Parter
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Bodil Søes Petersen
Mod
H1
(v/adv. Lene Kjær)
Afsagt af byretsdommer
Berit Viegaard Andersson, Peter Ulrik Urskov, Camilla Dalgaard (dommerfuldmægtig)
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 25. september 2015, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT den 4. juni 2013 var berettiget til at tilbagekalde den bindende tariferingsoplysning (BTO) med reference DK 13-0069658, som vedrører en spindel til et sikkerhedsgitter.
Sagsøgeren Skatteministeriet har nedlagt endelig påstand om, at H1 skal anerkende, at den bindende tariferingsoplysning (BTO) med reference DK 13-0069658 kunne tilbagekaldes af SKAT den 4. juni 2013.
Sagsøgte H1 har nedlagt påstand om frifindelse.
Der har deltaget 3 dommere ved behandlingen af denne sag.
Oplysningerne i sagen
H1 indbragte SKATs tilbagekaldelse af BTO'en for Landsskatteretten, der den 24. juni 2015 (SKM2015.487.LSR) traf afgørelse i sagen, hvoraf det blandt andet fremgår:
"...
Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse af 4. juni 2013 om tilbagekaldelse af BTO-reference DK 13-0069658 og som følge heraf annulleres BTO-reference DK 13-0069658-1.
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Faktiske oplysninger
SKAT har pr. 2. maj 2013 udstedt en Bindende Tariferingsoplysning med BTO-reference DK 13-0069658 til selskabet om tarifering af den pågældende vare i position 7326.90.98.90.
Det fremgår af punktet om varebeskrivelse i oplysningen, at:
"...
Artiklen er fremstillet af ulegeret kulstofstål (
Emnet fremstilles ved kolddeformation med efterfølgende bearbejdning, herunder gevindrulning og udstandsning af råemne.
Emnet beskrives efterfølgende som en spindel. Spindlen indgår som et halvfabrikata til fremstillingen af en gummibelagt spindel, der anvendes til et premonteret sikkerhedsgitter. Sikkerhedsgitret kan være lavet af både træ og stål.
..."
SKAT har den 4. juni 2013 meddelt selskabet, at Bindende Tariferingsoplysning med BTO-reference DK 13-0069658 er tilbagekaldt med virkning pr. 6. juni 2013.
SKAT har efterfølgende med virkning pr. 6. juni 2013 udstedt en ny Bindende Tariferingsoplysning med BTO-reference DK 13-0069658-1 om, at den pågældende vare skal tariferes i position 7318.15.90.98.
SKAT har over for en anden virksomhed i en afgørelse af 3. februar 2011 truffet afgørelse om, at spindlere til børnesikkerhedsgitre skal tariferes under position 7318, og Landsskatteretten har ved afgørelse af 14. december 2011 truffet beslutning om, at disse spindlere skal tariferes under samme position som børnesikkerhedsgitteret, nemlig i position 7326.
Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene med påstand om, at de pågældende spindlere skal tariferes under position 7318. Vestre Landsret har ved kendelse af 2. juni 2014 besluttet, at EU-Domstolen skal anmodes om at besvare følgende spørgsmål:
"...
Skal spindlere med de konkrete karakteristika henføres til KN position 7318 eller KN position 8302.
..."
SKATs afgørelse
Den Bindende Tariferingsoplysning DK 13-0069658 af 2. maj 2013 er tilbagekaldt, da den er udstedt på forkert grundlag.
Der er herefter udstedt en ny Bindende Tariferingsoplysning om tarifering af de pågældende spindlere under KN-varekode 7318.15.90.98.
Tilbagekaldelse af Bindende Tariferingsoplysning:
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
"...
Sagens faktiske forhold
I forbindelse med revurdering af udstedte BTO'ere er det konstateret, at BTO j. nr. 13-0069658 er udstedt på et forkert grundlag.
SKAT har udstedt BTO'en på grundlag af, at man mente at være forpligtet til at ifølge Landsskatterettens afgørelse i en sag om tilsvarende produkter (...). Da Skatteministeriet imidlertid har indbragt den nævnte afgørelse for domstolene, er SKAT ikke bundet af afgørelsen i forhold til andre virksomheder.
Det fremgår af EU-Domstolens afgørelse i sagerne C-133/02 og C-134/02, præmis 25, at såfremt myndighederne anser en tidligere fortolkning for ukorrekt som følge af en forkert vurdering, er de berettigede til at antage, at en af betingelserne for afgivelsen af BTO'en ikke længere er opfyldt, samt til at tilbagekalde den pågældende BTO for at ændre de omhandlede varers tarifering.
BTO'en tilbagekaldes med virkning fra datoen for meddelelsen herom, jf. dog toldkodeksens artikel 12, stk. 6.
Umiddelbart efter tilbagekaldelsen vil SKAT udstede en ny BTO i stedet for den tilbagekaldte.
Begrundelse for afgørelsen om tilbagekaldelse af den udstedte BTO
Tilbagekaldelsen af BTO'en begrundes med henvisning til toldkodeksens artikel 9 og artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, jf. ovenfor.
..."
Ny Bindende Tariferingsoplysning:
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
"...
Vi har tariferet varen under varekode 7318159098 efter Almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 1 og 6 vedrørende den Kombinerede Nomenklatur, og teksten til underpositionerne 7318, 731815 og 73181590.
..."
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt principal påstand om, at SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde den Bindende Tariferingsoplysning af 2. maj 2013.
Der er nedlagt subsidiær påstand om, at de pågældende spindlere skal tariferes under KN-varekode 7326.90.98.90.
Der er nedlagt mere subsidiær påstand om, at de pågældende spindlere skal tariferes under KN-varekode 8302.
Det er principalt anført, at:
"...
SKAT har begrundet tilbagekaldelsen med, at SKAT på tidspunktet for udstedelsen af BTO'en mente sig forpligtet til at følge Landsskatterettens kendelse, hvorved spindlere blev tariferet i position 7326. SKAT har videre anført, at i og med at Skatteministeriet påklagede kendelsen til domstolene, er SKAT ikke bundet af Landsskatterettens kendelse, hvorfor betingelsen for at udstede Klagers BTO ikke var opfyldt, jf. Toldkodeks artikel 9.
