Parter
H1
(Advokat Tue Martin Berg)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Amalie Giødesen Thystrup)
Afsagt af byretsdommer
Ingrid Drengsgaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 20. december 2010, har sagsøgeren ved sin endelige påstand nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger i henhold til vurderingslovens §§ 17-18 er berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer ved vurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002 og 2003-2004 af ejendommen matr. nr. ..., beliggende ...1, for udgifter til etablering af intern kloakforsyning markeret på sagens bilag 4 eller en del af dette. Den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en del af den etablerede interne kloakforsyning på ejendommen udgør en forbedring, der må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien og dermed berettiger til fradrag i grundværdien for forbedringer.
Sagens oplysninger
Landsskatteretten afsagde den 24. september 2012 kendelse vedrørende sagsøgerens klage over Vurderingsankenævnets afgørelse af 27. november 2008 vedrørende fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2001, 2002 og 2004, hvor vurderingsankenævnet ikke havde godkendt fradrag for en række byggemodningsudgifter. Det fremgår af afgørelsen blandt andet:
"...
Vej-, sti-, og kloakanlæg internt på grunden
Under hensyn til det oplyste om grundens størrelse og anlæggenes udformning i nær tilknytning til den faktiske bebyggelse, er det Landsskatterettens opfattelse, at de på grunden udførte anlægsarbejder af ovennævnte art ikke kan anses for at have medført en værdistigning af grunden i ubebygget stand. Det bemærkes, at der for grunde ansat efter kvadratmeterprincippet - i modsætning til grunde ansat efter byggeretsprincippet - ikke automatisk indgår en værdistigning for intern byggemodning. Landsskatteretten stadfæster herefter vurderingsankenævnets afgørelse vedrørende disse punkter.
..."
Det fremgår af sagens oplysninger, at sagsøgeren har købt ejendommen, matr. nr. ..., beliggende ...1, med areal ifølge tingbogen 2624 m2 af kommunen til overtagelse den 1. oktober 1994. Det fremgår videre, at ejendommen er en ubebygget grund, der overtages af sagsøger som den er og forefindes og som besigtiget og antaget. Købesummen er 500.200 kr. I købesummen er ikke indeholdt kloakbidrag. Det fremgår, at kloakstik er ført til storparcellens skel, der afsluttes med en regnvandsbrønd og spildevandsbrønd, hvis placering oplyses at teknisk forvaltning. Købesummen indeholder ikke udgifter ved arealets interne byggemodning.
Der er fremlagt luftfoto over ejendommen fra 2011 og luftfoto fra Google maps over ejendommen.
Det fremgår af www. ... .dk, hvor en del af ejendommen kan ses, blandt andet, at botilbuddet ... er beliggende ...1, og er et midlertidigt botilbud for 10 borgere.
Det er oplyst, at ejendommen indeholder 10 lejligheder og et fritliggende udhus på 29 m2. Ejendommens bebyggede areal er 671 m2.
Det fremgår af kort med ledningsoplysninger fra G1, at der ikke er ført ledninger ind på ...1. Sagsøgte bestrider denne oplysning.
Sagsøgeren har på særskilt bilag 4 angivet, at sagen vedrører spildevandsledning og regnvandsledning, der løber fra et område under ...1 til tæt på bygningen ...1. Desuden vedrører sagen regnvandsledningens fortsættelse til begge sider og videre langs med ejendommens sider.
Det fremgår af udbudsoplysninger vedrørende ejendommen, at byggeriet er forventet påbegyndt 1. september 1994 og afleveret 1. marts 1995. Det fremgår vedrørende byggeriets økonomi, at de samlede grundudgifter er anført til 0,581 millioner kroner, og der er ikke anført udgifter til gas- og kloakbidrag. Håndværkerudgifter i alt til 4,735 millioner kroner.
Det fremgår af tilbudsliste af 18. august 1994 vedrørende murerentreprisen, at kloakarbejde er anført til 111.500 kr. Kloakarbejde vedrører spildevandsledninger i terræn med 10.900 kr., spildevandsledninger i bygning med 31.900 kr., regnvandsledninger med 66.100 kr. og diverse arbejder med 3.000 kr.
