| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| Indkomståret 2017 | | | |
| Fuld skattepligt - Danmark domicilland | Ja | Nej | Ja |
| Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C | 0 kr. | 82.476 kr. | 0 kr. |
| Ret til ægtefælles personfradrag | Nej | Ja | Nej |
| Indkomståret 2018 | | | |
| Fuld skattepligt - Danmark domicilland | Ja | Nej | Ja |
| Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C | 0 kr. | 81.835 kr. | 0 kr. |
| Ret til ægtefælles personfradrag | Nej | Ja | Nej |
| Indkomståret 2019 | | | |
| Fuld skattepligt - Danmark domicilland | Ja | Nej | Ja |
| Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C | 0 kr. | 81.311 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger og har arbejdet som […] i Danmark siden 2014 og frem hos H1 A/S. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt underskrevet den 20. juni 2014, at han indledningsvis blev ansat i en tidsbegrænset stilling fra den 27. maj 2014 og frem til den 19. september 2014. Ansættelsen lød på 40 timers ugentligt arbejde. Ifølge tillæg til ansættelseskontrakten blev klageren fastansat den 20. marts 2015, hvor hans ansættelse som ferieafløser udløb. Arbejdstiden vil ifølge tillægget være uændret.
Det fremgår, af både ansættelseskontrakten fra 2014 og tillægget hertil, at klageren har registreret adresse på adresse Y1, by Y1. Endvidere ses klageren at have været tilmeldt folkeregister på adressen siden 2014. Klageren ses fortsat at være registreret på denne adresse. Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling oplyst, at han deler to værelser med fælles køkken og bad sammen med fire kollegaer.
Arbejdsstedets adresse er angivet til adresse Y2, by Y1, hvorved der er en afstand på 6,8 km fra klagerens bopæl i Danmark og til arbejdsstedets adresse.
Ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger (efterfølgende R75) har klageren været registreret som grænsegænger i indkomstårene 2017 og 2018. Af R75 fremgår det, at klagerens arbejdsgiver har indberettet, at klageren har arbejdet henholdsvis 1.581 timer, 1.646 timer og 1.642 timer i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Klagerens løn har herefter udgjort 333.238 kr. i 2017, 354.979 kr. i 2018 og 358.548 kr. i 2019. Endvidere fremgår det af R75, at klageren har været tilmeldt og har indbetalt til en dansk a-kasse i de omhandlende indkomstår.
Der er under Skattestyrelsens sagsbehandling fremlagt dokumentation for, at klageren er gift og har adresse med sin hustru og børn i Polen.
Hvad angår klagerens ophold i Polen, har han for indkomståret 2017 oplyst via TastSelv, at han har kørt 1900 km 48 gange til Polen, antallet af opholdsdage i Polen ses ikke oplyst. Ifølge en fremlagt friplan fra klagerens arbejdsgiver, fremgår det, at klageren har opholdt sig 135 dage i Polen i forbindelse med weekender og ferier. For indkomståret 2018 har klageren ikke angivet antal af befordringer til Polen, men ifølge fremlagt friplan fra klagerens arbejdsgiver, har klageren opholdt sig i Polen i 135 dage i forbindelse med weekender og ferier. For indkomståret 2019 har klageren fremlagt færgebilletter og en kalender med angivelse af sine ophold i Polen. Det fremgår af klagerens egne angivelser i den fremlagte kalender, at han har opholdt sig 159 dage i Polen. Ifølge den fremlagte friplan fra klagerens arbejdsgiver, har klageren opholdt sig i Polen i 142 dage i forbindelse med weekender og ferier.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret klagerens skattepligt for indkomstårene 2017 og 2018 fra begrænset skattepligtig til fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren anses at have sædvanlig bopæl i Danmark. Herefter har Skattestyrelsen ændret klagerens fradrag for befordring for indkomstårene 2017 2018. For indkomståret 2019 har Skattestyrelsen registreret klagerens befordringsfradrag til 0 kr. Endvidere har Skattestyrelsen ikke godkendt klagerens anmodning om at få sin ægtefælles personfradrag i indkomståret 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:
"(…)
Det vurderes din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9 C er i Danmark, hvorfor du ikke kan få fradrag for befordring til Polen.
Det vurderes din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9 C er i Danmark på baggrund af følgende:
- Du har bolig i Danmark.
- Du er tilmeldt folkeregistret.
- Du har været i Danmark siden 2014
- Du er tilmeldt Dansk A-kasse
- Du har fuldtidsbeskæftigelse i Danmark
Din skattepligt for 2017 og 2018 ændres fra begrænset skattepligtig til fuld skattepligtig jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, da du har bolig i Danmark.
