Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at datterselskabsaktier i A A/S ikke anses for direkte ejet af selskabsaktionærerne i A A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3, uanset ejertid?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S blev stiftet den 10. december 1998.

Selskabets oprindelige formål var at fremme vækst og udvikling i nye, små og mellemstore virksomheder i det midtjyske område ved at lette virksomhedernes adgang til risikovillig og kompetent egenkapital samt at udøve et aktivt medejerskab. Selskabets oprindelige aktivitet blev løbende afviklet, og selskabet har i hovedparten af indkomståret 2010 været uden aktivitet.

Ultimo april/primo maj 2010 købte B 6 af de tidligere aktionærer ud af selskabet, hvorefter selskabets aktiekapital på nom. kr. 503.500 var fordelt således:

C A/S nom. kr. 106.000      

D A/S nom. kr.   53.000

E ApS nom. kr. 344.500

Der er ultimo 2010 foretaget en kapitalforhøjelse i A A/S, hvorefter selskabets aktiekapital udgør nom. kr. 2.517.500.

Selskabets aktiekapital på nom. kr. 2.517.500 er fordelt således:

C A/S nom. kr. 503.500      

D A/S nom. kr. 503.500

E ApS nom. kr. 503.500

F ApS nom. kr. 503.500

G ApS nom.kr. 503.500                                                

Selskabets aktivitet omfatter investering i værdipapirer og fast ejendom via associerede virksomheder. 

Selskabets egenkapital udgør ca. 2,5 mio. kr.

Påtænkt disposition:

A A/S' (Selskabets) formål er at fremme vækst og udvikling i nye, små og mellemstore virksomheder i det midtjyske område ved at lette virksomhedernes adgang til risikovillig og kompetent egenkapital samt at udøve et aktivt medejerskab, som tilgodeser de mindre vækstvirksomheders behov for ledelseskompetence, og endelig at forestå aktiviteter, som naturligt knytter sig hertil.

Det fremgår af indgået aktionæroverenskomst, at aktionærerne er enige om at medvirke aktivt til at sikre Selskabet en kompetent og forretningsdygtig bestyrelse samt derigennem en direktion, der til enhver tid på kvalificeret måde kan varetage ledelsen af Selskabet.

Bestyrelsen skal bestå af 5 - 7 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Hver aktionær udpeger et medlem til bestyrelsen.

Væsentlige og for Selskabet vidtgående beslutninger er bestyrelsen forpligtiget til at fremlægge for samtlige aktionærer, og bestyrelsen må kun træffe de pågældende beslutninger, såfremt samtlige aktionærer kan tiltræde forslaget. Til sådanne beslutninger, hvor hver aktionær således har vetoret, hører,  

• beslutning om at foretage eller forøge investeringer i virksomheder, hvad enten dette sker som ansvarlig aktiekapital, anpartskapital, og/eller lånekapital, og uanset investeringsstørrelse,
• beslutning om salg af aktier/anparter samt i øvrigt udtræden af engagement i en virksomhed eller selskab,
• indgåelse eller opsigelse af strategiske samarbejdsaftaler med virksomheder, og

• optagelse af nye aktionærer, herunder betingelser og vilkår for overdragelse af aktier eller optagelse af nye aktionærer.

B, der igennem sit selskab E ApS ejer 20 % af selskabskapitalen i A A/S, er ansat som lønnet direktør for A A/S. Der er oprettet ansættelsesaftale mellem B og A A/S, hvori direktørens ansvarsområde og kompetence er fastslået.

Det er A A/S' strategi, at der fremadrettet udelukkende foretages investering i datterselskaber, hvor selskabet er sikret væsentlig indflydelse i datterselskaberne.

Formålet med dette bindende svar er at få afklaret den skattemæssige situation vedrørende selskabets nuværende og fremtidige investeringer i datterselskaber. 

A A/S vil fremadrettet fungere som et ventureselskab, der tager aktiv del i driften af de selskaber, som der investeres i.

Det er således et led i selskabets forretningsstrategi, at selskabet ikke foretager passive investeringer i datterselskaber, og at A A/S udelukkende vil investere i datterselskaber, hvor selskabet er sikret en eller flere pladser i bestyrelsen.

