Spørgsmål:

1. Er Skatterådet enig i, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler til investering af aktier i H1 A/S under stiftelse, jf. bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 (puljebekendtgørelsen), uden at dette betragtes som en ophævelse i utide efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, eller § 30, stk. 1?
2. Er Skatterådet enig i, at den til investeringen tilhørende "anvisningsret/fortrinsret" ikke fører til, at investeringen anses for en ophævelse i utide efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, eller § 30, stk. 1?
3. Er Skatterådet enig i, at et selskab (A/S eller ApS) kan investere i H1 A/S, uden at hovedaktionæren i investorselskabet bliver beskattet af "anvisningsret/fortrinsret" efter reglerne om beskatning af maskeret udlodning/udbytte?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 A/S er et unoteret selskab, som har til formål at investere i skovrejsning og skove som investering. Skovrejsning bidrager yderligere til indfangning af CO2 og hermed en positiv klimaeffekt.

Der vil i nogle af skovene blive mulighed for at leje shelters og lignende. Der vil være borde/bænke og overdækning, så man kan afholde udflugter og fælles-arrangementer. Disse faciliteter planlægges udlejet til tredjemand, men aktionærerne kan leje med fortrinsret i forhold til tredjemand.

Aktionærerne lejer til samme priser som tredjemand. Markedsføring af udlejningen til offentligheden sker via internettet samt H1 A/S’ hjemmeside.

Erhvervelsen af jorden og gennemførelse af skovrejsningen samt senere produktion af træ vil ske med henblik på at maksimere afkastet for investorerne. Udlejning af jagtrettigheder og andre indtægtskilder vil også ske med henblik på at maksimere afkastet.

Selskabet henvender sig til investorer, som ønsker maksimalt afkast og samtidigt ønsker at medvirke til en investering, som er godt for klimaet.

Såfremt der er flere investorer, som har et ønske om at leje den enkelte ejendom/skov, vil tildelingen ske ud fra en venteliste i forhold til tegningstidspunktet.

Er der ingen aktionærer, som ønsker at leje, vil udlejningen ske på det frie marked.

Det vides ikke på forhånd, hvor mange investorer, der vil gøre brug af anvisningsretten/fortrinsretten.

Det kan for det bindende svar lægges til grund, at udlejning til investorerne vil være på samme vilkår som ved udlejning til tredjemand - dvs. på markedsvilkår og til markedsleje.

Det er ønsket, at de private investorer også skal kunne anvende deres pensionsmidler til at erhverve aktier i H1 A/S.

Det er yderligere ønsket, at selskaber (A/S og ApS), som har ønsket om at investere også kan anvise personer til at leje skovarealer mv.

Formålet med det bindende svar er at skabe sikkerhed for potentielle investorer, herunder om investering med pensionsmidler vil være i strid med bestemmelserne i pensionsbeskatningsloven og "puljebekendtgørelsen".

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021§ 23, stk. 4, at:

1) Pensionsopsparingen kan anbringes i aktier mv., der ikke er optaget på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i det omfang

a) kontohaveren ikke ejer 25% eller mere af aktierne mv. i selskabet,

b) investeringen i hvert selskab udgør mindst 100.000 kr., samt

c) investeringen ikke overstiger 20% af opsparing, der ligger under 2 mio.kr., 50% af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og 75% af den del, der ligger over 4 mio. kr.

2) Pensionsopsparingen dog ikke kan anbringes i fast ejendom eller i aktier mv., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet.

Ad spørgsmål 1

H1 A/S er et aktieselskab, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Isoleret set opfyldes betingelsen i puljebekendtgørelsen - forudsat investor holder sig inden for rammerne af ovenstående punkt 1, litra a-c.

Spørgsmål 1 må ud fra denne forudsætning kunne besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2

Det er herefter spørgsmålet, om den anvisnings-/fortrinsret, som tilknyttes aktier i H1 A/S, er en brugsrettighed, som er i strid med puljebekendtgørelsen.

Af bilag 1 til "puljebekendtgørelsen" fremgår det, at en "brugsrettighed" defineres som en til aktierne knyttet særlig rettighed, som pensionsopspareren kan udnytte i opsparingsperioden.

