Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer, jf. Landsaftalens punkt 3.1 og 3.2, i sin helhed vil kunne modtages skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. punktum?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger for anbringelse af luftledningsanlæg omfattet af Landsaftalens punkt 4.2- 4.12 og herlighedsværdi efter punkt 5 i sin helhed vil kunne modtages skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. punktum?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger for nærføring udmålt på grundlag af Landsaftalens punkt 4.8 og for herlighedsværdi efter punkt 5 i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen vedrørende den konkret berørte ejendom ikke har givet tilladelse til ekspropriation, vil kunne modtages skattefrit, såfremt det godtgøres, at erstatningen knytter sig til en forringet værdi af ejendommens een- eller tofamiliehus, fritidshus eller stuehus, som i øvrigt i sin helhed ville kunne afstås skattefrit efter ejendoms-avancebeskatningslovens § 8 eller § 9?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger udmålt på grundlag af Landsaftalens punkt 6 (erstatning for skader på jordens struktur), i sin helhed dvs. fra skadens opståen og senere vil kunne modtages skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum under forudsætning af, at struktur-skaderne efter forløbet af en periode på 5 år fra skadens opståen ikke af parterne vurderes at være genoprettelig?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at udbedringer af skader mv., som Spørger måtte udføre på grundlag af Landsaftalens punkt 8 (erstatning for midlertidige skader og øvrige ulemper), vil kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for lodsejeren?

Svar

1. Ja
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Ja
4. Se indstilling og begrundelse
5. Se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der er en aftale om standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord. Aftalen "Elanlæg på landbrugsjord" (Landsaftalen) indeholder bl.a. følgende punkter, hvor der aftalt erstatning:

Pkt. 3: Erstatning for anbringelse af jordkabler og mindre transformatorstationer.

Pkt. 3.1 Erstatning for jordkabelanlæg

Pkt. 3.2 Erstatning for anbringelse af transformatorstationer.

Pkt. 4: Erstatning for anbringelse af luftledningsanlæg.

Pkt. 4.2 Grundbeløb

Pkt. 4.3 Erstatning for master til 50-400 kV for etbenede master

Pkt. 4.4 Erstatning for master op til og med 20 kV

Pkt. 4.5 Erstatning for deklarationsareal

Pkt. 4.6 Erstatning for flere luftledningsanlæg på samme ejendom

Pkt. 4.7 Køb af ejendomme berørt af anlægget

Pkt. 4.8 Erstatning for luftledningsanlæg nær boliger (nærføringserstatninger)

Pkt. 4.9 Erstatning for luftledningsanlæg nær driftsbygninger (nærføringserstatning)

Pkt. 4.10 Regulering af erstatning for nærføring

Pkt. 4.11 Erstatning ved luftledningsanlæg nær såvel drifts- som beboelsesbygninger (nærføringserstatning)

Pkt. 4.12 Erstatning ved ændring af luftledningsanlæg

Pkt. 5: Forringelse af herlighedsværdi

Pkt. 6: Erstatning for skader på jordens struktur.

Anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder, herunder arbejde med kabelplov og kædegraver medfører at jordens struktur ændres, hvorved jordens ydeevne forringes i de følgende år.

Lodsejeren kan i op til 5 år efter arbejdets afslutning forlange en ny vurdering af strukturskadens omfang, hvis den tidligere udbetalte strukturskadeerstatning ikke synes at dække det reelle tab.

Pkt. 7: Erstatning for skadede afgrøder

Erstatning ydes både ved etablering af anlæg og ved senere tilsyns- og reparationsarbejder.

Pkt. 8: Midlertidig skader og øvrige ulemper.

Elselskabet udbedrer eventuelle skader på lodsejerens ejendom, hvis sådanne sker som følge af elanlæggets etablering eller vedligeholdelse.

Hvis der i forbindelse med anlægs- eller vedligeholdelsesarbejder opstår dokumenterbare ulemper, må erstatningen for sådanne øvrige ulemper forhandles eller afgøres ved voldgift.

Spørgsmålet om den skattemæssige fortolkning af de ydelser, der er omfattet af denne landsaftale er blevet aktualiseret af planerne om etablering af den nye 400 kV transmissionsforbindelse mellem Kassø og Tjele, der skal supplere den eksisterende forbindelse.

Spørger er et 100 % statsligt ejet selskab, som ejer den overordnede infrastruktur og opretholder forsyningssikkerheden samt sikrer et velfungerende marked for el og gas i Danmark.

Energiministeren har den 28. januar 2011 givet tilladelse til anlæg af Kassø-Tjele 400 kV transmissionsforbindelse.

Der er den 27. december 2010 givet VVM-tilladelse til etablering af ny 400 kV højspændingsforbindelse mellem Kassø og Tjele.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Odense har principgodkendt 400 kV transmissionsforbindelsen mellem Kassø-Tjele efter naturbeskyttelseslovens § 20.

Der vil fremover være to 400 kV-systemer på den nye forbindelse mellem Kassø og Tjele.

I forbindelse med etablering af den nye forbindelse, vil anlægget blive tinglyst på de ejendomme, der bliver berørt af den nye forbindelse. Det vil ikke være muligt at etablere den nye forbindelse inden for det deklarationsareal, der er tinglyst for godt 45 år siden i forbindelse med etablering af det gamle anlæg.

Som modydelse for de nu udbetalte erstatninger erhverver Spørger en tidsubegrænset ret over det yderligere deklarationsareal, som der er nødvendigt at erhverve for etablering af den nye forbindelse.

Den 25. marts 2011 har spørger anmodet Sikkerhedsstyrelsen om, at der gives tilladelse til ekspropriation med hjemmel i stærkstrømslovens § 18 af - i første omgang - de ejendomme, der bliver berørt af anlæggets første etape, som omfatter 55 km af det samlede projekts samlede 177 km.

