Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke virksomheder, der kan anvende de særlige regler om beregning af moms ved salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter. Se ML § 69, stk. 1-2.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Regel
Begrebet "videreforhandlere"
Betingelser vedrørende sælgeren (den tidligere ejer) og den indkøbte vare
Særligt om varer købt i forbindelse med virksomhedsoverdragelse
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Brugtmomsordningen er frivillig. Brugte varer kan derfor også sælges efter momslovens almindelige regler. Videreforhandleren skal senest i forbindelse med udstedelse af faktura tilkendegive, om den enkelte vare sælges efter brugtmomsreglerne. Se afsnit D.A.18.4.4 om muligheden for at anvende momslovens almindelige regler, når en brugt vare har været henført til brugtmomsordningen.

Lovgrundlag

ML § 69, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

en ikke afgiftspligtig person
en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,
en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1, og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf. stk. 4-6 fra steder udenfor EU, eller som får leveret kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de pågældende varer ikke fradrages. "

ML § 69, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 27, i lov nr. 332 af 9. april 2024, har fra 1. januar 2025 følgende ordlyd:

en ikke afgiftspligtig person
en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,
en afgiftspligtig person, der er fritaget ►efter § 71 e eller efter tilsvarende regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land◄, når leveringen omfatter et investeringsgode."

Momssystemdirektivets artikel 314 har følgende ordlyd:

"Fortjenstmargenordningen finder anvendelse på leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter foretaget af en afgiftspligtig videreforhandler, når disse varer er leveret til ham indenfor Fællesskabet af en af følgende personer:

en ikke-afgiftspligtig person.
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne afgiftspligtige person er fritaget for afgift i overensstemmelse med artikel 136.
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen har været foretaget af denne anden afgiftspligtige person er omfattet af den afgiftsfritagelse for små virksomheder, der er omhandlet i artikel 282-292, og vedrører et investeringsgode.
en anden afgiftspligtig videreforhandler, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige person er blevet pålagt moms i overensstemmelse med særordningen."

Momssystemdirektivets artikel 314, som ændret ved artikel 1, nr. 21, i direktiv 2020/285, har fra 1. januar 2025 følgende ordlyd:

en ikke-afgiftspligtig person.
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne afgiftspligtige person er fritaget for afgift i overensstemmelse med artikel 136.
en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige person er omfattet af den afgiftsfritagelse for små virksomheder, ►der er omhandlet i artikel 284◄, og vedrører et investeringsgode
en anden afgiftspligtig videreforhandler, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige person er blevet pålagt moms i overensstemmelse med særordningen."

Momssystemdirektivets artikel 316 har følgende ordlyd:

"1. Medlemsstaterne giver de afgiftspligtige ret til at vælge at anvende fortjenstmargenordningen på leveringer af følgende varer:

kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som de selv har indført
kunstgenstande, som er leveret til dem af kunstneren eller dennes retssuccessorer
kunstgenstande, som er leveret til dem af en afgiftspligtig person, der ikke er en afgiftspligtig videreforhandler, når leveringen er sket under anvendelse af den nedsatte sats i artikel 103.

2. Medlemsstaterne fastlægger de nærmere bestemmelser for den i stk. 1 omhandlede valgmulighed, som under alle omstændigheder skal dække en periode på mindst 2 år."

Regel

Videreforhandlere, der indkøber brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter med henblik på videresalg, kan beregne moms efter de særlige regler for brugte varer mv. Brugtmomsordningen indebærer, at der betales moms af videreforhandlerens fortjenstmargen i stedet for af den fulde salgspris.

Betingelser

Der gælder følgende overordnede betingelser for at anvende brugtmomsordningen:

Sælger skal være "videreforhandler". Se nedenfor om begrebet "videreforhandler".
Der må som udgangspunkt ikke være opkrævet moms ved købet.
Varen skal som udgangspunkt være leveret til virksomheden den 1. juli 1994 eller senere.
Varen skal være omfattet af definitionen af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter i ML § 69, stk. 3-6. Se afsnit D.A.18.4.
Sælger må ikke på nogen måde anføre momsbeløb på fakturaen eller andre oplysninger, som momsbeløbets størrelse kan beregnes ud fra. Se ML § 70, stk. 2, og afsnit D.A.18.6 om faktura- og regnskabskrav.
Sælger skal opfylde særlige faktura og -regnskabskrav. Se ML § 70, stk. 4, og afsnit D.A.18.6 om faktura- og regnskabskrav.

