Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at det, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse eller ydelse af skattefri kost og logi efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, er korrekt at antage, at det arbejdssted, som det beskrevne byggeprojekt ved Y1 udgør, kan anses for et midlertidigt arbejdssted i hele anlægsperioden, hvor spørger er til stede, jf. reglerne i ligningslovens § 9 A?

Svar

1. Ja

Offentliggjort i redigeret og forkortet form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og G1 har indgået en kontrakt om design og konstruktion af et byggeri. Projektet forventes tidsmæssigt at strække sig over flere år, og projektet er midlertidigt.

Spørger har etableret midlertidige kontorbygninger på byggepladsen i Y1 i form af skurvogne/containere. Når projektet er slut, vil disse blive skilt ad og fjernet. Til brug for byggeriet opføres en fabrik øst for Y1.

I forbindelse med projektet vil spørger have flere medarbejdere ansat. Medarbejderne vil alene varetage opgaver direkte knyttet til byggeriet og er udelukkende tilknyttet arbejdsstedet i Y1, så længe byggeprocessen pågår. Der er således ingen planer om en fortsat tilstedeværelse i Y1 efter byggeriet er afsluttet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Vi mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Baggrund for spørgsmålet

Vores klient ønsker at kunne udbetale skattefri godtgørelse eller yde skattefri kost og/eller logi til medarbejdere tilknyttet byggeriet. Det er derfor vigtigt, at vores klient, for at kunne foretage denne disposition, har vished for at arbejdsstedet anses for midlertidigt.

Da byggeriet er estimeret til først at stå færdig efter flere år, er der således tale om, at varigheden af dette bygge- og anlægsprojekt har en tidsmæssig udstrækning, som ligger ud over de gængse tidsgrænser for, hvor længe et arbejdssted almindeligvis kan anses for midlertidigt efter rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor der for en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere ikke umiddelbart synes at foreligge en midlertidighed efter den gængse fortolkning af ligningslovens § 9 A, som er begrundet i medarbejderens arbejdsmæssige situation eller ansættelsesforhold, skal der foretages en undersøgelse af arbejdsstedets midlertidighed for at kunne besvare det stillede spørgsmål.

Vi ønsker således en bekræftelse af, at det som SKAT - nu Skattestyrelsen - udtalte i 2008 (SKM 2008.853), som værende en generel præcisering af, hvornår et arbejdssted anses for midlertidigt, kan overføres på byggeriet som helhed, således at projektet kan anses for et midlertidigt arbejdssted, da SKAT i SKM 2008.853, i sin udtalelse understreger, "at en række arbejdssteder altid vil være midlertidige, f.eks. arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder."

Det kan desuden udledes af SKM 2008.853, at det er SKATs opfattelse, at når arbejdet på et givet arbejdssted, fx på grund af en overordnet projektplan, har et indbygget ophør, så er arbejdsstedet i sagens natur et midlertidigt arbejdssted.

Dette er således grundlaget for at kunne foretage dispositionen. Selve dispositionen er udbetaling af skattefri godtgørelse eller ydelse af skattefri kost og/eller logi efter rejsereglerne.

Oplysninger om dispositionen

Vores klient ønsker at udbetale skattefri godtgørelser eller yde kost og logi skattefrit efter rejsereglerne i ligningslovens § 9, stk. 2 - 4. Dette er selve dispositionen. Før vores klient kan foretage dispositionen, ønsker vores klient det bekræftet, at arbejdsstedet er midlertidigt som defineret i ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det retlige grundlag

Det følger af ligningslovens § 9 A, at arbejdsgivere skattefrit kan stille kost og/eller logi til rådighed (eller udbetale skattefri godtgørelser jf. Skatterådets satser), når medarbejderne er på rejse af mindst 24 timers varighed til et midlertidigt arbejdssted, og medarbejderen i den forbindelse ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et midlertidigt arbejdssted er både, når medarbejderen sendes fra det sædvanlige arbejdssted til et andet arbejdssted (en "tjenesterejse"), og når medarbejderen er ansat direkte på et arbejdssted, hvor der grundet ansættelsesaftalens længde eller arbejdsstedets forhold er tale om et midlertidigt arbejdssted (en "selvvalgt rejse").

SKAT har i SKM 2008.853 bemærket, at "Det kan udledes af forarbejderne til LL § 9 A og praksis på området, at »et midlertidigt arbejdssted« forudsætter en tidsbegrænsning. Da denne tidsbegrænsning ikke er objektivt defineret i loven eller dens forarbejder, må dens udstrækning derfor afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold"

Der er ikke angivet nogen fast længde for, hvor længe et arbejdssted kan anses for midlertidigt, men det er dog generelt antaget, at arbejdssteder med en varighed under 12 måneder som udgangspunkt er midlertidige, men hvis der er tale om arbejdsopgaver, der i deres natur kan varetages dag efter dag, år efter år (f.eks. en produktionsvirksomheds almindelige produktion), kræver det en mere konkret vurdering af, om der overhovedet er tale om midlertidighed.