A A/S vil gennem sin direktion, de udpegede bestyrelsesmedlemmer i datterselskaberne og ved de ultimative aktionærers løsning af ad-hoc opgaver i datterselskaberne deltage meget aktivt i driften af de enkelte datterselskaber. Den aktive deltagelse i datterselskabernes drift vil være en forudsætning for fremtidig vækst for datterselskaberne.

A A/S har lejet lokaler på X-vej 2 i Y-By. Selskabets direktør B vil drive A A/S fra de lejede lokaler. Sekretariatsfunktionen for A A/S vil blive udført at et eksternt firma, som ligeledes har til huse på X-vej 2 i Y-By.

A A/S står overfor at skulle foretage sin første investering i et datterselskab indenfor den nærmeste fremtid, da de er ved at købe/udvide kapitalen i det fusionerede H A/S, således at A A/S kommer til at eje 49 % af selskabskapitalen.

Den samlede investering kommer til at udgøre kr. 1.000.000.

H A/S, som A A/S investerer i, bliver dannet ved en fusion af H A/S og I ApS, med I ApS som det fortsættende selskab, som så omdøbes til H A/S og omdannes til et aktieselskab.

De 51 % af H A/S vil fremadrettet blive ejet af J ApS, der ejes af K, der er direktør i H A/S.

J ApS ejer i dag H A/S og I ApS 100 %.

Aktiviteten i H A/S består i import af ..., som sælges i Danmark og det øvrige norden. Der forventes en stærk stigende aktivitet i det fusionerede selskab, da der på den netop afholdte messe var stor interesse for firmaets produkter, og dermed afgivelse af ordrer.

A A/S vil få 2 medlemmer af bestyrelsen i H A/S.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

A A/S vil fremadrettet også udelukkende investere i kapitalandele i datterselskaber, hvor der kan opnås en ejerandel på minimum 20 %. 

Vedrørende investering i kapitalandele i datterselskaberne vil selskabet i henhold til investeringsstrategien komme til at eje mere end 10 % af aktiekapitalen i de kommende datterselskaber, og vil dermed være omfattet af aktieselskabslovens § 4 A, stk. 1.

Det fremgår dog af aktieselskabslovens § 4 A, stk. 3, at datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og
3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Da A A/S kommer til at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende de kommende aktiebesiddelser i datterselskaber, er det vores opfattelse, at A A/S er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2.

Der skal i den sammenhæng henvises til forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, nr. 3, hvoraf det fremgår, at reel økonomisk virksomhed blandt andet omfatter aktivitet i moderselskabet såsom, at der er ansatte og lokaler tilknyttet selskabet.

Der skal videre henvises til, at såvel direktionen og flere af ultimative aktionærer i A A/S kommer til at udføre følgende opgaver vedrørende datterselskaberne:

• Aktiv deltagelse i ledelsen i form af deltagelse i datterselskabernes bestyrelser
• Løsning af forskellige ad-hoc opgaver for datterselskaberne
• Direktøren i A A/S, B, vil komme til at fungere som aktiv sparringspartner for ledelsen i H A/S og de kommende datterselskaber.

Betingelsen om, at et moderselskab er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, hvis ikke der udøves reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne i aktieavancebeskatningsloven § 4A, stk. 3, nr. 2, findes således ikke opfyldt.

A A/S kommer til at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i hvert enkelt af de kommende datterselskaber. Selskabet er således ikke er et klassisk holdingselskab, da selskabet har lønnet direktør, egne lokaler og en professionel bestyrelse.

Der skal i øvrigt henvises til SKM2010.33.SR og SKM2010.263.SR, hvor Skatterådet har taget stilling til samme problemstilling.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at datterselskabsaktier i A A/S (Selskabet) ikke anses for direkte ejet af selskabsaktionærerne i Selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3, uanset ejertid.

Lovgrundlag

Af lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (lov nr. 525 af 12. juni 2009) fremgår af § 1, nr. 6, at der i aktieavancebeskatningsloven indsættes en ny § 4 A, der definerer, at datterselskabsaktier er aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. ...

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1.      moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,

2.      moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og

3.      mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4.      aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

...

Af forarbejderne til lov nr. 525 af 12. juni 2009, hvor aktieavancebeskatningsloven § 4 A blev indsat, fremgår:

Med forslaget indføres en ny sondring i forhold til beskatning af aktieavancer, der er baseret på karakteren af ejerskab i stedet for ejertid. Efter forslaget sondres der mellem datterselskabs- og koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, idet der samtidig indføres en særskilt regulering af egne aktier.