SKAT henviser i sit brev af 4. juni 2013 til sagerne C-133/02 og C-134/02, Timmerman til støtte for tilbagetrækningen. I sagerne fastslår EU-domstolen:
(...)
Det bestrides, at dommen i de forenede sager kan anføres til støtte for SKATs synspunkt om, at afgørelsen kan tilbagetrækkes. EU-domstolens afgørelse i Timmermann afgørelsen støtter tværtimod det synspunkt det synspunkt, som anføres af Klager ved nærværende klage.
Det fremgår således af C-134/02, Timmerman, at toldmyndighederne alene er berettigede til at tilbagetrække en bindende tariferingsoplysning, hvis og kun hvis en af betingelserne for dens afgivelse ikke var eller ikke længere er opfyldt, herunder hvis en fortolkning er ukorrekt.
Den kendelse, som SKAT nu påberåber sig ikke at være bundet af, er afsagt mere end et år forud for SKATs udstedelse af klagers BTO samt indbragt for domstolene ligeledes mere end et år forud for udstedelsen af BTO. Der er således ikke sket en ændring af de faktiske betingelser, der var til stede på tidspunktet for udstedelsen af BTO. Betingelserne for udstedelsen var opfyldt på tidspunktet for udstedelsen og er fortsat opfyldt og uændrede.
En tilbagetrækning af Klagers BTO kan ikke begrundes i SKATs påståede ukendskab til bundetheden af Landsskatterettens kendelse, hvis det da overhovedet var årsagen til udstedelsen af BTO'en i første omgang, hvilket i øvrigt på ingen måde findes dokumenteret.
Tilbagetrækningen kan endvidere ikke begrundes i, at SKAT har fundet, at tariferingen i position 7326 er ukorrekt.
I sagen, der verserer for domstolene vedrørende tarifering af spindlere, ligger det således fast, at Skatteministeriet har påberåbt sig, at der foreligger tvivl om den korrekte tarifering af spindlerne. Skatteministeriet har af denne årsag anmodet domstolen om at forelægge tariferingsspørgsmålet for EU-domstolen, hvilket alene kan opfattes som et udsagn om, at Skatteministeriet netop ikke finder, at der foreligger nødvendig klarhed omkring tariferingen, herunder klarhed over rigtigheden af tariferingen i position 7318, som SKAT foreslår i nærværende sag.
SKAT kan derfor i sagens natur ikke påberåbe sig, at tariferingen i position 7326 må anses for at være ukorrekt, ligesom SKAT ikke kan påberåbe sig, at tarifering i position 7318 må anses for at være korrekt.
EU-domstolens afgørelse i Timmerman-sagen støtter således heller ikke af disse årsager en tilbagetrækning af den udstedte BTO under de foreliggende omstændigheder.
Klager skal desuden henvise til præmis 28 EU-domstolens afgørelse i C-315/96, Lopex Export, præmis 28, hvoraf fremgår:
"Domstolen kan tiltræde det af Rådet og Kommissionen anførte, hvorefter formålet med en bindende tariferingsoplysning er at give den erhvervsdrivende fuld sikkerhed, når der er tvivl om tariferingen af en vare i den gældende toldnomenklatur, og derved sikre den pågældende mod, at toldmyndighederne efterfølgende ændrer opfattelse vedrørende varernes tarifering".
Det fremgår klart af EU-domstolens afgørelse, at tvivlsspørgsmål om en bindende tariferingsoplysnings fortolkning ikke skal komme den erhvervsdrivende til skade.
I relation til nærværende sag har SKAT været fuldt ud bekendt med, at den afgørelse, som man henviste til ved udstedelsen af den bindende tariferingsoplysning, var indbragt for domstolene. Klager kan således forvente, at SKAT ved udstedelsen af BTO'en har taget stilling til, hvorvidt SKAT var bundet af kendelsen eller ikke, herunder hvorvidt SKAT var enig i Landsskatterettens tarifering.
SKAT skal generelt følge Landsskatterettens afgørelser qua Landsskatterettens stilling som øverste administrative myndighed for SKAT, uagtet at disse afgørelser måtte være indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Hvis indbringelsen for domstolene efterfølgende indebærer en ændret retspraksis, får denne ændrede retspraksis alene virkning for fremtiden og ikke bagudrettet. SKAT kan således ikke blot foruddiskontere domstolenes afgørelse, men må afvente denne.
..."
Det er subsidiært anført, at:
"...
Klager og SKAT er - som det fremgår af den oprindeligt udstedte BTO enige om, at selve børnesikkerhedsgitret skal tariferes i position 7326, som andre varer af jern eller stål.
Klager fastholder af nedenstående årsager, at spindlerne udgør en del af børnesikkerhedsgitteret, idet gitteret ikke kan fungere uden brug af spindlerne. Spindlerne skal derfor tariferes i samme position som gitteret, hvilket er helt på linje med Landsskatterettens kendelse i den påberåbte sag om tarifering af spindlere.
Klager bestrider således, at spindlerne udgør skruer, hvorfor Klager ligeledes bestrider, at spindlerne kan tariferes i position 7318, således som SKAT har anført i den nye BTO. Hvis spindlerne mod forventning ikke kan anses for at udgøre en del af gitteret, skal spindlerne tariferes i position 8302, som beslag, hængsler, jf. nedenfor.
Spindlerne er fremstillet af ulegeret kulstofstål (<98% jern) med en brudstyrke på mindre end 400 MPa.
Spindlerne fremstilles ved kolddeformation med efterfølgende bearbejdning, herunder gevindrulning og udstansning af råemne.
Spindlernes skive har en halvmåneform bestående af en rund skive med en afskåret kant. Skivens udvendige flade er glat og uden kærv. Der findes intet standardværktøj, som passer ind i de tre huller.
Spindlerne er konstrueret til at modstå kompressive kræfter det vil sige trykspændinger. Materialemængden i spindlernes skive er derfor beskedent sammenlignet med fx skruer, som har en væsentligt større mængde materiale i skruens hoved, da dette materiale i hovedet skal muliggøre, at skruen kan modstå trækspindinger uden, at skruens hoved falder af.
Spindlernes skive vil derfor knække af, hvis spindlerne blev udsat for de trækspændinger, som en skrue er konstrueret til at modstå.