Det er vores opfattelse, at fortrinsretten, som knyttes til aktierne i H1 A/S, efter en konkret vurdering må anses at være en brugsrettighed, som ikke er i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, eller "puljebekendtgørelsen":

• Brugsrettigheden formindsker ikke pensionsafkastet, da udlejning af alle selskabets ejendomme som minimum sker til markedsleje og på markedsvilkår.
• Brugsrettigheden er uden væsentlig økonomisk værdi, da H1 A/S udlejer skov/ejendomme til aktionærer til samme leje som tredjemand skal betale.
• Brugsrettighedens evt. værdi er ikke af uproportional størrelse set i forhold til investeringen, da ingen investor på forhånd har sikkerhed for at have et lejemål til rådighed, da antallet af investorer vil være højere end antallet af skove/ejendomme, som selskabet vil udbyde til leje. Efter vores opfattelse indsnævres værdien af fortrinsretten yderligere af, at H1 A/S ikke har afgrænset sine investeringer til et geografisk mindre område, hvilket medfører risiko for, at der vil være en geografisk større efterspørgsel end udbuddet i de enkelte områder.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 også kan besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 3

Det forventes, at nogle af investorerne i H1 A/S bliver selskaber (A/S, ApS) og det forventes ligeledes, at nogle af disse investorer vil stille anvisningsretten til rådighed for hovedaktionærer i investor-selskabet.

Under henvisning til argumentationen under spørgsmål 2, herunder særligt, at anvisningsretten/fortrinsretten ikke har nogen reel økonomisk værdi, da det er en anvisningsret til at leje til markedspris/på markedsvilkår, er det vores vurdering, at der ikke er grundlag for beskatning af hovedaktionæren.

Det kan lægges til grund, at hovedaktionæren personligt betaler lejen og alle øvrige udgifter, der er forbundet med at leje skov/ejendommen.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgsmål 3 også kan besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Skatterådet er enig i, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler til investering af aktier i H1 A/S under stiftelse, jf. bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 (puljebekendtgørelsen), uden at dette betragtes som en ophævelse i utide efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, eller § 30, stk. 1.

Begrundelse

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 er det forudsat, at der er tale om pensionsmidler fra kapital- eller rateopsparinger i danske penge- eller kreditinstitutter.

Midler i aldersopsparinger kan fra den 1. januar 2021 ikke investeres i unoterede aktier og kapitalandele, jf. § 24, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021.

Det følger af pensionsbeskatningslovens §12, stk. 1, nr. 1, 11. pkt., at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.

Med hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed er der i bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer rate- og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, herunder anpartsselskaber, såfremt en række specifikke betingelser, jf. § 23, stk. 4-11, er opfyldt, herunder:

1)      At pensionsopspareren som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab.

2)      At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3)      At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4)      At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

5)      At pensionsopspareren ikke ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i det pågældende selskab.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at under forudsætning af, at betingelserne i puljebekendtgørelsen er opfyldt, kan en personinvestor anvende pensionsmidler fra kapital- eller rateopsparinger i danske penge- eller kreditinstitutter til investering af unoterede aktier og kapitalandele i H1 A/S under stiftelse.

Kapital- og rateopsparingsmidlerne kan dermed anvendes til køb af de nævnte aktier, uden at det anses for en ophævelse i utide, som vil være belagt med en afgift efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, eller § 30, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Skatterådet er enig i, at den til investeringen tilhørende "anvisningsret/fortrinsret" ikke fører til, at investeringen anses for en ophævelse i utide efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, eller § 30, stk. 1.

Begrundelse

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 11. pkt., at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.

Med hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed er der i bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer rate- og kapitalpensioner kan anbringes.

Det fremgår af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, at opsparing ikke kan anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet.

Det fremgår af bilag 1 til puljebekendtgørelsen, at forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, kun omfatter "placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der

har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder". Som eksempler på "særlige rettigheder" nævnes i bilaget "brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter".

Efter det oplyste er H1 A/S et unoteret selskab, "som har til formål at investere i skovrejsning og skove som investering." Det er endvidere oplyst, at "erhvervelsen af jorden og gennemførelse af skovrejsningen samt senere produktion af træ vil ske med henblik på at maksimere afkastet for investorerne. Udlejning af jagtrettigheder og andre indtægtskilder vil også ske med henblik på at maksimere afkastet."

Det er oplyst, at "der vil i nogle af skovene blive mulighed for at leje shelters og lignende. Der vil være borde/bænke og overdækning, så der kan afholdes udflugter og fælles-arrangementer. Disse faciliteter planlægges udlejet til tredjemand, men aktionærerne kan leje med fortrinsret i forhold til tredjemand."

