Parter

A
(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/advokat Tony Sabbah)

Retten i Hillerød har den 8. januar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-882/2019).

Landsdommerne Gunst Andersen, Alex Puggaard og Mads Pedersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
A har nedlagt påstand om, at han er berettiget til at modtage eksportgodtgørelse med 5.431.403 kr. i forbindelse med salget og udførelsen af en Ferrari Model 1 med stelnummer … betinget af, at A samtidig indbetaler registreringsafgiftskravet på 4.974.323 kr. til Motorstyrelsen.

A har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling i Motorstyrelsen.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling
A indgav den 5. november 2015 en anmodning til SKAT om eksportgodtgørelse i forbindelse med salget og udførelsen af en Ferrari Model 1 med stelnummer …. Den 16. marts 2016 afslog SKAT an­modningen, og den 24. oktober 2018 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger
Klageren erhvervede køretøjet af mærket Ferrari Model 1, stelnummer …, den 19. maj 2004 af G1. Købesummen udgjorde 551.996 EUR ekskl. moms.

Der er tale om et køretøj af en unik karakter.

SKAT afkrævede klageren registreringsafgift ved afgørelse af den 28. au­gust 2006. Højesterets stadfæstede SKATs afgørelse den 21. oktober 2015, offentliggjort i SKM2015.698.HR, og fastslog at klageren er pligtig til at svare afgift af køretøjet. Køretøjet er ikke efterfølgende afgiftsberigtiget.

Klagerens forhenværende repræsentant rettede henvendelse til SKAT, den 25. november 2011, vedrørende muligheden for eksportgodtgørelse. SKAT oplyste den 16. december 2011, at der ikke var mulighed for en differenceafgiftsberegning, da køretøjet ikke var indregistreret i Danmark og som føl­ge heraf ikke afgiftsberigtiget. SKAT henviste i den forbindelse til de almindelige regler for eksportgodtgørelse i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1.

Klagerens repræsentant anmodede den 5. december 2011 om et bindende svar, vedrørende muligheden for at opnå en eksportgodtgørelse. SKAT afvi­ste at besvare anmodningen den 16. maj 2012.

Klageren solgte køretøjet den 18. januar 2012 for en købesum på 390.000 EUR til G2, Y1-by. Der blev ved bankoverførsel den 20. januar 2012 overført 390.000 EUR fra G2 til G3.

Klagerens repræsentant anmodede den 5. november 2015 SKAT om udbetaling af eksportgodtgørelse vedrørende køretøjet.
...

Landsskatterettens afgørelse
Af registreringsafgiftsloven§ 7 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017), fremgår, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5a, 6, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorre­gisteret og udføres fra landet.

Endvidere fremgår af bestemmelsens stk. 5, at:
...

Af registreringsafgiftslovens§ 7 c, stk. 1, fremgår, at:
...

Landsskatteretten finder ikke, at betingelserne for eksportgodtgørelse er op­fyldt. Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at det af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 fremgår, at afgiften godtgøres for køretø­jer der er afgiftsberigtiget. På samme vis fremgår det af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, at afgiftsgodtgørelsen ikke kan overstige hvad der oprindeligt er betalt i registreringsafgift, fratrukket 15 pct. På bag­grund af en ordlydsfortolkning af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og stk. 5, finder Landsskatteretten, at det er en betingelse for at opnå eksport­godtgørelse, at der er betalt registreringsafgift af køretøjet. Betingelserne for at kunne opnå en godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og stk. 5, er således ikke til stede i den konkrete sag, da køretøjet ikke er afgiftsberigtiget.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 3. pkt., at Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at der for køretøjer der ikke er omfattet § 7 c, stk. 1, 1 pkt. (køretøjer der første gang er registreret for mere end 10 år siden) ligeledes skal indhentes en synsrapport.

Ved salg af køretøjet til G2, Y1-by, den 18. januar 2012, har klageren ikke anmodet SKAT om eksportgodtgørelse, hvorfor SKAT ikke havde mulighed for at beslutte at der skulle indhentes en syns­rapport forud for udbetaling af eksportgodtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

Repræsentanten har anført, at en beslutning fra SKAT om, at indhente en synsrapport, ikke er sagligt begrundet, idet køretøjet er af unik karakter. Landsskatteretten finder ikke, at det forhold at der er tale om et køretøj af en unik karakter ændrer ved, at SKAT kan beslutte, at der skal indhentes en synsrapport forud for udbetaling af eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 1, 4. pkt.
..."

Forklaringer
A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at han på daværende tidspunkt ikke havde mu­lighed for at betale registreringsafgiften. Han havde bl.a. en renteswap, der var gået meget i minus, og han var derfor teknisk insolvent. Han kunne heller ikke låne pengene til at betale registreringsafgiften, hvilket han havde undersøgt. Han talte derfor med sin daværende advokat om, at han ville sælge bilen, og han var også til toldsyn med bilen. Han var så økonomisk presset, at han var nødt til at sælge bilen, og hans virksomhed havde ikke overlevet, hvis ikke han havde solgt den. Han var af den opfattelse, at SKAT var orienteret om salget af bilen. Han orienterede ikke SKAT i direkte forbindelse med salget, da han hav­de den opfattelse, at SKAT allerede var blevet orienteret herom. Bilen havde således allerede været til toldsyn i september 2010, hvor bilen var vurderet som værende i middelstand. Der var ikke sket noget med bilen efterfølgende.

