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2006 skal genoptages.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren, A, var i indkomståret 2005 ansat hos G1 A/S. Sagsøgeren fratrådte den 31. januar 2006. Det fremgår af sagsøgerens lønseddel, at G1 A/S den 31. januar 2006 har udbetalt feriegodtgørelse på 69.081,16 kr., der er optjent i 2005.

Sagsøgeren blev pr. 15. januar 2006 ansat hos G2 A/S. Halvdelen af arbejdstiden bestod af udstationering i Sverige. I halvdelen af indkomståret 2006 var sagsøgeren således udstationeret i Sverige. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at arbejdsgiveren dækker alle faktiske omkostninger til rejse, fortæring og ophold.

Sagsøgeren selvangav for indkomståret 2006 en indkomst på 512.050,00 kr.

SKAT ændrede ved afgørelse af 25. marts 2008 sagsøgerens skatteansættelse og forhøjede indkomsten med 97.158 kr. svarene til det beløb sagsøgeren havde fået udbetalt i løn og feriepenge fra G1 A/S den 31. januar 2006.

Sagsøgeren har den 29. november 2010 skriftligt anmodet om genoptagelse af skatteåret 2006 vedrørende ansættelse af A-indkomst og manglende fradrag for dobbelt husførelse.

Af landsskatterettens afgørelse af 14. november 2011 fremgår:

"...

Klagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har den 29. november 2010 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006.

Af anmodningen fremgår, at klageren i indkomståret af sin arbejdsgiver har været udstationeret i Sverige i 50 % af tiden, ligesom han har arbejdet i Polen for G3 i 3 - 4 uger. Dette er dokumenteret ved ansættelsesaftale af 2. januar 2006 mellem G2 A/S og klageren. Af ansættelsesaftalen fremgår, at klageren ansættes som efter-markedschef for det svenske datterselskab med delvis stationering i Sverige.

Tiltrædelsen er den 15. januar 2006 med en løn på 42.000 kr. pr. måned. I forbindelse med udstationeringen i Sverige i godt 50 % af tiden fra starten af ansættelsesforholdet er gagen forhøjet med et udstationeringstillæg på 8.000 kr. pr. måned før skat.

Klageren har forinden ansættelsen hos G2 A/S været ansat hos G1 A/S, hvor klageren fratrådte den 31. januar 2006.

G1 A/S har ved klagerens fratræden indberettet feriepenge. Det fremgår af lønseddel for perioden 31. januar 2006 - 31. januar 2006 (feriepenge), at afregnede feriepenge i alt udgør 69.081 kr., og løn 28.409 kr. AM-indkomst til dato er anført til 97.158 kr.

SKAT ændrede ved afgørelse af 25. marts 2008 klagerens skatteansættelse og forhøjede indkomsten med 97.158 kr. svarende til differencen mellem det af klageren selvangivne beløb og indberetningen fra klagerens arbejdsgivere.

SKATs afgørelse

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse er ikke imødekommet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at SKATs afgørelse af 25. august 2008 er forkert. Der er ikke sådanne særlige omstændigheder til stede, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Man kan desuden aldrig få ekstraordinær genoptagelse på baggrund af glemte fradrag.

Klagerens påstand og argumenter

Den skattepligtige indkomst for 2006 skal genoptages.

Klagerens arbejdsgiver G1 A/S har indberettet for meget i AM-indkomst, idet de har medregnet feriepenge. Da feriepenge beskattes i optjeningsåret skal A-indkomsten nedsættes til 25.831 kr. (svarende til ferieberettiget løn efter AM-bidrag).

Endvidere er klageren berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, idet han i halvdelen af 2006 har været udstationeret i Sverige.

SKATs begrundelse om, at der ikke er fremsendt dokumentation er ikke holdbar, idet klageren aldrig er blevet spurgt i forbindelse med deres afgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 29. november 2010 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

"...

Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Det følger af bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse (L 175 2002 / 2003 - 1), at bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde, eksempelvis hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Derimod giver bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Klagerens arbejdsgiver, G1 A/S, har ikke foretaget en forkert indberetning, idet arbejdsgiveren, når en månedslønnet medarbejder fratræder, skal afregne feriepenge for den del af tidligere optjeningsår, hvor lønmodtageren endnu ikke har holdt ferien, samt for det løbende optjeningsår, herunder afregne A-skat. Dette fremgår af dagældende kildeskattebekendtgørelse § 17, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005), nu § 20, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1254 af 9. november 2010). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

"...

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 23, stk. 6, samt afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden.

..."

Der er således ikke sket en forkert ansættelse vedrørende dette punkt.

For så vidt angår fradrag for dobbelt husførelse ved udstationering i Sverige, har Landsskatteretten ikke taget stilling til, hvorvidt klageren er berettiget hertil, idet det fremgår direkte af bemærkningerne til bestemmelsen, at glemte fradrag ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse. Idet klageren ikke har anført særlige omstændigheder, må det endvidere bero på klagerens egne forhold, at han ikke indenfor den ordinære genoptagelsesfrist har anmodet om og opgjort et fradrag.

Der er herefter ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2006.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han blev ansat hos G1 A/S i 2002 og fratrådte den 31. januar 2006. Den 15. januar 2006 tiltrådte han hos G2 A/S. Dette ansættelsesforhold varede til 31. december 2006. Fordi der var tale om en stilling med delvis udstationering henvendte hans sig hos SKAT flere gange, og de ændrede hans skatteansættelse for 2006 flere gange. På et tidspunkt blev han beskattet 50 i Danmark og 50 i Sverige. Han blev henvist til SKAT, og det endte med, at det blev aftalt, at problemet skulle løses, når han vendte tilbage til Danmark. Han har deltaget i adskillige møder med SKAT. Efter hans opfattelse var feriepengene omfattet af en særlig ordning for udstationerede. Vedrørende udstationeringen er det hans opfattelse, at han, uanset at arbejdsgiveren har afholdt alle omkostninger, har krav på et fradrag svarende til 25 % af diætsatsen. Da han kom hjem fra Sverige ringede han til en ansat hos SKAT. Der blev truffet en afgørelse og han fik penge tilbage i skat. Den 28. marts 2008 modtog han meddelelse om, at SKAT havde ændret ansættelsen for 2006 og forhøjet indkomsten med 97.158,00 kr. Han kontaktede telefonisk SKAT. De kunne ikke blive enige. Han var til et møde i Skattekommissionen i 2009. Da han ikke kunne blive enige med de lokale skattemyndigheder, klagede han skriftligt den 29. november 2010.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende,

at skatteansættelsen for indkomståret 2006 skal genoptages, idet ansættelsen fejlagtigt medregner feriepenge på kr. 69.081,16 indberettet af G1 A/S. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til, at beløbet er optjent i 2005 og derfor skal beskattes i indkomståret 2005.

at skatteansættelsen skal genoptages, idet den ikke tager højde for, at han i 2006 var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse som følge af udstationeringen i Sverige. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til, at han var udstationeret i Sverige i halvdelen af indkomståret.

Han har efter at have modtaget afgørelsen af 28. marts 2008 kontaktet den lokale skatteforvaltning. Han har haft drøftelser med skatteforvaltningen om feriepengene og fradrag for dobbelt husførelse. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Sagsøgte har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende,

at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for at opnå ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet han ikke har fremsat genoptagelsesanmodningen inden seks måneder efter, at han er kommet til kundskab om det forhold, der påstås at begrunde fravigelsen af fristen i § 26, stk. 2.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har overholdt denne frist, idet anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2006 først blev fremsat af sagsøgeren ved brev af 29. november 2010 (bilag F). Der foreligger ingen dokumentation for, at der efter 28. marts 2008 er sket mundtlige drøftelser. Der er ingen dokumentation for indholdet af disse hævdede drøftelser.

Såfremt den skattepligtige anmoder om genoptagelse af skatteansættelsen efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan ansættelsen kun genoptages, såfremt den skattepligtige opfylder et af kriterierne for ekstraordinær genoptagelse, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 fremgår en række objektive forhold, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Derudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at skattemyndighederne kan give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har videreført den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8. Skattestyrelseslovens § 35 blev indført ved lov nr. 41 O af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet). Om bestemmelserne anføres det i forarbejderne bl.a., jf. Folketingstidende 2002/03, tillæg A, sp. 4609:

"...

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. B. foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændringer i ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1)-7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

...

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndigheden har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

..."

Det kan på den baggrund konkluderes, at anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er snævert, idet der skal foreligger sådanne særlige omstændigheder, som bevirker, at det må anses urimeligt at opretholde ansættelsen. Det kan endvidere konkluderes, at glemte fradrag ikke giver grundlag for genoptagelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at det endvidere er en forudsætning for at opnå tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelsesanmodningen fremsættes senest seks måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 27, stk. 2.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sagsøgeren gør gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2006 skal genoptages, idet ansættelsen fejlagtigt medregner feriepenge på kr. 69.081,16 indberettet af G1 A/S. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til, at beløbet er optjent i 2005 og derfor skal beskattes i indkomståret 2005.

Det gøres heroverfor gældende, at G1 A/S har foretaget en korrekt lønindberetning, og at feriegodtgørelsen skal henregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006. Til støtte herfor henvises til ferielovens § 23, stk. 6 (lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004), som har følgende ordlyd:

"...

En lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. § 24, for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling senest den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet, jf. § 28.

..."

Endvidere henvises til den dagældende kildeskattebekendtgørelses § 17, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005), nu § 20, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1254 af 9. november 2010), som har følgende ordlyd:

"...

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 23, stk. 6, samt afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden.

..."

G1 A/S har ved sagsøgerens fratræden den 31. januar 2006 udbetalt feriegodtgørelse til sagsøgeren i henhold til ferielovens § 23, stk. 6, hvilket fremgår af lønseddel for perioden 31. januar 2006 - 31. januar 2006 (bilag B). Denne feriegodtgørelse skal, jf. kildeskattebekendtgørelses § 17, stk. 3, beskattes i indkomståret 2006, hvor sagsøgeren fratrådte.

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2006 er korrekt, og at der allerede derfor ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Selvom skatteansættelsen havde været forkert, ville sagsøgeren alligevel ikke have været berettiget til ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8. I denne situation ville der ikke have foreligget sådanne særlige omstændigheder, som bestemmelsen kræver, jf. lovmotiverne. Sagsøgeren kunne have klaget over SKATs afgørelse (bilag E) eller anmodet om ordinær genoptagelse. Han har således hele tiden været bekendt med de omstændigheder, der begrunder hans anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. SKM2003.288.HR.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at skatteansættelsen skal genoptages, idet den ikke tager højde for, at han i indkomståret 2006 var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse som følge af udstationeringen i Sverige. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til, at han var udstationeret i Sverige i halvdelen af indkomståret.

Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet den dobbelte husførelse ikke har medført merudgifter for sagsøgeren. Til støtte herfor henvises til, at det fremgår af sagsøgerens ansættelseskontrakt, at arbejdsgiveren, G2 A/S, har dækket alle faktiske omkostninger til rejse, fortæring og ophold ved sagsøgerens udstationering i Sverige (bilag C, side 3). Sagsøgeren har derfor ikke haft merudgifter i forbindelse med den dobbelte husførelse, hvilket er en forudsætning for at opnå fradrag. Der henvises til Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit A.F.1.2.2. Selv hvis retten måtte lægge til grund, at sagsøgeren havde ret til fradrag for dobbelt husførelse i 2006 udgør dette ikke særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Til støtte herfor henvises til, at det klart fremgår af forarbejderne, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet han ikke har fremsat genoptagelsesanmodningen inden seks måneder efter, at han er kommet til kundskab om det forhold, der påstås at begrunde fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Til støtte herfor henvises til, at sagsøgeren senest på tidspunktet for SKATs afgørelse den 25. marts 2008 blev vidende om de forhold, som efter sagsøgerens opfattelse opfylder betingelserne for at opnå ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Sagsøgeren skulle således senest den 25. september 2008 have anmodet om genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2006.

Sagsøgeren anmodede imidlertid først om genoptagelse den 29. november 2010 (bilag F).

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det sagsøgeren i øvrigt anfører i stævningen kan ikke føre til, at han er berettiget til ekstraordinær genoptagelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagsøgerens forklaring, at han allerede i 2006 var bekendt, at der i skatteopgørelsen ikke var sket fradrag for dobbelt husførelse, og retten lægger til grund, at sagsøgeren i hvert fald senest den 28. marts 2008 blev bekendt med, at feriepengene for 2005 indgik i indkomstopgørelsen for 2006.

Retten finder, at det må lægges til grund, at sagsøgeren først den 29. november 2010 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006. Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Retten finder ikke, at sagsøgeren opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efterskatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det følger af bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse (L 175 2002 / 2003 - 1), at bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde, eksempelvis hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Derimod giver bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

G1 A/S ses ikke at have foretaget en forkert indberetning, idet arbejdsgiveren, når en månedslønnet medarbejder fratræder, skal afregne feriepenge for den del af tidligere optjeningsår, hvor lønmodtageren endnu ikke har holdt ferien, samt for det løbende optjeningsår, herunder afregne A-skat. Der er således ikke sket en forkert ansættelse vedrørende dette punkt.

For så vidt angår fradrag for dobbelt husførelse ved udstationering i Sverige bemærkes, at glemte fradrag ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Idet sagsøgeren ikke har anført særlige omstændigheder, må det endvidere bero på sagsøgerens egne forhold, at han ikke indenfor den ordinære genoptagelsesfrist har anmodet om og opgjort et fradrag.

Der er herefter ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2006, og sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne der alene vedrører sagsøgtes udgifter til advokatbistand er fastsat under henvisning til sagens genstand og beskaffenhed. Sagsomkostningerne indeholder moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 15.000 kr. til sagsøgte.