Parter
A
(advokat JR)
mod
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
Retten i Helsingør har den 16. december 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS9405/2021-HEL).
Landsdommerne Finn Morten Andersen, Peter Thønnings og Berit Holmelund (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand fra byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der skal ske fuld lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, i den løn, som A oppebar for sit arbejde på olietankerne G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed i indkomstårene 2015-2017.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Anbringender
A har for landsretten frafaldet sine anbringender om, at det er Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Y2-Ø, som regulerer forholdet og har anført, at det for landsretten kan lægges til grund, at det er dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Y1-land, som regulerer forholdet. Han har fastholdt sine anbringender om at være berettiget til fuld lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, som følge af, at lønindkomsten er optjent i internationalt farvand, og at han blandt andet kan støtte ret på indholdet i den dagældende juridiske vejledning. Det er videre anført, at dette indebærer, at hvis han ikke kan støtte ret på den juridiske vejledning, skal han alene indrømmes halv lempelse i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse og byrettens dom. Østre Landsrets dom af 27. juni 2023, gengivet i SKM.2023.341, præjudicerer ikke uden videre udfaldet i den foreliggende sag.
Skatteministeriet har fastholdt sine anbringender for byretten i forhold til appellantens anbringender for landsretten, og har tillige henvist til Østre Landsrets dom gengivet i SKM.2023.341Ø.
Landsrettens begrundelse og resultat
For landsretten er der mellem parterne enighed om, at det er dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land, som regulerer forholdet. Som anført af byretten følger det herefter af ligningslovens § 33 A, stk. 3, sammenholdt med artikel 15, stk. 3, i denne dobbeltbeskatningsoverenskomst, at A skal have nedsat den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst (halv lempelse).
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at formuleringerne i den dagældende juridiske vejledning ikke kan føre til, at A har krav på fuld lempelse. Landsretten tiltræder i denne forbindelse, at der ikke ses at være en reel modsætning mellem den dagældende juridiske vejledning - læst i sammenhæng herunder i sammenhæng med henvisningerne til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 - og det overordnede retsgrundlag i ligningslovens § 33 A.
På denne baggrund, og da A’s øvrige synspunkter ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom. Det bemærkes, at også afgørelsen gengivet i SKM.2023.341Ø støtter dette resultat.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt betydning.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.