Spindlen er i modsætning til en skrue ikke konstrueret til at sammenføje to ting, men i stedet konstrueret til at bygge klemkræfter op, der muliggør brugen til presmontering af børnesikkerhedsgitteret.
Spindlens skive er endvidere forsynet med de nævnte tre huller. Disse tre huller er tilføjet skiven for at sikre, at det gummimateriale, som spindlens skive skal påføres, flyder ind i hullerne og hermed fæstner sig på skiven.
Spindlerne indgår som halvfabrikata til fremstilling af en gummibelagt spindel, der anvendes til et presmonteret sikkerhedsgitter, hvilket fremgår objektivt af spindlens egenskaber og karakteristika som gengivet ovenfor.
Spindlerne er udformet til brug for og er alene anvendelige til presmontering af børnesikkerhedsgitteret, som parterne er enige om, skal tariferes i position 7326. Gitteret er uanvendeligt uden brug af spindlerne.
Klager skal endvidere henvise til den tidligere udstedte BTO på et sammenligneligt produkt, nemlig en spike, jfr. bilag 5. Spiken blev tariferet som et møbel.
Spindlerne skal henset til spindlernes objektive karakteristika og egenskaber tariferes i samme position som gitteret og hermed i position 7326.
..."
Det er mere subsidiært anført, at:
"...
Det skal i relation til position 7318 understreges, at spindlerne som anført ovenfor netop savner de objektive egenskaber og karakteristika som er kendetegnet for skruer.
Spindlerne må derfor henføres til position 8302, som omfatter:
(...)
En sådan tarifering i en situation, hvor spindlerne ikke anses for at udgøre en del til gitteret vil være i overensstemmelse med den tariferingspraksis, som findes på EU-plan, hvilket fremgår af de fremlagte bindende tariferingsoplysninger i relation til sammenlignelige produkter.
..."
SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
SKAT har i e-mail af 28. april fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
"...
Skatteankestyrelsens holdning til og forslag om, at vores afgørelse bør trækkes tilbage.
SKAT har tilbagekaldt en BTO, der var udstedt, som følge af en forkert vurdering. Herefter er der udstedt en ny BTO, der er i overensstemmelse med SKATs opfattelse af, hvad der er korrekt tarifering.
At en verserende sag ved domstolene skulle begrænse SKATs adgang til at tilbagekalde en BTO, der er anlagt ved en forkert vurdering, finder SKAT ikke korrekt.
SKAT har hele tiden haft den opfattelse, at korrekt tarifering af de pågældende spindlere hører hjemme under position 7318.15.90.98. Det var alene med baggrund i en fejlvurdering af gældende ret - så længe problemstillinger verserer ved domstolene, at den første BTO i nærværende sag blev udstedt.
SKAT mener ikke at være forpligtet af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2011, idet kendelsen er indbragt for domstolene. Derved er SKAT ligeledes ikke forpligtet til at anlægge an anden holdning til tarifering af tilsvarende spindlere, overfor andre erhvervsdrivende. Det vil skabe en usikker retstilstand.
SKAT henviser i øvrigt fortsat til præmis 25 i de forenede sager C-133/02 og C-134/02.
..."
Landsskatterettens afgørelse
Regler om udstedelse og tilbagekaldelse af Bindende Tariferingsoplysning:
Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 12, stk. 1 og 2, at:
"...
1. Toldmyndighederne meddeler bindende tariferingsoplysninger eller bindende oprindelsesoplysninger efter skriftlig anmodning og efter regler, der fastsættes efter udvalgsproceduren.
2. Bindende tariferingsoplysninger eller bindende oprindelsesoplysninger forpligter kun toldmyndighederne over for modtageren, for så vidt angår henholdsvis tariferingen af en vare og bestemmelsen af en vares oprindelsesstatus.
Bindende tariferingsoplysninger eller bindende oprindelsesoplysninger forpligter kun toldmyndighederne for varer, for hvilke toldformaliteterne opfyldes efter tidspunktet for meddelelsen af oplysningerne.
..."
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at bindende oplysninger ophører med at være gyldige efter følgende regler:
"...
a) En tariferingsoplysning ophører med at være gyldig, når den:
i) efter vedtagelsen af en forordning ikke er i overensstemmelse med de således fastsatte retsregler
ii) ikke længere er forenelig med fortolkningen af en af de i artikel 20, stk. 6, omhandlede nomenklaturer:
- på fællesskabsplan ved en ændring af de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur eller ved en dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol, eller
- på internationalt plan ved en tariferingsudtalelse eller ved en ændring af de forklarende bemærkninger til nomenklaturen i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der er vedtaget af Verdenstoldorganisationen, som blev oprettet i 1952 under navnet »Toldsamarbejdsrådet«
iii) tilbagekaldes eller ændres i overensstemmelse med artikel 9, forudsat at denne tilbagekaldelse eller ændring meddeles modtageren.
..."
Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 9, stk. 1, at en afgørelse, som er gunstig for den pågældende, tilbagekaldes eller ændres i andre tilfælde end de i artikel 8 omhandlede, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke længere er opfyldt.
Det fremgår af præmisserne 21-28 i EU-Domstolens dom i de forenede sager C-133/02 og C-134/02 (Timmermans Transport & Logistics BV), at:
"...
21 Toldkodeksens artikel 12, stk. 5, litra a), beskriver tre situationer, hvor en BTO ophører med at være gyldig. Ifølge den nævnte bestemmelses nr. iii) ophører en BTO med at være gyldig, hvis den »tilbagekaldes eller ændres i overensstemmelse med [toldkodeksens] artikel 9«, og på betingelse af at denne tilbagekaldelse eller ændring meddeles modtageren.
22 I henhold til toldkodeksens artikel 9, stk. 1, kan en afgørelse, som er gunstig for den pågældende, tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke længere er opfyldt.
23 Fællesskabslovgiver har således utvetydigt forudsat, at en BTO ophører med at være gyldig, hvis en af betingelserne for, at den blev afgivet, ikke var eller ikke længere er opfyldt.
24 En BTO afgives imidlertid på grundlag af toldmyndighedernes fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og den er betinget af, at denne fortolkning er korrekt.