Ad b.: Der må som udgangspunkt ikke være opkrævet moms ved købet

Fælles ved de typer af indkøb, der kan omfattes af brugtmomsordningen, er, at der ikke er deklareret moms ved indkøbet. Se ML § 69, stk. 1. Dog kan brugtmomsordningen anvendes, selv om der er opkrævet moms efter reglerne i ML § 30, stk. 1 (udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af motorkøretøjer) og ML § 30, stk. 3 (kunstneres førstegangssalg af egne værker). Se C-264/17, Mensing. Det samme gælder kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, som videreforhandleren selv har indført. I disse tilfælde er købsmomsen kendt, og det er derfor en betingelse for at anvende brugtmomsordningen, at denne moms ikke er fratrukket. Se C-264/17, Mensing.

Ad c.: Varen skal være leveret til virksomheden fra og med den 1. juli 1994

Brugtmomsordningen kan som udgangspunkt kun anvendes for varer, som er leveret til virksomheden fra og med den 1. juli 1994, hvor ordningen trådte i kraft. Se overgangsbestemmelsen i den dagældende ML § 85, stk. 1.

Dog kan brugtmomsordningen anvendes for varer, der er leveret inden d. 1. juli 1994, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for den enkelte vares købspris, og at der ikke er betalt moms af varen ved købet, eller at momsen ikke kan medregnes til købsmomsen. Se overgangsbestemmelsen i ML § 85, stk. 2. Når denne dokumentation er i orden, har det ingen betydning for varelagerets værdi den 1. juli 2004, om virksomheden anvender den individuelle eller den periodevise metode.

Begrebet "videreforhandlere"

Det er kun videreforhandlere, der kan anvende brugtmomsordningen. Ved videreforhandlere forstås virksomheder, der indkøber varer med henblik på videresalg. Se ML § 69, stk. 1.

Auktionshuse eller andre, der handler for egen eller andens regning i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg, kan også anses for videreforhandlere. Se SKM2008.391.LSR og afsnit D.A.4.2.1 om kommissionsaftaler.

En virksomhed kan godt anses for videreforhandler, selv om videresalget af den brugte vare ikke er det væsentligste formål på tidspunktet for købet af den brugte vare. Fx kan driftsmidler, der indkøbes til brug for leasingvirksomhed, videresælges efter brugtmomsordningen, selv om videresalget er accessorisk i forhold til udlejningen. Se EF-domstolens dom i sag C-280/04, Jyske Finans A/S om videresalg af køretøjer, som var købt til brug for leasingvirksomhed.

Det er tilstrækkeligt for at anvende brugtmomsordningen, at videresalget udgør et led i den normale virksomhed, og at hensigten med videresalget er til stede på købstidspunktet. Se SKM2006.579.SKAT. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan brugtmomsreglerne som udgangspunkt anvendes ved salg af varer, der er en del af virksomhedens handelslager, uanset at varen midlertidigt har været anvendt i virksomheden som driftsmiddel.

Bemærk

Forsikringsselskaber, kan efter omstændighederne anses som videreforhandlere, når selskaberne som led i forsikringssager overtager ejendomsretten til varer, som forsikringsselskabet sælger i samme stand, som de er overtaget fra den forsikrede eller ejeren, når den forsikrede alene er bruger af varen.

I det omfang forsikringsselskaberne således ikke anvender lovens almindelige regler, eller den særlige undtagelse i medfør af momssystemdirektivets artikel 394 for forsikringsselskaber, finansieringsselskaber m.fl.´s salg af visse varer, kan forsikringsselskaberne vælge at videresælge de omhandlede varer efter brugtmomsordningen.

Da de beskadigede varer ikke værdiansættes ved forsikringsselskabets overtagelse af ejendomsretten hertil i forbindelse med ydelse af kontanterstatninger til skadelidte, vil forsikringsselskabernes "købspris" alt andet lige udgøres af den salgspris, der er opnået ved videresalget af varen.