Han havde købt bilen til brug for sin eventvirksomhed. Eventkørsel foregik på den måde, at han som chauffør kørte med en passager rundt på en bane. Det var en eftertragtet oplevelse, og der blev f.eks. i forbindelse med en auktion til et godt formål betalt over 30.000 kr. for én tur. Da han solgte bilen, blev den hentet af en lastbil og kørt til Y1-land.

I 2006 var den økonomiske krise allerede begyndt. Det var ikke sjovt at være på ejendomsmarkedet, og hans renteswap var allerede på det tidspunkt i et meget stort minus. Han solgte også sine andre biler af mærket Ferrari, men det var først "hen ad vejen". Han husker ikke nærmere hvornår, han solgte dem, men de andre biler havde ikke stor værdi.

Han var økonomisk meget presset, og SKAT havde lukket hans konti flere gan­ge. Han lånte også penge privat for at få det hele til at køre rundt. Han satte penge ind på sin søns konto, fordi han ville være sikker på, at virksomheden ikke gik konkurs. Han havde ikke i sinde at snyde SKAT.

Retsgrundlag
Registreringsafgiftslovens § 7 b blev indsat ved lov nr. 342 af 27. maj 2002. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Lovforslag nr. L 181, Folketingsti­dende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 4718-19) hedder det bl.a.:

"3.4. Godtgørelsesordningen
Med forslaget indføres en godtgørelsesordning for registreringsafgift af brugte person- og varebiler samt motorcykler, når køretøjerne udføres fra Danmark. Der indrømmes godtgørelse af den registreringsafgift, i det føl­gende benævnt restafgiften, der er indeholdt i værdien af brugte biler og mo­torcykler på det danske marked. Dvs. den del af et brugt køretøjs værdi, der kan henføres til den registreringsafgift, der tidligere er betalt ved køretøjets registrering her i landet.
...

Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder, senest i meddelelse til Rå­det, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg KOM (2001) 260 »Skattepolitik i EU - prioriteringer i de kommende år«, tilken­degivet, at registreringsafgift udgør et problem i det indre marked, fordi der i mange tilfælde sker dobbeltbeskatning. Problemet ligger i, at der for et kø­retøj, der indregistreres i ét land med fuld betaling af registreringsafgift, og som senere overføres til et andet land, igen betales fuld registreringsafgift dér samtidig med, at der ikke er refunderet nogen del af den oprindeligt be­talte afgift.
Denne dobbeltbeskatning kan afskaffes ved, at der ved udførsel af brugte køretøjer godtgøres den del af den oprindeligt betalte afgift, der fortsat ud­gør en del af køretøjets værdi på hjemmemarkedet."

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (Lovforslag nr. L 181, Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 4728):

"Køretøjer, der ikke kan registreres eller ejerskiftes uden fornyet syn, kan være så udslidte, at de er værdiløse eller næsten værdiløse, hvorfor der na­turligvis ikke er nogen restværdi af den oprindelige registreringsafgift. Det foreslås derfor, at der ikke kan gives godtgørelse til denne gruppe køretøjer. Reglen er dog ikke til hindring for udbetaling af godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler og motorcykler, der ikke er regi­streret, men ville kunne registreres uden fornyet syn. Det præciseres endelig, at der ikke kan udbetales afgiftsgodtgørelse for udstyr, der ikke er betalt re­gistreringsafgift af."

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Skatteministeriet har yderligere anført, at selv hvis betingelserne for at opnå eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b måtte anses for opfyldt, er anmodningen om godtgørelse fremsat for sent. For at betingelserne i § 7 c kan overholdes, er det således nødvendigt, at skattemyndighederne orienteres om eksporten, inden bilen er udført, og at der anmodes om eksportgodtgørelse senest 4 uger efter udførelsen, hvilken fristregel A ikke har iagt­taget. Under alle omstændigheder er A´s anmodning om eks­portgodtgørelse først fremsat senere end tre år efter, at kravet på eksportgodt­gørelse tidligst kunne være gjort gældende, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

A har heroverfor anført, at han som en konsekvens af registreringsafgiftssagen ikke har haft mulighed for at gøre sit specifikke beløbsmæssige krav gældende, før Højesteret ved dom af 21. oktober 2015 traf endelig afgø­relse herom. Da A den 5. november 2015 indsendte sin anmod­ning om eksportgodtgørelse, var det præcis 15 dage efter det tidspunkt, hvor godtgørelseskravet tidligst kunne gøres gældende. A´s anmod­ning om eksportgodtgørelse er derfor utvivlsomt indgivet inden for fristen på 3 år i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og den er heller ikke i øvrigt indgivet for sent.

Landsrettens begrundelse og resultat
Efter ordlyden af og forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 7 b er det en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse, at køretøjet er afgiftsberigtiget, og at det afmeldes fra Køretøjsregisteret. Det kan lægges til grund, at A ikke har betalt registreringsafgift, og det omhandlede køretøj har som følge heraf heller ikke været registreret i og efterfølgende afmeldt fra Køretøjsregisteret. Allerede af denne grund kan A ikke få medhold i de nedlag­te påstande.

Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.

Efter sagens udfald, værdi og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.