25 Såfremt toldmyndighederne efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, som følge af en forkert vurdering eller en udvikling i den almindelige opfattelse på tariferingsområdet, er de berettigede til at antage, at en af betingelserne for afgivelsen af BTO'en ikke længere er opfyldt samt til at tilbagekalde den pågældende BTO for at ændre de omhandlede varers tarifering.
26 Det skal understreges, at fællesskabslovgiver for at beskytte retssikkerheden har fastsat særlige bestemmelser i toldkodeksens artikel 12, stk. 6, der også gælder for tilbagekaldelser foretaget i overensstemmelse med artikel 12, stk. 5, litra a), nr. iii), og hvorefter en BTO under visse betingelser vedbliver at være gyldig i en vis periode, selv efter at den er tilbagekaldt.
27 For at besvare det spørgsmål, der er stillet i de foreliggende sager, ses det ikke at være nødvendigt at tage stilling til, om disse bestemmelser i alle situationer udgør en tilstrækkelig beskyttelse af retssikkerheden.
28 Henset til ovenstående skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at bestemmelserne i toldkodeksens artikel 9, stk. 1, sammenholdt med artikel 12, stk. 5, litra a), nr. iii), skal fortolkes således, at de indeholder hjemmel til, at toldmyndighederne tilbagekalder en bindende tariferingsoplysning, når de ændrer den heri angivne fortolkning af de bestemmelser, der gælder for de pågældende varers tarifering.
..."
Regler om tarifering:
Det fremgår af bestemmelserne til Afsnit XV Uædle metaller og varer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, at:
- Dette afsnit omfatter ikke: (...)
k) møbler, sengebunde, lamper og belysningsartikler, lysskilte, præfabrikerede bygninger og andre varer henhørende under kapitel 94
(...)
2. Ved "dele til almindelig anvendelse" forstås overalt i nomenklaturen følgende:
a) de i pos. 7307, 7312, 7315, 7317 og 7318 nævnte varer og tilsvarende varer af andre uædle metaller
b) fjedre og blade til fjedre af uædle metaller (undtagen urfjedre, pos. 9114)
c) de i pos. 8301, 8302, 8308 og 8310 nævnte varer samt rammer og spejle og uædle metaller, henhørende under pos. 8306.
I kapitel 73-76 og 78-82 (undtagen i pos. 7315) omfatter betegnelsen »dele« ikke dele til almindelig anvendelse som defineret ovenfor.
(...)".
Det fremgår videre af de Forklarende Bemærkninger til Afsnit XV, at:
"(...)
C. Dele af varer
I almindelighed tariferes identificerbare dele af varer i de respektive positioner for sådanne dele. Dele til almindelig anvendelse (som defineret i bestemmelse 2 til dette afsnit), der foreligger særskilt, betragtes imidlertid ikke som dele af varer, men tariferes i deres respektive positioner. Dette gælder fx specialbolte til centralvarmekedler og specialfjedre til motorkøretøjer. Boltene tariferes i pos. 73.18 som bolte og ikke i pos. 73.22 som dele til centralvarmekedler. Fjedrene tariferes i pos. 73.20 som fjedre og ikke i pos. 87.08 som dele til motorkøretøjer.
(...)".
Det fremgår af hovedposition 7318, at den omfatter:
"...
Skruer, bolte, møtrikker, svelleskruer, skruekroge, øjeskruer, nitter, splitter, kiler, samt underlagsskiver (herunder fjedrende) og lignende varer, af jern og stål.
..."
Det fremgår af de Forklarende Bemærkninger til hovedposition 7318, at den omfatter:
"...
Bolte og møtrikker (herunder bolte uden hoved), tapskruer og andre metalskruer, træ- og svelleskruer er alle gevindskårne (i færdig tilstand) og anvendes til samling eller fastgørelse af komponenter på en sådan måde, at de senere nemt kan adskilles uden at lide overlast. Varerne hører herunder, selv om de foreligger uden gevind.
Metalbolte og -skruer har cylindrisk form og et tæt svagt skrånende gevind. De er sjældent tilspidsede og kan have hoved med kærv eller hoved, der er udformet således, at de kan til spændes ved hjælp af en skruenøgle, eller de kan have hoved med krydskærv. En bolt er bestemt til at blive skruet ind i en møtrik, hvorimod metalskruer som oftest skrues ind i et gevindskåret hul i materialet, der skal fastgøres. Metalskruer er derfor almindeligvis forsynet med gevind i hele længden, hvorimod bolte normalt kun har gevind på en del af skaftet.
Positionen omfatter alle typer fastspændingsbolte og metalskruer uden hensyn til form og anvendelse, herunder U-bolte og bolte uden hoved (dvs. korte cylindriske stænger med gevind i den ene ende), tapskruer (dvs. korte stænger med gevind i begge ender) og gevindjern (dvs. stænger med gennemgående gevind).
Møtrikker er metalstykker bestemt til at holde de tilsvarende bolte på plads. De er normalt gevindskårne hele vejen igennem, men kan også være lukkede. Positionen omfatter fløjmøtrikker, vingemøtrikker mv. Kontramøtrikker (der som regel er tyndere og riflede) anvendes undertiden sammen med bolte.
Emner til bolte og møtrikker uden gevind hører ligeledes under positionen.
..."
Det fremgår af underposition 7318.15., at den omfatter "Andre skruer og bolte, også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver".
Det fremgår af underposition 7326, at den omfatter "Andre varer af jern og stål".
Det fremgår af de Forklarende Bemærkninger til underpositionen, at:
"...
Denne position omfatter alle varer af jern og stål fremstillet ved smedning eller presning, ved skæring eller udstansning eller ved andre metoder såsom falsning, sammensætning, svejsning, afdrejning, fræsning eller lokning, undtagen varer omfattet af de foregående positioner i dette kapitel eller af bestemmelse 1 til afsnit XV eller henhørende under kap 82 eller 83 eller mere specificeret beskrevet andetsteds i nomenklaturen.
..."
Det fremgår af hovedposition 8302, at den omfatter:
"...
Beslag, tilbehør og lignende varer, af uædle metaller, til møbler, døre, trapper, vinduer, rullegardiner, persienner, karrosserier, sadelmagerarbejder, kufferter, kister og lign.; knager og knagerækker, hyldeknægte og lign., af uædle metaller; møbelruller med beslag, af uædle metaller; automatiske dørlukkere, af uædle metaller.
