Sagen angik værdiansættelse af immaterielle aktiver, der var overdraget fra et danske selskab, selskab H, til dets udenlandske moderselskab.

Selskab H havde opgjort en skattepligtig avance på 168 mio. kr. ved overdragelsen. Værdien af de immaterielle aktiver var fastsat efter beregningsmodellen i goodwillcirkulæret.

SKAT havde foretaget en skønsmæssig korrektion af den aftalte overdragelsessum og ansat denne til 1.028 mio. kr., jf. ligningslovens § 2 og afskrivningslovens § 40, stk. 6.

I forbindelse med klagebehandlingen ved Landsskatteretten blev der afholdt syn og skøn. Skønsmændene fandt, at den af SKAT anvendte metode, Discounted Cash Flow (DCF), var egnet til at fastsætte markedsværdien for de overdragne immaterielle aktiver. Skønsmændene beregnede herefter værdien af de overdragne immaterielle aktiver til 574 mio. kr. baseret på en samlet vurdering af præmisserne for handelen.

Landsskatteretten tilsluttede sig, at værdien af de overdragne immaterielle aktiver skulle fastsættes på baggrund af DCF-modellen.

To af Landsskatterettens retsmedlemmer var for så vidt angik de øvrige forhold og forudsætninger enige i skønsmændenes værdiansættelse efter DCF-modellen, dog med følgende undtagelser:

Omsætningsvækst - budgetperioden

Angående forventninger til omsætningsvækst efter overdragelsen af de immaterielle aktiver fandt skønsmændene, at der skulle tages udgangspunkt i de af selskab H udarbejdede budgetter, men at der skulle foretages visse skønsmæssige nedjusteringer af nogle af tallene ud fra de konkrete omstændigheder.

Efter skønsmændenes vurdering ville en sælger kunne argumentere for, at budgetterne skulle være gældende. En køber ville dog næppe acceptere en værdiansættelse, der byggede på en vækst, der lå væsentligt over den, der var realiseret de foregående år, især under hensyntagen til, at der var tale om et rimeligt forudsigeligt salg af selskab H’s produkter.

Ifølge skønsmændene ville en køber med henvisning til Datamonitor-rapporten kunne argumentere for, at selskab H’s budgetter indeholdt alt for optimistiske forecasts.

Endelig anførte skønsmændene, at en køber ville fremføre, at interne bottom-up budgetter også har en indbygget risiko for at blive for optimistiske, eftersom salgsafdelingen forecaster for højt et salg, produktionen for lave omkostninger og R&D forecaster for hurtige resultater.

Det var retsmedlemmernes opfattelse, at omsætningsvæksten for budgetperioden skulle fastsættes i overensstemmelse med selskab H’s egne budgetter, udarbejdet forud for overdragelsen. Dette var i overensstemmelse med TPG 2017 pkt. 6.163 og 6.164 samt SKM2020.30.LSR.

Retsmedlemmerne lagde vægt på, at budgetterne og den forventede omsætningsvækst lå til grund for koncernens beslutninger om væsentlige fremtidige investeringer. Endvidere fremgik det af sagens oplysninger, at budgetterne tog udgangspunkt i tidligere budgetter og lå ifølge koncernen selv mellem det konservative og det realistiske, ligesom man tidligere havde budgetteret med en meget høj grad af nøjagtighed.

Med henvisning til at selskab H over for en køber ville kunne påvise, at Datamonitor-rapporten byggede på et fejlagtigt grundlag og en række generelle, udokumenterede antagelser, kunne rapporten ikke anvendes til at nedjustere selskab H’s egne budgetter.

Royaltyindtægter fra uafhængige parter

Angående værdien af royaltyindtægter fra selskab A og selskab B for marketingsrettigheder til produkt X var det ligeledes retsmedlemmernes opfattelse, at omsætningsvæksten til fastsættelsen af royaltygrundlaget for budgetperioden skulle beregnes i overensstemmelse med selskab H’s egne budgetter, udarbejdet forud for overdragelsen og således ikke på baggrund af de af skønsmændenes nedjusterede rater for omsætningsvækst.