Afgrænsningen af de datterselskaber, der omfattes af reglen om skattefrihed for aktieavancer og aktieudbytter, foreslås ændret i forhold til den gældende afgrænsning, der er indeholdt i bestemmelsen om skattefrit datterselskabsudbytte. I forhold til danske datterselskaber er kriteriet (fortsat), at selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Datterselskabsaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Datterselskabsaktier er aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere. Kravet om en aktiebesiddelse på 10 pct. eller mere skal fortolkes i overensstemmelse med 10-procents-kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit datterselskabsudbytte. Heri ligger bl.a., at det kun er direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere.

...

Det foreslås endvidere, at datterselskabsaktierne (og koncernselskabsaktierne, jf. nedenfor) anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor

1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier,
2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed og
3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra moderselskabet (herefter mellemholdingselskabet). Aktierne skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer.

Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at 10 pct. ejerkravet omgås ved at lave såkaldte »omvendte juletræer«. Ved »omvendte juletræer« forstås ejerstrukturer, hvor en ejerkreds på f.eks. 25 selskaber, der hver ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og »datterselskabet«. Ejerstrukturen er herefter, at »datterselskabet« er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde ville ejerkravet på 10 pct. nemt kunne omgås.

Det foreslås, at der opstilles tre (blev til 4) betingelser for, at værnsreglen finder anvendelse.

For det første skal mellemholdingselskabets primære funktion være at eje datterselskabsaktier. Dette kan være aktier i et eller flere datterselskaber. Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. »Postkasse-« og »skærmselskaber« udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.

Om nr. 3 og 4:

Det foreslås, at den foreslåede værnsregel mod såkaldte »omvendte juletræer« begrænses til situationer, hvor moderselskabets selskabsaktionærer er skattepligtige i Danmark.

Herudover foreslås det, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 3, præciseres, således at det fremgår, at bedømmelsen foretages for hvert enkelt datterselskab af mellemholdingselskabet, hvis mellemholdingselskabet ejer flere datterselskaber.

Endelig foreslås en ny fjerde betingelse, hvorefter værnsreglen ikke finder anvendelse, hvis aktierne i mellemholdingselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Udbytter kan modtages skattefrit, når der er tale om datterselskabsudbytter, jf. de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Selskabet skal i givet fald eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen.

Udbytter kan desuden modtages skattefrit, når der tale om koncernselskabsudbytter, jf. ligeledes de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.

I bilag 41 til lovforslaget er reel økonomisk virksomhed kommenteret. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet driver reel økonomisk virksomhed vedrørende en sekundær/underordnet funktion. Der stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed. Der stilles endvidere bl.a. krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale og udstyr. Denne opremsning er dog ikke udtømmende.

Selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virksomhed - og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må videre forudsættes, at det er personalet, der rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed. Personalet i selskabet skal derfor have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed. Der vil således være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion. Derimod vil der ikke være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har outsourcet alle administrative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkasseselskab).

Hvor grænsen præcis går, vil afhænge af det konkrete mellemholdingselskab, dets aktiviteter og den/de investering(er), som selskabet har foretaget.

Praksis

Skatterådet har i SKM2010.33.SR tiltrådt SKATs indstilling, hvoraf fremgik bl.a., at "Det er SKATs vurdering, at med udgangspunkt i det oplyste om at selskabet har fokus på udvikling af datterselskaberne, deltager i disses bestyrelser og yder rådgivning til selskaberne herunder at direktøren løbende er i kontakt med ledelserne i datterselskaberne, at det må lægges til grund, at der er tale om en aktivitet omkring ejerskabet af porteføljeaktierne, som må betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Selskabet har desuden en ansat direktør, der varetager de opgaver, jf. beskrivelsen af direktørens opgaver, der vedrører den erhvervsmæssige aktivitet. Selskabet har desuden egne lokaler."

Skatterådet har i SKM2010.263.SR tiltrådt SKATs indstilling, hvoraf bl.a. fremgik, at "Det er SKATs vurdering ud fra det oplyste om Spørger A/S og dets aktiviteter omkring ejerskabet af datterselskaberne, at det må lægges til grund, at der er tale om en aktivitet omkring ejerskabet af datterselskaberne, som må betegnes som erhvervsmæssig virksomhed.