På samme vis er det jf. praksis for dobbelt husførelse generelt antaget, at tidsbegrænsede ansættelsesaftaler med en varighed over 24 måneder normalt ikke er midlertidige, medmindre særlige forhold gør sig gældende. SKAT har dog samtidig i SKM 2008.853 tilkendegivet:

"Ved vurderingen af om et konkret arbejdssted er midlertidigt, er det vigtigt at understrege, at en række arbejdssteder altid vil være midlertidige, f.eks. arbejdssteder hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder.

Her er en vurdering af, om en person er fast eller midlertidigt ansat, uden betydning, da arbejdets karakter i sig selv medfører, at arbejdet på det pågældende arbejdssted ophører, når byggeriet er færdigt. En person, der er ansat til at arbejde på et sådant arbejdssted, vil derfor ifølge sagens natur blive anset for at arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Hvis den ansatte også opfylder de øvrige betingelser i LL § 9 A, vil vedkommende være berettiget til fradrag eller at modtage skattefri godtgørelse for sine rejseudgifter til kost og logi efter denne bestemmelse "

Tilsvarende tilkendegivelse er løbende gentaget i Den Juridiske Vejledning, senest i 2021-udgaven, afsnit C.A.7.1.4.

Forudsætninger for besvarelsen

Der er en række øvrige forhold, som skal være opfyldt for at rejsereglerne i ligningslovens § 9 A kan finde anvendelse. Ved besvarelsen af denne anmodning skal det derfor lægges til grund, at følgende forudsætninger er opfyldt:

• Vores klients medarbejdere bibeholder deres sædvanlig bopæl, der befinder sig så langt fra byggepladsen, at daglig hen- og tilbagerejse ikke er mulig (medarbejderne har sædvanligvis deres faste bopæl i udlandet).
• Vores klients medarbejdere vil altid være væk fra deres sædvanlige bopæl i mindst 24 timer, dvs., der går altid mindst 24 timer fra vores klient tager fra den sædvanlige bopæl til vedkommende atter er retur dertil.
• Vores klients medarbejdere varetager opgaver direkte knyttet til bygge- og anlægsprojektet, og er udelukkende tilknyttet arbejdsstedet i Y1 så længe bygge- og anlægsprojektet pågår.

For de medarbejdere, hvor disse forudsætninger ikke gør sig gældende, vil det bindende svar i sagens natur ikke være gældende. Det kunne eksempelvis være situationen for lokalt ansatte medarbejdere med kort afstand til arbejdsstedet eller for udenlandske medarbejdere, som har taget deres familie med til Danmark, og derfor har flyttet deres sædvanlige bopæl til Danmark under sådanne omstændigheder, at de opstillede forudsætninger ikke kan opfyldes.

Hensigten er således, at det kan lægges til grund, at alle forudsætninger, der går på den enkelte medarbejder eller dennes ansættelsesforhold for at være omfattet af rejsereglerne i øvrigt, er opfyldt.

Vores opfattelse

Projektet er efter sin art og karakter et bygge- og anlægsprojekt, der er "født" midlertidigt, hvorfor dette projekt er noget af det tætteste et projekt kan komme på det projekt, som efter vores opfattelse må anses for værende ophav til det materielle indhold om midlertidighed i de nugældende regler i ligningslovens § 9 A (som fastslået af Højesteret i 1996, se TfS 1996.653 H).

Vores forventning er, at da det er et lovbestemt og ophørende bygge- og anlægsprojekt, vil Skatterådet kunne besvare spørgsmålet bekræftende og i overensstemmelse med, hvad Skattestyrelsen selv giver udtryk for i Juridiske Vejledning, afsnit C.A.7.1.4, hvor det er anført, at en række arbejdssteder altid vil være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast eller midlertidigt ansat. Som eksempel på sådanne arbejdssteder angives bygge- og anlægsarbejder uanset varigheden af disse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse eller ydelse af skattefri kost og logi efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, er korrekt at antage, at det arbejdssted, som det beskrevne byggeprojekt ved Y1 udgør, kan anses for et midlertidigt arbejdssted i hele anlægsperioden, hvor spørger er til stede, jf. reglerne i ligningslovens § 9 A.

