Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

mod

C
(advokat Phillipp N. Quedens)

Afsagt af landsdommerne

Louise Saul, Alex Puggaard og Mette Lyster Knudsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 16. januar 2014 (BS 1-1915/2010) er anket af Skatteministeriet med påstand som for byretten om frifindelse.

Indstævnte, C, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af C og OE.

C har supplerende forklaret blandt andet, at købsprisen var delt op i to rater, da han ikke kendte OF og gerne ville have sikkerhed for, at bilen blev bragt til Danmark. Han forventede, at bilen ville koste 1,2-1,3 mio. kr. i Danmark, så han fik ikke meget rabat. Han husker ikke, om han modtog listerne over ekstraudstyr, men hvis de har været vedhæftet e-mails til ham, må han have modtaget dem. Han husker det ikke i detaljer.

Han så ikke fakturaen fra Tyskland. OF oplyste ham om beløbet 68.500 euro. Han havde ikke selv noget med registreringen af bilen at gøre, og han var ikke med på motorkontoret. Hans søn, der arbejder hos en bilforhandler, undersøgte efterfølgende bilen og fandt ud af, at bilen i virkeligheden havde kørt 50.000 km og nok var op mod 1 år gammel, da han fik den.

OE har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke kendte OF. Hun havde set ham et par gange, men der kom rigtig mange på motorkontoret. Det var ikke nødvendigvis virksomhedsejeren selv, der foretog anmeldelsen. Når de fik en anmeldelse, tjekkede de bilens standardpris i systemet. Hvis prisen afveg for meget, drøftede de sagen med deres overordnede. En gang imellem kunne man opnå nogle rigtige gode priser på biler fra Tyskland.

Hun har underskrevet anmeldelsen i sagen. Det kan godt være, at den anmeldte pris ikke efter hendes opfattelse var retvisende, men hun gjorde ikke noget i forhold til den person, der anmeldte bilen. Hun sendte sagen videre til Økokrim. Hun har ikke hørt om, at man nogensinde har afvist nogen fra registrering, selvom prisen har været meget lav. De registrerede altid bilerne og sendte dem samtidig til Økokrim. Det var den enkelte sagsbehandler, der vurderede, hvornår sagen skulle lægges til Økokrim. Hun kender instruksen af 24. november 2006.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter den tidligere registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2 (nu § 20), jf. § 1, hæfter C for, at der er betalt korrekt registreringsafgift. Parterne er enige om, at den af Landskatteretten i kendelse af 30. marts 2011 foretagne talmæssige beregning af manglende registreringsafgift kan lægges til grund.

Den lovmæssige ordning om objektiv hæftelse er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs administrative praksis, hvorefter SKAT, i tilfælde hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro, med hensyn til at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling.

Sagen for landsretten omhandler alene, hvorvidt C er omfattet af SKATs administrative praksis.

Hovedbetingelsen for at være omfattet af denne praksis er, at køber var i god tro ved erhvervelsen af bilen med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift, jf. herved Højesterets afgørelse af 26. juni 2013, som refereret i SKM2013.447.HR.

C købte bilen, en Audi, med nærmere anført ekstraudstyr for 1.230.000 kr. Ifølge slutsedlen blev bilen leveret fabriksny med kilometerstand 1.500 km. Det er oplyst, at den pågældende bil med ekstraudstyr havde en vejledende udsalgspris i Danmark på 1.486.442 kr.

C har forklaret, at han undersøgte hvad en tilsvarende bil ville koste i Danmark, og han har til politiet forklaret, at han var klar over, at den vejledende udsalgspris i Danmark for bilen med ekstraudstyr var ca. 1,5 mio. kr. Landsretten finder, at der ikke kan lægges vægt på Cs forklaring for landsretten om, at han forventede, at bilen ville koste 1,2-1,3 mio. kr. i Danmark.

Efter den fremlagte e-mailkorrespondance lægger landsretten til grund, at C var gjort bekendt med prislejet i Tyskland for den pågældende model med næsten tilsvarende ekstraudstyr. C har forklaret, at han betalte første rate på 68.500 euro (svarende til 511.263 kr.) til dækning af bilens købspris i Tyskland, og at han betalte anden rate på 720.233 kr. til dækning af registreringsafgiften.

På den baggrund, og henset til at omstændighederne ved selve virksomheden og aftaleindgåelsen ikke kan anses for sædvanlige, finder landsretten, at C ved erhvervelsen af bilen ikke kan anses for at have været i god tro med hensyn til, at det ville været muligt at afholde dansk registreringsafgift, moms og avance til G1 ApS inden for den pris, som han selv betalte. C er således ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Det af C anførte om, at skattemyndigheder har udvist egen skyld, kan ikke føre til et andet resultat.

Med denne begrundelse tages appellantens påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal C betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 114.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 110.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms, idet der herved er taget hensyn til sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres således, at Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal C betale 114.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.