Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Trusten skal anses for at være skattemæssig transparent, således at Spørger anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som oppebæres af trusten?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalinger fra Trusten til den begunstigede A er at anse som gave fra Spørger til hans ikke fraseparerede ægtefælle A, så længe Spørger er i live, og derfor er afgiftsfri, jf. boafgiftsloven § 22, stk. 3?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalinger fra Trusten til den begunstigede A i tilfælde af, at Spørger først afgår ved døden, skal anses for at tilgå hans ikke fraseparerede ægtefælle A og således er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er amerikansk statsborger og blev i 2015 fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørger er som amerikansk statsborger udover at være fuldt skattepligtig til Danmark endvidere fuldt skattepligtig til USA.

Spørgers hustru A og deres to fælles børn B og C er alle bosiddende og fuldt skattepligtige til Danmark.

Trusten blev stiftet i USA i 2021. Trusten er reguleret i Trustaftalen.

Trusten blev stiftet med Spørger som stifter og indskyder (Settlor), Spørgers moder som forvalter (Trustee) og Spørger som "Investment Trustee".

Den begunstigede i trusten er Spørgers hustru A. Trustee kan til enhver tid udbetale midler til Spørgers hustru A, jf. Trustaftalen Article III.A.

Endvidere kan Trustee til enhver tid udlåne trustens aktiver til Spørger uden nogen form for sikkerhedsstillelse samt betale livsforsikringer på Spørger samt ægtefællen, jf. Trustaftalen Article XI.A.

Spørger er udpeget som den person, der har den højeste prioritet på "hierarkilisten", som er bemyndiget til at udpege trustees, jf. Trustaftalen Article VII.A.

Det fremgår af Trustaftalen Article VII.F, at en person, som er navnangivet på hierarkilisten, også er autoriseret til at fjerne trustees. Spørger kan således til enhver tid beslutte at udskifte og udpege en ny trustee.

Derudover har Spørger tilsvarende i henhold til Trustaftalen Article VIII.C og Article VIII.J beføjelser til at udpege og udskifte investment trustees.

Trusten er skattemæssigt transparent for Spørger efter amerikanske indkomstskatteregler.

Ved nærværende anmodning om bindende svar ønskes det afklaret, hvorledes Trusten skal behandles i forhold til Spørger samt ved udbetaling af eventuelle midler fra trusten til Spørgers ægtefælle, herunder i forbindelse med Spørgers død, når det sker.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og den skattemæssige behandling af personer, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror udelukkende på praksis, jf. afsnit C.B.2.15.2 i Den juridiske vejledning 2021-2. Der kan, jf. afsnit 3.1.1. i lovforslag nr. L 167 vedrørende lov nr. 540 af 29. april 2015, ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en udenlandsk trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark.

En udenlandsk trust vil efter dansk skatteret enten skulle behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det, at kapitalen ikke er effektivt udskilt, jf. afsnit C.B.2.15.2 i Den juridiske vejledning 2021-2.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten, jf. afsnit 3.1.1. i lovforslag nr. L 167 vedrørende lov nr. 540 af 29. april 2015.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at ligningslovens § 16 K ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor stifteren ikke har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Stifteren vil i disse tilfælde skulle beskattes af aktiverne og passiver i trusten, idet trusten fortsat ikke anerkendes skattemæssigt, jf. punkt 3.1.2 i lovforslag L 167 vedrørende lov nr. 540 af 29. april 2015.

Skattemæssig vurdering

Ifølge Skatterådets bindende svar af 22. juni 2021, SKM2021.420.SR, skal følgende betingelser være opfyldte for, at en trust kan anses for et selvstændigt skattesubjekt:

• De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne.
• Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
• Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse som garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Spørgers moder er Trustee i Trusten, og Spørger, som er stifter af trusten, er Investment Trustee.

Spørger kan som den højeste person på "hierarkilisten" til enhver tid beslutte at udskifte og udpege en ny trustee.

Derudover har Spørger tilsvarende beføjelser til at udpege og udskifte investment trustees.

Stifteren, Spørger, har indsat sin mor som trustee og sig selv som investment trustee, hvorfor der ikke er en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig ledelse, og stifteren (Spørger) har derfor allerede af denne grund bevaret en sådan rådighed over trustkapitalen, at denne ikke kan anses for effektivt udskilt i forhold til Spørger. Desuden kan Spørger låne penge af trusten, hvilket også i sig selv bevirker, at trusten anses for transparent i forhold til Spørger (stifteren).

