Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål  

1. Kan Skatterådet bekræfte, at private investorer kan benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, der driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de nærmere skitserede vilkår?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal opkræves moms og afregnes moms i henhold til momslovens § 4, stk. 1, ved efterfølgende salg af de biler, som investeringsselskaberne erhverver under de i anmodningen skitserede vilkår? 
3. Kan Skatterådet bekræfte, at investeringsselskaberne ved køb af bilerne under de i anmodningen skitserede vilkår kan trække moms af indkøbet i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Svar

1.      Ja
2.      Ja
3.      Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejes 100% af X.

Spørger er øverste holdingselskab i koncernen, og selskabet driver desuden i eget regi aktivitet med bl.a. køb/salg/udlejning af biler under navnene X1, X2, X3, X4 og X5.

X4 er en del af X6. Denne gruppe omfatter desuden X7, der formidler biler i leasing øjemed.

X4 arbejder med at finde de bedste bilinvesteringer med fokus på størst muligt afkast. I den forbindelse lukrerer X4 på deres viden om, hvilke mærker, modeller og årgange, der sikrer den bedst mulige investering, qua medarbejdernes ekspertviden om markedet for biler, det rette netværk og fingeren på pulsen på de finansielle markeder.

X4’s ekspertise er baseret på vurdering, formidling og salg af mere end tusind biler. X4’s professionalisme og seriøsitet underbygges i konkrete biler og indekstal, der demonstrerer, at biler formidlet af X4 i de seneste år har været en ganske fornuftig investering. X4 kan hjælpe investorer med at finde den eller de biler, der bedst sikrer bedst muligt afkast.

X4 påtænker nu at etablere et eller flere investeringsselskaber (kapitalselskaber af typen ApS eller A/S), hvori private investorer kan indskyde midler til brug for investeringsselskabernes erhvervelse af en eller flere investeringsbiler med henblik på efterfølgende salg med fortjeneste.

En typisk investering i et af disse investeringsselskaber kunne være indskud fra 5 private investorer af hver 1 mio. DKK - for en ejerandel på 20% - til brug for erhvervelse af 3-4 investeringsbiler. En nærmere bestemt del af kapitalindskuddet reserveres til investeringsselskabets afholdelse af udgifter til drift/vedligeholdelse, som nærmere beskrevet nedenfor.

Udvælgelse af investeringsbilerne foretages af X4 med henblik på størst muligt afkast over en nærmere fastsat årrække på eksempelvis 3-5 år. Der påtænkes etableret investerings­selskaber med eksempelvis specifikke temaer som Ferrari, Porsche, Mercedes-Benz, Jaguar og Formel 1, hvorefter der i hvert enkelt investeringsselskab alene investeres i biler inden for det pågældende investeringsselskabs tema. Der kan efter omstændighederne gennemføres salg og genkøb af investerings­biler inden for det pågældende investeringsselskabs tema og tidsmæssige investeringshorisont, således at investeringsporteføljen kontinuerligt optimeres.

De af investeringsselskaberne erhvervede biler vil alle være uindregistrerede, og vil blive opbevaret i lokaler, som X4 disponerer over.

De private investorer i investeringsselskaberne vil ikke have adgang til at benytte de af investerings­selskaberne erhvervede biler, men vil - om ønsket - kunne beskue investeringsbilerne i X4’s lokaler efter nærmere aftale.

Herudover vil de private investorer på lige fod med øvrige kunder af X6 blive inviteret til deltagelse i arrangementer, som X6 afholder for sine øvrige kunder.

X4 sørger desuden for al drift/vedligeholdelse relateret til de af investerings­selskaberne erhvervede investeringsbiler. Denne drift/vedligeholdelse omfatter opbevaring, servicering, forsikring mv. Investeringsselskaberne betaler X4 for disse services på markeds­mæssige/armslængde vilkår.

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens (PBL) § 12 angiver, at midler i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer mv. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes (bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i penge­institutter). Puljepensionsbekendtgørelsen regulerer således bl.a., hvilke typer værdipapirer der kan investeres pensionsmidler i. Puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, regulerer investeringsreglerne for forvaltere uden markedsføringstilladelse til detailinvestorer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det gøres gældende, at den ovenfor skitserede anbringelse af pensionsmidler i investeringsselskaber, der driver aktivitet med investeringsbiler i det hele opfylder betingelserne i PBL § 12, lov om finansiel virksomhed §§ 50 og 51, samt puljepensionsbekendtgørelsen for placering af skattebegunstigede pensions­midler i unoterede kapitalandele.