..."
Det fremgår af de Forklarende Bemærkninger til hovedposition 8302, at:
"...
Denne position omfatter almindelige beslag og lignende tilbehør af uædle metaller, som i vid udstrækning anvendes til møbler, døre, vinduer, karrosseriarbejder mv. Varer af denne art forbliver under positionen, selvom de er bestemt til særlige formål (fx dørhåndtag eller hængsler til automobiler). Positionen omfatter derimod ikke varer, som fx vinduesrammer eller stillemekanismer til drejestole, der udgør en væsentlig bestanddel af en anden vares konstruktion.
..."
Det fremgår af punkt 1 og 6 i de Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den Kombinerede Nomenklatur (ATB), at:
"...
1. Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler.
(...)
6. Tariferingen af varer i underpositionerne inden for en position skal ske med hjemmel i underpositionsteksterne og de dertil hørende bestemmelser samt med de fornødne tillempninger efter ovennævnte bestemmelser, idet kun underpositioner på samme niveau er sammenlignelige. For denne bestemmelse gælder, at også relevante afsnits-og kapitelbestemmelser finder anvendelse, medmindre andet følger af sammenhængen.
..."
Det lægges til grund, at Landsskatteretten den 14. december 2011 har afsagt kendelse om, at de pågældende spindlere skal tariferes under KN-position 7326, og at Skatteministeriet efterfølgende har indbragt kendelsen for domstolene, hvor Vestre Landsret den 2. juni 2014 har afsagt kendelse om, at EU-Domstolen skal anmodes om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur for disse spindlere.
Det lægges videre til grund, at SKAT den 2. maj 2013 har udstedt en BTO over for selskabet om tarifering af tilsvarende spindlere under KN-position 7326, men har tilbagekaldt denne ved en afgørelse af 4. juni 2013, samt at SKAT den 6. juni 2013 har udstedt en ny BTO om tarifering af de pågældende spindlere under KN-position 7318.15.90.98.
Retten finder, at når spørgsmålet om fortolkningen af de pågældende varers tarifering efter den kombinerede nomenklatur stadig verserer ved domstolene, indeholder EF-toldkodeksens artikel 9, stk. 1 sammenholdt med artikel 12, stk. 5 ikke en tilstrækkelig hjemmel til, at SKAT kan tilbagekalde den udstedte BTO for de pågældende spindlere.
Det er derfor ikke berettiget, at SKAT har tilbagekaldt BTO-reference DK 13-0069658, og Landsskatteretten ophæver derfor SKATs afgørelse af 4. juni 2013, og som følge heraf annulleres BTO-reference DK 13-0069658-1.
..."
Parterne har under hovedforhandlingen oplyst, at Vestre Landsrets sag nr. B1137-12, Skatteministeriet mod G1, under hvilken der blev stillet præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, fortsat verserer.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren Skatteministeriet har i påstandsdokument af 3. august 2016 anført følgende:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at den udstedte BTO i toldposition 7326 kunne tilbagekaldes, idet betingelserne for tilbagekaldelse var opfyldt, jf. EU-Toldkodeksens artikel 9, stk. 1, sammenholdt med artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii.
Ifølge EF-Toldkodeksens artikel 9, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, kan en BTO tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for dens udstedelse, ikke var eller ikke længere er opfyldt. Bestemmelserne indeholder dermed en klar adgang for SKAT til at tilbagekalde en BTO - både som følge af forhold, der allerede forelå på tidspunktet for udstedelsen og efterfølgende forhold.
At en BTO er korrekt, udgør en grundlæggende betingelse for dens gyldighed, som under alle omstændigheder skal være opfyldt på tidspunktet for dens udstedelse. SKAT udstedte en ukorrekt BTO til sagsøgeren, fordi SKAT fejlagtigt anså sig for bundet af Landsskatterettens kendelse i sagen vedrørende G1. Da betingelsen for udstedelsen således ikke var opfyldt, er der allerede efter EF-Toldkodeksens artikel 9, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, adgang til tilbagekaldelse.
Det støttes også af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-133/02 og C-134/02, Timmermanns m.fl. I dommens præmis 24 slog EU-Domstolen fast, at en BTO er betinget af, at den bagvedliggende fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, er korrekt. Som en konsekvens heraf er toldmyndighederne berettigede til at tilbagekalde en BTO og ændre de omhandlede varers tarifering, hvis toldmyndighederne efter en nærmere undersøgelse anser en bestemt fortolkning for at være ukorrekt som følge af en forkert vurdering eller en udvikling i den almindelige opfattelse af tariferingsområdet, jf. Timmermans m.fl., præmis 25.
I nærværende sag fandt SKAT som følge af nærmere undersøgelser netop, at den tilbagekaldte BTO var fejlagtig, idet der var foretaget en forkert vurdering af forhold, der lå til grund for udstedelse af BTO'en. SKAT havde således været af den fejlagtige opfattelse, at man var bundet af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2011 (bilag 4). Det følger herefter af EF-Toldkodeksen artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, og EU-Domstolens præmisser i Timmermans m.fl., at SKAT kan tilbagekalde BTO'en.
At SKAT har adgang til at tilbagekalde en forkert BTO støttes også af Kommissionens administrative vejledning til det europæiske bindende tariferingssystem og dets brug. Ifølge pkt. 11 i denne vejledning, kan tilbagekaldelse af en BTO være nødvendig efter en administrativ undersøgelse, som har påvist myndighedsfejl.
Udstedelsen af den forkerte BTO beror netop på en fejl begået af SKAT, som ved udstedelsen af BTO'en var i en retsvildfarelse om betydningen af Landsskatterettens kendelse vedrørende G1 for øvrige importører. Da kendelsen er indbragt for domstolene, er SKAT ikke bundet af kendelsen i forhold til andre end kendelsens adressat. De foreliggende omstændigheder er derfor omfattet af toldmyndigheders tilbagekaldelsesadgang i EF-Toldkodeksens artikel 9, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii.