Du kan ikke få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag for 2017 og 2018, da du er fuld skattepligtig til Danmark og det vurderes du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
For at du ville kunne udnytte din ægtefælles uudnyttede personfradrag, ville det kræve din ægtefælle også var fuld skattepligtig til Danmark, eller du var skattemæssigt hjemmehørende i Polen jf. artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, og valgte beskatning efter grænsegænger-reglerne jf. kildeskattelovens § 5 A - 5 D.
Det skattemæssige hjemsted jf. artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, bestemmes på følgende måde:
Artikel 4 stk. 2 litra a:
"han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);"
Da du har bolig til rådighed i begge lande kan dit skattemæssige hjemsted ikke afgøres ud fra dette kriterie.
Det næste kriterie der skal kigges på er "midtpunkt for sine livinteresser". Det vurderes du har de stærkeste personlige interesser i Polen, på grund af det er der din familie bor. Derimod vurderes det du har de stærkeste økonomiske interesser i Danmark, da det er her du tjener din løn og du ingen indtægt har i Polen. Da dine personlige interesser trækker mod Polen og dine økonomiske interesser trækker mod Danmark, kan skattemæssigt hjemsted heller ikke afgøres efter dette kriterie, hvorfor der skal kigges på Artikel 4 stk. 2 litra b.
Artikel 4 stk. 2 litra b:
"hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;"
Da du arbejder fuld tid i Danmark, vurderes det du opholder dig mest i Danmark (204 dage i 2019 jf. medsendt kalender). Da du opholder dig mere i Danmark end i Polen, kan dit skattemæssige hjemsted afgøres efter dette kriterie, og dit skattemæssige hjemsted bliver derved Danmark.
(…)
Skattestyrelsens bemærkninger til dine kommentarer:
Du har angivet at familie og forsørgelse af denne, skal vægte højere end økonomiske interesser (hvor man tjener sine penge). Det fremgår af dobbeltbeskatningens overenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, at det skattemæssige hjemsted kan afgøres efter "midtpunkt for livsinteresser". Midtpunkt for livsinteresser skal afgøres efter hvor borger har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Det fremgår ikke af teksten i dobbeltbeskatningsaftalen, at de personlige forbindelser skal vægte højere end de økonomiske forbindelser.
Da du ikke er kommet med nye oplysninger, der ændre skattestyrelsen opfattelse i din sag, fastholdes ændringerne til dine årsopgørelser for 2017-2019.
(…)"
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:
"(…)
Skattestyrelsens bemærkninger til borgers klage:
Det vurderes ikke der er kommet nye faktiske forhold i sagen. Skattestyrelsen vil dog gerne knytte følgende kommentarer til borgers klage.
Landsskatterets afgørelsen som borger henviser til, er der ikke tale om de samme forhold, da borger i denne sag var ansat på en tidsbegrænset kontrakt og ikke en fast kontrakt. Derudover er der ingen informationer om, om borger er medlem af en dansk A-kasse i landsskatterets afgørelsen
Passagen borger har fremhævet med gul, tolker borger som at den sædvanlige bopæl er i Polen. Der står at kriterierne skal bidrage sammen med andre elementer. Elementerne der nævnes sidst i denne kommentar, vedrøre de personlige forhold, hvor Skattestyrelsen er enig i at disse er stærkest i Polen. De Økonomiske interesser vurderes derimod at være stærkest i Danmark, hvorfor skattemæssigt hjemsted er vurderet efter sædvanlig ophold.
(…)"
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag fra Danmark og til sin bopæl i Polen, endvidere har klageren nedlagt påstand om, at han skal indrømmes fradrag for uudnyttet personfradrag.
Til støtte herfor har klageren anført følgende:
"(…)
Jeg ved ikke om Sønderjyderne ikke kan læse Dansk, når man ikke kan acceptere en Landsskatterets afgørelse i tilsvarende sag. Journal nr. 12-0190376 Der henvises til personskattelovens § 26, stk. 4, 5 og 6. "Så ægtefællefradrag kan godkendes."
Her er andre informationer som de bevidst overser:
Skattepligt til Danmark, livsinteresser i Polen.
Han er fuld skattepligtig til Danmark og til Polen.
Taget fra SKM2015.393.SR
Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15
15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.
----------------------------
Kildeskatteloven § 5C stk. 2
klageren er begrænset skattepligtig: Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kildeskattelovens § 1, stk. 2.
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Kildeskattelovens § 5 C, stk. 1.
Kildeskattelovens § 5 C, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt.
Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner man mellem fuld skattepligtig og begrænset skattepligtig. Hvis man kun har økonomisk tilknytning til Danmark, kan man være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis man bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark, eller hvis man ejer fast ejendom i Danmark.
Det er bestemte forhold, der afgør, om man kan blive begrænset skattepligtig i Danmark. Det kan man f.eks., hvis man stadig har sin faste bopæl i hjemlandet og jævnligt rejser frem og tilbage.
Klageren har kone og børn i Polen og rejser jævnligt frem og tilbage,
For at undgå denne diskussion har repræsentanten anmodet om, at klageren blev beskattet som grænsegænger fra 2010, og har modtaget følgende svar:
"Du har anmodet om beskatning efter reglerne for grænsegængere. Vi anser dig for dobbeltdomicileret.
Vi anser dig for hjemhørende i Polen på baggrund af dine afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personlig arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75% af indkomsten.
Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit I A om grænsegængere.
Idet din ægtefælle ikke har haft indkomst, er der således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr. 85.800,00"
ægtefællefradrag kan godkendes.
Der henvises til personskattelovens § 26, stk. 4, 5 og 6.
--------------
Se Personskatteloven § 26 stk.4, 5 og 6
Stk. 4. Hvis en gift persons forskelsbeløb efter stk. 3 er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 6. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst er lavere end bundfradraget i stk. 2, nr. 2, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder ikke anvendelse for indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3
ægtefællefradrag kan godkendes.
Fra Skat: vejledning til arbejdsgivere.
Kørsel (befordring)
Kørselsfradrag for udenlandske medarbejdere
Transport mellem bopæl i Danmark og arbejdsstedet:
Dine udenlandske medarbejdere får fradrag på lige vilkår som danske ansatte.
Læs mere om og beregn kørselsfradrag.
kørselsfradrag grafik
Transport mellem hjemland og dansk arbejdssted:
Skattepligten afgør, om der er mulighed for fradrag.
= Ikke mulighed for fradrag= Mulighed for fradrag
Fuld skattepligt
Arbejder i Danmark
Har bolig i Danmark eller opholder sig her i mere end 6 måneder
Personlige og økonomiske interesser er i Danmark Evt. ægtefælle eller samlever bor i Danmark
= Fuld skattepligt
Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland
Arbejder i Danmark
Har bolig i både hjemland og Danmark
Personlige og økonomiske interesser er i hjemlandet
Evt. ægtefælle eller samlever bor i hjemlandet
= Dobbeltdomicil - hjemland som bopælsland
Dobbeltdomicil - Danmark som bopælsland
Rejser til hjemlandet skal kunne dokumenteres, så det er vigtigt at gemme kvitteringer mv. som dokumentation.
-------------------------------
Dette må gøre det muligt at få øjnene op for at der er andre beskrivelser til problemet, end den ensidige fortolkning der er foretaget af skattestyrelsen. Det fremførte er jo gældende for både hustrufradrag og kørselsfradrag.
(…)"
Klageren er den 9. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"(…)
I tidligere bemærkninger fra Skattestyrelsen "at økonomi og livsinteresser skal vurderes på lige fod"
Uanset hvad så er familien altid vigtigere en økonomi. Fortolkningen fra Skattestyrelse er meget ensidig og man ser kun på indtjening, men ikke den økonomiske forpligtigelse overfor familien, bopælen i Polen m.v.
Det kan være svært at indrømme, at man ikke har vurderet alle aspekter, og forsætter med at fastholde skattestyrelsens første vurdering, da det står tydeligt i den fremsendte tekst: " det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat".
Familie og ejendele er begge dele økonomi
Han er dobbelt domicileret, fuld Skattepligtig til Danmark og Polen, og har dermed ret til omtalte fradrag.
Da det for mig ser ud som om Skatteankenævnet kun kopierer Skattestyrelsens vurdering, vil anmode om et møde med Skatteankestyrelsen.
(…)"
Klageren er den 19. november 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
"(…)
Det var en skuffelse at læse dit forslag til afgørelse.
1: De sager som du henviser til er jo totalt andre forhold, 1: en ny kæreste i Finland. 2: har haft sin kæreste fra Sverige boende i hans Sommerhus. 3: polak med familie i Polen, men samlever i Danmark.
2: Men du henviser ikke til Landsskatterettens afgørelse journal nr. 12-0190376 Hvor Landsskatteretten har godkendt min klient som Dobbelt Domicileret. Det er nøjagtig de samme forhold som her med A.
3: Du henviser heller ikke til OECD’s modeloverenskomst Artikel 4, stk. 2, punkt 15, hvor der tydeligt står skrevet " Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.
