Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A i indkomstårene 1998 og 1999 er bidragspligtig i henhold til dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, for så vidt angår indkomståret 1998, henholdsvis gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, for så vidt angår indkomståret 1999.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er komponist og at han ved skrivelse af 30. juni 1998 fra Kulturministeriet er blevet tildelt livsvarig statsydelse til kunstnere mv. på finansloven. Ydelsen for 1998 er opgjort til 72.166 kr. og for 1999 er ydelsen 78.886 kr.

Klageren har for indkomståret 1998 selvangivet underskud ved selvstændig virksomhed, mens har i indkomståret 1999 har selvangivet overskud ved selvstændig virksomhed. Resultatet af klagerens selvstændige virksomhed er selvangivet som personlig indkomst i de omhandlede indkomstår og er fremkommet ved at klageren har fratrukket driftsudgifter i  honorarindkomster, eksklusiv rettighedsbeløb fra biblioteksstyrelsen m.v., og af dette resultat af virksomhed opgjort efter reglerne i virksomhedsskatteloven er der beregnet arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig pensionsopsparing/særlig pensionsopsparing.

Klageren har selvangivet den omhandlede ydelse som personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Statens Kunstfond har ved brev at 8. februar 2001 adresseret til klageren, oplyst, at Statens Kunstfond efter drøftelse med Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen samt told- og skatteregionen om, hvorvidt den omhandlede ydelse er arbejdsmarkedsbidragspligtig, må konkludere, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af de af Statens Kunstfonds ydelser, hvor ydelsen er betaling for et bestemt kunstnerisk arbejde, og at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, hvor dette ikke er tilfældet, dvs. for så vidt angår fondens legater, stipendier, livsvarige ydelser og hædersgaver. Statens Kunstfond oplyser endvidere i brevet af 8. februar 2001, at det er efter klar aftale med skattemyndighederne, at den livsvarige statslige kunstnerydelse skattemæssigt indberettes som B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og at Økonomistyrelsen, som er den myndighed, der står for udbetalingen af de livsvarige statslige kunstnerydelser, er af samme opfattelse. Statens Kunstfond oplyser yderligere i brevet af 8. februar 2001, at grundlaget for tildeling af den livsvarige kunstnerydelse på finansloven er lov og bekendtgørelse om Statens Kunstfond, hvoraf det fremgår, at ”Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion”.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede ansættelse ikke imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag af de beløb, klageren har modtaget i indkomstårene 1998 og 1999, som livsvarig statslig kunstnerydelse, idet beløbene indgår i beregningsgrundlaget efter  arbejdsmarkedsfondslovens § 10, jf. § 7, stk. 3, henholdsvis stk. 2, for selvstændigt erhvervsdrivende.

Regionen har som begrundelse herfor bl.a. anført, at klageren i de omhandlede indkomstår har drevet selvstændig musikervirksomhed og er lignet som selvstændig erhvervsdrivende i de omhandlede indkomstår. Regionen har endvidere anført, at selvstændige erhvervsdrivende omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3 henholdsvis stk. 2, skal beregne arbejdsmarkedsbidrag af indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, at skattelovgivningen ikke indeholder nogen definition af begrebet indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, at begrebet indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter praksis må anses som omfattende enhver indtægt, som en selvstændig erhvervsdrivende erhverver som led i den selvstændige virksomhed, at der ikke sondres efter indtægtens fremtrædelsesform, og at der således ikke sondres efter, om der er tale om arbejdsvederlag/-honorar, indtægt ved salg eller udleje, royalty, eller om der er tale om tilskud, støtte eller legater af private eller offentlige midler etc. Regionen har yderligere anført, at det er uden betydning, at den livsvarige statsydelse er kunstnerstøtte og at der ikke ligger en personlig arbejdspræstation til grund for udbetalingen. Regionen har desuden henvist til TfS 1998.559, (LSR), Skatteministeriets lovfortolkningsbidrag offentliggjort i TfS 1997.534 og TfS 1999.175 (TSS).

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den omhandlede livsvarige statsydelse til kunstnere mv. ikke er bidragspligtig efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, henholdsvis stk. 2. Repræsentanten har til støtte herfor henvist til brevet fra Statens Kunstfond af 8. februar 2001, hvorefter den omhandlede ydelse ikke er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondsloven, idet ydelsen ikke kræver arbejdsindsats fra klageren, men er en påskønnelse.

I forbindelse med Landsskatterettens sagsbehandling har Told- og Skattestyrelsen indstillet, at den påklagede ansættelse ændres således, at den omhandlede ydelse ikke anses for omfattet af virksomhedsordningen, og at klageren ikke anses for arbejdsmarkedspligtig af den omhandlede ydelse.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at personer, der er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, er bidragspligtige efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, for så vidt angår indkomståret 1998, og efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 2, for så vidt angår indkomståret 1999.

For de personer, der er bidragspligtige efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, henholdsvis stk. 2, udgør bidragsgrundlaget de indtægter, der opregnes i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 og 2.

Det følger af bestemmelsen i § 10, stk. 1, at for selvstændigt erhvervsdrivende udenfor virksomhedsordningen udgør bidragsgrundlaget personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3.

Det følger af bestemmelsen i § 10, stk. 2, at for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit 1, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige. Bidragsgrundlaget reguleres desuden afhængigt af, om den skattepligtige har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a.

Retten bemærker, at klageren anvender virksomhedsordningen for sin selvstændige erhvervsvirksomhed, jf. bestemmelserne i virksomhedsskatteloven.

Retten bemærker endvidere, at såfremt en selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Retten finder, at den omhandlede ydelse ikke er omfattet af virksomhedsordningen. Retten har herved henset til, at den omhandlede ydelse tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner, og at tildelingen af ydelsen alene sker på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, jf. bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v. § 11, stk. 1. Retten har endvidere henset til, at den omhandlede ydelse ikke fordrer nogen modydelse fra klagerens side, at den omhandlede ydelse ikke er opnået som følge af klagerens udøvelse af selvstændig virksomhed, og at den omhandlede ydelse som følge deraf ikke kan anses for at have den fornødne sammenhæng med klagerens selvstændige virksomhed, hvorfor det er med rette, at klageren ikke har selvangivet den omhandlede ydelse som indkomst omfattet af virksomhedsordningen. Retten har endelig henset til definitionen af selvstændig erhvervsvirksomhed som defineret i skatteretlig praksis, og henviser til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 3.1.1.

Retten finder herefter, at klageren ikke er bidragspligtig af den omhandlede ydelse hverken efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1, eller stk. 2, jf. § 7, stk. 3, henholdsvis stk. 2. Retten har herved henset til, at den omhandlede ydelse ikke kan anses for modtaget som led i klagerens erhvervsmæssige virksomhed, og at den omhandlede ydelse ikke er omfattet af virksomhedsordningen.