I første etape vil der være 156 ejendomme, hvor der tinglyses deklaration om rådighedsbegrænsninger for ejendommene.

Der er fremsendt standarddeklaration for kabelanlæg:

"Undertegnede lodsejer(e) «Lodsejer», (herefter benævnt Ejer) meddeler herved ledningsejer (spørger)(herefter benævnt Selskabet) eller den, til hvem Selskabet senere måtte overdrage sine rettigheder, en fra min/vor og efterfølgende ejeres side uopsigelig tilladelse til på ejendommen: matr.nr. «Matr nr. ejerlavsnavn»

at anbringe 4 jordkabelsystemer med tilbehør til brug ved fremføring af elektricitet og kommunikation (herefter benævnt Jordkabelanlægget). Selskabet har endvidere ret til at efterse og vedligeholde samt helt eller delvist at udskifte Jordkabelanlægget.

For de rettigheder, som Selskabet erhverver ved denne deklaration, yder Selskabet en engangserstatning. Denne erstatning er til fuld og endelig afregning af de gener, som Jordkabelanlægget påfører Ejer og ejendommen nu og i fremtiden. Dog ydes der erstatning som beskrevet under pkt. g) nedenfor.

Herudover afregner Selskabet for afgrødeskader, strukturskader og ulemper for Ejer i forbindelse med anlægsarbejdet i henhold til gældende Landsaftale.

Følgende bestemmelser skal være gældende inden for et 30 m bredt bælte omkring Jordkabelanlæggets ledning smidte (herefter benævnt Arealet):

Ejer har følgende rettigheder og forpligtelser:

a)      Ejer må dyrke Arealet i den udstrækning, det er muligt uden, at der opstår risiko for beskadigelse af Jordkabelanlægget. Dog må Ejer ikke dyrke og bearbejde Arealet i en dybde på mere end 60 cm.

b)      Ejer må ikke placere hegnspæle og lignende på Arealet i en dybde på mere end 60 cm. Ejer må dog gerne plante læhegn på tværs af Arealet, men læhegnet må ikke beplantes med træer med dybtgående rødder.

c)      Ejer må ikke bebygge eller beplante Arealet med træer med dybtgående rødder eller benytte Arealet på anden måde, der kan være til gene for Jordkabelanlægget. Selskabet udleverer på opfordring fra Ejer en liste over de træer, der har dybtgående rødder.

d)     Ejer må ikke nedlægge ledninger, kabler eller lignende på Arealet uden forudgående aftale med Selskabet. Ejer må ikke foretage grøftegravning på Arealet, hvad enten det gælder uddybning af eksisterende grøfter eller anlæg af nye, ligesom Ejer ikke må foretage dræning, påfyldning eller afgravning af jord eller anlægge nye veje på Arealet uden særlig tilladelse fra Selskabet. Ejer må ikke grave og bore m.v. med mekaniske redskaber på Arealet uden særlig tilladelse fra og under tilsyn af Selskabet. Ejer forpligter sig til at anmelde arbejde, ud over almindelig drift i Arealet, til Selskabet mindst 8 dage for arbejdet påbegyndes.

Ud over ovennævnte begrænsninger, forpligter Ejer sig til at respektere de begrænsninger i brugen af Arealet, som Stærkstrømsloven og anden lov til enhver tid foreskriver.

Selskabet har følgende rettigheder og forpligtelser:

e)      Selskabet har ret til at drive Jordkabelanlægget og har pligt til at vedligeholde og overvåge dette. Selskabet har endvidere pligt til for egen regning at påvise Jordkabelanlægget.

f)       Efter etablering af Jordkabelanlægget samt efter eventuelt reparationsarbejde på dette afleveres Arealet over Jordkabelanlægget planeret til normal terræhøjde, medmindre andet er aftalt.

g)      Ved eftersyn har Selskabet ret til at lade foretage udskiftninger og vedligeholdelse af Jordkabelanlægget. Hvis Selskabet forvolder skader og ulemper på ejendommen, modtager Ejer erstatning fra Selskabet efter skadens størrelse i henhold til Landsaftalen.

h)      Hvis der findes træer og buske på Arealet, som vanskeliggør eller umuliggør adgang til Jordkabelanlægget, har Selskabet ret til for egen regning og uden yderligere erstatning til Ejer at fjerne sådan beplantning og således friholde et passagebælte på indtil 4 meter omkring Jordkabelanlæggets ledningsmidte. Hvor der underbores, kan Selskabet træffe særlige aftaler for den eksisterende beplantning. Hvis der på noget tidspunkt efter Selskabets opfattelse opstår en risiko for, at træer og buske på Arealet kan beskadige Jordkabelanlægget, er Selskabet berettiget til for egen regning og uden yderligere erstatning til Ejer at fjerne sådanne træer og buske. Dette gælder samtlige træer og buske på Arealet.

Selskabet har ret til at overdrage rettigheder og pligter, som følger at denne deklaration, til tredjemand. Enhver henvendelse vedrørende denne deklaration skal ske til den adresse, der til enhver tid er oplyst i LER (Ledningsejerregistret).

Selskabet eller den, til hvem Selskabet senere måtte overdrage sine rettigheder, er påtaleberettiget med hensyn til overtrædelse af denne deklarations bestemmelser.

Selskabet har ret til at lade denne deklaration tinglyse som servitutstiftende på ejendommen. Med hensyn til de på ejendommen hvilende servitutter og hæftelser af enhver art henvises til tingbogen på tidspunktet for tinglysning af denne deklaration."

Der er fremsendt standarddeklaration for luftledningsanlæg:

"Undertegnede lodsejer(e) «Lodsejer» (herefter benævnt Ejer) meddeler herved ledningsejer (spørger)(herefter benævnt Selskabet) eller den, til hvem Selskabet senere måtte overdrage sine rettigheder, en fra min/vor og efterfølgende ejeres side uopsigelig tilladelse til på ejendommen matr.nr. «Matr.nr. ejerlavsnavn» i én masterække at fremføre et flersystems-luftledningsanlæg og anbringe «antal master» mast(er) med tilbehør til brug ved fremføring af elektricitet og kommunikation (herefter benævnt Luftledningsanlægget).