Ifølge bilag 1 til puljebekendtgørelsen er det afgørende for, om en bestemt rettighed er omfattet af forbuddet mod aktieinvestering i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, om rettigheden, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af opsparingen. Derudover er det afgørende, om rettigheden vil bevirke, at der reelt sker udbetalinger til opspareren, inden opsparingen kan hæves.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal der ifølge bilag 1 til puljebekendtgørelsen henses til brugsrettighedens værdi, herunder værdiens størrelse, og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og værdien af brugsrettigheden. Endvidere skal der henses til vilkårene tilknyttet brugsrettigheden, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.

Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ifølge bilag 1 til puljebekendtgørelsen ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikke-aktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

En anvisnings- eller fortrinsret for en aktionær til at leje faciliteter, der ejes af selskabet, hvorved aktionæren i selskabet får ret til at leje faciliteterne forud for andre lejere, der ikke er aktionærer i selskabet, medfører som udgangspunkt ikke, at aktieinvesteringen bliver omfattet af forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, når udlejningen til aktionæren i øvrigt sker på markedsmæssige vilkår og til markedslejen, jf. SKM2019.531.SR, SKM2019.265.SR, SKM2017.569.SR, SKM2016.440.SR, og SKM2011.727.SR.

Det er oplyst af Spørger, at H1 A/S’ "udlejning til investorerne vil være på samme vilkår som ved udlejning til tredjemand", at udlejning til investorerne vil være på "markedsvilkår og til markedsleje", samt at "aktionærerne lejer til samme priser som tredjemand."

Det er endvidere oplyst, at markedsføring af udlejningen til offentligheden sker "via internettet samt H1 A/S’ hjemmeside."

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at selskabets udlejning af faciliteter vil være på markedsvilkår og ske til den maksimalt opnåelige markedsleje, uanset om udlejningen sker til en aktionær, der gør brug af den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret, til en aktionær, der ikke gør brug af anvisnings- eller fortrinsretten, eller til en ikke-aktionær. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at leje og øvrige udgifter, der betales af en aktionær, der gør brug af den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret, er den samme for en aktionær, der ikke gør brug af anvisnings- eller fortrinsretten, og for en ikke-aktionær.

Endvidere lægger Skattestyrelsen til grund, at aktionærerne ved udlejningen af selskabets faciliteter ikke kan opnå nogen form for rabat, som ikke er på markedsvilkår, og at en eventuel rabat på markedsvilkår, der kan opnås af en aktionær, der gør brug af den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret, også vil kunne opnås på samme vilkår af en aktionær, der ikke gør brug af anvisnings- eller fortrinsretten, og af en ikke-aktionær.

På baggrund af en konkret vurdering af ovenstående faktorer er det sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at den til kapitalandelen knyttede anvisnings- og fortrinsret ikke kan anses for at udgøre en sådan økonomisk fordel, at afkastet på aktionærens pensionsordning må antages at blive nedsat, og en investering i selskabets aktier vil derfor ikke være omfattet af forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3. Den angivne anvisningsret/fortrinsret vil dermed ikke blive anset for en ophævelse i utide, som vil være belagt med en afgift efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, eller § 30, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Er Skatterådet enig i, at et selskab (A/S eller ApS) kan investere i H1 A/S, uden at hovedaktionæren i investorselskabet bliver beskattet af "anvisningsret/fortrinsret" efter reglerne om beskatning af maskeret udlodning/udbytte?

Begrundelse

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.3.5.1, at maskeret udbytte i princippet kan opstå på tre forskellige måder:

• Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest.
• Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt.
• Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien.

Ligningsrådet udtalte i sagen refereret i TfS 1994,111 LR, at hvis en aktionær i kraft af sin aktionærstilling har adgang til en ydelse, for hvilken der ikke betales fuld markedspris, vil forskellen mellem den betalte pris og markedsprisen kunne beskattes hos aktionæren som maskeret udbytte. Ubetydelige forskelle vil dog ikke bevirke, at der antages at foreligge udlodning af maskeret udbytte, idet der i det konkrete tilfælde må foreligge en væsentlig forskel. Der må i den forbindelse henses til, hvad andre kundegrupper må antages at kunne få af rabatter eller nedslag i prisen.