At en BTO i en sådan situation kan tilbagekaldes følger også af formålet med reglerne om udstedelse af BTO'er. Formålet er således netop at sikre, at de BTO'er, der udstedes og påberåbes, er korrekte, og at der i samtlige medlemsstater er en ensartet praksis. Dette formål vil ikke kunne efterleves, hvis SKAT ikke har mulighed for at tilbagekalde forkerte BTO'er. Gyldigheden af en BTO er således som udgangspunkt betinget af, at fortolkningen i BTO'en er korrekt.
H1 har gjort gældende, at EU-Domstolens dom i sag C-315/96, Lopex Export skal forstås sådan, at tvivlsspørgsmål om tariferingen ikke kan komme den erhvervsdrivende til skade. EU-Domstolens dom i sag C-315/96, Lopex Export omhandlede imidlertid tilbagekaldelse af BTO'er ved udstedelse af nye forordninger. EU-Domstolen har således ikke ved sagen taget stilling til en tilbagekaldelse, der, som i denne sag, skyldes manglende opfyldelse af betingelserne for udstedelsen. Derudover bemærkes, at overgangsreglerne i EF-Toldkodeksens artikel 12, stk. 6, netop afbøder de virkninger, som var omtvistede i sag C-315/96, Lopex Export, nemlig at der ikke var mulighed for at anvende BTO'en i en begrænset periode efter tilbagekaldelsen.
I stedet henvises til de forenede sager C-133/02 og C-134/02, Timmermans m.fl., hvor EU-Domstolen udtalte, at beskyttelsen af retssikkerheden ved tilbagekaldelse af BTO'er netop er varetaget ved EF-Toldkodeksen artikel 12, stk. 6, som fastslår, at modtageren har adgang til at anvende den forkerte BTO i 6 måneder fra tilbagekaldelsestidspunktet, jf. Timmermans m.fl. præmis 27.
I denne sag har SKAT ved afgørelse af 4. juni 2013 helt i overensstemmelse med EF-Toldkodeksen artikel 12, stk. 6, tilladt, at H1 kunne anvende den tilbagekaldte BTO i 6 måneder fra tilbagekaldelsestidspunktet, selvom BTO'en var forkert (bilag 2, side 1). Hensynet til beskyttelsen af sagsøgerens interesser blev derfor varetaget.
Landsskatteretten har begrundet sin afgørelse med, at EF-Toldkodeksens artikel 9, stk. 1, sammenholdt med artikel 12, stk. 5, ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel til at tilbagekalde en BTO, når tariferingsspørgsmålet stadig verserer ved domstolene.
Der er imidlertid ikke støtte for denne fortolkning.
Det fremgår hverken af ordlyden af artikel 9, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 5, eller den sammenhæng hvori bestemmelsen indgår, at toldmyndighedernes adgang til at tilbagekalde en BTO begrænses, hvis der verserer en sag om tarifering af varen ved domstolene.
Landsskatterettens fortolkning begrænser dermed tilbagekaldelsesafgangen i et omfang, som ikke er i overensstemmelse med EF-Toldkodeksen eller EU-praksis.
Endvidere skaber Landsskatterettens fortolkning en uhensigtsmæssig og vilkårlig retsstilling, hvor toldmyndighedernes adgang til at tilbagekalde forkerte BTO'er afhænger af, om tariferingen er indbragt for domstolene. Det vil betyde, at toldmyndighederne generelt bliver afskåret fra at tilbagekalde BTO'er fra det tidspunkt, hvor tariferingen indbringes for domstolene.
Da EU-Domstolen i sag C-272/14, G1 (bilag 6), har fastslået, at en spindler skal tariferes i toldposition 7318, er den tilbagekaldte BTO under alle omstændigheder ugyldig fra den 11. juni 2015, tidspunktet for dommens offentliggørelse, jf. EF-Toldkodeksens artikel 12, stk. 5, litra a, nr. ii, sammenholdt med artikel 12, stk. 6.
Der er således under alle omstændigheder ikke længere grundlag for, at H1 kan få udstedt eller anvende en BTO i toldposition 7326.
..."
Sagsøgte H1 har i påstandsdokument af 9. august 2016 anført følgende:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKATs afgørelse om tilbagekaldelse af bindende tariferingsoplysning (DK 13-0069658) af den 4. juni 2013 var uberettiget, hvorfor H1 skal frifindes i overensstemmelse med den nedlagte påstand, således at Landsskatterettens afgørelse herefter står ved magt.
En BTO indhentes, når modtageren af BTO'en finder, at der består en sådan tvivl om den rette tarifering, at usikkerheden skal afhjælpes ved modtagelse af en bindende oplysning fra myndighederne. En BTO skaber en beskyttet forventning ved modtageren og kan ud fra retssikkerhedsprincipper derfor grundlæggende set alene tilbagekaldes, hvis det er klart, at den meddelte oplysning er ukorrekt eller grundet udviklingen af praksis - efterfølgende måtte konstateres at være ukorrekt og i strid med foreliggende tariferingspraksis.
SKAT har begrundet tilbagekaldelsen af BTO'en i SKATs misforståelse af SKATs bundethed af Landsskatterettens kendelse samt begrundet tilbagekaldelsen i, at den meddelte tarifering var ukorrekt. Disse begrundelser kan, som der nærmere redegøres for nedenfor, under de givne omstændigheder og manglen på tariferingspraksis knyttet til varen ikke danne grundlag for en lovlig tilbagekaldelse af en udstedt BTO, hvorfor H1s frifindelsespåstand bør tages til følge.
1.1 Retssikkerhed
Indhentelsen af og udstedelsen af en BTO tjener grundlæggende til sikring af modtagerens retsstilling i relation til tariferingen af den vare, som BTO'en omhandler.
Dette udgangspunkt er fastslået klart af EU-Domstolen i sag C-315/96, Lopex Export, præmis 28, hvoraf fremgår:
"...
Domstolen kan tiltræde det af Rådet og Kommissionen anførte, hvorefter formålet med en bindende tariferingsoplysning er at give den erhvervsdrivende fuld sikkerhed, når der er tvivl om tariferingen af en vare i den gældende toldnomenklatur, og derved sikre den pågældende mod, at toldmyndighederne efterfølgende ændrer opfattelse vedrørende varernes tarifering". [mine fremhævninger]
..."