For de rettigheder, som Selskabet erhverver ved denne deklaration, yder Selskabet en engangserstatning. Denne erstatning er til fuld og endelig afregning af de gener, som Luftledningsanlægget påfører Ejer og ejendom ved anlæggets etablering.

Herudover afregner Selskabet for afgrødeskader, strukturskader og ulemper for Ejer i forbindelse med anlægsarbejdet i henhold til gældende Landsaftale.

Følgende bestemmelser skal være gældende inden for et deklarationsareal i op til 33 meter omkring Luftledningsanlæggets ledningsmidte og i hele Luftlednings-anlæggets længde (herefter benævnt Arealet):

Ejer har følgende rettigheder og forpligtelser i henhold til denne deklaration:

a)      Ejer må dyrke Arealet i den udstrækning, det er muligt uden, at der opstår risiko for beskadigelse af Luftledningsanlægget.

b)      Ejer må ikke foretage gravearbejde i Arealet uden forudgående tilladelse fra Selskabet.

c)      Ejer må ikke bebygge Arealet uden forudgående tilladelse fra Selskabet.

d)     Ejer må ikke beplante Arealet uden forudgående tilladelse fra Selskabet.

Ud over ovennævnte begrænsninger, forpligter Ejer sig til at respektere de begrænsninger i brugen af Arealet, som Stærkstrømsloven og anden lov til enhver tid foreskriver.

Herunder fremhæves særligt, at ved alle former for arbejde og transport på Arealet skal Ejer overholde de af Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid fastsatte respektafstande i en sikkerhedszone omkring Luftledningsanlægget. Dette medfører, at hverken personer, værktøj eller nogen del af det ved arbejdet eller transporten anvendte materiel må befinde sig i større højde over jorden end 3 meter inden for 15 meter i vandret afstand fra anlæggets yderste ledninger, eller i alt 29 meter fra ledningsmidte. Landbrugsmaskiner må dog færdes på Arealet med den maksimale højde, som til enhver tid er gældende i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen. Den på deklarationstidspunktet gældende maksimale højde for kørsel med landbrugsmaskiner under luftledninger er fastsat til 4,5 meter.

Selskabet har følgende rettigheder og forpligtelser:

e)      Selskabet har ret til at drive Luftledningsanlægget og har ret og pligt til at vedligeholde og overvåge Luftledningsanlægget samt udskifte anlægsdele. Selskabet har ret til for egen regning at foretage fjernelse og beskæring af bevoksning på Arealet, jfr. Sikkerhedsstyrelsens gældende regler herom.

f)       Hvis Selskabet i forbindelse med drift og vedligeholdelse af Luftledningsanlægget forvolder skader eller ulemper på ejendommen, udbedrer Selskabet sådanne skader, og Ejer modtager erstatning for afgrødeskader, strukturskader og ulemper fra Selskabet i henhold til Landsaftalen.

g)      Selskabet skal fjerne master og ledninger og retablere Arealet, hvis Luftledningsanlægget ikke længere skal benyttes.

Selskabet har ret til at overdrage rettigheder og pligter, som følger af denne deklaration, til tredjemand.

Selskabet, eller den til hvem Selskabet senere måtte overdrage sine rettigheder, er påtaleberettiget med hensyn til overtrædelse af denne deklarations bestemmelser.

Selskabet har ret til at lade denne deklaration tinglyse som servitutstiftende på ejendommen. Med hensyn til de på ejendommen hvilende servitutter og hæftelser af enhver art henvises til tingbogen på tidspunktet for tinglysning af denne deklaration."

Om levetiden for anlægget er oplyst, at der forventes en levetid for kabler på ca. 40 år. Luftledninger vurderes at have nogenlunde samme levetid, dog kan disse renoveres, hvorved levetiden i praksis er væsentlig længere for luftledninger. Der er ikke samme mulighed for renovering af jordkabler. Kablerne skrottes, når isoleringen er nedbrudt.

Vedrørende strukturskade er oplyst, at når anlægsarbejdet er afsluttet opmåles de arealer, der er anvendt i forbindelse med anlægsarbejdet. De opmålte arealer inddeles i let, middelsvær og svær strukturskade. Der ydes en erstatning på henholdsvis (udeladt). Erstatningen for strukturskade udbetales sammen med erstatning for tabte afgrøder og eventuelle andre skader, umiddelbart efter anlægsarbejdets afslutning.

Strukturskadeerstatningen skal dække den forringelse af jorden, der er opstået ved anlægsarbejdet, indtil jorden har gennemgået en restitution. Lodsejeren kan op til 5 år efter arbejdets afslutning forlange en ny vurdering af strukturskadens omfang, hvis den tidligere udbetalte strukturerstatning ikke syntes at dække det reelle tab. Parterne søger da at blive enig om den ekstra erstatning, der skal dække hele tabet for strukturskade. Der inddrages ofte en planteavlskonsulent. Hvis det er ikke muligt at opnå enighed, kan erstatningen fastsættes ved en voldgiftsret.

I henhold til Landsaftalen får alle ejendomme der ligger inden for 80 m fra den nye luftlednings yderste fase et købstilbud fra Spørger. Overtagelsesprisen fastsættes på baggrund af uafhængig ejendomsmæglers vurdering.

Erstatning for forringelse af herlighedsværdi kan eksempelvis udløses ved luftledningens passage tæt forbi:

1. et å-løb/å-dal hvor ophold i ro og fred har en særligt rekreativ værdi
2. en sø, hvor ophold, ro og fred også har en særlig værdi
3. et skovbryn - beplantning af rekreativ art (ikke juletræer). Eksempler på vurderinger var vedlagt.
4. særlige opholdsarealer.
5. særlige udsigtsforhold.
6. Andre natur- og rekreative arealer.