Det er oplyst, at H1 A/S "har til formål at investere i skovrejsning og skove som investering." Det er endvidere oplyst, at "erhvervelsen af jorden og gennemførelse af skovrejsningen samt senere produktion af træ vil ske med henblik på at maksimere afkastet for investorerne. Udlejning af jagtrettigheder og andre indtægtskilder vil også ske med henblik på at maksimere afkastet."

Efter det oplyste forventes det, at nogle af investorerne i H1 A/S bliver selskaber (A/S, ApS) samt at nogle af disse investorer vil stille anvisningsretten til rådighed for hovedaktionærer i investor-selskabet. Det er i den forbindelse oplyst, at "hovedaktionæren personligt betaler lejen og alle øvrige udgifter, der er forbundet med af leje skov/ejendommen." Det er endvidere oplyst, at "det er en anvisningsret til at leje til markedspris/på markedsvilkår".

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at investor-selskabet ikke har bestemmende indflydelse i H1 A/S.

Skattestyrelsen lægger også til grund, at investor-selskabet ikke afholder udgifter til leje eller øvrige udgifter, der er forbundet med, at hovedaktionæren lejer faciliteter af H1 A/S. Det betyder, at investor-selskabet ikke i forbindelse med at hovedaktionæren lejer faciliteter af H1 A/S afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som derfor ikke er fradragsberettigede.

Det er oplyst af Spørger, at det er H1 A/S, og ikke investor-selskabet, der stiller faciliteter til rådighed for hovedaktionæren i investor-selskabet, og at hovedaktionæren betaler leje af faciliteter og øvrige udgifter forbundet hermed direkte til H1 A/S. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at investor-selskabet ikke i forbindelse med at hovedaktionæren lejer faciliteter af H1 A/S har uoplyste indtægter, og at der ligeledes heller ikke er tale om transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris.

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, som oplyst af Spørger, at H1 A/S’ udlejning af faciliteter vil ske på markedsvilkår og ske til den maksimalt opnåelige markedsleje, uanset om udlejningen sker til en hovedaktionær i et investorselskab, der gør brug af den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret, til en hovedaktionær i et investorselskab, der ikke gør brug af anvisnings- eller fortrinsretten, eller til en ikke-aktionær. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at leje og øvrige udgifter, der betales af en hovedaktionær i investorselskabet, der gør brug af den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret, er den samme for en hovedaktionær, der ikke gør brug af anvisnings- eller fortrinsretten, og for en ikke-aktionær.

Skattestyrelsen lægger også til grund, at en hovedaktionær i investorselskabet ved leje af H1 A/S’ faciliteter ikke kan opnå nogen form for rabat, som ikke er på markedsvilkår, og at en eventuel rabat på markedsvilkår, der kan opnås af en hovedaktionær i et investor-selskab, også vil kunne opnås af en ikke-aktionær på samme vilkår.

På baggrund af en konkret vurdering af ovenstående faktorer er det sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret er et gode med en ubetydelig værdi.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at et selskab (A/S eller ApS) kan investere, uden at hovedaktionæren i selskabet bliver beskattet af anvisningsret/fortrinsret som maskeret udlodning/udbytte.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis 

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020 om

beskatning af pensionsordninger m.v. med senere ændringer

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1:

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

2) …

3) …

4) …

Pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27, svares en afgift på 52 pct. af det udbetalte beløb.

Pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. Ved udbetaling af supplerende engangsydelser udgør afgiften som nævnt i 1. pkt. 52 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 1. og 2. pkt. 40 pct. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 8, til selskaber, fonde og foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. Ved udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 8, til selskaber, fonde og foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, udgør afgiften som nævnt i 1. og 2. pkt. 25 pct. Ved udbetaling af en supplerende engangssum, som ikke omfattes af § 29 A, betales en afgift på 20 pct., jf. dog 7. og 8. pkt. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død er udbetalingen som nævnt i 6. pkt. skatte- og afgiftsfri. § 28, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af supplerende engangssum som nævnt i 6. pkt., for hvilken der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1