Punkt 1 er total uvedkommen denne sag, da der er totalt andre forhold.
Punkt 2 og 3 viser at der fra Skattestyrelsen (enkelt personer og Skatteankestyrelsens accept), sker en komplet ny fortolkning af loven, hvor man bevist udelader, det der er positiv for min klient.
Skattestyrelsen og Skatteankenævnet kører hele tiden på at han har bedt om beskatning som grænsegænger, men der også fortolkningsproblemer. Men Landsskatteretten har i Journal nr. 12-0190376 givet beslutningen at han er Dobbelt Domicileret. Hvilket han jo også i henhold til punkt 3.
Det er den beslutning vi ønsker at Landsskatteretten beslutter.
Han kører ikke flere hundrede kilometer hver eller hver anden weekend, hvis han ikke føler økonomisk og personlig ansvar for sin familie.
(…)
Landsskatterettens afgørelse
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden 2014.
Skattepligt - dobbelt domicil
Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.
Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.
Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.
I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser til begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark, og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.
I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark, ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid, end klageren havde opholdt sig i Polen.
Henset til, at klageren har haft økonomiske forbindelser til Danmark siden 2014, hvor han både har haft arbejde, bopæl og folkeregisteradresse samt været medlem af dansk A-kasse, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.
For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, fremgår det, at klageren bor med sin hustru og fælles børn i Polen. Klageren har fremlagt dokumentation i form af en friplan fra klagerens arbejdsgiver for hvert af indkomstårene 2017, 2018 og 2019, endvidere har klageren for indkomståret 2019 fremlagt en kalender med angivelse af opholdsperioder i Polen, samt færgebilletter. Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at klageren som udgangspunkt opholder sig i Polen i weekender og ferier. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen.
Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.
Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.581 timer i 2017, 1.646 timer i 2018 og 1.642 timer i 2019, hvilket gennemsnitligt svarer til henholdsvis 30 timer og 32 timer pr. uge. Ifølge de fremlagte opgørelser over ophold i Polen fremgår det, at klageren i 2017 og 2018 har opholdt sig 135 dage i Polen, og i 2019 har han opholdt sig mellem 142 og 159 dage i Polen, afhængig af hvorvidt der tages udgangspunkt i arbejdsgiverens eller klagerens egen opgørelse. Det må herefter forudsættes, at klageren har opholdt sig de resterende dage i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 i Danmark.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.
Landsskatteretten bemærker, at ordlyden af pkt. 15 i OECD’s kommentar til artikel 4, stk. 2, som klageren henviser til i sine bemærkninger, ikke ændrer herved. Der henvises til pkt. 16 og 17 i OECD’s kommentar til artikel 4, stk. 2, der specifikt kommenterer artikel 4, stk. 2, litra b, og hvor det fremgår, at forrang gives til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person sædvanligvis har ophold. Endvidere fremgår det, at ved tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser, tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst.
Landsskatteretten finder herefter, at klageren er hjemmehørende i Danmark.
Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.
Efter ligningslovens § 9 C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.
I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.
I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010, han havde haft rådighed over fast bolig samt havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har bolig og ægtefælle i Polen, endvidere har han oplyst, at han har børn i Polen. Han har oplyst, at han besøger sin hustru og børn i Polen i weekender og ferier. Der er fremlagt oversigter over klagerens ophold i Polen fra klagerens arbejdsgiver for indkomstårene 2017, 2018, 2019. Endvidere har klageren fremlagt en kalender, hvor han har opgjort sine opholdsperioder i Polen i 2019. Det er således opgjort, at klageren har opholdt sig i Polen i 135 dage i indkomstårene 2017 og 2018, og i indkomståret 2019 har klageren opholdt sig i Polen mellem 142 og 159 dage, afhængig af hvorvidt der tages udgangspunkt i arbejdsgiverens eller klagerens egen opgørelse.
Klageren har haft bopæl i Danmark siden 2014 på adressen Y1, by Y1. Klageren har siden den 27. maj 2014 været ansat hos H1 A/S, der har adresse på adresse Y2, ligeledes i by Y1.
Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.
Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2014. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft bopæl i Danmark siden 2014.
Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2014.
Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg mv. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Ægtefælles uudnyttede personfradrag
Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke beskattes efter grænsegængerreglerne, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, men klageren derimod anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren kan således ikke få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag for indkomståret 2017 og 2018.
For indkomståret 2019 har spørgsmålet ikke været behandlet materielt af Skattestyrelsen, hvorved Landsskatteretten ikke kan træffe afgørelse herom.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for 2017 og 2018 på dette punkt.