I disse tilfælde bliver værdiforringelsen også fastsat med udgangspunkt i en ejendomsmæglervurdering.

Som eksempel på skade omfattet af Landsaftalens punkt 8 kan nævnes skade på vej og lignende opstået i forbindelse med anlæggets etablering.

Spørger har søgt Sikringsstyrelsen om bemyndigelse til ekspropriation, og har givet udtryk for at ville ekspropriere, hvis en frivillig aftale ikke kunne finde sted.

Sikkerhedsstyrelsen har ved brev af 21. september 2011 meddelt følgende til Spørger:

"Klima- og Energiministeriet har 28. januar 2011 meddelt tilladelse til opgradering af Kassø-Tje1e 400 kV-forbindelsen efter § 4 i lov om Energinet.dk. Ministeren har samlet set vurderet, at udvidelsen af Kassø-Tjele forbindelsen vil være et væsentligt element i arbejdet for at indpasse mere vindkraft i det danske system og bidrage til at forbedre funktionen for det danske og nordiske elmarked.

Sikkerhedsstyrelsen skal på baggrund af Klima- og Energiministeriets tilladelse af 28. januar 2011 vejledende udtale, at almennytten af det samlede projekt hermed efter styrelsens opfattelse er afklaret.

I denne sag vil Sikkerhedsstyrelsen derfor ved behandling af ansøgning om ekspropriation som udgangspunkt alene skulle tage stilling til det konkrete valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres. Styrelsen skal desuden foretage en vurdering af anlæggets teknisk-sikkerhedsmæssige forhold.

Hvis spørger i forbindelse med dette projekt måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen således påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres."

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1

Idet det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen for den enkelte ejendom omfattet af anlægsprojektet Kassø-Tjele forbindelsen og tilsvarende anlægsprojekter giver tilladelse til ekspropriation, vil den udbetalte erstatning i sin helhed vedrørende såvel erstatning for jordkabelanlæg, som erstatning for anbringelse af transformatorstationer være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum.

Vedrørende spørgsmål 2

Idet det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen for den enkelte ejendom omfattet af anlægsprojektet Kassø-Tjele forbindelsen og tilsvarende anlægsprojekter giver tilladelse til ekspropriation, vil den udbetalte erstatning i sin helhed vedrørende:

Landsaftalens pkt. 4.2 - pkt. 4.12 og pkt. 5 vil være at betragte som erstatning for indskrænkning af lodsejerens rettigheder over de berørte ejendomme - som forudsætningsvis ikke er næringsejendomme - og derfor være skattefri, jf. ejendomsbeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum.

Vedrørende spørgsmål 3

Det er spørgers opfattelse, at tab af ejendommens herlighedsværdi eller erstatning for nærføring til boliger knytter sig til ejendommens boligværdi, såfremt ejendommen rummer en beboelsesbygning.

I det omfang spørger vurderer, at den udbetalte erstatning for tab af herlighedsværdi eller nærføring til boliger skyldes en forringelse af værdien af boliger omfattet af ejendomsbeskatningslovens § 8 og § 9, der efter disse bestemmelser ville kunne afstås skattefrit efter ejendomsbeskatningslovens § 8 eller § 9, vil den modtagne erstatning ligeledes være skattefri efter ejendomsbeskatningslovens § 8 og § 9.

Vedrørende spørgsmål 4

Efter fast praksis anses erstatninger for varige skader på dyrkningsjordens struktur for erstatning for værdiforringelse af den faste ejendom.

Idet det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen for den enkelte ejendom omfattet af anlægsprojektet Kassø-Tjele forbindelsen og tilsvarende anlægsprojekter giver tilladelse til ekspropriation, vil den udbetalte erstatning under den i spørgsmålet opstillede forudsætning være skattefri, jf. ejendomsbeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum.

Vedrørende spørgsmål 5

Spørger har efter lovgivningen kun ret til at afholde nødvendige omkostninger til anlægsprojektets gennemførelse. De omkostninger, som spørger afholder til skadesudbedring, vil ikke bringe skadelidtes ejendom i en bedre stand end før skadens indtræden. Den enkelte lodsejer vil ikke have viden om omfanget at de nødvendige omkostninger, som spørger afholder til genopretning, hvorfor de nødvendige omkostninger spørger afholder til genopretning af lodsejernes ejendomme, er lodsejerens indkomstopgørelse uvedkommende.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovregler

En modtagen erstatning skal skattemæssigt behandles som det tab, erstatningen ydes for.

Erstatning for varig skade eller varig rådighedsindskrænkning på fast ejendom

Efter § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ved indkomstopgørelsen.

Erstatninger for varige skader eller andre varige rådighedsindskrænkninger på fast ejendom sidestilles som udgangspunkt med afståelse af fast ejendom ved anvendelsen af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter EBL § 11 gælder der særlige regler for beskatning af fortjeneste ved modtagelse af en ekspropriationserstatning. Når der er tale om modtagelse af en ekspropriationserstatning vedrørende en- og tofamilieshus mv., der kan afstås skattefrit efter EBL § 8 eller stuehuse med tilhørende grund og have eller ejerboliger, der kan afstås skattefrit efter EBL § 9, gælder dog de generelle regler for beskatning af fortjeneste ved afståelse af disse ejendomme i EBL §§ 8 og 9.

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation er skattefri efter EBL § 11, stk. 1, 1. pkt. Reglen om skattefritagelse gælder efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det bemærkes, at eventuelle genvundne afskrivninger ikke vil være omfattet af skattefritagelsen i EBL § 11, men at der skal foretages en særskilt beregning om beskatning efter afskrivningsloven.