Det fremgår af EU-Domstolens afgørelse i Lopex Export-sagen, at en BTO skal sikre modtageren mod, at myndighederne, herunder SKAT, ændrer opfattelse af tariferingen. En ændring eller tilbagekaldelse af en BTO skal derfor være direkte hjemlet i Toldkodeks, før den lovligt kan gennemføres af myndighederne.
Myndighederne kan som fastslået i Lopex Export-sagen således ikke tilbagekalde og ændre udstedte tariferingsoplysninger, så længe der er tvivl om den rette tarifering af den omhandlede vare.
Myndighederne kan, som fastslået i de forenede sager C-133/02 og C134/02, Timmermans, derfor alene ændre en udstedt BTO, hvis det står klart, at den pågældende tarifering er forkert. Hvis det imidlertid ikke står klart, at den udstedte BTO er ukorrekt, herunder som følge af udviklingen i den almindelige tariferingspraksis eller i konsekvens af, at der er sket ændringer af nomenklaturen, udstedt tariferingsforordninger af Kommissionen eller afsagt ny EU-domstolspraksis, der skaber klarhed om den rette tarifering af varen, så står BTO'en ved magt i BTO'ens gyldighedsperiode.
Da kriterierne for ændringen af den til H1 udstedte BTO, jf. nærmere nedenfor, ikke var opfyldt på tilbagekaldelsestidspunktet, og da tilbagekaldelsen udgjorde en afgørelse til ugunst for H1, var denne uberettiget.
Det bemærkes i den sammenhæng, at der ikke mellem SKAT og en virksomhed kan indgås en aftale om fravigelse af Toldkodeks' regler for tilbagekaldelse, hvorfor en accept givet under opfattelse af opnåelse af yderligere 6 måneders gyldighed af en BTO ikke har relevans for vurderingen af nærværende sag.
1.2 SKATs tilbagekaldelse som følge af påstået ukendskab
En BTO afgives af SKAT på grundlag af SKATs fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den vare, der er beskrevet i anmodningen om BTO.
De betingelser, der gælder for udstedelsen af en BTO, er således knyttet til selve varebeskrivelsen indeholdt i anmodningen om BTO og knyttet til det legale EU-retlige grundlag for tariferingen bestående af tariferingsbestemmelserne samt nomenklaturen og SKATs fortolkning heraf.
Berettigelsen af en tilbagekaldelse efter den påberåbte bestemmelse i Toldkodeks, artikel 9, forudsætter derfor, at SKAT pr. datoen for tilbagekaldelsen den 4. juni 2013 kunne konstatere, at SKATs fortolkning af tariferingsbestemmelserne var ukorrekt som følge af en forkert vurdering af disse bestemmelser pr. udstedelsesdatoen eller på datoen for tilbagekaldelsen.
SKAT har begrundet tilbagekaldelsen af H1s BTO med, at SKAT på tidspunktet for udstedelsen af BTO'en mente sig forpligtet til at følge Landsskatterettens kendelse i sagen j.nr. 11-01410 mellem SKAT og G1, hvorved spindlerne blev tariferet i position 7326 (E27). SKAT anførte videre, at da Skatteministeriet imidlertid havde påklaget kendelsen til domstolene, var SKAT ikke bundet af kendelsen.
Den kendelse, som SKAT har påberåbt sig ikke at være bundet af, blev afsagt den 14. december 2011 og indbragt for domstolene den 12. marts 2012, hvilket er mere end 1 år forud for udstedelsen af BTO'en til H1 den 2. maj 2013, hvor SKAT på lige fod med Landsskatteretten tariferede spindlerne i position 7326.
SKATs påberåbte misforståelse af SKATs bundethed af Landsskatterettens kendelser har imidlertid intet med SKATs fortolkning af de EU-regulerede tariferingsbestemmelser at gøre og kan derfor allerede af denne årsag ikke danne grundlag for en lovlig tilbagekaldelse af den udstedte BTO efter Toldkodeks artikel 9.
Hertil kommer, at der ikke fandt en ændring af forholdene sted i den periode, der forløb fra udstedelsen af BTO'en til H1 den 2. maj 2013 og frem til den blev tilbagekaldt den 4. juni 2013.
SKATs påberåbte misforståelse af SKATs bundethed af Landsskatterettens kendelse kan derfor ikke danne grundlag for tilbagekaldelse af BTO'en efter Toldkodeks artikel 9.
1.3 Ingen holdepunkter for at tariferingen var ukorrekt
SKAT har endvidere begrundet tilbagekaldelsen med, at tariferingen i position 7326 var ukorrekt.
Skatteministeriet har under sagen henvist til, at de forenede sager C133/02 og C134/02, Timmermans, giver støtte for, at tilbagekaldelsen med henvisning til den ukorrekte tarifering var berettiget.
Dette bestrides.
I de forenede sager C-133/02 og C134/02, Timmermans, fastslog EU-Domstolen i præmis 24 og 25:
"...
En BTO afgives imidlertid på grundlag af toldmyndighedernes fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og den er betinget af, at denne fortolkning er korrekt.
Såfremt toldmyndighederne efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, som følge af en forkert vurdering eller en udvikling i den almindelige opfattelse på tariferingsområdet, er de berettigede til at antage, at en af betingelserne for afgivelsen af BTO'en ikke længere er opfyldt samt til at tilbagekalde den pågældende BTO for at ændre de omhandlede varers tarifering. [Mine fremhævninger]
..."
Det fremgår således af C-133/02 og C-134/02, Timmermans, at toldmyndighederne alene er berettigede til at tilbagekalde en bindende tariferingsoplysning, hvis og kun hvis - en af betingelserne for dens afgivelse ikke var eller ikke længere er opfyldt, herunder hvis en fortolkning er ukorrekt, som følge af en forkert vurdering.
På tidspunktet for SKATs tilbagekaldelse af BTO'en forelå der ikke en tariferingspraksis knyttet til den pågældende vare. Der forelå alene Landsskatterettens kendelse i G1-sagen, der tog stilling til tariferingsspørgsmålet af en tilsvarende vare og som understøttede den BTO, som SKAT udstedte til H1. Landsskatteretten afviste i G1-sagen netop udtrykkeligt tarifering af spindlerne i position 7318 og fastholdt tariferingen i position 7326.
