Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren opfylder de krav, der er til forskerskatteordningen, hvis han tager arbejde som højtlønnet medarbejder hos en dansk arbejdsgiver, hvor kravene til minimumsløn er overholdt, samtidig med at det forudsættes, at han opfylder krav til opholds- og arbejdstilladelse og bliver fuldt skattepligtig til Danmark den 1. september 2023 eller senere?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren kan have op til to forskellige ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere i Danmark under forskerskatteordningen, såfremt begge ansættelseskontrakter opfylder minimumskravene til løn, og hvor kontrakt nr. 2 først starter senere end kontrakt nr. 1?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgeren ud over en ansættelseskontrakt under forskerskatteordningen for højtlønnede kan have almindelig A-indkomst fra en anden dansk arbejdsgiver, som ikke opfylder kravene til forskerskatteordningen - og dermed benytte hans almindelige danske fradrag i den danske skattepligtige indkomst fra denne anden A-indkomst?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt spørgeren ikke selv kan udnytte sine almindelige fradrag i forbindelse med anden A-indkomst udenfor forskerskatteordningen, kan hans ægtefælle så udnytte disse fradrag, såfremt ægtefællen selv oppebærer almindelig A-indkomst i Danmark?

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Nej
3. Ja
4. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens fulde skattepligt ophørte ved hans fraflytning i 20xx, men han overvejer i øjeblikket at flytte tilbage til Danmark med sin familie. Spørgeren har under opholdet i udlandet været begrænset skattepligtig til Danmark af løn, der er optjent i 2012 og 2013. Ansættelsesforholdet ophørte den 31. august 2013. Spørgeren ønsker derfor at anvende forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. september 2023 eller senere, således at 10-års reglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, er opfyldt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren mener, at spørgsmål 1-4 skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren opfylder de krav, der er til forskerskatteordningen, hvis han tager arbejde som højtlønnet medarbejder hos en dansk arbejdsgiver, hvor kravene til minimumsløn er overholdt, samtidig med at det forudsættes, at han opfylder krav til opholds- og arbejdstilladelse og bliver fuldt skattepligtig til Danmark den 1. september 2023 eller senere.

Begrundelse

Forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F kan anvendes af forskere og højtlønnede medarbejdere, der bliver skattepligtige til Danmark i forbindelse med, at de modtager vederlag i et tjenesteforhold vedrørende arbejde, der som udgangspunkt skal udføres i Danmark. Forskerskatteordningen kan i henhold til kildeskatteloven § 48 F, stk. 2, anvendes i op til 84 måneder (7 år), som kan fordeles over en ubegrænset periode.

Der skal indtræde fuld skattepligt for spørgeren efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med, at medarbejderen påbegynder arbejde under anvendelse af forskerskatteordningen. Det følger af kildeskatteloven § 48 E, stk. 1.

Det accepteres i praksis, at medarbejderen opholder sig i Danmark i en kortere periode før påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen med henblik på flytning og indretning af bolig, selv om der indtræder fuld skattepligt allerede ved opholdets start. Det er en forudsætning, at arbejdet påbegyndes i tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng med skattepligtens indtræden.

Efter gældende praksis accepteres ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis påbegyndelse af arbejdet under forskerskatteordningen udsættes på grund af udefra kommende begivenheder, kan en længere periode efter omstændighederne accepteres.

Spørgeren må ikke i denne periode have indkomst fra Danmark af den slags, som er nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, om begrænset skattepligt af bl.a. lønindkomst, indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet, pensioner, sociale ydelser mv. Der henvises bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag nr. 162/2007 samt Den juridiske vejledning, afsnit C.F.6.1.2.

Hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan medarbejderen ikke længere anvende forskerskatteordningen, hvis beskatningsretten til lønnen overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere en 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. Se kildeskattelovens § 48 E, stk. 2.

Hvis spørgerens skattepligt ophører, kan forskerskatteordningen ikke længere anvendes. Hvis medarbejderen ønsker at anvende en resterende periode under ordningen på et senere tidspunkt, skal samtlige betingelser være opfyldt. Se SKM2012.753.SR.