Spørger A/S har således egne lokaler, og en ansat direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende selskabet og datterselskaberne, jf. det oplyste om direktørens opgaver. Desuden deltager direktøren i samtlige datterselskabers bestyrelser, og er den, der "finder" nye selskaber, som Spørger A/S kan investere i. Direktøren udarbejder desuden nøgletalsanalyser til vurdering af investeringerne. SKAT har vurderet, at Spørger A/S har den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Bestyrelsen i Spørger A/S møder bestyrelsen og ledelsen i samtlige datterselskaber 3-6 gange om året. SKAT har derfor også vurderet, at Spørger A/S aktivt forvalter investeringerne i datterselskaberne."

I SKM2010.338.SR betød tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab, at mellemholdingselskabet blev anset for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Det skyldtes, at den aktivitet, der blev overført, havde direkte tilknytning til driften i datterselskabet og ikke havde et uvæsentligt omfang. Samtidig var der sammenfald mellem bestyrelsesmedlemmerne i mellemholdingselskabet og datterselskabet, og de deltog aktivt i forhold til videreudviklingen af datterselskabet.

I SKM2011.13.SR fandt Skatterådet ud fra en konkret vurdering i forhold til betingelsen i nr. 2, at mellemholdingselskabet udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i datterselskabet Y A/S. Der blev lagt vægt på, at mellemholdingselskabet i gennem en længere årrække havde været beskæftiget med at drive virksomhed og havde egne lokaler og udstyr samt en lønnet direktør med betydelig indsigt i branchen og betydelig arbejdsmængde, som bl.a. aktiv deltagelse i bestyrelsesarbejde i Y A/S samt administrative opgaver vedrørende varetagelsen af selskabets investeringer.

I SKM2011.14.SR blev A ApS anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i datterselskabet A sro. A ApS havde lokaler til rådighed og havde ansat C og B, der begge havde stor faglig indsigt, til varetagelse af selskabets investering i A sro, som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter for A sro. Ifølge det oplyste var der en betydelig arbejdsindsats forbundet med arbejdet.

Begrundelse

Der skal tages stilling til, om Selskabet udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser.

Det fremgår af bemærkningerne, at der skal udøves en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed vedrørende mellemholdingselskabets aktiebesiddelser. Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed. Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed. Som eksempel er nævnt, at der vil være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion.

Det er Skatteministeriets vurdering ud fra det oplyste om Selskabet og dets aktiviteter omkring ejerskabet af datterselskaberne, at det må lægges til grund, at der er tale om en aktivitet omkring ejerskabet af datterselskaberne, som må betegnes som erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteministeriet har lagt vægt på, at Selskabet har egne lokaler og en ansat lønnet direktør til varetagelse af de administrative opgaver vedrørende Selskabet og datterselskaberne, jf. det oplyste om direktørens opgaver. Det er således oplyst, at såvel direktionen og flere af de ultimative aktionærer i A A/S kommer til at udføre følgende opgaver vedrørende datterselskaberne:

• Aktiv deltagelse i ledelsen i form af deltagelse i datterselskabernes bestyrelser
• Løsning af forskellige ad-hoc opgaver for datterselskaberne
• Direktøren B vil komme til at fungere som aktiv sparringspartner for ledelsen i datterselskabet H A/S og de kommende datterselskaber.

Skatteministeriet har endvidere lagt vægt på, at det er oplyst, at det er et led i Selskabets forretningsstrategi, at Selskabet ikke foretager passive investeringer i datterselskaber, og at Selskabet udelukkende vil investere i datterselskaber, hvor Selskabet er sikret en eller flere pladser i bestyrelsen. Selskabet vil gennem sin direktion, de udpegede bestyrelsesmedlemmer i datterselskaberne og ved de ultimative aktionærers løsning af ad-hoc opgaver i datterselskaberne deltage meget aktivt i driften af de enkelte datterselskaber. Den aktive deltagelse i datterselskabernes drift vil være en forudsætning for fremtidig vækst for datterselskaberne.

Samlet er det Skatteministeriets vurdering, at betingelsen om, at moderselskabet (mellemholdingselskabet) ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne ikke er opfyldt, og værnsreglen i aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3, finder derfor ikke anvendelse i nærværende situation.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.