En professionel fodboldklub afholdt i 1996-98 i henhold til indgåede sponsoraftaler udgifter til bespisning af sponsorer. Fodboldklubbens primære forretningsområde var at drive professionel fodboldklub, og den indgik aftaler om sponsorater med forskellige virksomheder. Disse indtægter udgjorde en relativt stor andel af fodboldklubbens samlede omsætning.
Sponsoraterne var opbygget på forskellig måde. Inden for hver sponsorsegment leverede fodboldklubben en række ydelser. F. eks. omfattede "Business Club" bl.a. ½ side i kampprogrammet og 4 VIP-Kort til traktement før kampen og i pausen. Traktementet var buffet med start ½ time før kampen og sandwich og kaffe i pausen. Fodboldklubben købte traktementet hos en restaurant, der efter det oplyste ingen ejermæssig eller organisatorisk tilknytning havde til fodboldklubben. I VIP-arrangementerne deltog alene sponsorer og personale. Fodboldklubben havde fratruk-ket udgifterne fsva. personalet som personaleudgifter og udgifterne til sponsorerne som vare-køb.
Landsskatteretten nægtede fradrag for 75 pct. af de samlede udgif-ter, svarende til ca. 500.000, 625.000 og 750.000 kr. for de tre år. Landsskatteretten anså udgifterne som repræsentationsudgifter, da der var tale om en "salgssituation, hvor selskabets arrangement tillige havde til formål at bevare og udbygge forretningsforbindelsen."
Efter ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., kan udgifter til repræsentation alene fradrages med 25 pct. Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven fremgår, at repræsentation "har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser." Ved blandede sammenkomster er anledningen til sammenkomsten afgørende for, om der er tale om repræsentation eller en intern sammenkomst. En sammenkomst arrangeret for forretningsfor-bindelser er repræsentation.
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da bespisningen ikke fandtes at være repræsentation. Udgifterne var afholdt over for forretningsforbindelser, men havde ikke karakter af "opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed". Fodboldklubben afholdt udgifterne direkte for at opfylde sine aftaler med sponsorerne. Afholdelsen af udgifterne var en direkte følge af spon-soraftalerne, hvorefter sponsorerne for det aftalte vederlag havde købt retten til fodboldklubbens ydelser herunder traktementerne, og fodboldklubben var med andre ord kontraktligt forpligtet til at afholde udgifterne. Hvis fodboldklubben ikke leverede traktementerne, misligholdt den sponsoraftalen. Repræsentationsud-gifter afholdes derimod frivilligt alene for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og manglende afholdelse af disse udgifter vil ikke udgøre aftalebrud. Traktementerne må efter Skatteministeriets vurdering ses som et for sportsklubber naturligt led i den samlede sponsoraftale på linje med fodboldklubbens andre (bi)ydels-er, f. eks. billetter til kampe.
Det bemærkes, at spørgsmålet om sponsorernes (evt. begrænsede) fradragsret for sponsorudgiften (f. eks. hvis sponsorerne inviterer egne forretningsforbindelser) og spørgsmålet om evt. beskatning af modtagerne af VIP-kort ikke indgår i sagen.
Retsbogsudskriften er offentliggjort i SKM2001.589.VLR.