§ 30.Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. dog 4.-6. pkt. Dog kan udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet ændres, indtil første rateudbetaling finder sted. Efter den første rateudbetaling kan forsikringstageren henholdsvis kontohaveren forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger. Endvidere kan den person, som udbetalingen af rateopsparingen eller rateforsikringen i tilfælde af kontohaverens henholdsvis forsikringstagerens død sker til, forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger. Endvidere kan kontohaveren henholdsvis den person, som rateopsparingen i tilfælde af kontohaverens død udbetales til, vælge et andet udbetalingsforløb, jf. § 11 A, stk. 2. Ved dispositioner som nævnt i 4.-6. pkt. kan ændring af de oprindelig valgte terminer for de enkelte rateudbetalinger alene ske i form af ændring til månedlige eller kvartalsvise terminer. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Der svares afgift på 60 pct. ved ændring af udbetalingsvilkårene for en pensionsordning med løbende udbetalinger efter første udbetaling. Terminerne for de enkelte udbetalinger af pensionsordningen med løbende udbetalinger kan dog ændres og udbetalingsperioden for en ophørende livrente forlænges med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. 9. pkt. finder ikke anvendelse, når udbetalingen af en livsvarig alderspension helt eller delvis sættes midlertidigt i bero. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overførsler fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en kapitalforsikring, opsparing i pensionsøjemed eller supplerende engangsydelse ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 52 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved dispositioner m.v., der medfører, at en ordning omfattet af §§ 10 A eller 12 A eller en supplerende engangssum ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, jf. dog § 30 B.

Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022

med senere ændringer

§ 50 i lov om finansiel virksomhed:

§ 50.

Stk. 1 …

Stk. 2. …

Stk. 3. …

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer og for afvikling af investeringer i aktiver, herunder om registrering og afregistrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse

skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter

Puljebekendtgørelsens § 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kapitalandel: Andel i aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

2) Unoteret kapitalandel: En kapitalandel, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet. Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital behandles i denne bekendtgørelse ikke som unoterede kapitalandele.

3) Pulje: En aftale eller en række enslydende aftaler (puljeaftale) mellem et pengeinstitut og henholdsvis en kunde eller et antal kunder om, at kunden eller kunderne indskyder midler i pengeinstituttet, og at disse midler tilskrives afkast, positivt eller negativt, der beregnes på baggrund af afkastet af en portefølje af værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af værdipapirer m.v., og hvor de enkelte aktiver tilhører det pengeinstitut, i hvilket en kunde har foretaget sit indskud.

4) Særskilt depot: Et depot, der er oprettet efter aftale mellem et pengeinstitut og en kunde for opsparingsformer omfattet af denne bekendtgørelse.

5) Afledte finansielle instrumenter: Instrumenter omfattet af bilag 2, nr. 4-11, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

6) Værdipapirudlån: Udlån af værdipapirer mod senere tilbagelevering af værdipapiret eller et identisk værdipapir, for hvilket der ydes et vederlag.

7) Tredjeland: Et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

Puljebekendtgørelsens § 23:

§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog §§ 24 og 25:

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3) Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering medvedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

4) Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. § 3, stk.1, nr. 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.

5) Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) Instrumenter, som hverken er omfattet af stk. 1, nr. 1-5 eller stk. 4 eller er afledte finansielle instrumenter omfattet af § 25, såfremt disse instrumenter på investeringstidspunktet samlet set højst udgør 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlåns konti samt værdien af særskilte depoter, og såfremt det maksimale tab på disse instrumenter højst kan udgøre det investerede beløb.

Stk. 2. …

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. § 3, stk. 1, nr.11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i den konsoliderede udgave af Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

1) At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og partnerselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.

2) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitutplaceret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

5) At kommanditselskabet og partnerselskabet udelukkende investerer i unoterede kapitalandele, jf. stk. 5, og i aktivtyper omfattet af stk. 1, bortset fra aktier, konvertible obligationer, erhvervsobligationer samt tegningsretter knyttet til aktier, der allerede indgår i opsparingen.

Stk. 5. …

Stk. 6. …

Stk. 7. …

Stk. 8. ….

Stk. 9. …

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

Stk. 11. Kunden skal oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kapitalandele til brug for beskatning efterpensionsafkastbeskatningsloven.

Puljebekendtgørelsens § 24:

§ 24. Midler i særskilte depoter til brug for aldersopsparing må pr. 1. januar 2021 ikke investeres i unoterede kapitalandele og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og i andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. …

Stk. 3. …

Stk. 4. …

Stk. 5. …

Stk. 6. …

Puljebekendtgørelsens bilag 1 Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«, jf. § 23, stk. 3

1. Baggrund

Den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger omfattet af denne bekendtgørelse i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, jf. § 23, stk. 3, er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en opsparing efter denne bekendtgørelse ofte giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til opspareren, inden opsparingen kan hæves.