Det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den gennemsnitlige månedsløn udgør mindst 72.500 kr. (2023). Kun A-indkomst medregnes til minimumslønnen. Der henvises til kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3 og Den juridiske vejledning, afsnit C.F.6.1.4.

Kravet om minimumsløn skal være opfyldt i henhold til medarbejderens ansættelseskontrakt, hvad enten der er tale om en lokalkontrakt eller en udstationeringskontrakt, og lønudgiften til medarbejderen skal bæres af den danske arbejdsgiver/enhed, som løbende har pligt til at afregne danske skatter i henhold til kildeskattelovens § 46.

SKM2022.33.ØLR

Landsretten fandt ved dom af 22. december 2021, at der ikke efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder og ej heller i lyset af tilblivelseshistorien og formålet med forskerskatteordningen er grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i vederlaget i en ansættelseskontrakt for personer, der har været omfattet af forskerskatteordningen, skal foretages inden kalenderårets begyndelse, for at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er opfyldt. Da ændringerne i sagsøgtes vederlag skete ved ansættelseskontrakten marts 2017 og dermed i det igangværende kalenderår, tog Landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Dommen vedrørte opfyldelse af kravet om minimumsløn i året efter indtræden i forskerskatteordningen, og der var tale om ændring af vederlaget som følge af den årlige regulering af vederlagskravet ifølge personskattelovens § 20.

Spørgeren vil efter det oplyste opfylde kravet om minimumsløn, og det lægges for besvarelsen af alle 4 spørgsmål til grund, at samtlige øvrige betingelser for anvendelse af forskerskatteordningen er opfyldt, herunder at han ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, og ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for den påtænkte ansættelse har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet påtænkes indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt., jf. kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan have op til to forskellige ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere i Danmark under forskerskatteordningen, såfremt begge ansættelseskontrakter opfylder minimumskravene til løn, og hvor kontrakt nr. 2 først starter senere end kontrakt nr. 1.

Begrundelse

Det er i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E, stk. 1, en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den ansatte bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med indtræden i ordningen hos en dansk arbejdsgiver.

Spørgeren kan derfor ikke anvende forskerskatteordningen i et ansættelsesforhold, der påbegyndes senere end det ansættelsesforhold, hvor ordningen anvendes samtidig med skattepligtens indtræden. Forskerskatteordningen kan således kun anvendes i to forskellige ansættelsesforhold, hvis beskatning under ordningen påbegyndes i begge ansættelsesforhold i forbindelse med skattepligtens indtræden.

Der henvises til lovbemærkningerne til § 1, nr. 2 i LFF 2018-10-03 nr. 30:

"Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige aftaler om ansættelsesforhold med forskellige danske arbejdsgivere, kan forskerskatteordningen kun anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt for det enkelte ansættelsesforhold. Dermed er det muligt at have flere ansættelser, som er omfattet af ordningen, mens det ligeledes er muligt at have en ansættelse, som er omfattet af ordningen, og samtidig have en anden ansættelse, der er omfattet af de almindelige regler. Kombineres flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, skal alle betingelserne for at anvende ordningen være opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold. Et nyt ansættelsesforhold skal ifølge kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse."

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørgeren ud over en ansættelseskontrakt under forskerskatteordningen for højtlønnede kan have almindelig A-indkomst fra en anden dansk arbejdsgiver, som ikke opfylder kravene til forskerskatteordningen - og dermed benytte hans almindelige danske fradrag i den danske skattepligtige indkomst fra denne anden A-indkomst.

Begrundelse

Når en ansat har valgt beskatning under forskerskatteordningen, kan der ikke foretages fradrag i den indkomst, der beregnes A-skat af under forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 4. pkt. Det gælder dog ikke fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 3.

Skat af forskerindkomst kan heller ikke nedsættes med personfradrag. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 4, 2. pkt.