Efter EBL § 8, stk. 1 skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1. ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller
2. der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3. udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

EBL § 9 indeholder reglerne for beskatning af fortjeneste ved afståelse af stuehuse med tilhørende grund og have eller ejerboliger.

Efter EBL § 9 gælder ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, at  den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke skal medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Andre erstatninger

En modtagen erstatning behandles skattemæssigt som det tab, erstatningen ydes for.

I det omfang en foreliggende erstatning ikke er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, foretages den skattemæssige bedømmelse af erstatningen efter reglerne i §§ 4-6 i SL.

Efter SL § 4 består den skattepligtige indkomst af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Hvis der er tale om en erstatning for en mistet skattepligtig indtægt, skal erstatningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Når erstatningen dækker en fradragsberettiget udgift, skal erstatningen medregnes ved indkomstopgørelsen.

Ifølge SL § 5, stk. 1, litra a, henregnes formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi ikke til den skattepligtige indkomst - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi. Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) medregnes heller ikke, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej.

Erstatningen kan også dække et tab af selve indkomstgrundlaget eller et ikke-fradragsberettiget formuetab. I sådanne tilfælde skal erstatningen ikke beskattes.

Endelig kan erstatningen dække en skattefri indtægt. I denne situation skal erstatningen heller ikke beskattes.

Praksis

Det er kun fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatninger for afståelse af fast ejendom, der er fritaget for beskatning, herunder erstatninger for afståelse af en varig middelbar rettighed, en servitut m.v. samt ulempeerstatninger for varige værdiforringelser på tilstødende ejendom eller restejendom.

Erstatning for driftstab, afgrødetab, flytteomkostninger, betalingsrettigheder og juridisk bistand og lign., som måtte være indeholdt i ekspropriationserstatningen, er ikke skattefri.

Landsskatteretten fandt, at erstatning i forbindelse med en ekspropriation for genetablering af læhegn og indtægtstab, inkl. risiko for jordfygning, ikke var skattefri, jf. SKM2002.422.LSR.

SKM2007.923.LSR. I forbindelse med ekspropriation af en landbrugsejendom blev der ydet en godtgørelse på 100.000 kr. for flytteudgifter, herunder 25.000 kr. for flytning af erhverv. Det blev antaget, at en del af godtgørelsen, 75.000 kr., kunne anses for skattefri som kompensation for påtvungne flytteudgifter, mens de 25.000 kr., måtte anses at være kompensation for fradragsberettigede udgifter og derfor skattepligtige. Af Landsskatterettens begrundelse fremgik at en erstatning for flytteomkostninger er ikke skattefri efter EBL § 11. Godtgørelse for erhvervsmæssige flytteomkostninger er derimod skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, mens flytteudgifter kan være fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis en erstatning derimod dækker et ikke fradragsberettiget formuetab, skal erstatningen ikke beskattes.

Se Den Juridiske Vejledning 2011-2 afsnit C.H.2.1.18.

I SKM2008.437.SR tog Skatterådet stilling til om der var skattepligt for erstatning for de  ulemper, som etableringen af et spildevandsanlæg medførte.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 2, at ved ekspropriation kan der endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme.

Strukturskadeerstatning for en begrænset periode ansås for indkomstskattepligtig, idet erstatningen betragtes som indtægt på linie med lejeindtægter. Dette fremgår af Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit E.J.2.1.1. Strukturerstatningen gives til brugeren af jorden, uanset om brugeren er ejer af jorden eller forpagter af jorden. Erstatning for beplantning, som ikke har karakter af læhegn skulle behandles med udgangspunkt i, om udgiften til beplantningen var fradragsberettiget eller ej. I det omfang der var fradragsret for udgifter til genplantning vil erstatningen efter være skattepligtig. Der henvises til SKM2002.422.LSR. Tilsvarende anses for at være gældende ved f. eks. genplantning af fredskov og juletræsproduktion. Såfremt der ikke er fradragsret for genplantning af træer, hvortil der er ydet erstatning, vil erstatningen være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

I SKM2008.470.SR fandt Skatterådet, at et erstatningsbeløb udbetalt til spørger i anledning af pålæggelse af en deklaration, samt et erstatningsbeløb udbetalt for værdiforringelse af ejendommen, måtte anses for betinget skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Byrådet havde ikke besluttet sig for at ville foretage ekspropriation, men borgmesteren havde blot oplyst, at kommunen ville kunne træffe beslutning om iværksættelse ekspropriation. Derimod måtte strukturskadeserstatning og afgrødeskadeserstatning samt et udbetalt grundbeløb anses for skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4. Som begrundelse herfor var anført, at afgrødeerstatningen, samt erstatning for strukturskade, ansås for at være indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a., idet strukturskaderne måtte anses for kortvarige og begge erstatningsbeløb trådte i stedet for mistede skattepligtige indtægter.

I SKM2008.177.SR bekræftede Skatterådet, at spørger ville kunne oppebære erstatningssummen skattefrit efter pålæg om dyrkningsbegrænsning på sin landbrugsejendom fra Ålborg Kommune efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2.pkt. Betingelserne, for skattefritagelse var dog kun opfyldt for det areal, der er beliggende i "kildepladszone", men ikke for områder beliggende i "Sårbar nærzone", da der ikke var hjemmel til at ekspropriere disse områder. Det fremgår af begrundelsen at: Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring ved handel med fast ejendom, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Beskatningsreglerne omfatter også fortjenester, der stammer fra afståelse af middelbare ejendomsrettigheder over fast ejendom, f. eks. servitutter, jf. LV 2007-4, afsnit E.J.2.1. Det betyder derfor også, at modtagelse af en erstatning ved en pålagt indskrænkning i rådigheden over en ejendom kan sidestilles med et delsalg af ejendommen. Det er SKATs udgangspunkt, at et pålæg, som myndigheden imod lodsejerens vilje foranlediger tinglyst på en ejendom, i relation til anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven må sidestilles med et ekspropriativt indgreb, jf. LV 2007-1, afsnit E.J.2.8.