Såfremt dele af opsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som opspareren kan udnytte i opsparingsperioden må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke opsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for opspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i opsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på opsparingen. Dermed nedsættes afkastet på opsparingen og opspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.

2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 3, må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Forbuddet vedrører ikke kun aktier m.v. i det selskab, der erhverves aktier m.v. i. I bestemmelsen står der »brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet«. »Selskabet« skal i den forbindelse ikke forstås på den måde, at forbuddet kun gælder de rettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori opspareren har aktier. Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis forstås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis aktier er forbundet med en eller flere særlige rettigheder i et andet selskab, også skal iagttage forbuddet om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde rettigheden.

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Brugsrettighedens værdi

Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Vilkårene tilknyttet brugsrettigheden

Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikkeaktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold.

Praksis

SKM2019.531.SR

Spørger ønskede at vide, om en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i anparter i et selskab, som investerede i ferieboliger. Det var blandt andet oplyst, at investeringsselskabet ville udleje sine ferieboliger til et uafhængigt driftsselskab på flerårig kontrakt mod et fast markedskonformt afkast. Det uafhængige driftsselskab ville herefter overtage alle forpligtelser til vedligeholdelse og drift af ferieboligerne og rettighederne til videreudlejning. Personinvestorerne i investeringsselskabet ville som følge af deres investering have en begrænset anvisnings- eller fortrinsret til at leje ferieboligerne hos det uafhængige driftsselskab. Pris og vilkår for udlejningen via driftsselskabet ville være de samme for såvel investorer som ikke-investorer. På den skitserede baggrund kunne Skatterådet bekræfte, at en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i det pågældende selskab.

SKM2019.265.SR

Selskabet X ApS påtænkte at oprette et unoteret selskab Y A/S. Selskabets formål vil være at investere i ferieboliger i Sydeuropa, som selskabet herefter vil udleje til offentligheden enten direkte via selskabet selv eller gennem udlejningsplatforme på internettet som fx Airbnb. Ved investering i en aktie i Y A/S vil en aktionær få fortrinsret til at leje selskabets ferieboliger forud for ikke-aktionærer.
Aktionærer, der gør brug af anvisnings- eller fortrinsret til at leje en feriebolig, inden sæsonens salg åbnes på Airbnb og selskabets egen hjemmeside, skal betale samme pris som ikke-aktionærer. Prisen på selskabets hjemmeside vil være den samme som på Airbnb inkl. Airbnb’s gebyrer, således at de sparede Airbnb gebyrer tilfalder selskabet og ikke aktionærerne.

Skatterådet bekræftede, at en aktionær (personinvestor) kan anvende pensionsmidler til investering i aktier i det unoteret selskab Y A/S stiftet af X ApS, jf. PBL § 12 stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 (puljebekendtgørelsen).

SKM2017.569.SR:

Spørger var et unoteret selskab, som havde til formål at investere i ejendomme i større byer med henblik på udlejning til beboelse til primært studerende. Det var valgt at tilknytte selskabets aktier en anvisningsret/fortrinsret til lejemålene i selskabets lejligheder. Det betød, at investorerne kunne opnå en forrang til en lejlighed, inden den blev udbudt til en ekstern lejer. Udlejning til investorerne ville være på samme vilkår som ved udlejning til tredjemand - dvs. på markedsvilkår og til markedsleje, og ved fastsættelse af huslejen blev der anvendt eksterne valuarvurderinger af markedslejen, inden for rammerne af gældende lovgivning.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i aktier i selskabet, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 23 i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 (puljebekendtgørelsen). Skatterådet kunne bekræfte, at den til investeringen medfølgende “anvisningsret" ikke var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen" vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Finanstilsynet havde tiltrådt SKAT's indstilling i sagen.

SKM2016.440.SR

Skatterådet kan bekræfte, at den til investeringen medfølgende “anvisningsret" ikke er i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen" vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier, jf. PBL § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011. Endvidere bekræftes, at ændringen af “puljebekendtgørelsen" med virkning fra den 1. juli 2016, jf. BEK nr. 1056 af 10. september 2015 ikke ændrer på besvarelsen af ovenstående spørgsmål.