Skattepligtige personalegoder, der ikke er A-indkomst, beskattes som almindelig skattepligtig indkomst. Det gælder fx, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, vederlag i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, andre personalegoder efter ligningslovens § 16, der ikke er A-indkomst samt værdi af fri kost og logi.

Den ansatte kan ikke fratrække udgifter, der knytter sig direkte til den indkomst, der beskattes under forskerskatteordningen. Sådanne udgifter kan heller ikke fratrækkes i øvrig indkomst, der er omfattet af skattepligtig almindelig indkomst, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, 5. pkt.

Reglen er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.F.6.2.3:

Medarbejderen kan ikke fratrække udgifter, der knytter sig direkte til den indkomst, der beskattes under forskerskatteordningen. Se KSL § 48 F, stk. 1, pkt. 5. Det drejer sig fx om fradrag for

• befordring
• kost og logi
• flytteudgifter
• dobbelt husførelse.

Fagforeningskontingent kan kun fratrækkes, hvis medlemskabet af en fagforening efter en konkret vurdering ikke har forbindelse med den aktuelle lønindkomst under ordningen.

Bidrag til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemsskabskontingent for seniormedlemmer af en A-kasse anses ikke for at være knyttet til lønindkomsten og kan derfor fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet eller omfattet af grænsegængerreglerne i KSL §§ 5A-5D. Det samme gælder bidrag til efterlønsordningen.

Se PBL § 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1.

Indbetalinger til privattegnede pensionsordninger efter PBL § 18 anses ikke for at være knyttet til lønindkomst og kan derfor fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet.

Se PBL § 54, jf. KSL § 1, stk. 2.

Pensionsordningen skal være dansk eller være godkendt efter PBL § 15 C og PBL § 15 D om ordninger i EU- og EØS-lande eller omfattet af dobbeltbeskatningsaftalerne med Storbritannien, Schweiz og Nederlandene eller omfattet af grænsegængeraftalen med Sverige.

Såfremt spørgeren har et ansættelsesforhold hos en anden arbejdsgiver sideløbende med ansættelsen under forskerskatteordningen, beskattes indkomsten som almindelig skattepligtig indkomst, og der er fradragsret for udgifter efter de gældende regler, herunder også for lønmodtagerudgifter, der relaterer sig til dette andet sideløbende ansættelsesforhold.

Nettorenteudgifter mv. vedrørende gæld, samt tab på gæld, der er omfattet af kursgevinstloven, skal fordeles over den periode, som de vedrører, hvis gælden eksisterer i den periode, hvor forskerskatteordningen anvendes. Det følger af kildeskattelovens § 48 F, stk. 6. Fradrag for nettorenteudgifter mv. og tab på gæld kan derfor kun gives i det omfang, medarbejderen har skattepligtig almindelig indkomst i samme periode inden for indkomståret, som den periode, renteudgifterne mv. vedrører.

Hvis en ansat under forskerskatteordningen har optaget et lån i år 1, skal renterne heraf skattemæssigt periodiseres til årene 1, 2, 3, osv., selv om det eventuelt er aftalt, at renterne for de første år først forfalder på et senere tidspunkt. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3, i Lovforslag nr. 162 af 28/03/2008.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgeren ikke selv kan udnytte sine almindelige fradrag i forbindelse med anden A-indkomst udenfor forskerskatteordningen, kan hans ægtefælle udnytte disse fradrag, såfremt ægtefællen selv oppebærer almindelig A-indkomst i Danmark.

Begrundelse

Det følger af kildeskattelovens § 48 F, stk. 5, 1. pkt., at en person, der i et indkomstår har valgt beskatning efter forskerskatteordningen, ikke kan fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den ansatte har såvel underskud ved erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud, kan der kun fremføres underskud svarende til det erhvervsmæssige underskuds forholdsmæssige andel af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 5, 2. pkt.

Med hensyn til overførsel af underskud til ægtefællen til en person, der beskattes under forskerskatteordningen, fremgår det af kildeskattelovens § 48 F, stk. 5, 3. pkt., at det kun er underskud vedrørende erhvervsmæssig virksomhed, der kan overføres til ægtefællen efter personskattelovens § 13, stk. 2 og 4.