Der henvises til bindende svar af 25. februar 2020, SKM2020.91.SR, hvor stifteren havde indsat sine to børn som trustees, hvorfor der ikke var en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig ledelse, og stifteren havde derfor allerede af denne grund bevaret en sådan rådighed over trustkapitalen, at denne ikke kunne anses for effektivt udskilt i forhold til stifteren. Skatterådet bemærkede videre, at den omstændighed, at stifteren kunne låne penge af trusten, også i sig selv bevirkede, at trusten skulle anses for transparent i forhold til stifteren.

Hertil kommer, at den begunstigede i trusten er Spørgers (stifterens) hustru A, hvilket også i sig selv bevirker, at trusten efter praksis anses for at være transparent. Der henvises herved til Skatterådets bindende svar af 18. december 2018, SKM2019.1.SR, hvor Skatterådet fandt, at en australsk trust skulle anses for transparent i forhold til stifteren, blandt andet fordi stifterens ægtefælle var begunstiget.

Derudover træffer Spørger reelt alle beslutninger i Trusten, da Spørger til enhver tid kan beslutte at udskifte og udpege en ny trustee.

Spørger (stifter) må derfor anses for at have bevaret en sådan rådighed over trustkapitalen, at denne ikke kan anses for effektivt udskilt i forhold til ham selv. Trusten må derfor anses for skattemæssigt transparent efter en dansk skatteretlig vurdering i forhold til Spørger (stifteren).

Sammenfatning

Sammenfattende anses der efter danske retsregler ikke for at foreligge en endelig og effektiv udskillelse af stifterens midler til trusten i forbindelse med trustens stiftelse og midlernes overførsel hertil.

Trusten bør derfor anses for at være skattemæssig transparent, således at Spørger anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende skattepligtige indkomst, som oppebæres af trusten.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

Trustee kan til enhver tid udbetale midler til Spørgers hustru A, forudsat at ægtefællerne på dette tidspunkt ikke er separeret eller skilt.

Som anført i vores begrundelse vedrørende besvarelsen af spørgsmål 1, er det vores opfattelse, at Trusten bør anses for at være skattemæssig transparent i forhold til stifteren (Spørger), således at denne skal anses som ejer af trustens formue mv.

Eventuelle udbetalinger fra trusten til den begunstigede Spørgers hustru, A, mens stifteren Spørger er i live, bør derfor anses for gaver modtaget af A fra Spørger.

Da gavemodtager, A, er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 3, dvs. ikke separerede ægtefæller, skal gaven ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Sådanne gaver er endvidere afgiftsfri.

Det er vores opfattelse, at stifterens ægtefælle, A, endelige ret til trustformuen først indtræder på de tidspunkter, hun modtager uddelinger fra trusten, f.eks. mens Spørger er i levende live, forudsat at ægtefællerne på dette tidspunkt ikke er separeret eller skilt. Først på disse tidspunkter må trustformuen derfor anses for at være gave fra Spørger givet gennem truststiftelsen, og som først endelig tilkommer trustens begunstigede, stifterens ægtefælle, i forbindelse med udbetalinger fra trusten, jf. SKM2021.420.SR, svar på spørgsmål 2 og spørgsmål 4.

Udbetalinger fra Trusten til den begunstigede, A, bør derfor anses som gave fra Spørger til hans ikke fraseparerede ægtefælle A, så længe Spørger er i live, og derfor afgiftsfri efter boafgiftsloven § 22, stk. 3.

Sammenfattende bør spørgsmål 2 besvares med “Ja".

Spørgsmål 3

Formuen i Trusten stammer utvivlsomt fra midler, der oprindelig stammer fra stifteren (her Spørger). Grundlaget for As mulighed for at modtage midler fra trusten blev derfor etableret i kraft af ægtefællens, Spørgers, etablering af Trusten.

I tilfælde af, Spørger afgår først ved døden, vil ægtefællen A fortsat være den eneste begunstigede i Trusten, forudsat at ægteparret ikke er blevet separerede.

