Spørgsmål
Vil den betalte engangsydelse på 229.960 kr. ekskl. depositum på 120.000 kr. kunne fratrækkes i år 1 med den fordelingsprocent, der fremkommer ifølge den førte kørebog?
Svar
Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren er praktiserende læge og anvender kalenderårsregnskab. Han påtænker for en 1-årig periode at lease en stationcar af mærket Audi, model A6 Avant 2,4, fra november 2005 af et tysk leasingselskab. I den forbindelse har spørgerens revisor fremlagt et konkret tilbud fra selskabet.
Tilbuddet, der er dateret 25. november 2006, vedrører perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2007.
Det er meningen, at bilen både skal anvendes privat og erhvervsmæssigt, og at forespørgeren skal føre kørebog.
Ifølge hans revisor udgør spørgerens årlige kørsel cirka følgende:
Erhvervsmæssig kørsel: |
18.000 km |
Privat kørsel: |
12.000 km |
I alt |
30.000 km |
Ifølge tilbuddet skal der ved påbegyndelsen af leasingforløbet betales 229.960 kr., hvorefter der hver måned skal betales 774 kr. Idet de 229.960 kr. inkluderer et depositum på 120.000 kr., andrager betalingen for den aftalte leasingperiode på 1 år:
1. gangsydelse |
229.960 kr. |
12 måneder a 774 kr. |
9.288 kr. |
- depositum |
239.248 kr. |
Betaling for leasing af bilen i 1 år |
119.248 kr. |
Efter udløbet af 1-års-perioden har spørgeren ifølge det fremlagte tilbud pligt til at anvise en tredjemand som køber af bilen for 532.245 kr. Købsprisen opgøres således:
"Restværdi": |
240.000 kr. |
+ skønnet registreringsafgift |
364.124 kr. |
|
604.125. kr. |
- foreløbig registreringsafgift |
71.880 kr. |
Købspris for bilen |
532.245 kr. |
Spørgerens revisor har dog oplyst, at denne forpligtelse også kan opfyldes ved, at spørgeren selv køber bilen. Hvis der ikke anvises en tredjemand som køber, eller hvis spørgeren ikke vil købe bilen, er selskabet berettiget til selv at sælge bilen bedst muligt, således at spørgeren hæfter for en eventuel difference mellem den opnåede pris og den pris, som spørgeren eller en anvist tredjemand skulle have betalt.
Efter revisorens vurdering er det ikke realistisk, at spørgeren kan finde en tredjemand, der er villig til at betale en så høj pris for bilen. Ifølge revisoren må man derfor forvente, at spørgeren vil være nødt til selv at købe bilen.
Revisoren har forklaret, at baggrunden for, at der anmodes om bindende svar, er, at det ønskes afklaret, hvorvidt den erhvervsmæssige del af leasingydelsen vil kunne fradrages som en driftsudgift, når henses til den forholdsmæssigt store 1. gangsydelse.
SKATs indstilling og begrundelse
I det fremlagte tilbud fra det tyske leasingselskab er bestemt følgende:
"Leasingtager er ved leasingperiodens udløb eller ved anden opsigelse af leasingaftalen forpligtet til at tilbagelevere leasinggenstanden og er forpligtet til at anvise en tredjemand som køber af den leasede genstand til den i leasingaftalen oplyste restværdi. Såfremt leasingtager ikke måtte kunne anvise en tredjemand til køb af bilen til den i leasingaftalen oplyste restværdi, er leasinggiver berettiget til at bortsælge leasinggenstanden bedst muligt, og en eventuel difference i forhold til restværdien i henhold til leasingaftalen opkræves hos leasingtager."
Det forudsættes i det følgende, at der ikke i leasinggivers almindelige betingelser eller i andet supplerende kontraktsmateriale er fastsat yderligere bestemmelser om køberet/købepligt, forkøbsret eller lignende.
Det forudsættes endvidere, at leasinggiver bærer risikoen for bilens hændelige undergang, og at det påhviler leasinggiver at forsikre bilen.
Efter SKATs opfattelse er det ikke åbenbart, at forespørger ved aftalens udløb vil blive ejer af bilen. Dels kan manglende opfyldelse af pligten til at købe bilen eller til at anvise en tredjemand som køber næppe siges at være knyttet til så ugunstige konsekvenser, at det på forhånd er givet, at forpligtelsen vil blive opfyldt, dels forekommer den aftalte pris ikke særlig attraktiv, og dels kan det tænkes, at leasinggiver på det aktuelle tidspunkt ikke ønsker at sælge bilen for den aftale pris. Efter SKATs opfattelse må det derfor lægges til grund, at leasinggiver også efter indgåelsen af leasingaftalen har det skattemæssige ejerskab til bilen.
Udgifter, som en selvstændig erhvervsdrivende afholder til erhvervsmæssig kørsel, er fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette betyder, at den del af den samlede leasingydelse, der ifølge kørebogen vedrører erhvervsmæssig kørsel, er fradragsberettiget.
Den samlede leasingydelse for den aftalte 1-års-periode er på 119.248 kr., der dels erlægges som en 1. gangs betaling på 109.960 kr., dels som månedlige ydelser på 774 kr.
Da spørgeren anvender kalenderårsregnskab, og da forespørgslen vedrører en 1-årig leasingperiode, der strækker sig fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, er der sammenfald mellem leasingperioden og indkomståret. Det er derfor ikke aktuelt at periodisere den samlede leasingudgift over de indkomstår, hvortil udgiften kan henføres.
Efter SKATs opfattelse er det herefter uden betydning for fradragsretten, at den samlede leasingydelse er sammensat af en forholdsmæssig stor 1. gangsbetaling og forholdsvis små månedlige afdrag.
Da leasingydelserne vedrører indkomståret 2007, vil fradrag skulle henføres til dette indkomstår, uanset til hvornår forfaldstidspunktet for leasingydelserne er aftalt. Dette følger af Landsskatterettens kendelse af 5. oktober 2006, der er refereret som SKM2006.683.LSR.
Endelig finder SKAT, at den samlede leasingudgift skal fordeles ligeligt over indkomståret, f.eks. for det tilfælde, at der kun køres erhvervsmæssigt i 2 måneder.
Det indstilles herefter, at Skatterådet under de nævnte forudsætninger svares "ja" til, at engangsydelsen på 109.960 kr. kan fradrages i indkomsåret 2007 med den fordelingsprocent, der fremkommer ifølge den førte kørebog.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra afgørelsens dato.