En kommune tilbød i 2003 at købe As landbrugsejendom, som lå i et område, der i en kommuneplan fra 2001 var udpeget til boligudbygning. Efter langvarige forhandlinger med kommunen valgte A i 2006 at sælge ejendommen til en privat køber.

Højesteret fandt, at det ikke på salgstidspunktet var påregneligt, at der ville være sket ekspropriation af ejendommen, såfremt der ikke var sket et frivilligt salg. Avancen var derfor ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt.

Et bindende ligningssvar kunne heller ikke medføre skattefrihed, da svaret vedrørte de skattemæssige konsekvenser af et salg i henhold til kommunens oprindelige købstilbud fra 2004, og svaret var derfor ikke bindende i forhold til det faktisk gennemførte salg til den private køber.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2011.779.VLR).

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt.
Skatteforvaltningsloven § 25

Den juridiske vejledning 2014-1 C.H.2.1.18.3

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.3.11