Skatterådet har i SKM2011.694.SR bekræftet, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom til Selskabet vil være skattefri efter EBL § 8. Spørger var tilbudt en købesum som alternativ til ekspropriation i forbindelse med opgradering af el-forbindelsen fra Kassø til Tjele.

Skatterådet har i SKM2011.695.SR bekræftet, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom til Selskabet vil være skattefri efter EBL § 11. Skatterådet kan ikke bekræfte, at flytteomkostninger vil være skattefrie, dog vil private påtvungne flytteomkostninger være skattefrie. Fordelingen af flytteomkostninger på privat og erhverv sker efter konkret skøn. Spørger var tilbudt en købesum som alternativ til ekspropriation i forbindelse med opgradering af el-forbindelsen fra Kassø til Tjele.

Skatterådet har i SKM2011.696.SR bekræftet at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom til Selskabet vil være skattefri efter EBL § 11. Spørger var tilbudt en købesum som alternativ til ekspropriation i forbindelse med opgradering af el-forbindelsen fra Kassø til Tjele.

Om ekspropriationsgrundlag

Ifølge stærkstrømsloven (lovbekendtgørelse nr. 990 af 16. december 2003) § 18 kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det. Reglerne i lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

Ifølge stærkstrømsloven § 19 kan en virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, indgå aftale med vedkommende rettighedshaver om at erhverve rettighed over fast ejendom med henblik på etablering af et anlæg til brug for produktion, transmission eller distribution af elektricitet.

Ifølge lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008, ekspropriationsprocesloven) § 2, kan der ved ekspropriationen

1. erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,
2. endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme,
3. endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme.

Af samme lovs § 20 fremgår, at rejses der krav om erstatning i anledning af et ekspropriationsanlæg af nogen, der ikke er omfattet af ekspropriationen, kan spørgsmålet efter den pågældendes begæring påkendes af vedkommende ekspropriationskommission, hvis den anser sagen for egnet til behandling for kommissionen. Optages sagen til realitetsbehandling, finder bestemmelserne i §§ 17 og 19 anvendelse med fornødne lempelser.

Ekspropriation har hjemmel i grundlovens § 73. I bemærkninger i Karnov til denne bestemmelsen, er anført, at det kun er økonomiske tab, der erstattes ved ekspropriation, ikke affektionsinteresser og lignende. Der kan dog gives erstatning for ulempe.

Højesterets dom, gengivet i U.1998.1515H, vedrørte erstatning efter naboretlige regler for værdiforringelse ved fremførelse af højspændingsluftledning.

I 1989-90 etableredes en 400 kV højspændingsluftledning tæt forbi en A tilhørende ejendom - et tidligere husmandssted - i Vissenbjerg. Ejendommen var beliggende uden for deklarationszonen for ledningen og var derfor ikke omfattet af ekspropriation. Afstanden fra beboelsesbygningen til den nærmeste faseledning var 33 m. Med bemærkning om, at A havde erhvervet ejendommen, og den offentlige debat om helbredsrisiko ved at bo tæt på højspændingsledninger var i gang, da ledningen blev anlagt, tiltrådte Højesteret, at der forelå sådanne ganske særlige forhold, at der tilkom A erstatning efter naboretlige regler. Det tiltrådtes endvidere, at erstatningen var fastsat til 70.000 kr. i overensstemmelse med en skønserklæring vedrørende prisforholdene pr. 1. januar 1990. Af afgørelsen fremgår, at med virkning fra 1995 er der indgået aftale mellem Danske Elværkers Forening og De danske Landboforeninger, Dansk familielandbrug samt Dansk Erhvervsjordbrug om standardiserede principper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landsbrugsjord.

Begrundelse

Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation.

1.   Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.

2.   På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal således foreligge ekspropriationsrealitet.

Ad 1)

Af stærkstrømslovens § 18, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Skatteministeriets anser herefter den første betingelse af de angivne betingelser for skattefritagelse for opfyldt.

Ad 2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, såfremt frivillig aftale mellem lodsejer og spørger ikke kan opnås.

Sikkerhedsstyrelsen har den 21. september 2011 tilkendegivet, at hvis spørger i forbindelse med projektet måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden tor rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres.

Skatteministeriet anser herefter også denne betingelse for opfyldt.

Ad. spørgsmål 1.

Der spørges, om en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer, jf. Landsaftalens punkt 3.1 og 3.2, i sin helhed vil kunne modtages skattefrit efter ejendoms- avancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. punktum.

Etablering af jordkabler på over 50 KV medfører tinglysning af deklarationsareal på ejendommen. Sælger beholder således ejendomsretten, og retten til at dyrke jorden som almindelig landbrug, mens der er visse rådighedsindskrænkninger.

Skatterådet har i SKM2008.437.SR truffet afgørelse om, at en varig rådigheds- indskrænkning over fast ejendom er omfattet af reglerne i EBL § 11.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at anbringelse af jordkabler samt mindre transformatorstationer er anlæg omfattet af stærkstrømsloven § 18, jf. ekspropriationsprocesloven § 2.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at betingelserne i EBL § 11, stk. 1, 2. punktum er opfyldte, hvis der er tale om en varig rådighedsindskrænkning.

En eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatningerne for de varige rådighedsindskrænkninger, der ydes som følge af anbringelse af jordkabler og mindre transformatorstationer, vil derfor være skattefri.

Deklarationen om rådighedsindskrænkningen tingslyses som en servitut på ejendommen. Af den medsendte standarddeklaration fremgår, at der er tale om en uopsigelig ret for spørger til at have anlægget på ejendommen. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om varig rådighedsindskrænkning.

Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at deklarationerne, der tinglyses på de berørte ejendomme, er uopsigelige fra både den nuværende samt efterfølgende ejeres side, og at det ikke muligt at etablere den nye forbindelse inden for det deklarationsareal, der er tinglyst for godt 45 år siden i forbindelse med etableringen af det gamle anlæg.

Skatteministeriet forudsætter ved besvarelsen, at der ikke ydes yderligere erstatning i forbindelse med anbringelse af fremtidige jordkabler og mindre transformerstationer, med mindre der er tale om udvidelse af det nuværende deklarationsareal, således som det er tilfældet med de deklarationsarealer, som vedrører den nye ledningsføring.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad. spørgsmål 2.

Der spørges, om en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger for anbringelse af luftledningsanlæg omfattet af Landsaftalens punkt 4.2- 4.12 og herlighedsværdi efter punkt 5 i sin helhed vil kunne modtages skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.1, 2. punktum.

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke særskilt sker besvarelse af punkt 4.10, der omhandler regulering af erstatning for nærføring, og punkt 4.11, der omhandler erstatning ved luftledningsanlæg nær såvel drifts- som beboelsesbygninger (nærføringserstatning), da besvarelsen af disse punkter følger besvarelsen af de punkter, der besvares.

Ifølge Landsaftalen ydes erstatning for anbringelse af luftledningsanlæg  i følgende tilfælde:

1. Grundbeløb (punkt 4.2)
2. Erstatning for master til 50-400 kV for etbenede master (punkt 4.3)
3. Erstatning for master op til og med 20 kV (punkt 4.4)
4. Erstatning for deklarationsareal (punkt 4.5)
5. Erstatning for flere luftledningsanlæg på samme ejendom (punkt 4.6)
6. Køb af ejendomme berørt af anlægget (punkt 4.7)
7. Erstatning for luftledningsanlæg nær boliger (nærføringserstatninger, punkt 4.8)
8. Erstatning for luftledningsanlæg nær driftsbygninger (nærføringserstatning punkt 4.9)
9. Erstatning ved ændring af luftledningsanlæg (punkt 4.12)

Ifølge Landsaftalens punkt 5 ydes der erstatning for forringelse af herlighedsværdi.

Etablering af luftledningsanlægget er efter Skatteministeriets opfattelse omfattet af stærkstrømsloven § 18.

Vedrørende erstatning for de arealer, hvor anlægget fysisk er placeret med tilhørende deklarationsareal, og erstatning for deklarationsarealer, er det Skatteministeriets opfattelse, at betingelserne i EBL § 11, stk. 1, 2. punktum er opfyldt, hvis der er tale om en varig rådighedsindskrænkning.

Disse erstatninger er omfattet af punkterne 4.2 (grundbeløb), 4.3 (erstatning for master til 50-400 kV for etbenede master), 4.4 (erstatning for master op til og med 20 kV), 4.5 (erstatning for deklarationsareal) og 4.6 (erstatning for flere luftledningsanlæg på samme ejendom) i Landsaftalen.

Efter det oplyste tingslyses en deklaration om rådighedsindskrænkningen som en servitut på ejendommen. Af den medsendte standarddeklaration fremgår, at der er tale om en uopsigelig ret for spørger til at have anlægget på ejendommen.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om varig rådighedsind-skrænkning.

Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at deklarationerne, der tinglyses på de berørte ejendomme, er uopsigelige fra både den nuværende samt efterfølgende ejeres side og at det ikke muligt at etablere den nye forbindelse inden for det deklarationsareal, der er tinglyst for godt 45 år siden i forbindelse med etableringen af det gamle anlæg.

En eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatningerne, vil derfor være skattefri, jf. EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.

Skatteministeriet forudsætter ved besvarelsen, herunder også ved besvarelsen af, hvorvidt de udbetalinger, der måtte blive udløst på grundlag af Landsaftalens punkt 4.12 (erstatning ved ændring af luftledningsanlæg) er omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.,  at der ikke ydes yderligere erstatning i forbindelse med anbringelse af fremtidige luftledningsanlæg, med mindre der er tale om en udvidelse i forhold til den eksisterende deklaration og/eller udvidelse af det nuværende deklarationsareal, således som det er tilfældet med de deklarationsarealer, som vedrører den nye ledningsføring.

En eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatning, hvor Spørger køber hele ejendommen, jf. landsaftalens punkt. 4.7, gives som en samlet beløb, og Skatterådet har i SKM2011.694.SR, SKM 2011.695.SR og SKM2011.696.SR bekræftet, at en eventuel fortjeneste er skattefri.

Efter Landsaftalens punkt 4.8 gives nærføringserstatning, når et luftlednings-anlæg placeres tæt på boliger.

I det omfang boligen opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit efter EBL §§ 8 eller 9, vil en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af nærføringserstatningen være skattefri.

Efter Landsaftalens punkt 4.9 gives der nærføringserstatning, når et luftlednings-anlæg placeres tæt på driftsbygninger.

En erstatning bedømmes som udgangspunkt skatteretligt som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for. Hvis erstatningen gives for nedgang i ejendommens salgspris, vil erstatningen skulle behandles, som afståelsessummen for en del af ejendommen.

Hvis luftledningsanlægget medfører nedgang i driftsbygningens salgspris, vil en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatningen, jf. ovenfor, derfor være skattepligtig efter EBL § 1.

Medfører luftledningsanlægget ikke en nedgang i driftsbygningens salgspris, vil erstatningen ikke være omfattet af EBL, da erstatningen i dette tilfælde ikke sidestilles med salg af en del af ejendommen. Erstatningen vil herefter være omfattet af statsskatteloven § 4 og dermed skattepligtig.

Efter Landsaftalens punkt 5 kan der ydes erstatning for tab af herlighedsværdi.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en erstatning for tab af herlighedsværdi normalt vil knytte sig til boligdelen på den pågældende ejendom. I det omfang boligdelen opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit efter ejendoms-avancebeskatningslovens §§ 8 eller 9, vil en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatningen for tab af herlighedsværdi derfor være skattefri.