Som anført i vores begrundelse vedrørende besvarelsen af spørgsmål 1 og spørgsmål 2, er det vores opfattelse, at Trusten bør anses for at være skattemæssig transparent i forhold til stifteren (Spørger), således at Spørger skal anses som ejer af trustens formue mv.

Vi finder derfor, at trustformuen ved Spørgers død må anses for at være arv efter Spørger givet gennem truststiftelsen, og som først endelig tilkommer trustens begunstigede, A, i forbindelse med stifteren Spørgers død.

Udbetalinger hidrørende fra trustformuen til den begunstigede A i tilfælde af, at Spørger afgår først ved døden, bør derfor anses som arv fra Spørger til hans ikke fraseparerede ægtefælle A og derfor afgiftsfri efter boafgiftsloven § 3, stk. 1, litra a.

Vi henviser til Skatterådets afgørelse SKM2014.491.SR, hvor en person (stifter) hjemmehørende i Danmark havde oprettet en amerikansk trust. Efter stifterens død skulle der ske løbende udbetalinger fra trusten til hans ægtefælle, så længe hun levede, eller indtil trustmidlerne var opbrugt. Skatterådet fandt, at trusten var transparent i forhold til stifteren, da trustformuen ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære. Skatterådet fandt derfor, at udbetalinger af trustformuen til stifterens enke måtte anses som arv, der ikke havde nogen indkomstskattemæssige konsekvenser.

Der henvises endvidere til Skatterådets afgørelser i SKM2013.764.SR, SKM2014.680.SR, SKM2017.713.SR, SKM2018.142, SKM2019.595.SR, hvor Skatterådet i alle sagerne fandt, at trusten skattemæssigt skulle anses for at være transparent, og trustens midler efter dansk ret således måtte anses for at henhøre under stifterens formuesfære. Ved stifterens død skulle trustmidlerne for de begunstigede derfor anses for at være arv efter stifteren, således at udbetalinger fra trusten til beneficianter med bopæl i Danmark måtte anses for at være arv.

Ved Spørgers død må trustformuen i Trusten derfor skulle anses for at være udbetaling af arv fra Spørger og dermed afgiftsfri efter boafgiftsloven § 3, stk. 1, litra a.

Sammenfattende bør spørgsmål 3 besvares med “Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Trusten skal anses for at være skattemæssig transparent, således at Spørger anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som oppebæres af trusten.

Begrundelse

Trusten blev stiftet i USA i 2021. Trusten er reguleret i Trustaftalen.

Trusten blev stiftet med Spørger (Spørger) som stifter og indskyder (Settlor), Spørgers moder som forvalter (Trustee) og Spørger som "Investment Trustee".

Den begunstigede i trusten er Spørgers hustru A. Trustee kan til enhver tid udbetale midler til Spørgers hustru A, jf. Trustaftalen Article III.A.

Endvidere kan Trustee til enhver tid udlåne trustens aktiver til Spørger uden nogen form for sikkerhedsstillelse samt betale livsforsikringer på Spørger samt ægtefællen, jf. Trustaftalen Article XI.A.

Spørger er udpeget som den person, der har den højeste prioritet på "hierarkilisten", som er bemyndiget til at udpege trustees, jf. Trustaftalen Article VII.A.

Det fremgår af Trustaftalen Article VII.F, at en person, som er navnangivet på hierarkilisten, også er autoriseret til at fjerne trustees. Spørger kan således til enhver tid beslutte at udskifte og udpege en ny trustee.

Derudover har Spørger tilsvarende i henhold til Trustaftalen Article VIII.C og Article VIII.J beføjelser til at udpege og udskifte investment trustees.

For trusts er der en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse. Se Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.15.2.

I forbindelse med lovforslaget vedrørende indførelsen af ligningslovens § 16 K er følgende angivet om den skattemæssige behandling af udenlandske trusts, jf. L 167, folketingsåret 2014/15, de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1 (uddrag):

"Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifikation foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler.

Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person eller det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet (f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt.

Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på formuen.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten."