Begrundelse

En arbejdsgiver kan skattefrit betale for en medarbejders kost og logi eller dække medarbejderens udgifter med en skattefri godtgørelse, hvis betingelserne for at være på rejse i ligningslovens § 9 A, er opfyldt, jf. herom Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.1.

En lønmodtager er på rejse efter ligningslovens § 9 A, når rejsen har en varighed på mindst 24 timer, vedkommende har overnattet, og på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 5, samt Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.5.

Én af betingelserne for at være på rejse efter ligningslovens § 9 A, er således, at lønmodtageren arbejder på et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1. Hvis der er tale om et midlertidigt arbejdssted, men de øvrige betingelser for at være på rejse ikke er opfyldt, kan arbejdsgiveren alene skattefrit stille fri kost til rådighed. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 11, jf. herom Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.4.

Hverken ligningslovens § 9 A eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det må derfor afgøres på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold, jf. Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.4.

En række arbejdssteder vil dog altid være midlertidige. Det gælder eksempelvis arbejdssteder, hvor der bliver udført bygge- og anlægsarbejder, jf. SKM2008.853.SKAT og Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.4.

Her er en vurdering af, om en person er fast eller midlertidig ansat, uden betydning, da arbejdets karakter i sig selv medfører, at arbejdet på det pågældende arbejdssted ophører, når byggeriet er færdigt. En person, der er ansat til at arbejde på sådan et sted, vil derfor blive anset for at arbejde på et midlertidigt arbejdssted, jf. SKM2008.851.SR, SKM2008.853.SKAT og Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.4.

Det er oplyst, at spørger har indgået en kontrakt om at udføre design og konstruktion af byggeriet.

Arbejdet vil blive udført ved Y1, hvor spørger har etableret en byggeplads og opsat midlertidige kontorbygninger i form af skurvogne/containere. Til brug for byggeriet opføres endvidere en fabrik øst for Y1. Arbejdet ved Y1 begyndte i [år 1] og forventes først afsluttet efter flere år.

Spørger vil have en række medarbejdere ansat til at udføre arbejdet ved Y1. Medarbejderne vil udelukkende arbejde ved Y1, så længe byggeprocessen pågår, og de vil alene varetage opgaver direkte knyttet til byggeriet. Der er således ingen planer om en fortsat tilstedeværelse ved Y1 efter byggeriet er afsluttet.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at det, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse eller ydelse af skattefri kost og logi efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, er korrekt at antage, at det arbejdssted, som byggeprojektet ved Y1 udgør, kan anses for et midlertidigt arbejdssted i hele anlægsperioden, hvor spørger er til stede, jf. reglerne i ligningslovens § 9 A.

Det er henset til, at medarbejderne, der arbejder i Y1 alene har arbejdsopgaver, der knytter sig til byggeriet, og at ingen af medarbejderne vil deltage i andre opgaver, der ikke vedrører arbejdet på byggeriet. Det er desuden henset til, at arbejdet ophører, når byggeriet er færdigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 9 A

"Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1. Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau) pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.
2. For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
3. For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
4. Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster . Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.

Stk. 6. En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.

Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

Stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter. Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.

Stk. 9. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Stk. 10. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Stk. 11. Personer, der modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9. Tilsvarende gælder for personer, der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk , jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende §§ 5-8 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 5. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

Stk. 12. Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en ikkebrofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til logi med en standardsats efter stk. 2, nr. 4. Fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår og medregnes i begrænsningen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fradrag efter 1. pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk. 11.

Stk. 13. Grundbeløbene i stk. 2, 7, 8 og 12 reguleres årligt efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebeløb."

Ligningsloven § 16, stk. 11

" Stk. 11. Værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke."

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.1.

"(…) Betydningen af at være på rejse

Hvis en lønmodtager er på rejse kan arbejdsgiveren skattefrit dække lønmodtagerens udgifter til kost og småfornødenheder samt logi. Se LL § 9 A, stk. 1.

Enten kan arbejdsgiveren refundere de faktisk dokumenterede udgifter lønmodtageren har afholdt til kost, småfornødenheder og logi (udlæg efter regning), eller også kan arbejdsgiveren, uden dokumentation, dække lønmodtagerens udgifter med en skattefri godtgørelse med standardsatser, der er fastsat i ligningsloven. Endelig er der også en mulighed for, at arbejdsgiveren i stedet skattefrit stiller fri kost og logi til rådighed. Se afsnit C.A.7.2 om skattefri godtgørelser.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren stiller frit logi til rådighed for en indstationeret lønmodtager, kan forskellige "relocationydelser", fx udgifter til formidling af midlertidig indkvartering, forhandling af leje af hus mv., være så tæt knyttet til arbejdsgiverens valg af at stille frit logi til rådighed, at sådanne relocationydelser også er skattefrie. Se SKM2011.150.SR.