Endvidere følger det af kildeskattelovens § 48 F, stk. 5, sidste pkt., at ægtefællen til en person på forskerskatteordningen ikke kan fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige, dvs. at ægtefællen ikke kan fremføre underskud, der ikke ville kunne have været fremført af personen selv. Herved undgår man, at begrænsningerne omgås, ved at underskud overføres til ægtefællen. Se hertil bemærkningerne til § 4, nr. 1 i forarbejderne til lov nr. 468 af 09/06/2004 om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven (LFF 2004-04-28 nr. 237).

En person, der har almindelig skattepligtig indkomst ved siden af forskerindkomsten, har ret til personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 1, i den skattepligtige almindelige indkomst. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., at det ikke er muligt at overføre en uudnyttet del af personfradraget til ægtefællen.

Hvis en person under forskerskatteordningen har en nettokapitalindkomst, der er lavere end grundbeløbet for positiv kapitalindkomst, der indgår ved beregning af topskat, jf. personskattelovens § 7, stk. 5, kan forskelsbeløbet ikke anvendes til forhøjelse af ægtefællens grundbeløb. Det følger af kildeskattelovens § 48 F, stk. 4.

SKM2014.208.LSR

Landsskatteretten udtalte, at når et års renteudgifter skal fordeles mellem en periode, hvor der er sket beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F og en periode, hvor der er sket beskatning efter de almindelige regler, følger heraf, at der kun kan ske fradrag for den del af renteudgifterne, der vedrører perioden med beskatning efter de almindelige regler. Klagerens ægtefælle havde været beskattet efter KSL §§ 48 E-F indtil 31. marts 2011. Klageren kunne kun overføre en forholdsmæssig andel af renteudgifterne på hendes ejendom til ægtefællen, svarende til den del af indkomståret, hvor ægtefællen blev beskattet efter de almindelige regler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskatteloven § 1

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

…

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)      Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. …

Kildeskatteloven § 43, stk. 1

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.

Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra i

Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

Kildeskatteloven § 48 E, stk. 1

Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Kildeskatteloven § 48 E, stk. 2

Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland, for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. …

Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3

Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.

Kildeskatteloven § 48 F, stk. 1

For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Kildeskatteloven § 48 F, stk. 2

Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.

Forarbejder

LFF 2004-04-28 nr. 237 Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 4, nr. 1.

Det foreslås at imødegå muligheden for utilsigtet anvendelse af reglerne om fremførsel af underskud for personer, som anvender den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte forskerskatteordning.

…

Det er kun »vederlaget i penge«, der omfattes af 25 pct.-beskatningen. Andre indkomster, som den pågældende måtte oppebære, beskattes efter de almindelige regler. Der kan ikke foretages fradrag i det 25 pct.-beskattede vederlag, og udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst. Derimod kan andre fradragsberettigede udgifter fradrages i den indkomst, der beskattes efter de almindelige regler.

Den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, blev indført i 1992 med virkning allerede fra 1. juni 1991. Ordningen var dengang udformet sådan, at man kun kunne forblive i Danmark i ét år efter udløbet af de tre år på bruttobeskatning, som i øvrigt dengang var på 30 pct. (Det blev sat ned til 25 pct., da arbejdsmarkedsbidraget blev indført.). Blev man her længere end de i alt fire år, mistede man skattefordelen for den periode, hvor den særlige skatteordning havde været anvendt - det såkaldte efterbeskatningskrav.

En af de begrundelser, der i sin tid blev fremført for at etablere den særlige skatteordning, var, at personer, som opholder sig i Danmark i en tidsbegrænset periode, i mange tilfælde ikke har praktisk mulighed for fuldt ud at udnytte de danske fradragsregler, f. eks. reglerne om fradragsret for renteudgifter af lån i fast ejendom til beboelse, jfr. bemærkningerne til lovforslag L 158, 1991-92. Tankegangen var således, at en midlertidig tilflytter næppe er tilbøjelig til at erhverve fast ejendom og dermed er uden mulighed for at gøre brug af rentefradraget. Dette kunne begrunde den lavere beskatning af denne gruppe.