Ligesom for ordinære køb af brugte varer med henblik på videresalg, skal forsikringsselskabet og den forsikrede/ejeren opfylde betingelserne i ML § 69, stk. 1, nr. 1-3 og 5. Se nedenfor.

Skatteministeren har i medfør af ML § 70, stk. 4, fastsat forenklede faktura- og regnskabskrav for forsikringsselskabernes anvendelse af brugtmomsreglerne. Se momsbekendtgørelsens 123 og § 124 stk. 7. Bestemmelserne (tidligere § 116 a og § 117, stk. 7) blev indsat ved bekendtgørelse nr. 444 af 12. april 2019, der har virkning fra den 15. april 2019.

Bestemmelserne blev ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 21. maj 2021 for så vidt angår ændring af henvisningen i den tidligere § 116 a, stk. 1, 3. pkt., til ML § 69, stk. 1, nr. 1-5, og hvorefter § 69, stk. 1, nr. 4, er udgået, idet denne bestemmelse har som sin forudsætning, at skadelidte har anvendt det reducerede momsgrundlag efter de særlige regler i ML § 30, stk. 1. Da skadelidtes overdragelse af ejendomsretten til forsikringsselskabet ikke udgør en levering mod vederlag, omfattet af momsloven, kan bestemmelsen ikke finde anvendelse.

Se også

Se afsnit D.A.4.1.3 Danske undtagelser
Se afsnit D.A.18.6 Faktura- og regnskabskrav.

Betingelser vedrørende sælgeren (den tidligere ejer) og den indkøbte vare

Det er en betingelse, at de brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter er solgt til videreforhandleren i Danmark eller fra et andet EU-land 1. juli 1994 eller senere af en af følgende personer:

En ikke-momspligtig person. Fx privatpersoner, herunder dødsboer samt fonde, foreninger, offentlige institutioner mv., der ikke driver økonomisk virksomhed. Se ML § 69, stk. 1, nr. 1. Se afsnit D.A.3 om momspligtige personer.
En videreforhandler i Danmark, som har anvendt brugtmomsordningen ved salget. Se ML § 69, stk. 1, nr. 2.
En videreforhandler i et andet EU-land, som har anvendt brugtmomsordningen i det pågældende land. Se ML § 69, stk. 1, nr. 2.
En momspligtig person i Danmark, der sælger varen momsfrit efter ML § 13. Se ML § 69, stk. 1, nr. 3.
En momspligtig i et andet EU-land, der sælger varen momsfrit efter regler, der svarer til ML § 13. Se ML § 69, stk. 1, nr. 3.
En udlejningsvirksomhed eller køreskole, der har anvendt det reducerede momsgrundlag efter de særlige regler i ML § 30, stk. 1, ved salget af køretøjet til videreforhandleren. Se ML § 69, stk. 1, nr. 4.
En momspligtig person, der sælger investeringsgoder (uanset beløbsstørrelsen) og er fritaget for registrering efter reglerne i ML § 48, stk. 1 og 2 ►(fra 2025: ML § 71 e)◄ eller tilsvarende regler i et andet EU-land. Se ML § 69, stk. 1, nr. 5. Alle driftsmidler er i den forbindelse investeringsgoder.
En kunstner, der har anvendt det reducerede momsgrundlag efter de særlige regler i ML § 30, stk. 4, ved førstegangssag af egne kunstværker. En kunstner, der i et andet medlemsland ved førstegangssalg har solgt et kunstværk som en momsfri levering, se C-264/17, Mensing. Der skal være tale om en kunstgenstand efter ML § 69, stk. 2. Det er en betingelse, at momsen ikke fradrages. Brugtmomsordningen kan også anvendes på kunstgenstande, samlerobjekter og aktiviteter, som en videreforhandler indfører fra lande udenfor EU. Det er en betingelse, at den importmoms, der er betalt, ikke fradrages. Se ML § 69, stk. 2.

Opremsningen er udtømmende. Se ML § 69, stk. 1 og 2.

Eksempel - bilforhandler

En bilforhandler indkøber en brugt bil uden momsberegning med henblik på videresalg. Forhandleren lader bilen indregistrere i virksomhedens navn til brug for fx udlejning, kundebil og lign. Brugtmomsordningen kan anvendes ved et senere salg af bilen.