SKM2011.727.SR

Skatterådet afgiver bindende svar vedrørende placeringen af pensionsmidler i unoterede aktier i et selskab der køber et antal både med henblik på udlejning. Aktionærerne spm . 1-8 angår primært, hvorvidt rate- og kapitalpensionsmidler kan anvendes til investering i aktier i Y A/S, uden dette betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Finanstilsynet har til sagen udtalt, at det ikke vil være i strid med puljebekendtgørelsens § 12, stk. 13 at investere pensionsmidler i unoterede aktier i det pågældende selskab, såfremt selskabet undlader at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Skatterådet besvarer de enkelte spørgsmål i overensstemmelse med Finanstilsynets udtalelse, men anfører yderligere, at såfremt Y A/S bådudlejningsvirksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, må underskuddet anses for at være maskeret udlodning til aktionærerne. I spm. 9 bekræfter Skatterådet at der ikke vil ske beskatning efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd), af aktionær der ejer under 25 % af aktierne og er bestyrelsesmedlem, men ikke ansat i Y A/S.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021 med senere ændringer

Ligningslovens § 16 A:

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3) Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1) Friaktier og friandele.

2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 10, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Praksis

TfS 1994,111 LR

Ratepensions- eller kapitalpensionsopsparere, der anbringer deres pensionsmidler i aktier i AktieFerie A/S, skal ikke beskattes af deres ophold i en uge eller mere på en given feriedestination.

(…)

Ligningsrådet udtalte:

Mellem et selskab og dets aktionærer, og mellem koncernforbundne selskaber, indgås der undertiden aftaler af et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan normalt ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Dispositionerne kan fremtræde som uberettiget fradrag i selskabet, som udeholdte indtægter hos selskab eller aktionær eller som enkeltstående transaktioner.

Hvor aktionæren i kraft af sin aktionærstilling har adgang til en ydelse, for hvilken der ikke betales fuld markedspris, vil forskellen mellem den betalte pris og markedsprisen kunne beskattes hos aktionæren som maskeret udbytte. Ubetydelige forskelle vil dog ikke bevirke, at der antages at foreligge udlodning af maskeret udbytte, idet der i det konkrete tilfælde må foreligge en væsentlig forskel. Der må i den forbindelse henses til, hvad andre kundegrupper må antages at kunne få af rabatter eller nedslag i prisen.

Det i sagen omhandlede byttekoncept er oprindeligt videreudviklet af IPP, der ejes af bl.a. KP og PBU. Konceptet har været anvendt på ferielejlighedskomplekset Lawrence Wharf, der ligeledes ejes af KP og PBU gennem et datterselskab. Konceptet har været anvendt over for medlemmer i KP og PBU siden 1992. Konceptet indebærer, at medlemmet til CIC betaler 3.750 kr. for at erhverve en højsæsonferieuge efter frit valg. CIC betaler herefter 1.480 kr. i leje til ejeren af Lawrence Wharf, DK ejendomsselskab A/S. Konceptet tilbydes efter aktieemissionen også aktionærerne i AF, indtil AF selv har anskaffet eget ferielejlighedskompleks til indlæggelse i RCI-byttesystemet. Herefter forudsættes konceptet fortsat, men nu med AF som ejer af den indlagte ejendom i byttesystemet og med AF som modtager af den standardiserede nettohusleje på 1.400 kr. pr. rettighedsbevis fra lejeren CIC.

Som nævnt foran tilsikres aktionærerne if. AF`s aktieemissionsprospekt gennem byttekonceptet en lejlighed, der på det frie lejemarked vil være væsentlig dyrere. 25-60 pct. er almindeligt forekommende. Erfaringerne fra perioden 19911993 viser imidlertid if. prospektet, at deltagere i byttesystemet, der bestiller ferieophold i god tid, har opnået adgang til ferieboliger, hvor opholdsprisen for en uge på det åbne marked har været 34 gange det erlagte beløb på 3.750 kr.

Under sagens forberedelse er bestyrelsen i AF blevet opmærksom på, at ovenstående formulering kan misforstås. Bestyrelsen har derfor accepteret, at dette afsnit i prospektet udgår og erstattes af følgende:

"RCI-systemet opererer med standardiserede kvalitetsvurderinger af det enkelte feriemål og ferielejligheder, således at en aktionær, der anvender byttesystemet, har sikkerhed for at opnå en anden lejlighed af samme kvalitet som den, der indskydes i systemet, og som der betales for via rettighedsbeviset.

Set i relation til selskabet betaler aktionæren således markedsprisen for ferieopholdet.