Imidlertid er efterbeskatningskravet gradvis blevet lempet. Først blev perioden på ét år, hvor man kunne blive i Danmark efter udløbet af de tre år på bruttoskat, forlænget først til to år og siden til fire år. Så blev efterbeskatningskravet i maj 2000 afskaffet for forskere, og med virkning fra 2002 blev kravet stort set afskaffet for alle.

Den grundlæggende forudsætning om, at en person, som anvender den særlige skatteordning, kun opholder sig midlertidigt i Danmark, er således ikke længere til stede. Der er tværtimod nu tale om, at permanente tilflyttere kan gøre brug af ordningen, og dette var netop også hensigten bag den lovændring, hvor efterbeskatningskravet stort set blev afskaffet for alle, jfr. lovforslag L 108, 2001-02, 2. samling. Regeringen anså det - og anser det fortsat - for stærkt uhensigtsmæssigt, at skattereglerne skal kunne tvinge værdsatte medarbejdere til at forlade landet.

Permanente tilflyttere, som gør brug af den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, vil have samme tilskyndelse som alle andre til at erhverve fast ejendom i Danmark, ikke mindst da der er tale om vellønnede personer. Ganske vist kan renteudgifterne på fast ejendom ikke fratrækkes i den indkomst, der bruttobeskattes med 25 pct., men den kan fratrækkes i anden indkomst, eller - hvis den ikke kan rummes deri - fremføres til fradrag i skattepligtig indkomst for de følgende indkomstår. Herved opnås ikke alene 25 pct.-beskatning i de første tre år, men også en meget lav eller slet ingen beskatning i det eller de nærmest efterfølgende år, når den fremførte renteudgift kan trækkes fra.

Det foreslås derfor, at personer, som beskattes med 25 pct. efter kildeskattelovens § 48 E, ikke skal have adgang til at fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud efter personskattelovens § 13, stk. 1 og stk. 3. I det tilfælde, at den skattepligtige har såvel erhvervsmæssigt som ikke-erhvervsmæssigt underskud, og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, skal denne indkomst fordeles forholdsmæssigt på de to former for underskud ved beregningen af det underskud, der kan fremføres.

Hvis en skatteyder således har et erhvervsmæssigt underskud på 50.000 kr. og et ikke-erhvervsmæssigt underskud på 100.000 kr., og vedkommende samtidig har en indkomst på 60.000 kr., som ikke beskattes efter § 48 E, skal disse 60.000 kr. fordeles forholdsmæssigt mellem det erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige underskud, således at det erhvervsmæssige underskud opgøres til 30.000 kr. og det ikke-erhvervsmæssige underskud til 60.000 kr. Kun det således opgjorte erhvervsmæssige underskud vil kunne fremføres.

For gifte personer, som anvender den særlige skatteordning, foreslås det, at kun erhvervsmæssige underskud kan overføres til ægtefællen. Endelig foreslås det, at den skattepligtiges ægtefælle kun får mulighed for at fremføre underskud i samme omfang som den skattepligtige selv, d.v.s. at ægtefællen ikke kan fremføre et underskud, der ikke ville kunne have været fremført af den skattepligtige selv. Herved undgår man, at begrænsningerne omgås, ved at underskud overføres til ægtefællen.

LFF 2008-03-28 nr. 162 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1, nr. 3.

Vælger man ved sin tiltrædelse af stillingen at blive fuldt skattepligtig til Danmark - dvs. at flytte hertil - vil der som hidtil ikke være noget absolut krav om, at den fulde skattepligt til Danmark skal indtræde præcis på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Den pågældende kan godt tage ophold i Danmark i en kortere periode forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse i forbindelse med flytning, indretning af bolig osv. Efter gældende praksis accepteres ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, og denne praksis vil blive fortsat. Betingelserne vil blive administreret sådan, at den pågældende ikke i dette tidsrum må erhverve dansk indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. lovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.F.6.1.2

Der skal indtræde fuld skattepligt efter KSL § 1 eller begrænset skattepligt af lønindkomst efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med, at medarbejderen begynder at arbejde under anvendelse af forskerskatteordningen. Se KSL § 48 E, stk. 1.

