1. Indledning

I denne SKM-meddelelse kommenterer Skattestyrelsen Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2020, offentliggjort som SKM2020.289.LSR, der omhandlede et bindende svar vedrørende en løbende disposition.

Landsskatteretten afviste at besvare to spørgsmål med den begrundelse, at skatteyder ved modtagelsen af sine årsopgørelser gennem en længere årrække havde været bekendt med de skattemæssige konsekvenser af den løbende disposition, og at der derfor ikke var grundlag for at få et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, må fortolkes således, at der ikke er grundlag for at afvise at give et bindende svar alene med den begrundelse, at en skatteyder har modtaget en årsopgørelse.

2. Sagens baggrund

Skatterådet afgav den 23. oktober 2018 et bindende svar, som er offentliggjort som SKM2018.592.SR.

Skatterådets bindende svar vedrørte beskatningen af en række amerikanske pensionsordninger oprettet før 19. februar 1992.

Spørgsmål 1 og 2 - som denne meddelelse omhandler - vedrørte skatteyderens løbende udbetalinger fra - og værdistigningerne af - pensionsordningerne. På tidspunktet for anmodningen var der således tale om en række løbende dispositioner, der både omfattede de modtagne udbetalinger og det påløbne afkast og de endnu ikke-modtagne udbetalinger og endnu ikke-påløbne afkast.

Skatterådet tog materielt stilling til spørgsmålene i anmodningen.

3. Landsskatterettens afgørelse

Skatteyderen påklagede den 22. januar 2019 det bindende svar til Landsskatteretten.

Landsskatteretten ændrede ved afgørelse af 17. juni 2020 Skatterådets bindende svar til en afvisning af spørgsmålene i anmodningen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Vedrørende spørgsmålene 1 og 2 udtalte Landsskatteretten, at det måtte lægges til grund, at skatteyderen havde været fuldt skattepligtig og hjemmehørende til Danmark siden 1. maj 1991. Skatteyderen havde oplyst, at hun siden 2002 havde været bekendt med, at pensionsudbetalingerne havde været beskattet i USA, og at hun havde selvangivet udbetalingerne i Danmark, som hun havde fået oplyst var omfattet af artikel 18, stk. 1, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, og at der derfor havde været lempet for dobbeltbeskatning efter exemption metoden.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at skatteyderen ved modtagelsen af årsopgørelserne gennem en længere årrække havde været bekendt med de skattemæssige konsekvenser af den pågældende disposition. Skatteyderen havde derfor haft mulighed for enten at klage over årsopgørelserne eller bede om genoptagelse af disse efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Dette var ikke sket, hvorfor Skatterådet, efter Landsskatterettens opfattelse, burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til ordlyden af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.3.5 samt Skatterådets afgørelse af 21. juni 2016, offentliggjort i SKM2016.365.SR.

SKM2016.365.SR omhandlede en sag, hvor det daværende SKAT havde truffet en afgørelse omkring den skattemæssige behandling af nogle aktieoptioner. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en omfattende undersøgelse af skatteyderens forhold.

Skatteyderen havde bedt om bindende svar vedrørende samme forhold.

Skatterådet fandt, at anmodningen skulle afvises med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da SKAT havde truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet, og den skattemæssige konsekvens af den pågældende disposition dermed ikke var usikker.

Det var endvidere ikke hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

Landsskatteretten har efterfølgende oplyst, at retten ville være rede til at genoverveje sin holdning til retsgrundlaget i fremtidige sager om spørgsmålet, ligesom retten ville være indstillet på at genoptage sagen og genoverveje spørgsmålet, såfremt klageren anmodede herom.

Klageren ønskede imidlertid ikke at anmode om genoptagelse. Det blev derfor besluttet, at der skulle udsendes nærværende SKM-meddelelse, hvor retstilstanden bliver beskrevet.

4. Skattestyrelsen udtaler

Det følger af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den konkrete situation, hvor en skatteyder i en årrække har modtaget årsopgørelser, hvor dennes pensionsudbetalinger blev beskattede, ikke i sig selv indeholder sådanne afgørende hensyn, at det begrunder en afvisning af dennes anmodning om bindende svar. Dette uanset, at skatteyderen kunne have udnyttet reglerne om genoptagelse eller klage til at få prøvet sit spørgsmål.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, må fortolkes således, at der ikke er grundlag for at afvise at give et bindende svar alene med den begrundelse, at en skatteyder har modtaget en årsopgørelse.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at principperne i SKM2016.365.SR fortsat finder anvendelse, idet SKAT i dette tilfælde havde foretaget en konkret materiel prøvelse af de skattemæssige spørgsmål.

Den juridiske vejledning, afsnit A.A.3.5, vil blive affattet i overensstemmelse med ovennævnte opfattelse ved den førstkommende opdatering.