Se også

Se også:

D.A.5.24 om salg af virksomhedens driftsmidler m.m. og ML § 13, stk. 2
D.A.8.1.1.9 om det reducerede momsgrundlag ved førstegangssalg af egne kunstværker efter de særlige regler i ML § 30, stk. 4
D.A.8.1.5 om det reducerede momsgrundlag for salg af visse køretøjer efter de særlige regler i ML § 30, stk. 1
D.A.14.2 om fritagelse for momsregistrering og særordningen for små virksomheder.

Særligt om varer købt i forbindelse med virksomhedsoverdragelse

Brugtmomsordningen kan anvendes på brugte varer, som er overtaget i forbindelse med en momsfri virksomhedsoverdragelse, hvis den tidligere virksomhedsindehaver ville have været berettiget til at anvende brugtmomsordningen på den pågældende vare. Det skyldes, at momsfrie virksomhedsoverdragelser efter ML § 4, stk. 5, giver adgang til momsmæssig succession. Se afsnit D.A.4.1.8 om salg af aktiver som led i en virksomhedsoverdragelse.

Ved momsfrie virksomhedsoverdragelser træder den nye indehaver i overdragerens sted og overtager derved den tidligere indehavers rettigheder og forpligtelser. Det indebærer, at det er virksomhedsoverdragerens købspris, der skal anvendes, når den nye indehaver sælger varerne efter brugtmomsordningen. Den nye virksomhedsindehaver skal derfor være i besiddelse af dokumentation for virksomhedsoverdragerens købspriser, hvis brugtmomsordningen skal kunne anvendes. Denne praksis gælder for virksomhedsoverdragelser, der er aftalt 1. oktober 2001 og senere. Tidligere var det muligt at vælge mellem virksomhedsoverdragerens købspris og den nye indehavers købspris. Se evt. TSS cirkulære 2001-19 af 25. juni 2001.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
EU-domme
C-180/22, Mensing	Artikel 312 og 315 samt artikel 317, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at den merværdiafgift, som en afgiftspligtig videreforhandler har betalt for erhvervelsen inden for Fællesskabet af en kunstgenstand, hvis levering i senere led er undergivet fortjenstmargenordningen i medfør af direktivets artikel 316, stk. 1, udgør en del af afgiftsgrundlaget for denne levering. Domstolen henviser til, at begreberne »salgspris« og »købspris« i artikel 312 vedrører henholdsvis dels de omkostningselementer, som den afgiftspligtige videreforhandler har opnået dækning for som modydelse for en leveringstransaktion, omfattet af fortjenstmargenordningen, dels de omkostningselementer, som den afgiftspligtige videreforhandler har betalt til leverandøren ved at købe den vare, der efterfølgende bliver videresolgt. Det følger heraf, at sidstnævnte begreb »købspris« herefter alene omfatter de omkostningselementer, som den afgiftspligtige videreforhandler har betalt til leverandøren, men ikke den betalte moms til staten af erhvervelsen inden for Fællesskabet. Efter ordlyden af momsdirektivets artikel 312 og 315 samt artikel 317, stk. 1, er herefter den moms, som den afgiftspligtige videreforhandler har betalt ved erhvervelsen inden for Fællesskabet af en kunstgenstand, ikke er en del af købsprisen for denne vare i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 312, nr. 2. I det omfang momsen kræves betalt af kunden, udgør den en del af afgiftsgrundlaget for leveringen.
C-264/17, Mensing	1) Artikel 316, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at en afgiftspligtig videreforhandler kan vælge at anvende fortjenstmargenordningen på en levering af kunstgenstande, som i tidligere led er blevet leveret til ham som led i en afgiftsfri erhvervelse inden for Fællesskabet af kunstneren eller dennes retssuccessorer, selv om disse personer ikke er omfattet af de kategorier af personer, der er opregnet i dette direktivs artikel 314. 2) En afgiftspligtig videreforhandler kan ikke på samme tid vælge at anvende fortjenstmargenordningen i artikel 316, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112 på en levering af kunstgenstande, som i tidligere led er blevet leveret til ham som led i en afgiftsfri levering inden for Fællesskabet, og gøre krav på en ret til fradrag af den merværdiafgift, der er betalt i tidligere led, i de situationer, hvor en sådan ret er udelukket i medfør af dette direktivs artikel 322, litra b), hvis sidstnævnte bestemmelse ikke er blevet gennemført i national ret.