…

Ophold i Danmark forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen

Det accepteres i praksis, at medarbejderen opholder sig i Danmark i en kortere periode før påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen med henblik på flytning og indretning af bolig, selv om der indtræder fuld skattepligt allerede ved opholdets start. Det er en forudsætning, at arbejdet påbegyndes i tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng med skattepligtens indtræden.

Efter gældende praksis accepteres ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag nr. 162/2007.

Hvis påbegyndelse af arbejdet under forskerskatteordningen udsættes på grund af udefra kommende begivenheder, kan en længere periode efter omstændighederne accepteres.

Medarbejderen må ikke i denne periode have indkomst fra Danmark af den slags, som er nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, om begrænset skattepligt af bl.a. lønindkomst, indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet, pensioner, sociale ydelser mv.

Det er muligt at anvende forskerskatteordningen, selv om der allerede består et ansættelsesforhold med arbejdsgiveren, inden medarbejderen begynder at arbejde under ordningen. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der skal ske indtræden af fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen. Dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at medarbejderen ikke må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for anvendelse af forskerskatteordningen.

Hvis medarbejderen er omfattet af forskerskatteordningen, er det muligt at skifte arbejde og fastholde anvendelse af ordningen, hvis medarbejderen tiltræder det nye arbejde senest en måned efter ophør af den tidligere stilling. Se KSL § 48 F, stk. 2, 2. pkt.

De øvrige betingelser for at anvende ordningen skal være opfyldt, men medarbejderen behøver ikke at fraflytte Danmark i den mellemliggende periode på højst en måned.

Hvis medarbejderens skattepligt ophører, kan forskerskatteordningen ikke længere anvendes. Hvis medarbejderen ønsker at anvende en resterende periode under ordningen på et senere tidspunkt, skal samtlige betingelser være opfyldt.

Skatterådet fandt, at medarbejdere i et dansk selskab, som i en periode blev udstationeret til Frankrig, ikke kunne forblive under forskerskatteordningen, hvis de hverken var fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark under udstationeringen. Se SKM2012.753.SR.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.F.6.1.4

Medarbejderen skal have indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger medarbejderen til en løn, der udgør mindst 70.400 kr. (2022) pr. måned før fradrag af AM-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Derudover skal lønnen dække bidrag til ATP.

Ansættelsesvilkårene kan være fastsat enten i en lokalkontrakt direkte med en dansk arbejdsgiver eller i en udstationeringskontrakt med en udenlandsk virksomhed om arbejde for en dansk enhed i koncernen.

Ud over beløbsstørrelsen gælder det, at minimumslønnen skal være

• A-indkomst i penge eller
• personalegoder omfattet af LL § 16, der er A-indkomst
• opfyldt som et gennemsnit inden for samme kalenderår
• sikret medarbejderen som en gennemsnitlig månedsløn i henhold til ansættelseskontrakten.

Fri kost og logi indgår ikke i minimumslønnen. Se bemærkningerne i Lovforslag nr. 158/1991.

Indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af bortseelsesret efter PBL § 19 medregnes ikke i A-indkomsten og dermed ikke i vurderingen af, om kravet om minimumsløn er opfyldt.

Den del af arbejdsgiverens indbetaling af præmier til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL § 56, stk. 5, der er en integreret del af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er heller ikke A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, 2. pkt. Arbejdsgiverens betaling af disse præmier er B-indkomst, og medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.

Arbejdsgiverens indbetalinger til fx en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A eller en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt efter PBL § 15 C eller PBL § 15 D, samt præmier til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er A-indkomst og behandles på samme måde som almindelig løn.

