En skatteyder selvangav i indkomstårene 1990-1995 indkomsten fra en bådudlejningsvirksomhed som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Herunder foretog skatteyderen afskrivninger efter afskrivningsloven. I indkomståret 1995 anerkendte skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig og anså derfor båden for overført fra udelukkende erhvervsmæssig til udelukkende privat benyttelse i henhold til den dagældende afskrivningslovs § 32 og beskattede genvundne afskrivninger. For landsretten var parterne enige om, at virksomheden heller ikke i de tidligere indkomstår havde været erhvervsmæssig. Skatteyderen gjorde derfor gældende, at båden ikke kunne anses for "overført" fra erhvervsmæssig til privat benyttelse. Landsretten bemærkede, at det hverken efter § 32's ordlyd eller forarbejder er en forudsætning for anvendelsen, at et formuegode forud for overførselsåret skattemæssigt med rette har været anvendt erhvervsmæssigt. Skatteyderen havde selv angivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og beskatning var sket i overensstemmelse hermed. I 1995 var benyttelsen ubestridt ikke erhvervsmæssig, og landsretten fandt derfor, at der som anført i § 32 var sket en overførsel af båden fra erhvervsmæssig til privat benyttelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Afskrivningsloven § 32 (dagældende)
Afskrivningsloven § 4

Ligningsvejledningen 2004 - 4 E.C.2.3