C-160/11, Bawaria Motors sp. z o.o.	EU-domstolen kunne ikke bekræfte, at en afgiftspligtig videreforhandler kunne anvende brugtmomsordningen på videresalg af brugte motorkøretøjer, som den pågældende virksomhed havde købt uden moms/med momsfritagelse fra andre afgiftspligtige personer, som havde taget delvis fradrag for købsmomsen.
C-280/04, Jyske Finans A/S	Sagen omhandlede bl.a. hvorvidt begrebet "afgiftspligtig videreforhandler" også omfatter leasingvirksomheder, som sælger brugte leasingaktiver efter endt udlejning som et accessorisk led i den samlede økonomiske leasingvirksomhed. EF-domstolen svarede, at en person, som driver leasingvirksomhed med brugte køretøjer, kan anses for "afgiftspligtig videreforhandler", selv om videresalget af bilerne er sekundært i forhold til udlejningen. Det var en betingelse, at videresalget er et led i leasingselskabets normale virksomhed, og at hensigten med videresalget er til stede på købstidspunktet. En sådan leasingvirksomhed kan derfor efter endt udlejning sælge køretøjerne efter brugtmomsordningen.	Brugtmomsordningen kan anvendes ved videresalget af en brugt vare, der er indkøbt til brug for andre momspligtige aktiviteter, når der er den fornødne forbindelse mellem den momspligtiges primære formål med købet og det senere videresalg. Se SKM2006.579.SKAT. Det er en betingelse, at videresalget udgør et led i den momspligtiges normale virksomhed, og at den momspligtiges hensigt med videresalget er til stede på købstidspunktet. Varer, som normalt indgår i en handelsvirksomheds varelager, kan derfor som udgangspunkt videresælges efter brugtmomsreglerne, uanset at varen midlertidigt har været anvendt som driftsmiddel.
Højesteretsdomme
SKM2019.230.HR	Sagen angik for Højesteret, om en autogenindvindingsvirksomhed opfyldte betingelserne for at anvende brugtmomsreglerne i ML kapitel 17 ved sit salg af reservedele, som virksomheden i forbindelse med miljøbehandling og skrotning af biler udtager fra totalskadede eller udtjente køretøjer, som virksomheden erhverver fra forsikringsselskaber. Som følge af EU-Domstolens dom i sag C-471/15 havde Skatteministeriet for landsretten anerkendt, at de videresolgte reservedele udgør "brugte varer" i ML § 69, stk. 1’s forstand. Som konsekvens af dommen tog Skatteministeriet derfor bekræftende til genmæle i relation til spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden kunne anvende brugtmomsordningen ved salg af reservedele, der stammer fra udtjente køretøjer erhvervet fra privatpersoner. Landsretten fastslog ved deldom i SKM2014.259.VLR og ved den til Højesteret påankede endelige dom SKM2017.443.VLR, at forsikringsselskabernes salg af biler, som de har overtaget i forbindelse med udbetaling af erstatning, ikke udgør en del af den momsfritagne forsikringsvirksomhed efter ML § 13, stk. 1, nr. 10. Forsikringsselskabernes særlige momsfritagelse for de omhandlede transaktioner er derimod hjemlet i en administrativ praksis, som tidligere har haft hjemmel i bekendtgørelser udstedt i medfør af den dagældende momslovs § 4, stk. 2 (indtil 1994-momsloven), og som har været anmeldt til EU-Kommissionen som en særlig foranstaltning i henhold til 6. momsdirektivs artikel 27, stk. 5 (videreført i momssystemdirektivets artikel 394). Landsretten fandt på den baggrund, at virksomhedens køb af biler fra forsikringsselskaber ikke er omfattet af ML § 69, stk. 1, nr. 3. Virksomheden gjorde endvidere for landsretten gældende, at køb af biler fra forsikringsselskaber er omfattet af ML § 69, stk. 1, nr. 1, som angår salg af brugte varer til den afgiftspligtige videreforhandler (genbrugsvirksomheden) fra "en ikke afgiftspligtig person". Landsretten bemærkede, at da forsikringsselskaberne foretager systematisk og organiseret salg af totalskadede køretøjer og derved opnår en løbende indtægt af en vis varig karakter, der supplerer