Hvis ikke arbejdsgiveren dækker lønmodtagerens rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi, er det i stedet muligt at få fradrag for udgifterne. Se afsnit C.A.7.3 om fradrag for rejseudgifter."

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.4

"(…) Regel

Hverken LL § 9 A eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det må derfor afgøres på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. (…)

Midlertidigt arbejdssted

En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast eller midlertidigt ansat. Et eksempel er arbejdssteder, hvor der bliver udført bygge- og anlægsarbejder. Her ophører arbejdet på det pågældende arbejdssted, når byggeriet/anlægsarbejdet er færdigt. (…)

For andre arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader sig udføre på det samme sted dag ud og dag ind - fx arbejde på en fabrik eller et slagteri - forudsætter "et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning. Det kan udledes af forarbejderne til LL §9 A og praksis på området. En fastansat lønmodtager på sådanne arbejdssteder har derfor ikke et midlertidigt arbejdssted. Se SKM2006.109.LSR og eventuelt SKM2006.161.LSR, hvor lønmodtageren var ansat "indtil videre".

Se også SKM2003.453.LSR, hvor en fastansat sygeplejerske havde midlertidigt arbejdssted i en tre måneders prøveperiode samt SKM2013.270.LSR, hvor der ikke var en så tilstrækkelig konkret begrundelse for tidsbegrænsningen, at de tidsbegrænsede ansættelser på 24 måneder kunne anses for midlertidige efter ligningslovens § 9 A. (…)

Se også SKM2001.188.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med en forespørgsel om behandling af EØS-borgere med sæsonarbejde i Danmark udtalte, at et arbejdssted, som en person arbejder på i en periode på under 12 måneder, normalt vil blive anset for et midlertidigt arbejdssted. (…)"

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.7.1.5

"Regel

Det er en betingelse for, at lønmodtageren kan få godtgørelse eller fradrag efter LL § 9 A, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, og at han eller hun har overnattet. (…)"

Praksis

SKM2008.851.SR

Sagen angik et tømrerfirma, der udelukkende fornyer tegltage på parcel- og rækkehuse. Tømrerfirmaet havde en række udenlandske medarbejdere. De udenlandske medarbejdere arbejdede kun ude hos de enkelte kunder. Der var ikke værksted på firmaets adresse - kun et kontor på 15 m2.

De udenlandske medarbejdere blev ansat i firmaet den 15.10.2007. Inden kontraktens udløb den 30.6.2008 blev der indgået en ny kontrakt, der udløb den 31.11.2008.

Der blev rejst tvivl om, hvorvidt der for disse medarbejdere var tale om midlertidige ansættelsesforhold, idet de allerede inden ophør af den første kontrakt indgik en ny kontrakt med virksomheden. Skatterådet fandt i den forbindelse:

" Det er imidlertid uden betydning i nærværende sag, idet selve arbejdsstederne altid må anses for skiftende og dermed midlertidige. Der kan således godt være tale om en fast ansættelse, men hvor selve arbejdsstederne hele tiden skifter fuldstændig som i øvrige håndværksfag.

Der er således tale om midlertidige arbejdssteder for den enkelte ansatte, idet de skifter arbejdspladser for hvert nyt tag, der skal lægges."

SKM2008.853.SKAT

Af en meddelelse fra SKAT om præcisering af regelsættet i ligningslovens § 9 A om fradrag for rejseudgifter til kost og logi i relation til to centrale problemstillinger fremgår:

" Det kan udledes af forarbejderne til LL § 9 A og praksis på området, at "et midlertidigt arbejdssted" forudsætter en tidsbegrænsning. Da denne tidsbegrænsning ikke er objektivt defineret i loven eller dens forarbejder, må dens udstrækning derfor afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold.

(…)

Ved vurderingen af om et konkret arbejdssted er midlertidigt, er det vigtigt at understrege, at en række arbejdssteder altid vil være midlertidige, f.eks. arbejdssteder hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder.

Her er en vurdering af, om en person er fast eller midlertidigt ansat, uden betydning, da arbejdets karakter i sig selv medfører, at arbejdet på det pågældende arbejdssted ophører, når byggeriet er færdigt. En person, der er ansat til at arbejde på et sådan arbejdssted, vil derfor ifølge sagens natur blive anset for at arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Hvis den ansatte også opfylder de øvrige betingelser i LL § 9 A, vil vedkommende være berettiget til fradrag eller at modtage skattefri godtgørelse for sine rejseudgifter til kost og logi efter denne bestemmelse jf. SKM2008.851.SR.

(…)

Det er ikke muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres det samme sted år efter år, til et midlertidigt arbejdssted i relation til LL § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden."