Skatteyderen, der anvendte virksomhedsordningen, anskaffede december 2002 en varevogn for 646,713 kr. Da forudsætningerne for at disponere indkomsten for indkomståret 2002 var væsentligt ændret, anmodede skatteyderen om tilladelse til omvalg, jf. skattestyrelseslovens § 37 D, således at bilen tages ud af virksomhedsordningen til privatøkonomien, som en blandet benyttet bil.

Ved ligningen af indkomståret 2001 blev et udlån fra skatteyderens virksomhed på ca. 1 mio. kr. til hans søn anset for en privat hævning i virksomhedsordningen.

Efterfølgende blev der under hensyn til reglerne i skattestyrelseslovens § 37 D tilladt skatteyderen, at ændrede sit valg, således at udlånet blev tilladt placeret uden for virksomhedsordningen.

Dette medførte en ændret overskudsdisponering for 2001, hvor indestående på mellemregningskontoen blev tømt.

For indkomståret 2002 medførte det, at den oprindelige primosaldo på mellemregningskontoen ændrede sig fra 671.766 kr. til 0 kr., hvilket tillige bevirkede, at der ikke kunne foretages opsparing af overskud, og at tidligere opsparet overskud 20.371 kr. måtte hæves. Hertil kom, at der skulle hæves 182.054 kr. på indskudskontoen.

Repræsentanten oplyser, at bilen blev placeret i virksomhedsordningen, ved anskaffelsen i december 2002, for at undgå yderligere hævninger og dermed begrænse mulighederne for at opspare overskud. Da de efterfølgende ændringer medførte, at dette hensyn mistede sin betydning, ville man – såfremt dette havde været kendt ved afslutningen af indkomståret 2002 – have valgt at holde bilen uden for virksomhedsordningen, da der alligevel var hævet for meget. Alternativt kunne bilen udtages af virksomhedsordningen primo 2003, men dette ville så begrænse mulighederne for at opspare overskud i 2003.

Den skatteansættende myndigheds indstilling og begrundelse

Den skatteansættende myndighed har ikke imødekommet anmodningen. Forvaltningen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 D, at betingelserne for at tillade ændringer efter bestemmelsen for det første forudsætter, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet. Desuden forudsætter det, at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

Ud fra bestemmelsens ordlyd og lovens forarbejder er det usikkert, om reglen kan anvendes på afledte konsekvensændringer i tidligere og efterfølgende indkomstår.

Vi finder dog ikke, at de direkte skattemæssige konsekvenser af bilens placering i virksomhedsordningen er ændret som følge af de for 2002 foretagne (fra 2001 afledte) indkomstændringer. De økonomiske konsekvenser ved at opretholde valget består derfor alene i et ændret grundlag for at disponere virksomhedsskatteordningen i de indkomstår der afsluttes efter 2001.

Betingelserne for at tillade ændret valg anses ikke for opfyldt. Det ansøgte omvalg kan derfor ikke imødekommes.”

Told - og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Af skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1 fremgår, at skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Ifølge lovens stk. 2, skal anmodning om tilladelse efter stk. 1 fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispenserer fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der ikke vil kunne opnås tilladelse, hvis der foreligger strafbare forhold, eller hvis der er tale om forsøg på skatteunddragelse.

I bemærkningerne til lovforslaget er der nævnt et eksempel, hvori det fremgår, at skatteyderen kan ændre sit tidligere valg med hensyn til dispositioner i virksomhedsordningen.

Ifølge det oplyste, har skatteyderen for indkomståret 2001 fået tilladelse, jf. skattestyrelseslovens § 37 D til, at et udlån til hans søn blev placeret uden for virksomhedsordningen.

Efterfølgende ønsker skatteyderen, at hans varevogn ligeledes føres ud af virksomhedsordningen. En ændring af valget, således at bilen føres ud af virksomhedsordningen ville medføre, at der kan opspares overskud i virksomhedsordningen for indkomståret 2003, og at skatteansættelsen skal foretages under anvendelse af reglerne for blandet benyttede biler udenfor virksomhedsordningen.

Der er i sagen en ansættelsesændring vedrørende 2002. Efter skattestyrelseslovens § 37 D, er det uden betydning, om denne ansættelsesændring er en konsekvens af en ansættelsesændring for det forudgående år, herunder om § 37 D har været anvendt i forbindelse med den pågældende ansættelsesændring.

Spørgsmålet er herefter, om ansættelsesændringen vedrørende indkomståret 2002 gør, at placeringen af bilen i virksomhedsordningen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Ansættelsesændringen betyder ingen ændring vedrørende beskatningen af bilen.

Oprindeligt blev bilen placeret i virksomhedsordningen for at undgå yderligere hævninger og dermed begrænsninger i mulighederne for at opspare overskud.

Som følge af ansættelsesændringen hæves hele årets overskud, hele konto for opsparet overskud og et beløb på indskudskontoen. Begrundelsen for placeringen af bilen i virksomhedsordningen er dermed bortfaldet.

I bemærkningerne til § 37 D, er anført følgende:

”Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.”

De almindelige bemærkninger til lovforslaget, lægger imidlertid op til et bredere anvendelsesområde, idet det her er anført:

”Såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangivelsen, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlertid ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en regel i skattestyrelsesloven, hvorefter skatteministeren kan tillade, at et valg i selvangivelsen kan ændres, såfremt skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige virkninger.”

Her tales om ”uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger”, hvilket dækker over andet og mere end ”utilsigtede skattemæssige virkninger”.

I den konkrete sag er det tvivlsomt, om valget har utilsigtede virkninger. Der er jo ikke ændret på de skattemæssige konsekvenser af beskatningen af bilen.

På den anden side kan valget af placering af bilen i virksomhedsordningen godt antages at have uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger, da begrundelsen for at placere bilen i virksomhedsordningen er bortfaldet, og at skatteyder på trods heraf – uden en ændring af placeringen – må leve med de afledte konsekvenser af valget (blandt andet beskatning af fri bil til rådighed efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16).

Styrelsen finder, at den lempelige fortolkning, som har støtte i forarbejderne, bør anvendes. Styrelsen finder derfor, at der er hjemmel i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1, til at tillade ændringen af valget med hensyn til placeringen af bilen i virksomhedsordningen, og at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Styrelsen finder endvidere, at betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 2 er opfyldt. Den 7. januar 2004 ændrer skatteafdelingen skatteansættelser for indkomståret 2002. Den 16. februar 2004 giver skatteafdelingen afslag på anmodning om ændring af valget. Anmodningen er således fremsendt, indenfor fristen af 6 måneder

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det styrelsens vurdering, at der ikke foreligger strafbare forhold, eller forsøg på skatteunddragelse.

Da betingelser i skattestyrelseslovens § 37 D er opfyldt, indstilles, at anmodningen i henhold til skattestyrelseslovens § 37 D imødekommes.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.