Parter
A
(advokat Michael Lindquist)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen)
Afsagt af byretsdommer
Christina Breinstrup
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører SKATs skønsmæssige forhøjelse af A's indkomst på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug.
A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's skattepligtige indkomst
|
-
|
for 2007 ikke forhøjes skønsmæssigt med 185.861 kr.,
|
|
-
|
for 2008 ikke forhøjes skønsmæssigt med 215.093 kr., og
|
|
-
|
for 2009 ikke forhøjes skønsmæssigt med 75.706 kr.
|
Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært at A's skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Landsskatteretten traf den 29. november 2012 afgørelse i sagen, hvorved Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af A's indtægter blev stadfæstet, således at der skete skønsmæssig forhøjelse for 2007 med 185.861 kr., for 2008 med 215.093 kr. og for 2009 med 75.706 kr.
Af afgørelsen fremgår følgende:
"...
Landsskatterettens afgørelse
...
Sagens oplysninger
Klageren har fra den 17. marts 1987 til den 31. december 2006 drevet selvstændig virksomhed med døgnkiosk i ...1.
Fra den 1. januar 2007 var klagerens søn, CA, registreret som ejer af kiosken og har selvangivet virksomhedens resultat. Der er ikke registreret lønudgifter i hans ejertid.
Fra den 1. januar 2010 har klagerens hustru, BA, været registreret som ejer af kiosken.
SKAT har beregnet husstandens privatforbrug til følgende:
|
År
|
Privatforbrug
|
|
2007
|
- 61.061 kr.
|
|
2008
|
- 90.293 kr.
|
|
2009
|
49.094 kr.
|
Klageren har ifølge SKAT opgjort sine månedlige private udgifter således:
|
Tekst
|
Beløb
|
|
Renteudgifter pr. måned
|
4.000 kr.
|
|
Forsikringer
|
600 kr.
|
|
El og varme
|
2.000 kr.
|
|
Telefon
|
600 kr.
|
|
Ejendomsskat
|
2.500 kr.
|
|
Mad og tøj
|
4.000 kr.
|
|
Tv licens
|
200 kr.
|
|
Medicin
|
500 kr.
|
|
Bil
|
1.500 kr.
|
|
Ferie
|
1.000 kr.
|
|
A-kasse, hustru
|
1.000 kr.
|
|
I alt pr. måned
|
17.900 kr.
|
| |
|
|
I alt pr. år
|
214.800 kr.
|
SKAT har til sammenligning med deres egen privatforbrugsopgørelse reduceret ovenstående 17.900 kr. med renteudgifter 4.000 kr., ejendomsskat 2.500 kr. og a-kassebidrag 1.000 kr., i alt 7.500 kr. Det månedlige forbrug udgør herefter 10.400 kr., som svarer til et årligt forbrug på 124.800 kr.
Klageren har efter det oplyste vundet mellem 20.000 kr. og 30.000 kr. pr. måned ved spil på oddset og kasino. Han har til SKAT afleveret en del præmieboner fra oddset og en enkelt fra tips for perioden 16. juli 2009 - 28. december 2009 med en samlet gevinst på 120.517 kr. og en indsats på 11.120 kr. Næsten alle kuponer er fra G1, beliggende på ...2. Der er ofte flere kuponer fra samme dag.
Der er ikke indsendt regnskab vedrørende spil.
Klageren har til skatteankenævnet fremsendt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at han har lånt 805.000 kr. hos HM, ...1. Lånet er efter det oplyste udbetalt kontant med 450.000 kr. og 355.000 kr. den 21. november 2007, hvor lånedokumentet er underskrevet af långiver og låntager. Der er 2 vitterlighedsvidner, hvoraf den ene underskrift ikke har kunnet identificeres og den anden er VV, ...3.
SKAT har udtalt til skatteankenævnet, at de hævede beløb på i alt 805.000 kr. er hævet fra MS's konto. Det fremgår af kontoudtoget, at der på kort tid både er hævet og indsat store beløb på kontoen. Hverken klageren eller hans ægtefælle har på noget tidspunkt i 2007 haft indsætninger af denne størrelsesorden på deres bankkonti.
SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt, og har fordelt forhøjelsen mellem klageren og hans ægtefælle. Skatteankenævnet har ændret dette til, at hele forhøjelsen er foretaget hos klageren. Beløbsmæssigt udgør ændringerne følgende:
|
År
|
SKAT forhøjet
|
Pr. ægtefælle ifølge SKAT
|
SAN forhøjet
|
|
2007
|
275.861 kr.
|
137.930 kr.
|
185.861 kr.
|
|
2008
|
305.093 kr.
|
152.546 kr.
|
215.093 kr.
|
|
2009
|
165.706 kr.
|
82.853 kr.
|
75.706 kr.
|
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2007-2009 inkl.
Klagerens selvangivne indtægter for indkomstårene 2007 og 2008 giver ikke plads til et positivt privatforbrug. For indkomståret 2009 er der et beskedent positivt privatforbrug på 49.094 kr.
Klageren har oplyst at have haft væsentlige indtægter fra spil, men han har ikke fremlagt regnskaber vedrørende disse indtægter. De enkelte præmieboner, som klageren har fremlagt, er ikke tilstrækkelig til at dokumentere, at hans spillevirksomhed har givet overskud.
Det fremgår desuden af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, at lotterispil samt andet spil og væddemål er skattepligtig indkomst.
Da det beregnede privatforbrug er negativt for indkomstårene 2007 og 2008 samt uantageligt lavt for indkomståret 2009, har SKAT været berettiget til at skønne over indkomsten.
Klageren har indsendt en opgørelse over størrelsen på sin og ægtefællens månedlige udgifter til privatforbrug. Det beregnede privatforbrug er på den baggrund opgjort til 124.800 kr. årligt.
Klageren har desuden indsendt et gældsbrev, som ikke har været forelagt for SKAT. Det fremgår heraf, at klageren har lånt 805.000 kr. hos HM, som skulle være udbetalt kontant med 450.000 kr. og 355.000 kr. den 21. december 2007.
Det fremgår ikke af klagerens bankkontoudskrifter, at der er indsat beløb i denne størrelsesorden. Den 17. juni 2009 er der dog indsat 100.000 kr. på ægtefællens bankkonto med teksten "kontant lån". Det er ikke oplyst, hvorvidt denne indbetaling har relation til det fremkomne gældsbrev af 21. december 2007.
På mødet med Skatteankenævnet fremlagde klageren et bankkontoudtog fra HM, hvoraf fremgår, at der den 21. november 2007 er hævet henholdsvis 450.000kr. og 355.000 kr., som skulle være udlånt til klageren. Kontoen tilhører HM's ægtefælle, og der er ingen dokumentation for pengestrømme til klageren vedrørende disse beløb, som han har påstået at have modtaget kontant.
Der er i henhold til praksis nogle krav, som skal være opfyldt for at der kan lægges vægt på private lån. Dette fremgår blandt andet af SKM2009.37.HR og SKM2010.509.BR. Skatteankenævnet har herefter ikke anset, at beløbene er overgået til klageren.
Skatteankenævnet har konstateret, at den af klageren tidligere drevne kiosk i alle klageårene stod opført som drevet af klagerens søn, som ved overtagelsen var 18 år. Der har ikke været registreret ansatte i kiosken i disse år, og i 2010 overtog ægtefællen driften af kiosken. Denne har dermed været i familiens eje efter at klageren ophørte med at drive den pr. 1. januar 2007, hvor han gik på efterløn.
Sammenfattende er Skatteankenævnet enig med SKAT i, at klageren må have fået dækket sit privatforbrug med indtægter, som ikke er selvangivet. ...
...
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde. Han har ikke drevet virksomhed, og har ikke haft anden indtægt end opgivet.
Klageren og hans familie har levet af opsparing, hjælp, lån og spil. Han har blandt andet lånt 805.000 kr. fra en af sine gode venner for at kunne klare sig i denne periode.
Klagerens ven, HM, har videregivet 450.000 kr. og 355.000 kr. til klageren den 21. november 2007, idet han ikke turde have så mange penge stående på sin konto. Han var tidligere ludoman og havde vundet mange tusinde kroner ved spil på blandt andet kasino i ...4. Han var nu helbredt for sin spillermani. Klageren havde tilladelse til at bruge af pengene, så de kunne yngle, blot de blev tilbagebetalt i henhold til gældsbrevets bestemmelser inden den 31. december 2010.
