Spørgsmål

1. Skal der betales skat af eventuel avance ved salg af ejerlejlighed uden bopælspligt, som udelukkende blev anvendt som ferieophold i Danmark, idet det oplyses, at forespørgeren er begrænset skattepligtig til Danmark og ejerlejligheden blev erhvervet som et nybyggeri i sommeren 2004?
2. Skal man som begrænset skattepligtig med en bolig uden bopælspligt som udelukkende bruges som feriebolig betale den fulde ejendomsskat og fuld grundskyld?
3. Hvor mange boliger med fuld bopælspligt og/eller ferieboliger kan man, som begrænset skattepligtig til Danmark, eje i Danmark?
4. Kan en ejendom beholde betegnelsen "uden bopælspligt" i det tilfælde, hvor ejendommen udlejes uopsigeligt i mindst 3 år og lejerne tilmelder sig folkeregisteradressen på adressen.

Svar

1. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Spørgsmålet afvises. Se sagsfremstilling og begrundelse.
3. Spørgsmålet afvises. Se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Spørgsmålet afvises. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørgeren har oplyst, at han i efteråret 2001 har solgt sin daværende bolig i Danmark og fra april 2002 har fungeret som rejseingeniør i udlandet.

Det er endvidere oplyst, at forespørgeren fra 1. april 2002 alene er begrænset skattepligtig til Danmark.

Spørgeren har den 2. august 2004 fra A købt ejerlejlighed beliggende B.

Købesummen var aftalt til 2.549.000 kr. og det endelige skøde blev tinglyst den 25. august 2004.

I forbindelse med handlens indgåelse har Københavns Kommune udtalt, at den pågældende ejerlejlighed er omfattet af lokalplan nr. 191, bekendtgjort den 8. november 1991 og tinglyst den 19. november 1991. Ifølge lokalplanen er området udlagt til boligformål og serviceerhverv, såsom administration, liberalt erhverv, butikker, undervisning, håndværk samt andre virksomheder, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens (tidligere Magistratens) skøn naturligt kan indpasses i området, og som højst medfører ubetydelig forurening. 50 procent af det samlede etageareal skal være anvendt til boliger.

Det fremgår videre af udtalelsen, at lokalplanen ikke indeholder noget krav om helårsbeboelse, og bebyggelsens lejligheder kan således efter opførelsen tages i brug som ferieboliger. Hvis lejlighederne dog først tages i brug til helårsboliger, kan disse ikke uden kommunens samtykke senere tages i brug som ferieboliger, jf. reglerne i boligreguleringsloven.

Forespørgeren har fremlagt opgørelse over perioder, hvor lejligheden blev anvendt som feriebolig:

Året 2004

7. juli - 24. juli; 20. november - 28. november; og 24. december - 31. december.

I året 2004 blev ejendommen anvendt i alt 35 dage.

Året 2005

1. januar - 2. januar; 12. maj - 24. maj; 9. juni - 10. juni; 28. juni - 19. juli;

4. november - 6. november og 23. december - 31. december.

I året 2005 blev ejendommen benyttet i alt 51 dage.

Året 2006

1. januar - 6. januar; 16. januar - 21. januar; 14. marts - 2. april; 11. maj - 14. maj; 14. juli - 17. juli; 31. juli - 7. august; 2. november - 8. november; 23. november - 28. november; 21. december - 28. december.

I året 2006 blev ejendommen anvendt i alt i 69 dage.

Forespørgeren har dernæst fremlagt dokumentation vedrørende udgifter til el, vand og varme.

Det fremgår af opgørelse fra Københavns Energi, at forespørgerens udgifter til el i perioden fra den 1. oktober 2004 til 29. september 2005 udgjorde 196,70 kr. (forbrug på 0 kWh) og for perioden fra den 30. september 2005 til 1. oktober 2006 1.144,05 kr. (forbrug på 516 kWh).

Det fremgår endvidere af opgørelse fra Ista/Clorius, at forespørgerens udgifter til vand for perioden fra 7. juli 2004 til 31. december 2005 udgjorde 243,60 kr. og udgifter til varme i den samme periode 7.147,25 kr.