indtægterne fra forsikringsselskabernes forsikringsvirksomhed, kan de ikke anses for ikke-afgiftspligtige personer, når de foretager disse salg. Virksomheden opfyldte derfor ikke betingelserne i ML § 69, stk. 1, og kunne derfor ikke anvende brugtmomsordningen for så vidt angår videresalg af reservedele, som er udtaget af biler erhvervet fra forsikringsselskaber. For Højesteret gjorde virksomheden yderligere gældende, at forsikringsselskaberne måtte anses for succederet i forsikringstagernes momsmæssige stilling, og at selskaberne af denne grund kunne anses for omfattet af ML § 69, stk. 1, nr. 1 og 3, afhængigt af forsikringstagerens momsposition. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af spørgsmålene, om forsikringsselskabernes salg af køretøjer til appellanten kan anses for omfattet af ML § 69, stk. 1, nr. 1 og 3. Højesteret bemærkede yderligere, at der ikke er hjemmel i momsloven og momssystemdirektivet til, at forsikringsselskaberne kan succedere i forsikringstagernes momsposition.	Tidligere instans: SKM2017.443.VLR (og deldommen SKM2014.259.VLR).
Landsretsdomme
SKM2015.513.VLR	Skatteministeriet fik medhold i, at SKAT med rette havde forhøjet salgsmomsen for appellanten - en brugtvognsforhandler - idet appellanten havde afgiftsberigtiget en række brugte biler, som var importeret af sagsøgeren fra Tyskland og videresolgt til danske købere, efter brugtmomsreglerne, uden at betingelserne herfor var opfyldt. Bilerne blev efter en konkret bedømmelse af arrangementerne anset for reelt indkøbt af sagsøgeren af tyske sælgere, som hverken var omfattet af ML § 69, stk. 1, nr. 1 eller 2, og ikke af danske privatpersoner, der formelt havde "købt" bilerne i Tyskland, derefter "solgt" dem til sagsøgeren og til sidst "tilbagekøbt" dem af sagsøgeren. Sagsøgeren havde ikke krav på fradrag i sit afgiftsgrundlag efter ML § 27, stk. 5, for brugte biler, som sagsøgeren havde taget i bytte som en del af salgsprisen for nye salg af brugte biler, allerede fordi bestemmelsen efter sin ordlyd ikke omfatter en sådan byttehandel. Særligt for så vidt angår én konkret bil fandt landsretten dog på baggrund af nye dokumenter og forklaringerne for landsretten, at bilen aldrig var overdraget til køberen, og forhøjelsen af momstilsvaret blev derfor nedsat med 101.495 kr. i relation til denne bil. Landsretten fandt endvidere, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, idet appellanten blandt andet på baggrund af sagens omstændigheder havde haft en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var sket en overtrædelse af de danske momsregler. Forhøjelsen var således også berettiget, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3, for den del der lå ud over de ordinære genoptagelsesfrister. Landsretten havde tillige anledning til at tage stilling til et svar afgivet af SKAT på appellantens henvendelse om grænsehandelskonceptet. Landsretten udtalte blandt andet, at svaret alene var vejledende, og at appellanten måtte indse, at svaret forudsatte, at der var realitet bag det opstillede handelsarrangement. Endelig afviste landsretten, at SKATs afgørelse led af begrundelsesmangler, der kunne føre til afgørelsens ugyldighed. Landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom, SKM2014.201.BR, dog således at appellantens momstilsvar blev nedsat for så vidt angår den ene konkrete bil.
Landsskatteretten
SKM2008.391.LSR	Sagen omhandlede salg af malerier, som var overdraget i kommission. Landsskatteretten afgjorde, at brugtmomsordningen kunne anvendes ved salget, da overdragelse af varer i henhold til en kommissionsaftale ifølge ML § 4, stk. 3, nr. 1, er omfattet af det momsmæssige leverancebegreb. Malerierne skulle derfor anses for at være leveret til kommissionæren af kunstneren. Kunstneren havde beregnet moms efter de særlige regler i ML § 30, stk. 3, om reduceret momsgrundlag ved kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Kommissionæren kunne derfor sælge malerierne efter brugtmomsordningen.	Kendelsen er også nævnt i afsnit D.A.4.2.1 om kommissionsaftaler.