Den enkelte aktionær, der deltager i byttesystemet og bestiller ferieopholdet i god tid, kan opleve at få et ferieophold i en ferielejlighed, hvor opholdsprisen via andre udlejningskanaler er højere end prisen for rettighedsbeviset."

Endvidere er det oplyst, at en køber til en rejse gennem det traditionelle system også kan opnå samme ferielejlighed til en langt lavere pris end normalprisen.

KPMG C. Jespersen har modtaget erklæring fra selskabets bestyrelse om, at den, såfremt emissionen gennemføres, vil ændre børsprospektet og udarbejde et prospekttillæg med foranførte indhold

Revisionsfirmaet ønsker tilføjet, at den nuværende beholdning af byttecertifikater, der anvendes, indtil Aktieferie A/S erhverver den førsteejendom, er genereret på baggrund af ejendommen Lawrence Wharf, London. Salgsprisen for disse certifikater på 3.750 kr. for en uges ferieophold svarer til den pris, som en uges ferieophold i den pågældende ejendom sælges til på det frie marked. Efter fradrag af moms, omkostninger m.v. medfører prisen, at ejendomsejeren, DK Ejendomme A/S, har opnået en nettohusleje på 7 pct. af den i ejendommen investerede kapital.

Under disse omstændigheder lægger Ligningsrådet det af revisionsfirmaet oplyste til grund, hvorefter en ferielejlighedsuge i Lawrence Wharf, London, som er indlagt i RCI-byttesystemet, også på det frie marked handles til 3.750 kr. Endvidere lægges det til grund, at der inden for RCI-byttesystemet foregår en standardiseret kvalitetsvurdering af det enkelte feriemål og ferielejligheder, og at ferielejlighedskomplekset på tilsvarende måde som de lejligheder, der byttes med, har fået den højeste kvalitetsvurdering. Lejlighederne er hermed i samme prisniveau. Endelig lægges det til grund, at prisen på ferieopholdet fremover vil blive justeret i forhold til de priser, der vil gælde på ejendomsmarkederne.

Det forhold, at det i enkeltstående tilfælde kan opleves, at en tilsvarende lejlighed, som den indbyttede, er udlejet til en højere pris - eller en lavere pris - må endvidere anses for at være normalt forekommende på et marked, som det foreliggende.

Ligningsrådet finder derfor ikke, at de tilsikrede rettigheder for aktionærerne i AF indebærer udlodning af maskeret udlodning

Spørgsmål 1 og 3 blev herefter begge besvaret med et "Nej"

Spørgsmål 2 blev besvaret således: "Ved at købe et rettighedsbevis erhverver aktionæren ikke en ret til at bebo en bestemt destination, men en bytteret i RCI-byttesystemet til at opnå et højsæsonophold på en uge på en attraktiv vinter- eller sommerferiedestination efter eget valg i RCI-kataloget. Det købte rettighedsbevis kan således ikke indbyttes yderligere, idet retten til det frie valg er knyttet til selve rettighedsbeviset. Spørgsmålet bortfalder herefter.

Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit C.B.3.5.1 Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?

Indhold

Dette afsnit beskriver de situationer, hvor der kan opstå maskeret udbytte og lovhjemlen til beskatning af den maskerede udbytte.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår opstår maskeret udbytte?
• Beskatning af maskeret udbytte.

Hvornår opstår maskeret udbytte?

Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:

• Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest. Se afsnit C.B.3.5.2 om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt. Se afsnit C.B.3.5.3 om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien. Se afsnit C.B.3.5.4 om praksis for denne type maskeret udlodning.

Manglende indtægt i form af aktionærens rådighed over fx selskabets helårsbolig eller kunstværker kan også betragtes som afholdelse af aktionærens private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Statuering af maskeret udbytte er uafhængig af, om en handling anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet. Opdelingen i uvedkommende udgifter og manglende indtægter er kun foretaget for at systematisere den overordnede gennemgang af maskeret udbytte.

Beskatning af maskeret udbytte

Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Hjemmelen til at korrigere selskabets indkomst med maskeret udbytte er de almindelige regler om, hvad der er skattepligtig indkomst efter statsskatteloven §§ 4 og 5 sammenholdt med, hvad der efter statsskatteloven § 6 kan fradrages som driftsomkostninger.

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår svarende til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. Se LL § 2.

Aktionærer beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Se LL § 16 A. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.