Klageren har brugt af disse penge til at spille og havde vundet mange penge, hvoraf nogle er indsat som kontante beløb på hans bankkonto. Klagerens ven, VV, oplyste til Skatteankenævnet, at det var nemt at vinde mange penge på spil. Han havde selv vundet mange tusinde kroner på Black Jack. I stedet for at arbejde mange timer for at tjene nogle penge til at leve af, var det meget nemmere at vinde dem i spil, hvor der ikke skulle betales skat.
Klageren har tilbagebetalt de penge, som han opbevarede for HM i løbet af indkomstårene 2010 og 2011. Der er indsendt kvitteringer fra HM på modtagelse af beløbene.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.
Indkomsten skal forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). SKAT kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.
Klageren har gjort gældende, at han har haft gevinster ved spil på oddset og kasino, ligesom han har oplyst, at han har optaget private lån.
Der tilkommer klageren en skærpet bevisbyrde for, at han har haft et nettooverskud ved spil jf. SKM2010.131.ØLR, ligesom der tilkommer klageren en skærpet bevisbyrde for, at han har optaget private lån, jf. SKM2009.37.HR. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har haft nettooverskud ved spil eller har optaget private lån, der har kunnet dække privatforbruget. Lånene er således ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger eller andet, der kan lægges til grund for, at der er tilgået klageren penge som hævdet.
Derfor er der ikke grundlag for at ændre SKATs opgørelse af klagerens privatforbrug.
Da det er klageren, som efter det hævdede skulle have haft spillegevinster og optaget private lån, er det med rette, at Skatteankenævnet har henført den skønsmæssige forhøjelse til hans indkomstopgørelse.
Privatforbrugsopgørelse viser et negativt privatforbrug på - 61.061 kr. i indkomståret 2007, - 90.203 kr. i indkomståret 2008 og et beskedent forbrug på 49.094 kr. i indkomståret 2009. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. SKATs skøn over klagerens indtægter bringer husstandens privatforbrug op på et acceptabelt forbrug, som stemmer overens med klagerens faktiske oplyste forbrug. Der er ikke grundlag for at ændre SKATs skøn over klagerens indkomst.
..."
Forklaringer
A har forklaret, at han har drevet en kiosk frem til 2006. Efter han solgte forretningen, gik han på efterløn. Hans hustru, BA, havde ikke arbejde i 2007-2009. Hun havde ingen indtægt. Han forsørgede hende. I 2007 - 2009 fik han efterløn. Derudover var han på casino hver aften i 2-3 timer. Han startede med at spille i år 2000 på Oddset, tips og casino. Det var på casino, han tjente flest penge. Han spillede for 1.500 - 2.000 kr. ad gangen.
Når man spillede på casino, fik man ingen præmiekvitteringer. Man fik pengene kontant. De penge, han tjente der, brugte han på sine hjemlige udgifter, og nogle indbetalte han på sin konto. De oddset kuponer, der er indleveret, er kuponer, hvor han havde spillet og vundet på. Han havde mange kvitteringer derhjemme. Han vandt 35.000 - 37.000 kr. for et par måneder siden, og dem satte han ind på sin konto.
I 2007 underskrev han på et gældsbrev. Det har nok HM selv, der havde lavet gældsbrevet. De var rigtig gode venner den gang. De havde kendt hinanden i næsten 30 år. Han fik 805.000 kr. Lånet blev udbetalt kontant. Han indbetalte ikke pengene i banken. Han havde planer om at købe en større forretning, for i den eksisterende forretning kunne han ikke tjene ret mange penge. Han havde pengene liggende og ville betale pengene tilbage til HM, når HM havde brug for det. De blev ikke sat ind på kontoen, fordi han havde planerne om køb af forretning eller restaurant. Han vidste ikke, hvor SH havde pengene fra. Han kendte ikke SH's hustru.
Siden med kvittering for betalingerne har HM også lavet. Han skrev bare under på de datoer, hvor han betalte tilbage. Han kan ikke huske, hvem der udfyldte datoen i første kolonne og beløbet. Underskriften må være HM's underskrift. Han betalte kontant. Han tog pengene af dem, som han havde lånt eller tjent på kasino, og nogle gange hævede han på kontoen.
Foreholdt kontoudskrift vedrørende hævning den 4. april 2011 har han forklaret, at det måtte være noget, som han har hævet og betalt kontant til HM. Det samme må gælde hævningen på 50.000 kr. den 31. marts 2011. Når han betalte HM, blev der skrevet under på kvitteringen, ikke nødvendigvis samme dag, for han stolede på HM.