Der skal herved henses til, at samtlige betingelser i PBL § 12 og puljepensionsbekendtgørelsens §§ 22 og 23 må anses som opfyldt, jf. nærmere i det følgende.

• Investeringen har karakter af en placering i unoterede kapitalandele, idet investeringsselskaberne vil have karakter af ApS eller A/S, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet, jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, 1. pkt.
• Investoren ejer ikke 25% eller mere af kapitalen i det enkelte investeringsselskab, jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 10.

Det kan desuden af Skattestyrelsen ved besvarelsen lægges til grund, at følgende kriterier alle vil blive opfyldt af den enkelte investor:

• Hver investor investerer som minimum et beløb svarende til 100.000 DKK i kapitalandele i det enkelte investeringsselskab, jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, nr. 1.
• Værdien af de unoterede kapitalandele udgør på investeringstidspunktet højst 20% af den del af den enkelte investors opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio.DKK, jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, nr. 2.
• Værdien af de unoterede kapitalandele udgør på investeringstidspunktet højst 50% af den del af den enkelte investors samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio.DKK, jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og puljepensions­bekendtgørelsens § 23, stk. 4, nr. 3.
• Værdien af de unoterede kapitalandele udgør på investeringstidspunktet højst 75% af den del af den enkelte investors samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio.DKK, jf. PBL § 12, stk. 1, nr. 1, og puljepensionsbekendt­gørelsens § 23, stk. 4, nr. 4.

Der skal herudover henses til, at den enkelte investor ikke ved investeringen er tillagt brugsrettigheder eller andre fordele. Den eneste "fordel" - ud over det forventede afkast på investeringen - er muligheden for at deltage i arrangementer på lige fod med øvrige kunder i X3. Denne "fordel" vil utvivlsomt have bagatelagtig karakter, og vil dermed ikke være et forhold, der bevirker et bortfald af muligheden for at investere pensionsmidler i de omhandlede investeringsselskaber.

Som følge heraf kan spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2 og 3:

Det gøres gældende, at selskabet er en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1.

Ved en afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændig og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjeneste­yder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomheds­­udøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner.

Som følge af, at selskabet er en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er selskabet omfattet af momslovens bestemmelser og har derfor ret til momsfradrag for foretagne indkøb, der vedrører et efterfølgende momspligtigt salg, jf. momslovens § 37, stk. 1 og § 4, stk. 1, idet det er Spørgers opfattelse, at selskabets aktiviteter ikke er omfattet af en momsfritagelse i momslovens § 13.

Som følge heraf kan spørgsmål 2 og 3 besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at private investorer kan benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, der driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de nærmere skitserede vilkår.

Begrundelse

Der er i denne sag tale om et selskab, som driver aktivitet med køb og salg af investeringsbiler. Selskabet ønsker nu at oprette et investeringsselskab, hvori private investorer kan indskyde midler til brug for investeringsselskabets erhvervelse af en eller flere investeringsbiler med henblik på efterfølgende salg med fortjeneste.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt., skal midlerne i en pensionsopsparing i et dansk penge- eller kreditinstitut anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.

Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. midler fra bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, herunder i henholdsvis aktie- og anpartsselskaber, såfremt en række specifikke betingelser er opfyldt.

Af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, fremgår endvidere, at opsparing ikke kan anbringes i aktier, kapitalandele eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven (indberetning af renter og andet afkast).

I pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt. er der fastsat tilsvarende placeringsregler for pensionsordninger, der er anbragt i penge- og kreditinstitutter, som ikke er underlagt Finanstilsynets tilsynsregler. Det drejer sig om udenlandske pensionsordninger, der er anbragt i et penge- eller kreditinstitut i et andet land inden for EU/EØS, og som Skattestyrelsen har godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. I pensionsbeskatningslovens § 12, stk.1, nr. 1, 3. pkt. er det fastsat, at de udenlandske pensionsordninger ikke kan anbringes i aktier m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

Det fremgår af anmodningen fra Spørger, at de kvantitative beløbsgrænser m.v. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 3.-7. pkt. og i puljebekendtgørelsens § 23, er overholdt. Den enkelte pensionsopsparer ejer således ikke 25% eller mere af aktierne i selskabet, og deres investering hver især udgør mindst 100.000 kr. Derudover overstiger investeringen ikke 20% af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr., 50% af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og 75% af den del, der ligger over 4 mio. kr.