Det kan derfor ikke konstateres, at SKATs fortolkning af tariferingen på datoen for udstedelsen af BTO'en eller på tidspunktet for tilbagekaldelsen heraf var ukorrekt som følge af en forkert vurdering eller som følge af, at den var udstedt i strid med en foreliggende tariferingspraksis.
Skatteministeriets indbringelse af Landsskatterettens kendelse i G1-sagen for domstolene udgør ikke dokumentation for, at H1s BTO var ukorrekt, men dokumenterer alene, at der på tilbagekaldelsestidspunktet forelå tvivl om den rette fortolkning af tariferingen af en tilsvarende vare.
Da en BTO netop udstedes for at skabe retssikkerhed for modtageren i tvivlssituationer, kan selve eksistensen af en tvivl om den rette tarifering ikke danne grundlag for en tilbagekaldelse. Tilbagekaldelse kan således alene ske, når det er konstateret, at myndighedernes egen vurdering var ukorrekt.
Den manglende afklaring af den rette tarifering og hermed den manglende afklaring af BTO'ens ukorrekthed, der forelå på tidspunktet for tilbagekaldelsen af H1s BTO, er således udslagsgivende for, at H1s frifindelsespåstand skal tages til følge.
Det forhold, at der herskede tvivl om den rette tarifering af varen på tidspunktet for tilbagekaldelsen af BTO'en understøttes af, at Skatteministeriet og landsretten i G1-sagen efterfølgende anmodede om at få EU-Domstolen til at bistå med en præjudiciel afgørelse til brug for landsrettens endelige stillingtagen til tariferingen i sagen. En præjudiciel forelæggelse kan alene finde sted, hvis den relaterer sig til spørgsmål om fortolkningen af EU-retten og forudsat, at der eksisterer tvivl herom.
Det bemærkes i den sammenhæng, at stillingtagen til tariferingsspørgsmålet, der er indtruffet efter den dato, hvor SKAT tilbagekaldte BTO'en til H1, er sagen uvedkommende. Forhold indtruffet efter tilbagekaldelsen kan i sagens natur ikke reparere på, at der ikke bestod hjemmel til at foretage tilbagekaldelse på det tidspunkt, hvor afgørelsen om tilbagekaldelse rent faktisk blev truffet. Det bemærkes, at spørgsmålet om den rette tarifering af varen, i modsætning til det af Skatteministeriet anførte, fortsat er uafklaret på nuværende tidspunkt.
Der foreligger således ikke forhold, der understøtter, at der på tidspunktet for udstedelsen af BTO'en den 2. maj 2013 eller på tidspunktet for tilbagekaldelsen af BTO'en den 4. juni 2013 var belæg for at antage, at Landsskatterettens - og SKATs - tarifering af spindlerne under position 7326 var ukorrekt.
EU-Domstolens afgørelser i sag C-315/96, Lopex Export og sagerne C-133/02 og C-134/02, Timmermans, støtter således H1s påstand om frifindelse, idet der i sagen mellem H1 og Skatteministeriet ikke foreslå en sådan klarhed om tariferingen, som kan berettige til en tilbagekaldelse af den af SKAT udstedte BTO.
Af ovenstående årsager har SKAT ikke været berettiget til at tilbagekalde den bindende tariferingsoplysning DK 13-0069658, som også fastslået af Landsskatteretten, hvorfor H1 skal frifindes.
.."
Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
Sagsøgte H1 har under hovedforhandlingen yderligere gjort gældende, at SKAT i stedet for at tilbagekalde BTO'en, når der var tvivl om tariferingen, burde have forelagt spørgsmålet for Kommissionen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter Rådets Forordning (EGF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks meddeler toldmyndighederne bindende tariferingsoplysninger (BTO) til ansøgere. Den bindende tariferingsoplysning forpligter kun toldmyndighederne over for den enkelte modtager. Toldkodeksen indeholder de generelle regler og procedurer, som sikrer anvendelsen af de indførte toldmæssige foranstaltninger som led i varehandelen mellem fællesskabet og tredjelande.
Efter toldkodeksens artikel 9, stk. 1, tilbagekaldes eller ændres en afgørelse, som er gunstig for den pågældende, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke længere er opfyldt. Hverken efter toldkodeksens artikel 9, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 5, eller dennes øvrige bestemmelser er toldmyndighedernes tilbagekaldelsesadgang begrænset, hvis der verserer en sag om tarifering af den pågældende vare ved en domstol i en medlemsstat. Retten finder på denne baggrund, at toldmyndighedernes tilbagekaldelse af en BTO efter bestemmelserne ikke er udelukket, når der ved domstolene verserer en sag om fortolkningen af den pågældende vares tarifering.
Som anført i præmis 23 i EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C133/02 og C-134/02, Timmermans m.fl. har fællesskabslovgiver utvetydigt forudsat, at en BTO ophører med at være gyldig, hvis en af betingelserne for, at den blev afgivet, ikke var eller ikke længere er opfyldt.
Toldmyndighedernes tarifering af en vare ved afgivelse af en BTO sker på baggrund af deres fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og er betinget af, at denne fortolkning er korrekt, jf. præmis 24. EU-Domstolen har i præmis 25 endvidere anført, at såfremt toldmyndighederne efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, herunder som følge af en forkert vurdering, er toldmyndighederne berettigede til at tilbagekalde en BTO. I præmis 25 understreger EU-Domstolen, at der i toldkodeksens artikel 12, stk. 6, for at beskytte retssikkerheden er fastsat særlige bestemmelser, hvorefter en BTO under visse betingelser vedbliver at være gyldig i en vis periode, selv efter den er tilbagekaldt.
Retten finder herefter, at SKAT uanset om der måtte være rejst tvivl om den korrekte tarifering af varen var berettiget til som sket den 4. juni 2013 at tilbagekalde BTO'en med den begrundelse, som var anført i afgørelsen.
Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.
Efter sagens udfald skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 41.500 kr. Heraf udgør 4.000 kr. retsafgiften og 37.500 kr. udgiften til advokatbistand inkl. moms. Der er herved lagt vægt på sagens karakter og omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte H1 skal anerkende, at den bindende tariferingsoplysning (BTO) med reference DK 13-0069658 kunne tilbagekaldes af SKAT den 4. juni 2013.
H1 skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgeren Skatteministeriet med 41.500 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.