Af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.15.2, fremgår endvidere følgende (Skattestyrelsens fremhævelser):

"(…)For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt. (…)"

Ifølge praksis skal følgende betingelser være opfyldte for, at en trust kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. også SKM2021.420.SR:

• De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne.
• Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
• Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
• Der skal være en selvstændig bestyrelse som garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Når blot én af betingelserne ikke er opfyldt, vil trusten ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

I nærværende sag er stifterens (Spørgers) ægtefælle begunstiget i trusten, og Spørger kan til enhver tid beslutte at udskifte og udpege en ny trustee. Allerede på grundlag heraf må Spørger anses for at have bevaret en sådan rådighed over trustkapitalen, at denne ikke kan anses for effektivt udskilt i forhold til ham selv.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at trusten er skattemæssig transparent, og Spørger skattemæssigt anses for at være ejer af trustens aktiver og passiver.

Det er oplyst, at Trusten er skattemæssigt transparent for Spørger efter amerikanske indkomstskatteregler. Da trusten samtidig er skattemæssig transparent efter danske regler, finder fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ikke anvendelse.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbetalinger fra Trusten til den begunstigede A er at anse som gave fra Spørger til hans ikke fraseparerede ægtefælle A, så længe Spørger er i live, og derfor er afgiftsfri, jf. boafgiftsloven § 22, stk. 3.

Begrundelse

Det skal indledningsvist bemærkes, at nærværende besvarelse alene forholder sig til, hvorvidt de nævnte udbetalinger vil udløse gaveafgift.

Trustee kan efter det oplyste til enhver tid udbetale midler til Spørgers hustru A, jf. Trustaftalen Article III.A, forudsat at ægtefællerne på dette tidspunkt ikke er separeret eller skilt.

Skattestyrelsen har ovenfor under spørgsmål 1 indstillet, at trustkapitalen ikke anses for udskilt fra stifterens (Spørgers) formuesfære, således at trusten på nuværende tidspunkt anses for transparent i forhold til Spørger. Det vil sige, at så længe Spørger lever, anses han for at eje de aktiver, der er i trusten.

I forbindelse med lovforslaget vedrørende ligningslovens § 16 K har skatteministeren gengivet praksis om beskatning af udlodninger til begunstigede i udenlandske trusts. Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af ligningslovens § 16 K (L 167, Folketingsåret 2014/15 (1. samling), bilag 1) fremgår det bl.a., at:

"(…) Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."

Udbetalinger fra trusten til andre begunstigede end stifteren selv anses således for gaver, når der er tale om vederlagsfri overførsler af formuefordele, der er et udslag af gavmildhed.

Boafgiftslovens § 22, stk. 3, bestemmer, at gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri.

Det indstilles på denne baggrund, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbetalinger fra Trusten til den begunstigede A i tilfælde af, at Spørger først afgår ved døden, skal anses for at tilgå hans ikke fraseparerede ægtefælle A og således er undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a?

Begrundelse

Det skal indledningsvist bemærkes, at nærværende besvarelse alene forholder sig til, hvorvidt de nævnte udbetalinger vil udløse boafgift.

Det er oplyst, at i tilfælde af, at Spørger afgår ved døden før ægtefællen A, vil ægtefællen A fortsat være den eneste begunstigede i Trusten, forudsat at ægteparret ikke er blevet separerede.

Skattestyrelsen har ovenfor under spørgsmål 1 indstillet, at trustkapitalen ikke anses for udskilt fra stifterens (Spørgers) formuesfære, således at trusten på nuværende tidspunkt anses for transparent i forhold til Spørger. Det vil sige, at så længe Spørger lever, anses han for at eje de aktiver, der er i trusten. Hermed henhører trustens midler under Spørgers formuesfære.

Udbetalinger fra trusten til Spørgers ægtefælle ved Spørgers (stifters) død må således under de foreliggende omstændigheder anses for udbetaling fra Spørgers dødsbos formue og således anses som arv efter Spørger.

I henhold til statsskattelovens § 5, litra b) henregnes formueforøgelse, som hidrører fra arv, ikke til den skattepligtige indkomst. Arv er i stedet omfattet af boafgiftslovens regler.

Boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a, bestemmer, at arv, der tilfalder en afdøds ikke fraseparerede ægtefælle, er undtaget fra betaling af boafgift.

Det indstilles på baggrund heraf, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

(…)

4)      Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.  En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.

Forarbejder

L167, folketingsåret 2014/15 (1. samling), afsnit 3.1.1 og 3.1.2

"3.1.1. Gældende ret

Trustbegrebet har sit udspring i engelsk ret. Trusten eksisterer i dag i en lang række common law lande rundt om i verden, herunder især i England, USA (bortset fra staten Louisiana), Canada (bortset fra Quebec), Australien, New Zealand samt i de britiske oversøiske territorier og kronbesiddelser. Trustlignende kontraktuelle forhold findes endvidere i en lang række andre stater som Sydafrika, Israel, Japan, Argentina, Columbia, Mexico, Panama, Peru og Venezuela.

