Sagen drejer sig om ansat ejendomsavance ved frasalg af et jordtilliggende til en landbrugsejendom.

Skatteankenævnet har ansat ejendomsavancen til 79.620 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Ansat ejendomsavance 79.620 kr. nedsættes til 15.592 kr.

Sagens oplysninger

Klageren køber d. 1. okt. 2002 en landbrugsejendom på 14,1097 ha for 1,1 mio. Købesummen er i skødet fordelt således:

Samtidig med erhvervelsen af ejendommen frasolgte klageren et jordareal på 11,2756 ha for 708.909 kr. Senere frasolgte klageren 3.963 m² af landbrugsjorden for 24.004 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattemyndighedens afgørelse stadfæstes, og det anføres bl.a.:

Hvis en ejendom afstås delvist skal anskaffelsessummen for den afståede del opgøres på grundlag af den af den samlede anskaffelsessum for hele ejendommen, der kan henføre til den afståede del af ejendommen. Omfatter frasalget et grundstykke sker fordelingen af anskaffelsessummen på grundlag af det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommens areal.

Når den faktiske anskaffelsessum benyttes som indgangsværdi, benyttes den del af anskaffelsessummen, som er henført til grunden som fordelingsnøgle. Kun i det tilfælde at der i anskaffelsessummen for grunden er aftalt en specifik anskaffelsessum for de frasolgte arealer, kan denne specifikke anskaffelsessum lægges til grund.

Da klager ikke ved erhvervelsen af ejendommen aftalte en specifik anskaffelsessum for landbrugsjorden i forhold til den øvrige jord på ejendommen, kan der således ikke lægges en særlig anskaffelsessum til grund ved opgørelsen af avancen på jorden.

Det afståede areal udgør 79,92 % af anskaffelsessummen, og der ses ikke i ejendomsavancebeskatningsloven at være lovhjemmel til at bruge vurderingens specifikationer som indgangsværdi.

Avancen er opgjort således:

Klagerens påstand og argumenter

Anskaffelsessummen for det frasolgte areal påstås at udgøre 717.322 kr. incl. en forholdsmæssig andel af 10.000 kr.´s tillæg, hvor der ved fordelingen er taget hensyn til jordens vurderingsmæssige specifikationer.

Den selvangivne anskaffelsessum til brug for avanceopgørelsen er beregnet således:

Det gøres gældende, at ejendomsavancebeskatningsloven ikke behandler problemstillingen. Der er ikke i lovens § 4 noget krav om, at der skal ske  en nærmere specifikation af jordens værdi og heller ikke et skattemæssigt behov. Ved delsalg må det bærende element ved avanceopgørelsen være at få den del af anskaffelsessummen, der vedrører det solgte, henført hertil. Det har altid været praksis og fremgik også af tidligere ligningsvejledninger om delafståelse, hvor det bl.a. anførtes, at der også måtte lægges vægt på de forskellige arealdeles beliggenhed, udnyttelsesmulighed og bonitet.

Det er ubestridt, at der alene sælges ”god” jord, og her giver den vurderingsmæssige status et klart svar på, hvor meget af anskaffelsessummen der kan henføres til det frasolgte.

I TfS 1999.350 er faktum ikke identisk med nærværende sag, men det fremgår dog af Landsskatterettens afgørelse, at der som anskaffelsessum kunne overføres en forholdsmæssig større del end en m²-fordeling ville medføre.

Under henvisning til foranstående påstås den skattepligtige avance ved delsalg af jord nedsat til 15.592 eller med i alt 64.028 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten, har den været til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen med kontorets indstilling om, at der gives klageren medhold i, at der ved fordelingen af anskaffelsessummen tages hensyn boniteten af det frasolgte jordstykke. Styrelsen har tilsluttet sig en udtalelse fra Told- og Skatteregionen, hvori det hedder:

”Ovennævnte sag tilbagesendes via styrelsen, idet regionen skal udtale, at i og med at grundlaget for fordelingen af afståelsessummer ikke er beskrevet i EBL §§ 4 og 5, er der intet i EBL, der hindrer, at markedsprisen kan danne grundlag for fordelingen af anskaffelsessummen.

Markedsprisen vil typisk bl.a. være påvirket af jordens bonitet. Regionen er således enig med Landsskatteretten i, at der kan indgå andre faktorer ved fordelingen anskaffelsessummen end blot den frasolgte jordlods størrelse i forhold til hele ejendommen.

Regionen er således enig i Landsskatterettens kontors indstilling.”

Klageren har ikke haft bemærkninger til indstillingerne.

Efter det foreliggende og under henvisning til, at der ikke i sagen er tvist om, at det afståede areal på 11, 3 ha udgør den del af jorden, der ved ejendomsvurderingen er ansat til 19.300 kr. pr. ha, finder Landsskatteretten, at anskaffelsessummen til brug for avanceopgørelsen kan opgøres i overensstemmelse med klagerens påstand, og at den påklagede ejendomsavance nedsættes til 15.592 kr.

Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at den i ligningsvejledningen 2002 E.J.2.2.4.1 angivne anvisning på fordeling af anskaffelsessummen ved delafståelser af jord ikke ses at have støtte i ejendomsavancebeskatningsloven §§ 4 og 5, der er indsat ved lov nr. 958 af 20. dec. 1999, og det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at der ved skønnet over fordelingen af anskaffelsessummen bl.a. bør tages hensyn til jordens bonitet.