Da de kvantitative beløbsgrænser mv. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 3.-7. pkt. og i puljebekendtgørelsens § 23, er overholdt, er spørgsmålet således, om der til aktierne i selskabet er knyttet brugsrettigheder, rabatter eller lignende, jf. puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, eller pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

Det bemærkes hertil, at begrebet “brugsrettigheder" m.v. for godkendte pensionsordninger i udenlandske penge- og kreditinstitutter, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. afgrænses og fortolkes på samme måde som begrebet “brugsrettigheder" m.v. i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, som vedrører danske pensionsordninger, jf. Skatterådets besvarelse af henholdsvis spørgsmål 1 i SKM2014.360. SR, spørgsmål 2 i SKM2017.569.SR. og SKM2018.418.SR.

Begrebet "brugsrettigheder" i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, er nærmere afgrænset i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Af bilag 1 til puljebekendtgørelsen fremgår det, at forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, kun omfatter "placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder". Som eksempler på "særlige rettigheder" nævnes i bilaget "brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter".

Ifølge bilag 1 til puljebekendtgørelsen er det endvidere afgørende for, om en bestemt rettighed er omfattet af forbuddet, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

Ved vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal der henses til brugsrettighedens værdi, herunder værdiens størrelse, og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og værdien af brugsrettigheden. Endvidere skal der henses til vilkårene tilknyttet brugsrettigheden, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.

Forbuddet omfatter ikke mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i "Idrætsforeninger A/S" og lignende, jf. bilag 1 til puljebekendtgørelsen.

Det er blevet oplyst, at de private investorer i investeringsselskaberne ikke vil have adgang til at benytte de af investeringsselskaberne erhvervede klassiske biler, men at de, såfremt de ønsker det, kan beskue investeringsbilerne efter nærmere aftale. De private investorer vil på lige fod med øvrige kunder af X3 blive inviteret til deltagelse i arrangementer, som X3 afholder for sine øvrige kunder.

Det er endeligt oplyst, at den enkelte investor ikke ved investeringen i øvrigt er tillagt brugsrettigheder eller andre fordele.

Det lægges til grund, at der ikke er knyttet økonomiske fordele eller rabatter til investorernes investering i selskaberne, og at den eneste fordel således er, at investorerne kan beskue investeringsbilerne efter aftale.

Som det fremgår ovenfor, er der ingen fortrins- eller anvisningsret for investorerne. Den eneste fordel investorerne har er, at de kan beskue investeringsbilerne. De kan således ikke benytte investeringsbilerne vederlagsfrit, og der er ingen særlige rabatter, som alene tilkommer investorerne som følge af investeringen. At investorerne kan få lov til at beskue investeringsbilerne, kan ikke ses som en fortrinsret, idet der må være tale om en mindre ydelse, som er undtaget fra forbuddet.

Den ret som investorerne har til at beskue investeringsbilerne, kan således ikke anses for at udgøre en sådan økonomisk fordel, at afkastet på aktionærens pensionsordning må antages at blive nedsat, og en investering i de pågældende investeringsselskaber vil derfor ikke være omfattet af forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

De private investorer kan således benytte skattebegunstigede pensionsmidler omfattet af pensionsbeskatningsloven til investering i kapitalandele i selskaber, som driver aktivitet med besiddelse af investeringsbiler under de beskrevne vilkår.

Finanstilsynet har fået forelagt Skattestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til Skatterådet og har i denne forbindelse udtalt, at Finanstilsynet er enig med Skattestyrelsen i, at § 23, stk. 3, i puljebekendtgørelsen ikke er til hinder for, at personinvestorer investerer midler fra en pension i unoterede aktier i det pågældende selskab.