Han havde ikke ført et egentligt regnskab over de penge, han havde tjent ved spil. Dem han havde fremlagt, var bare nogen, han har gemt tilfældigt.
Efter han solgte kiosken til sin søn, var det sønnen, der stod for driften. En gang imellem hjalp hans kone, BA, et par timer, men oftest var det hans søn. Han søn boede hjemme dengang.
Låneaftalen var fra 21. november 2007. Han fortalte ikke noget om den til skat, da han ikke vidste, hvor meget han skulle oplyse om. Det var jo et privat lån. Han vidste ikke engang, om HM's kone kendte til lånet. Han tænkte ikke på, at lånet kunne have relevans for sagen. Det var aftalt, at lånet skulle være rente og afdragsfrit indtil 31. december 2010. Han begyndte at betale afdrag i 2009, fordi HM havde brug for pengene og bad om dem. Det var jo HM's egne penge. Han holdt bare pengene for HM for at sikre, at HM ikke skulle komme og kræve alle pengene på en gang. Han lånte 805.000 kr. Han havde bedt om at låne en million, fordi han ville åbne noget stort, og så beholdt han bare pengene for at hjælpe HM, så HM ikke kom til at spille alle pengene op. De spillede også meget sammen. Han brugte ikke pengene, som han havde planlagt. Han anvendte selv pengene til at spille for, lånte lidt og lagde tilbage igen.
Pengene lå derhjemme. De lå forskellige steder. De var delt op og lå 3 - 4 forskellige steder. De var gemt for eksempel under tæppet, under sofaen eller under sengen. De kunne for eksempel være delt op i bunker af 100.000 kr. og så lagt under gulvtæppet inde under sofaen, så man ikke faldt over dem.
Når han betalte penge tilbage, kunne det være af de penge, han havde lånt, eller penge, som han havde tjent ved at vinde på casino. Hvis han for eksempel havde tjent 20.000 kr. på en måned, betalte han sine private udgifter. Han tjente gennemsnitligt 15.000 - 20.000 kr. pr måned. Han havde aldrig underskud. Når han bare havde lidt overskud, gik han hjem. Han var ikke grådig.
MS har forklaret, at hendes mand kendte A. Hun kendte ham ikke selv. Kontoudskriften af 31. december 2007 fra Danske Bank var fra hendes konto. Hendes mand havde fuldmagt til hendes konto. Hendes mand styrede kontoen. Hun havde ikke selv arbejde på det tidspunkt. Der var 2 kundekort til kontoen, og hun og hendes mand havde et kort hver. Hun havde ikke foretaget de to hævninger. En indbetaling den 20. november 2007 kendte hun ikke til. En indbetaling den 3. december 2007 og udbetalinger den 7. december 2007 kendte hun heller ikke til. Hun havde først hørt om disse hævninger i forbindelse med vidneindkaldelsen til retsmødet. Hun vidste ikke, hvem der har hævet pengene, og hun havde ikke talt med sin mand om det. Hendes mand havde bare sagt til hende, at alt, hvad der var hævet på kontoen, var noget, han havde stået for. Da hun fik arbejde, fik hun ny konto. Hun vidste ikke, hvorfor denne konto stod i hendes navn. Hendes mand brugte både sin egen konto og hendes.
Hun kendte ikke til et låneforhold mellem hendes mand og A. Det havde hun først hørt senere, altså i forbindelse med denne sag. Det var noget forretningsmæssigt mellem mænd. Hun havde ikke hørt om, at der skulle være et lån mellem dem tidligere. Hendes mand havde forretning, og hvem han lånte til og fra, kendte hun ikke noget til.
HM har forklaret, at han havde kendt A siden 1985. Han lærte ham at kende i en lille forretning på ...5. Siden havde der udviklet sig et bekendtskab og senere venskab mellem dem. Han kunne godt lide A. Han havde en forretning lige skråt over for A. Han havde sin egen erhvervskonto i ...6, men han havde nogle penge, som han skulle bruge på en anden måde. Han åbnede en konto til sin kone, som da lige var kommet til landet. De havde to kort til kontoen. Han disponerede over begge kort. Nogen gange var det nemmere for ham at bruge begge kort. Det var faktisk hans konto, som stod i hendes havn.