I fortsættelse heraf har forespørgeren oplyst, at der endnu ikke foreligger opgørelse vedr. varme- og vandforbrug for perioden efter 31. december 2005, dvs. vedrørende året 2006.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.

Loven indeholder en undtagelse til denne regel, idet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, bestemmer, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Det fremgår endvidere af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at reglerne i § 8, stk. 1, også gælder for sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Det er oplyst, at forespørgeren er begrænset skattepligtig til Danmark, og at den pågældende ejendom blev erhvervet som sommerejendom. Forespørgeren har endvidere fremlagt opgørelse over perioder, i hvilke ejendommen faktisk blev benyttet som sommerbolig.

SKAT må konstatere, at forespørgeren kun i begrænset omfang har anvendt ejendommen, beliggende B, idet forespørgeren i året 2004 har brugt lejligheden i 35 dage, i året 2005 i 51 dage og i året 2006 i 69 dage. Dette indebærer, at det ikke kan anfægtes, at ejendommen blev anvendt i overensstemmelse med det formål, som den blev erhvervet til.

Dette bekræftes yderligere af opgørelser fra forsyningsselskaber, idet udgifter til el udgjorde 196,70 kr. (forbrug på 0 kWh) i perioden fra den 1. oktober 2004 til 29. september 2005, og 1.144,05 kr. (forbrug på 516 kWh) for perioden fra den 30. september 2005 til 1. oktober 2006, mens forespørgerens udgifter til vand for perioden fra 7. juli 2004 til 31. december 2005 udgjorde 243,60 kr. og udgifter til varme i den samme periode 7.147,25 kr.

SKAT indstiller derfor, at der svares, at der ikke skal betales skat af eventuel avance ved salg af ejerlejlighed beliggende B, idet lejligheden blev erhvervet som sommerbolig og siden hen anvendt som sådan.

Spørgsmål 2

Forespørgeren har i sin anmodning om bindende svar bedt om at få oplyst, hvor meget der skal betales i procent af fuld ejendomsskat og grundskyld.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at bindende svar kun besvares, når told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

SKAT bemærker, at beslutninger vedrørende grundskyld træffes af kommunalbestyrelser. Dette indebærer, at hverken SKAT eller Skatterådet har kompetence til at besvare det stillede spørgsmål.

SKAT indstiller derfor, at det afvises at give et bindende svar for så vidt angår spørgsmål 2, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Spørgsmål 3

Forespørgeren har i sin anmodning om bindende svar bedt om at få oplyst, hvor mange helårsboliger og sommerboliger kan ejes af en person, der er begrænset skattepligt til Danmark, før den begrænsede skattepligt ophæves.

SKAT bemærker, at den skattemæssige lovgivning ikke er til hinder for, at en person ejer mere end en ejendom i Danmark. Den fulde skattepligt indtræder, hvis en af betingelserne i kildeskatteskattelovens § 1 er opfyldt. Dette betyder, at der ikke er direkte sammenhæng mellem den fulde skattepligt og antallet af boliger i Danmark, idet den fulde skattepligt kan indtræde, selv om den pågældende ikke ejer en bolig i Danmark.

Den omstændighed, at der er givet dispensation for bopælspligten, medfører ikke, at en ejendom ikke anses for bopæl i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SKM2006.212.SR. Når en person har erhvervet bopæl her i landet, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 7, når der tages ophold her i landet. Der bortses fra kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

SKAT er derfor af den opfattelse, at spørgsmålet ikke kan besvares med fornødne sikkerhed.

SKAT indstiller derfor, at det afvises at give et bindende svar for så vidt angår spørgsmål 3, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Spørgsmål 4

SKAT bemærker, at spørgsmålet om hvorvidt bopælspligten er knyttet til en ejendom reguleres af boliglovgivning. Som regel bestemmes bopælspligten i lokalplaner vedtaget af den kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Dette indebærer, at hverken SKAT eller Skatterådet har kompetence til at besvare det stillede spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

SKAT indstiller derfor, at det afvises at give et bindende svar for så vidt angår spørgsmål 4, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Nærværende bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.