En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).

Trustee fremstår over for omverdenen som værende ejer af trust-aktiverne, men trustee kan ikke råde frit over aktiverne, idet trustee er bundet af stifterens instrukser. De begunstigede er i vidt omfang beskyttet mod trustees private kreditorer og aftaleerhververe.

Selve trust-konstruktionen er rent aftalebaseret, og trusten, som organisationsform, opnår ikke en juridisk personlighed. Der er ingen formkrav til oprettelsen af en trust, hvilket vil sige, at trusten kan opstå på et utal af måder. Der vil dog ofte være et stiftelsesdokument i forbindelse med oprettelsen af trusten. Trusts er ikke nødvendigvis underlagt tilsyn fra offentlige myndigheder.

Trusten kan, som begrebsmæssig juridisk størrelse, ikke genfindes i dansk ret. Der findes ikke i dansk ret en kendt og reguleret juridisk konstruktion, der på alle relevante punkter har samme retsvirkninger for de involverede parter, som en trust har i f.eks. engelsk ret.

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trusts indholdsmæssigt for meget. Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum. Den skatteretlige kvalifikation foretages på baggrund af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler.

Hvis trusten anerkendes skattemæssigt, vil den person eller det selskab, der har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust, ikke længere blive beskattet af afkastet (f.eks. renter, udbytter og aktieavancer) af den indskudte formue. Praksis viser, at trusten i givet fald skattemæssigt behandles som en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, selv om ikke alle formkrav er opfyldt. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at »tilbagekalde« trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f.eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt.

Kravet om definitiv og effektiv udskillelse af formuen svarer til betingelserne ved stiftelsen af en dansk fond om, at stifteren af fonden har givet uigenkaldeligt afkald på formuen.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten. Der findes allerede en værnsbestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3 A, som indebærer, at der ved indskud foretaget af en fuldt skattepligtig person til en lavtbeskattet udenlandsk trust (eller fond) skal betales en indskudsafgift på 20 pct. Indskudsafgiften pålægges dog kun den del, der overstiger 10.000 kr. Afgiften på 20 pct. svarer til indskudsafgiften ved stiftelse af danske familiefonde. Indskudsafgiften finder tilsvarende anvendelse på personer, der flytter tilbage til Danmark, og som inden for de seneste 5 år har foretaget indskud i en lavt beskattet udenlandsk trust (eller fond).

Bestemmelsen forudsætter, at der ved indskuddet er sket en endelig udskillelse af midlerne fra indskyderens egen formue. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om et indskud i bestemmelsens forstand. Både indskud, der foretages i forbindelse med selve stiftelsen, og senere indskud udløser afgift. Bestemmelsen er ikke begrænset til indskud af kontante midler, men omfatter indskud af aktiver af enhver art. Indskud i en udenlandsk fond eller trust, som ikke foretages af personen selv, men af et udenlandsk selskab eller forening m.v., som kontrolleres af personen, anses for foretaget af personen selv.

Om indkomsten i en udenlandsk fond eller trust beskattes væsentligt lavere end efter danske regler afgøres ud fra en sammenligning med de danske fondsbeskatningsregler. For så vidt angår trusts, vil der skulle foretages en sammenligning mellem beskatningen af bestyreren (trustee) og de danske fondsbeskatningsregler.

Indskyderen vil kunne ansøge om dispensation fra afgiften, såfremt indskuddet foretages i en udenlandsk fond eller trust, hvis midlerne anvendes i almenvelgørende eller på anden vis almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er op til indskyderen at dokumentere, at den udenlandske fond eller trust anvender sine midler til almenvelgørende eller almennyttige formål.

3.1.2. Lovforslaget

Indskudsafgiften i fondsbeskatningslovens § 3 A er ikke tilstrækkelig effektiv til at hindre skatteunddragelse. Den kan omgås ved f.eks. at stifte trusten i et højskatteland og efterfølgende flytte trusten til et lavskatteland, hvorved der ikke skal betales indskudsafgift.