Kan en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelsen af erstatningen for tab af herlighedsværdi ikke henføres til en ejendom eller del af ejendom, der kan afstås skattefrit efter EBL § 8 eller § 9 vil erstatningen være skattepligtig, jf. EBL § 1.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 3.

Der spørges, om en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger for nærføring udmålt på grundlag af Landsaftalens punkt 4.8 og for herlighedsværdi efter punkt 5 i tilfælde, hvor Sikkerheds- styrelsen vedrørende den konkret berørte ejendom ikke har givet tilladelse til ekspropriation, vil kunne modtages skattefrit, såfremt det godtgøres, at erstatningen knytter sig til en forringet værdi af ejendommens een- eller tofamiliehus, fritidshus eller stuehus, som i øvrigt i sin helhed ville kunne afstås skattefrit efter ejendoms-avancebeskatningslovens § 8 eller § 9.

Når der er givet afslag på ekspropriation er betingelserne i EBL § 11, stk. 1, 2. punktum ikke opfyldt, da det, jf. ovenfor, er en betingelse, at den eksproprieren-de myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Dette er ikke tilfældet, når der ikke er givet tilladelse til ekspropriation.

En erstatning bedømmes som udgangspunkt skatteretligt som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for. Når erstatningen er for nedgang i ejendommens salgspris, vil erstatningen derfor skulle behandles, som afståelsessummen for en del af ejendommen.

Idet det forudsættes, at erstatningen svarer til nedgangen i salgsprisen for en ejendom, der kan afstås skattefrit efter EBL § 8 eller § 9, vil erstatningen træde i stedet for en salgspris. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil derfor være skattefri.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Ad. spørgsmål 4.

Der spørges, om en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger udmålt på grundlag af Landsaftalens punkt 6 (erstatning for skader på jordens struktur), i sin helhed dvs. fra skadens opståen og senere vil kunne modtages skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum under forudsætning af, at struktur-skaderne efter forløbet af en periode på 5 år fra skadens opståen ikke af parterne vurderes at være genoprettelig.

Landsaftalens punkt 6 omhandler skader på jordens struktur med forringet ydeevne til følge.

Fritagelse for beskatning af fortjeneste indvundet ved modtagelse af ekspropriationserstatninger i henhold til EBL § 11 foreligger også ved ekspropriation af begrænsede ejendomsrettigheder, herunder bl.a. varige rådighedsindskrænkninger, forringelse af ejendommen eller anden ulempe af længere varighed.

I SKM2008.470.SR fandt Skatterådet, at erstatning for strukturskade var indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a., idet strukturskaderne blev anset for kortvarige, og erstatningsbeløbet trådte i stedet for mistede skattepligtige indtægter.

Det fremgår af Landsaftalens punkt 6, at lodsejeren i indtil 5 år efter arbejdet kan få foretaget en fornyet vurdering af skaden. Det er derfor Skatteministeriets vurdering, at før der efter 5 år er foretaget en endelig vurdering, der konkluderer, at der er tale om varig skade, må der indtil da være tale om en midlertidig skade.

EBL § 11, stk. 1, 2. punktum, finder derfor ikke anvendelse på den midlertidige skade.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at erstatningen for midlertidige strukturskader, er erstatning for mindre udbytte på jorden i en periode.

Erstatningen for den midlertidige skade skal henføres til, hvad den træder i stedet for. I dette tilfælde træder erstatningen i stedet for mindre indkomst fra driften af jorden og er derfor skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og SKM2008.470.SR.

En erstatning kan også være for nedgangen i værdien på et aktiv. Når der er tale erstatning for en varig skade på jordens struktur med forringet ydeevne til følge, er det Skatteministeriets opfattelse, at dette vil være en erstatning for nedgang i ejendommens salgspris.

Efter 5 år skal det vurderes, om en strukturskade må anses for at være varig.

Hvis dette er tilfældet, er det Skatteministeriets opfattelse, at erstatningen vil skulle behandles som afståelsessum for en del af ejendommen, og at den kan være omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. punktum. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil dermed være skattefri.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Se indstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 5

Der spørges om udbedringer af skader mv., som spørger måtte udføre på grundlag af Landsaftalens punkt 8, vil kunne ske uden skattemæssige konse-kvenser for lodsejeren.

Det fremgår ikke af spørgsmålet eller af aftalen, hvilke skader eller ulemper, der nærmere tænkes på, da det fremgår af Landsaftalens punkt 8, at elselskabet udbedrer eventuelle skader på lodsejerens ejendom, hvis sådanne sker som følge af elanlæggets etablering eller vedligeholdelse. Udbedring af skader sker efter aftale med lodsejeren. Hvis der i forbindelse med anlægs- eller vedligeholdelses-arbejder opstår dokumenterbare ulemper, må erstatningen for sådanne øvrige ulemper forhandles eller afgøres ved voldgift.

Spørgsmålet besvares derfor generelt.

Som nævnt ovenfor skal en modtagen erstatning behandles som det tab, erstatningen ydes for.

Da der ikke er tale om erstatning for varig skade på fast ejendom, foretages den skattemæssige bedømmelse af erstatningen efter reglerne i §§ 4-6 i statsskatteloven.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med et nej, hvis der er tale om en erstatning, der træder i stedet for en mistet skattepligtig indtægt.

Tilsvarende indstiller Skatteministeriet, at spørgsmålet besvares med et nej, når erstatningen dækker en udgift, der er fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen for modtageren.

Hvis erstatningen dækker et tab af selve indkomstgrundlaget eller et ikke-fradragsberettiget formuetab eller en skattefri indtægt, er det Skatteministeriets opfattelse, at erstatningen ikke skal beskattes. Tilsvarende gælder ved skadevolders opretning af skadede aktiver, der ikke bringer disse i en bedre stand end før skadens indtræden. Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja i denne situation.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 6 samlet besvares Se indstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.