I 2007 begyndte han at gå sammen med nogle venner, som spillede på kasino. Han begyndte at bruge alle sine penge. A advarede om, at hvis han fortsatte på den måde, havde han pludselig ikke flere penge. Han kunne deponere pengene hos A. Han valgte selv, hvor meget han ville hæve og aflevere til A. Han bestilte selv de to beløb i Danske Bank og afleverede dem til A.
Det beløb på 900.000 kr., der indgik på hans konto den 20. november 2007, var to lån, som han havde fået fra en dansk kollega, som skulle starte virksomhed sammen med vidnet. Det var også der, han havde de 2.200.000 kr. fra.
Han lavede et gældsbrev. Han fik hjælp af en person, som var revisor. Han fik udleveret en formular og fik at vide, at der skulle være vitterlighedsvidner på. Gældsbrevets tilbagebetalingsdato var bare en formalitet, for at han kunne få sine penge tilbage. Forhåbentlig ville han være faldet til ro på det tidspunkt. Det var også revisor, der gav skabelonen om kvitteringer. Han kunne ikke sige, hvorfor det var kontant tilbagebetaling. Det huskede han ikke i dag. Måske var det, fordi han ikke ville have pengene i banken. Han skrev under på alle tilbagebetalingerne. A havde til sidst ikke pengene, hvorfor det var nogen af A's bekendte, der betalte. Det var mod slutningen af tilbagebetalingsperioden. A sagde, at hans forretning ikke gik så godt. Han havde svært ved at få det til at køre. Nogle af pengene tjente han i forretningen. Nogle af pengene tjente A sammen med sin kone. A havde stadig forretningen. Han vidste dog ikke, om det var A, A's kone eller søn, der ejede forretningen. De sås ikke så meget mere.
På et tidspunkt fandt han ud af, at A spillede på casino og derfor ikke kunne betale. Som det var i deres kultur, hjalp vennerne. Han hørte ude i byen, at A både spillede og oddset'ede. Derfor krævede han sine penge fra A. De talte sammen gennem fælles venner. Pengene blev betalt. Han har efterfølgende forstået, at det var vennerne der betalte ham.
A har supplerende forklaret, at han selv betalte pengene tilbage til HM, men det skete gennem venner, så han ikke selv skulle betale direkte til HM. Det var dog kun et par gange.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument af 11. november 2013 til støtte for sin påstand anført følgende:
"...
Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende,
|
at
|
sagsøger har haft en indkomst svarende til det selvangivne,
|
|
at
|
sagsøger havde tilstrækkelige midler udover alm. arbejdsindtægt bestod i overskud ved spil og låneoptagelse,
|
|
at
|
sagsøgers tilstrækkelige midler udover alm. arbejdsindtægt bestod i overskud ved spil og låneoptagelse,
|
|
at
|
sagsøger ved det fremkomne har dokumenteret sådanne tilstrækkelige midler og oplyst om "kapitalflow", at der ikke var belæg for, at sagsøgte skønsmæssigt forhøjede sagsøgers indtægt.
|
..."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 19. november 2013 til støtte for sin påstand anført følgende:
"...
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse af A's skattepligtige indkomst.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.
Skattemyndighederne er berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, ...
Det er for retten ubestridt, at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte A's indkomst skønsmæssigt, idet husstandens privatforbrug var negativt for årene 2007 og 2008 og uantageligt lavt i 2009.
Skattemyndighedernes skøn kan herefter kun tilsidesættes, hvis A godtgør, at skønnet hviler på et forkert grundlag, eller at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat, ...
A har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.
Skattemyndighederne har, som beskrevet ovenfor, forhøjet A's skattepligtige indkomst, så den stemmer overens med A's egne oplysninger om husstandens årlige privatforbrug, og skattemyndighedernes talmæssige opgørelser er da heller ikke anfægtet.
Det bestrides, at A har løftet bevisbyrden for, at han ved optagelse af lån og ved gevinster fra spil har haft tilstrækkelige midler til at opretholde familiens private forbrug.
Lånet
Det bestrides, at A med gældsbrevet ... og bilagene 2-3 og 6-8 har dokumenteret, at han har lånt i alt kr. 805.000,- af sin ven HM.
Det følger af fast retspraksis, ... , at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag. A har ikke opfyldt dette skærpede dokumentationskrav.