Det væsentligste spørgsmål i forbindelse med trusts er, om formuen reelt er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære. Dette er afgørende for, om stifteren fortsat beskattes af afkastet fra trustens formue. Stifteren skal således fortsat beskattes af formueafkastet, hvis formuen ikke definitivt og effektivt er udskilt.

I forhold til skatteunddragelse er det væsentligste problem, at det i praksis kan være meget vanskeligt for SKAT at opdage - og derefter bevise - at stifteren har bevaret rådigheden over trustens formue.

Det synes således muligt for stifteren at hemmeligholde, at formuen er genkaldelig. Dette kan f.eks. gøres ved at udstede et underhåndsbrev (letter of wishes) til trustee. Underhånds-brevet er formelt set ikke bindende for trustee, men kan reelt blive det, hvis der samtidigt indsættes en såkaldt protector med vide beføjelser til f.eks. at afsætte trustee. Protector kan således drage omsorg for, at trustee i sin administration af trusten følger stifterens underhåndsbrev.

I den forbindelse skal det bemærkes, at trusts ikke nødvendigvis bliver overvåget af offentlige myndigheder, som sikrer trustees uafhængighed.

Problemstillingen er i praksis tillige set i forhold til fonde, som er stiftet i lande, hvor der ikke gælder et ufravigeligt krav om effektiv udskillelse af formuen ved stiftelse af fonde og andre selvejende institutter.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres beskatning af stifteren af indkomst optjent i trusts og udenlandske fonde, hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse, at der er sket definitiv og effektiv udskillelse af formuen. Stifteren vil blive beskattet, som om der fortsat er adgang til formuen, selvom der formelt set er givet afkald på formuen. Stifteren vil dog ikke blive beskattet, hvis der er tale om trusts til almenvelgørende eller almennyttige formål, eller hvis der er tale om kommercielle trusts anvendt som kollektiv pensionsopsparing.

Den foreslåede beskatning af stifteren ændrer ikke på beskatningen af trusts, der måtte være dansk skattepligtige, eller på beskatningen af trustee eller af de begunstigede i trusten, hvis disse er dansk skattepligtige. Der ændres heller ikke på beskatning af stifteren i de tilfælde, hvor stifteren ikke har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen. Stifteren vil i disse tilfælde skulle beskattes af aktiverne og passiver i trusten, idet trusten fortsat ikke anerkendes skattemæssigt.

De foreslåede regler skal have virkning for trusts, der stiftes, eller hvor der indskydes aktiver, den 1. juli 2015 eller senere.

Som følge af forslaget om beskatning af stifteren foreslås det, at reglen i fondsbeskatningslovens § 3A om indskudsafgiften ikke finder anvendelse, hvis den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 K finder anvendelse."

Praksis

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor B, som boede i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y. Stedfaren var død, og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2020.91.SR

Spørger ønskede bekræftet, at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 2014, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var beneficiant, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.

SKM2019.1.SR

Skatterådet bekræftede, at en australsk trust ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten. Skatterådet bekræftede desuden, at en påtænkt ændring af the "beneficiaries" ikke ville have nogle skattemæssige konsekvenser for hverken spørger, hans hustru eller deres to fælles børn.

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

"Regel

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.

(…)

Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller en båndlagt kapital

Det sker, at personer, som er skattepligtige til Danmark, stifter eller sætter penge ind i udenlandske trusts. Udenlandske "trusts" kan ikke sammenlignes med danske fonde, og de kan have forskelligt indhold fra land til land og fra trust til trust.

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivtudskilt.

Bemærk

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af om trusten er definitivt og effektivt udskilt ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have "arvet" rådigheden over trustkapitalen. Se SKM2012.95.HR og SKM2015.9.HR.

Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem. Se SKM2014.314.SR.

I SKM2015.9.HR fremgår det af Højesterets flertals begrundelse, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos A måtte bero på en selvstændig vurdering af, hvorvidt fonden i forhold til ham (som ikke var stifter) måtte anses foret selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Vurderingen af fondens selvstændighed i forhold til As økonomi måttetage udgangspunkt i de seneste vedtægter. Højesteret fandt, at der ikke var noget i vedtægterne, der førte til, at A i realiteten havde en sådan rådighed over fondens formue, at denne måtte anses for ejet af ham. Højesteret fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at formuen var overgået ved arv fra stifteren til A.