På overdragelsestidspunktet var der tvist mellem selskab H og selskab A om størrelsen af royaltybetalingerne.

Ifølge selskab A skulle der fra den 30/1 i år 1 betales 2% af nettosalget i royalty.

Tvisten blev forligt et år efter overdragelsen af de immaterielle rettigheder sådan, at selskab A fra den 30/1 i år 1 og frem til den 31/12 i år 4 skulle betale 4% i royalty, frem til 1/10 i år 6 3½% og herefter 2%.

Ifølge SKATs afgørelse skulle royaltysatserne, der indgik i værdiansættelsen, reflektere forliget.

Retsmedlemmerne var enig i skønsmændenes vurderinger, at royaltysatsen fra Selskab A skulle være 1,90% (effektiv royaltysats ifølge aftalegrundlaget; 95% af royaltysatsen på 2%) gennem hele perioden, idet der skulle lægges vægt på det forhold, at selskab A helt havde undladt at betale royalty på overdragelsestidspunktet, hvilket tilsagde en så betydelig usikkerhed om såvel størrelsen som tidspunkt og omkostninger ved inddrivelsen heraf, at den mindste sats ville være realistisk, og at markedsværdien ville blive bestemt med udgangspunkt i denne sats.

Produkt Y

Rettigheder til produkt Y var af skønsmændene skønnet til en værdi på ca. 10 mio. kr.  Værdien var fremkommet ved at beregne nutidsværdien af de cash flows, der knyttede sig til omsætningen for budgetperioden, svarende til i alt 43 mio. kr., som blev tilbagediskonteret med samme diskonteringsrente, som var anvendt generelt i skønsmændenes DCF-beregninger.

Det var skønsmændenes vurdering, at selv om de immaterielle rettigheder til produkt Y indgik i handlen, var det med den allerede iværksatte flytning af produktionen et godt spørgsmål, hvor stor en værdi produkt Y burde indgå med i beregningen af den samlede markedsværdi af de immaterielle rettigheder. En konkret vurdering af dette ville fordre adgang til aftalegrundlag mv. i forbindelse med flytningen. Uden denne information var det ikke muligt at vurdere en købers muligheder for fremadrettet at tjene på rettighederne til produkt Y.

Under hensyntagen til at produkt Y i sammenhæng med produkt X havde en så lav værdi, at en større selvstændig analyse heraf ikke var relevant i værdiansættelsessammenhæng, konkluderede skønsmændene, at værdien af rettighederne til produkt Y ikke skulle indgå i den samlede værdiansættelse.

Retsmedlemmerne bemærkede hertil, at alle rettigheder til produkt Y var omfattet af den koncerninterne overdragelse fra selskab H til dets moderselskab. Værdien af rettighederne til produkt Y på ca. 10 mio. kr. skulle derfor tillægges den samlede værdi af de immaterielle rettigheder.

Tax Amortisation Benefit (TAB)

Retsmedlemmerne tilsidesatte skønsmændenes vurdering, hvorefter der ved værdiansættelsen af de immaterielle aktiver justeres for de skattemæssige konsekvenser ved at tillægge aktivernes værdi halvdelen af købers skattefordel (skatteaktivet).

Med henvisning til OECD TPG pkt. 6.178 om justering for skattemæssige konsekvenser hos køber og sælger samt SKM2020.30.LSR fastslog Landsskatteretten, at den fulde værdi af købers skatteaktiv skulle tillægges værdien af de immaterielle aktiver ved værdiansættelse efter DCF-modellen.

Dissens
Et retsmedlem bemærkede, at der ikke var påvist egentlige objektive, faglige fejl i skønsrapporterne eller væsentlige misforståelser af sagens faktiske og retlige forhold, hvorfor markedsværdien ved en handel af de pågældende immaterielle aktiver skulle fastsættes i overensstemmelse med skønsmændenes værdiansættelse til 574 mio. kr.

Landsskatterettens afgørelse
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, således at Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastsatte markedsværdien af de immaterielle aktiver til 875 mio. kr.