Parter
A
(Søren Aagaard)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Karin Kim Elgaard
Afsagt af byretsdommer
Tina Gehlert Schmidt
Landsskatteretten afsagde den 15. januar 2007 kendelse vedrørende retserhvervelsestidspunktet for tilbagebetalingsberettiget AMBI samt renteindtægter heraf. Kendelsen er vedhæftet denne dom som bilag. Af kendelsen fremgår bl.a.:
"...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Under henvisning til skatteforvaltningslovens § 45, hvorefter Landsskatteretten uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer, finder retten, at AMBI-udbetalingen samt renteindtægterne heraf kan behandles samlet, da begge er afledt af samme faktiske forhold.
Den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Retserhvervelsestidspunktet er i skatteretlig henseende tidspunktet for den dom, der endeligt afgør retsspørgsmålet, uanset om der er tale om en 1. instansdom eller en ankedom.
Hvad der sker undervejs inden endelig dom er uvedkommende for fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet, uanset om dommen i 1. instans på sædvanlig måde er anket inden for ankefristen, eller den er anket efter ankefristens udløb, men med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Det fremgår af reglerne om fuldbyrdelse, at fuldbyrdelsesfristen er 14 dage, selv om ankefristen for byretsdomme er 4 uger og for landsretsdomme er 8 uger. Ankes dommen inden de 14 dage kan dommen ikke fuldbyrdes ved Fogedretten, og ankes dommen efter de 14 dage kan dommen fuldbyrdes. Om den ankede dom har kunnet tvangsfuldbyrdes eller ej er imidlertid uden betydning for fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet, da det er tidspunktet for endelig afgørelse af retsspørgsmålet, der er afgørende.
Landsskatteretten finder herefter, at retserhvervelsestidspunktet er tidspunktet for afsigelsen af den endelige dom, der er sket ved Østre Landsrets dom den 20. december 2001.
..."
Under denne sag, der er anlagt den 3. maj 2007, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at tilbagebetalt AMBI med 620.079 kr. og renter heraf med 702.679 kr., i alt 1.322.758 kr., ikke skal beskattes i 2001, hvorfor sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 skal nedsættes med 1.322.758 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder
Sagsøgeren blev i indkomstårene 1988-1992 opkrævet AMBI i forbindelse med udlejning af fast ejendom.
Ved Københavns Byrets dom af 6. oktober 2000 blev sagsøgte tilpligtet at tilbagebetale til sagsøgeren AMBI med 620.079 kr. med tillæg af renter med 702.758 kr.
Sagsøgte udbetalte beløbet til sagsøgeren efter eksekutionsfristens udløb den 24. oktober 2001.
Sagsøgte ankede herefter sagen til Østre Landsret, der stadfæstede byrettens afgørelse den 20. december 2001.
Sagsøgerens revisor selvangav efterfølgende ved en fejl beløbet i 2001, hvilket den kommunale skattemyndighed godkendte.
Parterne er enige om, at spørgsmålet i sagen er, hvorvidt tilbagebetalt AMBI og renter heraf skal beskattes i indkomståret 2000 eller 2001.
Forklaringer
Ingen har afgivet forklaring under sagen.
Parternes procedure
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at AMBI og renter heraf, i alt 1.322.758 kr. er retserhvervet af og udbetalt til ham i 2000, hvorfor beskatning skal ske i indkomståret 2000. Det er således et overvejende princip i dansk skatteret, at beskatning skal ske på retserhvervelsestidspunktet.
Det følger af retsplejelovens § 480, stk. 1, at en dom alene har opsættende virkning, hvis den ankes indenfor fuldbyrdelsesfristen. Det er derfor, som af sagsøgte anført, ikke tilstrækkeligt for at definere beskatningstidspunktet at se på, om dommen er upåanket eller ej. Tidspunktet for anken er afgørende.
I civilretlig forstand anses ejendomsretten til det udbetalte beløb for overgået til sagsøger i indkomståret 2000, og havde sagsøger haft kreditorer ville disse kunne have fyldestgjort sig i beløbet ved udlæg m.v. i år 2000. Sagsøger kunne endvidere have tvangsinddrevet sit krav i henhold til dommen med fogedrettens hjælp efter udløbet af eksekutionsfristen i år 2000 uanset anken, hvis sagsøger ikke havde betalt beløbet frivilligt.