Stifteren

En stifter er i denne sammenhæng den person eller selskab, som opretter en trust eller en båndlagt kapital, og sætterpenge ind i trusten eller den båndlagte kapital.

For at den, som har stiftet en trust eller indskudt kapital i en trust, ikke mere skal beskattes af afkastet af den indskudte kapital, skal betingelserne for, at der foreligger en udenlandsk trust, være opfyldt.

Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt skattemæssigt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære, og stifteren bliver fortsat beskattet af afkastet i trusten.

Bemærk

Ved stiftelse af en dansk fond, anses midlerne altid for udskilt fra stifteren, da det er en forudsætning for, at en dansk enhed kan anses for en fond, at stifteren ikke kan råde over formuen i fonden."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftsloven § 22, stk. 3

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.

Forarbejder

L167, folketingsåret 2014/15 (1. samling), bilag 1 (uddrag):

"FSRs bemærkninger:

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at begunstigede fortsat vil være skattepligtige af uddelinger efter statsskattelovens § 4. Hvis formuen ikke er udskilt fra stifterens formue, må der vel være tale om en gave fra stifteren til modtageren, som skal beskattes efter de regler, der gælder for gaver.

Skatteministeriets kommentar:

Beskatningen af de begunstigede ændres ikke med lovforslaget. Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."

Praksis

SKM2021.420.SR

Der henvises til beskrivelsen under spørgsmål 1.

SKM2020.91.SR

Der henvises til beskrivelsen under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Boafgiftsloven § 3, stk. 1, litra a

Undtaget fra afgiftspligten er endvidere

a)      arv og forsikringer mv., der tilfalder afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, jf. dog § 14, stk. 2,

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b)

Til indkomsten henregnes ikke:

(…)

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

Praksis

SKM2019.595.SR

Spørger, som skulle modtage penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hans bror, ønskede bekræftet, at han hverken skulle betale skat eller afgift af de penge, han modtog fra trusten. Stifteren var død, og fordi stifterens søn døde før stifteren og ikke havde børn eller andre livsarvinger, skulle spørger og de andre af stifterens søskende, som overlevede stifteren, dele trustens formue ligeligt. Trusten overgik ved stifterens død til at blive en båndlagt kapital med kapitalejere. Beneficianterne skulle derfor beskattes af deres forholdsmæssige andel af trustens indtægter fra det tidspunkt, hvor stifteren døde. Spørgsmålet kunne derfor ikke besvares bekræftende.

SKM2018.142.SR

Skatterådet bekræftede, at en trust hjemmehørende i Liechtenstein skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret. Den begunstigede skulle anses for indtrådt i stifterens rettigheder og skulle anses for at have arvet trustkapitalen.

SKM2017.713.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren, der var skattepligtig her til landet og begunstiget i og arving af kapitalen i en amerikansk trust, som blev stiftet af den pågældendes nu afdøde far, ikke skulle beskattes af udlodning af stamkapitalen i den pågældende trust i forbindelse med morens død. Der blev ikke taget stilling til eventuelle spørgsmål om boafgift. Skatterådet tilføjede dog, at trusten var transparent efter danske skatteregler i forhold til spørgeren, og at spørgeren derfor var skattepligtig af det løbende afkast mv. af den arvede trustkapital.

SKM2014.680.SR

B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 “The xx Family Trust". B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet skiftes der. Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde. Trusten skulle derfor skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære. Skatterådet bekræfter, at spørgers modtagelse af aktiver anses som arv og derfor afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

SKM2014.491.SR

Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B ansås for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne var "revocable" og dermed transparent. Trustformuen var ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke måtte anses som arv, der ikke medfører indkomstskattemæssige konsekvenser. SKAT bemærkede, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.

SKM2013.764.SR

En udenlandsk trust ansås efter danske regler for at være transparent, og derfor var trustmidlerne en del af stifterens formuesfære. Stifteren var hjemmehørende i England. Skatterådet bekræftede, at udbetalinger fra trusten til beneficianter med bopæl i Danmark ved stifterens død skal behandles som arv fra et bo, der ikke behandles i Danmark, og dermed afgiftsfri efter boafgiftslovens§ 9, stk. 2, bortset fra afgiftspligt vedrørende faste ejendomme samt faste driftssteder i Danmark.