Gældsbrevet ... er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudtog eller anden dokumentation for pengestrømme, der kan bevise, at der rent faktisk blev ydet et lån på kr. 805.000,- fra HM til A.
Bilagene 2-3 dokumenterer ikke, at der rent faktisk blev ydet et lån på kr. 805.000,- fra HM til A, men kun at et tilsvarende beløb er hævet fra HM's hustrus bankkonto den 21. november 2007.
...
Spil
Det følger af retspraksis, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at han har haft et nettooverskud ved spil, ... . Det bestrides at A har løftet denne bevisbyrde. A har intet fremlagt, der bestyrker hans påstand herom.
Gevinstkvitteringerne m.v. i bilag 4-5 vedrører så vidt ses gevinster udbetalt i årene 2010 og 2011. Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at nærværende sag vedrører indkomstårene 2007-2009, jf. A's stævning. Allerede derfor har bilagene ingen relevans for sagen.
Hertil kommer, at det ikke for alle gevinsterne er godtgjort, at det er A, der har vundet pengene. Gevinstkvitteringerne beviser desuden ikke, at A har haft en nettogevinst ved spil.
...
Idet A ikke har løftet bevisbyrden for, at han ved optagelse af lån og ved gevinster fra spil har haft tilstrækkelige midler til at opretholde familiens private forbrug, gøres det gældende, at SKAT med rette har lagt til grund, at han har haft anden skattepligtig indkomst, formentlig hidrørende fra driften af kiosken, som siden 1987 har været i familiens eje.
A har ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse, hvorefter hans indkomst forhøjes så den rummer det af ham oplyste privatforbrug, er udøvet på et forkert grundlag og har medført et urimeligt resultat.
...
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen, såfremt retten måtte lægge til grund, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, skal hjemvises til fornyet skønsmæssig ansættelse hos SKAT i overensstemmelse med de retningslinjer, som retten måtte udstikke. Efter fast praksis erstatter domstolene ikke myndighedernes skøn med nyt skøn, men hjemviser sagen til fornyet skønsmæssig behandling.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Det af SKATs ansatte privatforbrug for A og hans ægtefælle for indkomstår 2007-2009, er beregnet på basis af A's egne oplysninger. Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2007-2009 i forhold til den selvangivne indkomst havde et negativt privatforbrug som beregnet af SKAT. Det kan derfor lægges til grund, at A havde indtægter ud over det selvangivne eller på anden måde finansierede sit privatforbrug.
Der er under sagen fremlagt kopi af gældsbrev af 21. november 2007, hvorefter A af HM skulle have lånt 805.000 kr. Et tilsvarende beløb ses hævet på HM ægtefælles konto. Låneprovenuet ses ikke indgået på nogen konto hos A, og hans forklaring om, at pengene skulle have været gemt på hans bopæl i stakke af 100.000 kr. under gulvtæpper, forekommer usikker og utroværdig. Forklaringen fra HM om hans baggrund for at låne pengene til A synes tilsvarende påfaldende og synes ikke overensstemmende med HM's samtidige forklaring om, at et beløb på 900.000 kr., der var indgået på kontoen, dagen før de 805.000 kr. blev hævet, og som muliggjorde denne hævning, var en indbetaling fra en kollega, som skulle starte en virksomhed sammen med vidnet.
Et lån ydet A den 21. november 2007 synes i øvrigt ikke at kunne forklare A's negative privatforbrug i hele 2007.
A's forklaring om de meget omfattende spilleindtægter findes upræcis og usikker og er på ingen måde underbygget af de fremlagte gevinstkvitteringer, der alle hidrører 2010 og 2011. Forklaringen om, at indtægter skulle hidrøre fra spil, synes heller ikke underbygget ved fremlagte udskrifter fra konti.
Uanset at det ikke kan afvises, at A har spillet på for eksempel oddset og kasino, finder retten, at det på ingen måde er godtgjort eller sandsynliggjort, at A i perioden 2007 til 2009 havde sådanne nettoindtægter ved spil, at de kunne finansiere det opgjorte privatforbrug, ligesom det heller ikke ved bevisførelsen er sandsynliggjort, at privatforbruget var lånefinansieret.
Herefter, og da der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af A's indtægter, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens resultat skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet. Beløbet fastsættes til 30.000 kr. til dækning af advokatomkostninger.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.