Sagsøgeren har herved gjort gældende, at den civilretlige kvalifikation af, hvornår retten til beløbet erhverves, netop er styrende for den skatteretlige kvalifikation, hvorfor beløbet også med henvisning hertil skal beskattes i indkomståret 2000.
Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand navnlig gjort gældende, at betalingen af AMBIen med tillæg af renter skal beskattes i indkomståret 2001, som er det indkomstår, hvori sagsøgeren har erhvervet endelig ret til indkomsten, idet den endelige retserhvervelse skete ved afsigelsen af Østre Landsrets dom af 20. december 2001.
Den almindelige hovedregel for periodisering af indkomst m.v. er retserhvervelsesprincippet, hvorefter en indtægt skal beskattes på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, jf. f.eks. UfR 1981.968 H, UfR 2001.299 H, SKM2003.389.HR og Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2007-4, afsnit E.A.3.1.1.
For så vidt angår bestridte krav betyder retserhvervelsesprincippet, at kreditor først erhverver endelig ret til indkomsten, når tvisten om det bestridte krav er endeligt afgjort ved forlig eller upåanket dom, jf. f.eks. TfS 1997.496 Ø, UfR 1982.331 H, UfR 2001.299 samt Told- og Skattestyrelsens meddelelse optrykt i TfS 1993.476 TSM.
Det er i den forbindelse uden betydning, at skattemyndighederne i nærværende sag opfyldte Københavns Byrets dom af 6. oktober 2006 efter eksekutionsfristens udløb og forinden, dommen blev anket til Østre Landsret den 2. november 2000. Sagsøgte ankede til Østre Landsret inden ankefristens udløb, hvorfor der ubestrideligt fortsat eksisterede tvist om kravet på tilbagebetaling af AMBI med tillæg af renter, hvilket krav derfor ikke var endeligt afgjort ved Københavns Byrets dom. Sagsøgeren erhvervede først endelig ret til indtægten ved afsigelsen af dommen i ankesagen for Østre Landsret den 20. december 2001.
Sagsøgtes anke til Østre Landsret var ikke en såkaldt "kreditanke", hvorfor der ikke er grundlag for undtagelsesvist at beskatte tilbagebetalingen af AMBI med tillæg af renter i et andet indkomstår end 2001, jf. TfS 1996.174 V om temerære indsigelser.
Rettens bemærkninger
Som fastslået af Højesteret i bl.a. afgørelsen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1981, side 968, er det et almindeligt princip, at det afgørende tidspunkt for beskatning af en indtægt er tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten hertil, hvilket parterne også er enige om.
Dette tidspunkt vil, i en sag hvor der føres sag mellem parterne ved domstolene, som udgangspunkt i følge praksis være, når der foreligger et forlig eller en endelig dom.
Det er imidlertid ubestridt, at sagsøgte først ankede byrettens afgørelse til landsretten efter eksekutionsfristens udløb, hvorfor beløbet da allerede var forfaldent til betaling, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1. Forinden havde sagsøgte endvidere frivilligt betalt beløbet til sagsøgeren, der således havde beløbet til rådighed i 2000 og herefter kunne disponere over det som sin ejendom.
Under disse omstændigheder mener jeg, når også henses til at byrettens afgørelse i det hele blev stadfæstet af Østre Landsret, at sagsøgeren har krav på i forhold til beskatning at kunne påberåbe sig endelig ret til beløbet allerede i 2000. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge som nedenfor bestemt.
Sagens omkostninger fastsættes til 20.000 kr. Beløbet dækker et skønsmæssigt fastsat beløb på 16.000 kr. til advokatbistand, herunder advokatens positive udgifter. Der er ved fastsættelse af beløbet taget hensyn til sagens karakter og omfang, herunder domsforhandlingens varighed. Beløbet dækker endvidere retsafgift med 4.000 kr.
Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at tilbagebetalt AMBI med 620.079 kr. og renter heraf med kr. 702.679 kr., i alt 1.322.758 kr. ikke skal beskattes i 2001, hvorfor sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 skal nedsættes med 1.322.758 kr.
Inden 14 dage skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 20.000 kr.