Indbetalinger fra arbejdsgiveren til et medarbejderinvesteringsselskab, som ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i LL § 7 N i kalenderåret, medregnes ikke i A-indkomsten og dermed ikke i vurderingen af, om kravet om minimumsløn er opfyldt. Se KSL § 43, stk. 1, 3. pkt.

Hvis kravet om en gennemsnitlig minimumsløn er opfyldt efter ansættelseskontrakten for kalenderåret som helhed, er det muligt at aftale en lavere aflønning i fx en ferieperiode. Medarbejderen kan også have en måned uden løn, hvis lønnen i de øvrige måneder er så høj, at minimumslønnen samlet set er opfyldt inden for kalenderåret. Se bemærkningerne i Lovforslag nr. 162/2007.

Kravet om minimumsløn skal være opfyldt i henhold til medarbejderens ansættelseskontrakt, hvad enten der er tale om en lokalkontrakt eller en udstationeringskontrakt, og lønudgiften til medarbejderen skal bæres af den danske arbejdsgiver/enhed, som løbende har pligt til at afregne danske skatter i henhold til KSL § 46. Se også SKM2019.525.LSR.

SKM2022.33.ØLR

Landsretten fandt ved dom af 22. december 2021, at der ikke efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder og ej heller i lyset af tilblivelseshistorien og formålet med forskerskatteordningen er grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i vederlaget i en ansættelseskontrakt for personer, der har været omfattet af forskerskatteordningen, skal foretages inden kalenderårets begyndelse, for at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er opfyldt. Da ændringerne i sagsøgtes vederlag skete ved ansættelseskontrakten marts 2017 og dermed i det igangværende kalenderår, tog Landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Forarbejder

LFF 2018-10-03 nr. 30 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1, nr. 2.

Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige aftaler om ansættelsesforhold med forskellige danske arbejdsgivere, kan forskerskatteordningen kun anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt for det enkelte ansættelsesforhold. Dermed er det muligt at have flere ansættelser, som er omfattet af ordningen, mens det ligeledes er muligt at have en ansættelse, som er omfattet af ordningen, og samtidig have en anden ansættelse, der er omfattet af de almindelige regler. Kombineres flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, skal alle betingelserne for at anvende ordningen være opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold. Et nyt ansættelsesforhold skal ifølge kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Kildeskatteloven § 48 F, stk. 6

Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 5 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Personskatteloven § 10, stk. 4

For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.

Forarbejder

LFF 2008-03-28 nr. 162 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1, nr. 3.

Stk. 11 er nyt og præciserer, at renteudgifter m.v. og tab på gæld, jf. kursgevinstloven, skal fordeles over den periode, som renterne eller tabet vedrører. Optager man således et lån i år 1, skal renterne skattemæssigt periodiseres til årene 1, 2, 3 etc., selvom det måtte være aftalt, at renterne for de første år først forfalder på et senere tidspunkt.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Kildeskatteloven § 48 F, stk. 4

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 7, stk. 5, om forhøjelse af den anden ægtefælles grundbeløb ikke anvendelse for grundbeløb, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1.

Kildeskatteloven § 48 F, stk. 5

I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.

Personskatteloven § 13, stk. 1-4

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 2. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i følgende indkomstår efter stk. 1, 4. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6 og 7. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.

Praksis

SKM2014.208.LSR

Landsskatteretten udtalte, at når et års renteudgifter skal fordeles mellem en periode, hvor der er sket beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F og en periode, hvor der er sket beskatning efter de almindelige regler, følger heraf, at der kun kan ske fradrag for den del af renteudgifterne, der vedrører perioden med beskatning efter de almindelige regler. Klagerens ægtefælle havde været beskattet efter KSL §§ 48 E-F indtil 31. marts 2011. Klageren kunne kun overføre en forholdsmæssig andel af renteudgifterne på hendes ejendom til ægtefællen, svarende til den del af indkomståret, hvor ægtefællen blev beskattet efter de almindelige regler.