Finanstilsynet er tillige enige med Skattestyrelsen i, at de pågældende investeringsselskaber er omfattet af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4, og at midler fra særskilte depoter kan anbringes i unoterede kapitalandele i disse selskaber.

Finanstilsynet bemærker, at det ud fra beskrivelsen af selskabernes formål og markedsføringen af disse er overvejende sandsynligt, at selskaberne vil være alternative investeringsfonde, som skal forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde, jf. lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 4.

Det skal hertil bemærkes, at såfremt selskaberne er omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 4, vil dette ikke have nogen betydning for den skattemæssig vurdering af sagen, idet alternative investeringsfonde også er omfattet af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der skal opkræves moms og afregnes moms i henhold til momslovens § 4, stk. 1, ved efterfølgende salg af de biler, som investeringsselskaberne erhverver under de i anmodningen skitserede vilkår.

Begrundelse

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. "Økonomisk virksomhed" omfatter navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Økonomisk virksomhed omfatter imidlertid ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvis økonomiske transaktioner, jf. forarbejderne til momslovens § 3.

Antallet og omfanget af salg er således ikke afgørende, idet det dog er en forudsætning, at den økonomiske udnyttelse af de materielle eller immaterielle goder sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås "indtægter af en vis varighed", kan anses for opfyldt.

Den påtænkte virksomhedsaktivitet består i, at Spørger på baggrund af søsterselskabets anbefalinger erhverver 3 - 4 eksklusive investeringsbiler, som efter en nærmere bestemt årrække på fx 3 - 5 år, forventes at kunne sælges med fortjeneste. Det er oplyst, at der efter omstændighederne tillige kan gennemføres salg og genkøb af investeringsbiler inden for den tidsmæssige investeringshorisont, som fx kan være 3 - 5 år.

Ifølge anmodningen vil investeringsbilerne i alle tilfælde være uregistrerede og vil blive opbevaret i lokaler hos søsterselskabet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers aktivitet bestående i køb og salg af de omhandlede biler skal anses som udøvelse af momspligtig økonomisk virksomhed.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen bl.a. henset til, at virksomhedens omfang har en vis størrelse, jf. at Spørger agter at erhverve 3 - 4 eksklusive investeringsbiler, ligesom der er taget stilling til såvel opbevaring som vedligeholdelse af de biler, som Spørger agter at investere i.

Herudover har Skattestyrelsen bl.a. lagt vægt på, at Spørger har en klar hensigt om, at bilerne efter en nærmere angiven periode skal sælges, jf. at hverken investorerne eller andre kan råde over de omhandlede biler i ejerperioden, hvorfor der ikke er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden. Endelige har Skattestyrelsen henset til, at udvælgelsen af investeringsbilerne foretages af et søsterselskab med særlige faglige forudsætninger, 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at investeringsselskaberne ved køb af bilerne under de i anmodningen skitserede vilkår kan trække moms af indkøbet i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Begrundelse

En afgiftspligtig person har ret til at fradrage momsen af de udgifter, som den pågældende har i forbindelse med udøvelse af den momspligtige virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1.

I henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan virksomheder dog ikke fradrage momsen af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

Uanset momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan bl.a. virksomheder, der enten forhandler eller udlejer motorkøretøjer, dog fradrage købsmomsen for anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der indkøbes med henblik på videresalg eller udlejning, jf. momslovens § 42, stk. 6.

Det er Skattestyrelsens vurdering, jf. indstillingen til svar på spørgsmål 2, at Spørger driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, hvorfor Spørger i medfør af reglerne i momslovens § 42, stk. 6, kan opnå fradrag for købsmomsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 om beskatning af pensionsordninger m.v. med senere ændringer.

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1:

" § 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt,

2) …

3) …

4) …"

Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017 med senere ændringer.

§ 50 i lov om finansiel virksomhed:

"§ 50. ….

Stk. 2. ….

Stk. 3. ….

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering."

"§ 51

Kapitalpension, rateopsparing, selvpension og aldersopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Indskyder- og investorgarantiordningen, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets rekonstruktionsbehandling og konkurs eller af en kombination af begge ordninger."

Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter.

Puljebekendtgørelsens § 23:

"§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog § 24:

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3) Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

4) Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.

5) Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) Instrumenter, som hverken er omfattet af stk. 1, nr. 1-5 eller stk. 4 eller er afledte finansielle instrumenter omfattet af § 24, såfremt disse instrumenter på investeringstidspunktet samlet set højst udgør 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti samt værdien af særskilte depoter, og såfremt det maksimale tab på disse instrumenter højst kan udgøre det investerede beløb.

Stk. 2. ….

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i direktiv 2009/101/EU som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

1) At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.

2) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

5) At kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet udelukkende investerer i unoterede kapitalandele, jf. stk. 5, og i aktivtyper omfattet af stk. 1, bortset fra aktier, konvertible obligationer, erhvervsobligationer samt tegningsretter knyttet til aktier, der allerede indgår i opsparingen.

Stk. 5. ….

Stk. 6. ….

Stk. 7. ….

Stk. 8. ….

Stk. 9. ….

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

Stk. 11. Det er kundens forpligtelse at oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kapitalandele til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Puljebekendtgørelsens bilag 1 "Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«, jf. § 23, stk. 3" (uddrag):

"1. Baggrund

Den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger omfattet af denne bekendtgørelse i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, jf. § 23, stk. 3, er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en opsparing efter denne bekendtgørelse ofte giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til opspareren, inden opsparingen kan hæves.

Såfremt dele af opsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som opspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke opsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for opspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i opsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på opsparingen. Dermed nedsættes afkastet på opsparingen og opspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.

2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 3, må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

(…)

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Brugsrettighedens værdi

Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Vilkårene tilknyttet brugsrettigheden

Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikkeaktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold."

Praksis

SKM2018.418.SR:

Spørger ønskede at investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af et selskab. Selskabet drev en ejendom i Frankrig som feriecenter med udlejning af ferieboliger. Udlejningen af selskabets ferieboliger kunne kun ske til selskabets aktionærer og dermed ikke til tredjemand.

Selskabets samlede lejeindtægter bestod af et fast årligt vederlag fra aktionærerne, som skulle modsvare selskabets faste udgifter til driften af ejendommen, og et variabelt vederlag fra aktionærerne, som skulle modsvare udgifterne forbundet med den enkelte aktionærs ferieophold. Selskabet skulle ikke akkumulere overskud eller udbetale udbytte til aktionærerne.

Skatterådet lagde til grund, at selskabet ikke drev ejendommen med henblik på at opnå et maksimalt overskud, og at selskabets aktionærer derved opnåede en økonomisk fordel i forbindelse med udlejningen af ferieboligerne svarende til selskabets mulige afkast ved udlejningen af ferieboligerne til tredjemand, der udløstes inden pensionsopsparingens udbetaling, hvilket var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen" vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier.

På denne baggrund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgeren kunne investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af selskabet, uden at investeringen ville være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3. Finanstilsynet havde tiltrådt SKATs indstilling i sagen."

SKM2017.569.SR:

Spørger var et unoteret selskab, som havde til formål at investere i ejendomme i større byer med henblik på udlejning til beboelse til primært studerende. Det var valgt at tilknytte selskabets aktier en anvisningsret/fortrinsret til lejemålene i selskabets lejligheder. Det betød, at investorerne kunne opnå en forrang til en lejlighed, inden den blev udbudt til en ekstern lejer. Udlejning til investorerne ville være på samme vilkår som ved udlejning til tredjemand - dvs. på markedsvilkår og til markedsleje, og ved fastsættelse af huslejen blev der anvendt eksterne valuarvurderinger af markedslejen, inden for rammerne af gældende lovgivning.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i aktier i selskabet, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 23 i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 (puljebekendtgørelsen). Skatterådet kunne bekræfte, at den til investeringen medfølgende “anvisningsret" ikke var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen" vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Finanstilsynet havde tiltrådt SKAT's indstilling i sagen.

SKM2014.360.SR:

Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren betalte markedsleje ved eventuel privat benyttelse af boligen. (…)"

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, og stk. 6 

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v. som vedrører:

1) […]

[…]

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indberettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 4.

[…]

Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål.

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c)

Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b) […]

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1

Ved afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a)

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

L124, Folketingsåret 93/94

Til § 3

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner.

Økonomisk virksomhed omfatter enhver form for sådan virksomhed uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.