Der er foretaget færdigmelding af kloakarbejder indeholdende nyt separatsystem i marts 1995 til kommunen.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand, som det fremgår af sagsøgerens påstandsdokument, gjort gældende:
"...
Vurderingsloven § 17 har følgende ordlyd:
"...
Hvad, der forstås ved en grundforbedring, er således uomtalt i loven.
Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.
Hovedanlæg
Myndighedernes praksis for indrømmelse af fradrag, jf. vurderingslovens § 17, ud fra hovedanlægsbetragtninger med henblik på sikring af en ensartet beskatning og iagttagelse af gældende lighedsprincipper blev knæsat af Østre Landsret ved SKM2011.790.ØLR.
Denne praksis er tiltrådt af Højesteret ved SKM2013.369.HR som havende hjemmel i loven.
Det bemærkes indledningsvist, at sagsøgte i Processkrift A har frafaldet anbringendet om, at hovedanlægsbetragtningen ikke kan anvendes, fordi ejendommen er vurderet efter etagearealprincippet.
Sagsøgte har i Processkrift A, side 3, gjort gældende, at de på bilag 4 med blå og rød farve markerede ledninger ikke udgør et fradragsberettiget hovedanlæg, men en
"...
ikke-fradragsberettiget stikledning, der alene betjener den på ejendommen opførte bygning, og som er anlagt af hensyn til den konkrete bebyggelse,
..."
og i den forbindelse har sagsøgte henvist til, at
"...
ejendommen alene har et areal på 2.642 m2, at ledningerne er anlagt i forbindelse med det pågældende byggeri, og at disse nøje følger bygningen.
..."
I SKM2013.369.HR præciserede Højesteret praksis for hovedanlægsbetragtningen:
"...
Der kan efter myndighedernes praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledninger mod til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg.
..."
Sagsøger gør gældende, at ovenstående anbringende strider mod Højesterets dom på 3 punkter:
For det første er der ikke grundlag for at lægge vægt på, ledningerne er anlagt til brug for den konkrete bebyggelse og anlagt i forbindelse med det pågældende byggeri. Dette følger ikke af dommen, hverken direkte eller analogt. At sagsøgtes hensyntagen hertil er uhjemlet understøttes da også af, at forsyningsledninger anlagt af en privat bygherre på en privat grund altid vil være anlagt af hensyn til en konkret bebyggelse. Forsyningsledninger på en privat grund anlægges i sagens natur således først, når det er besluttet at bebygge grunden og hvorledes. Afgørende er derimod, om ledningerne betjener eller fremover vil betjene en større del af grunden, og i den forbindelse må der bortses fra de konkret opførte bygninger, idet genstanden for vurdering er grunden i ubebygget stand, jf. ordlyden af vurderingslovens § 13. Der gælder heller ikke noget krav om, at et forsyningsanlæg også skal kunne tjene en eventuel fremtidig bebyggelse for at kunne anses for et hovedanlæg, jf. Højesterets formulering "der betjener eller fremover vil betjene en større del... .
..."
Hvis Højesteret havde ment, at det var et krav, ville Højesteret have skrevet "og" i stedet for "eller". Det er således tilstrækkeligt, at anlægget aktuelt betjener en større del af en ejendom med de nu en gang opførte bygninger.
For det andet er det ikke diskvalificerende i relation til hovedanlægsbetragtningen, at ledningerne nøje følger bygningen. Sagsøgtes hensyntagen hertil er i strid med det netop anførte vedrørende vurderingen af grunden i ubebygget stand. Det er ligeledes i strid med baggrunden for hovedanlægsbetragtningen, der er udviklet i praksis med henblik på at sikre, at boliger på en storparcel - hvor boligerne sjældent tilsvarer den for et almindeligt parcelhuskvarter, men ofte udgør forskellige variationer af tæt-lav bebyggelse med deraf afledte konsekvenser for forsyningsanlæggene - ikke forskelsbehandles i forhold til fradragsretten, jf. vurderingslovens §§ 17-18, hvilket formål ligeledes er anført af sagsøgte på side 4 af svarskriftet. I hovedanlægsbetragtningen ligger således forudsætningsvist, at anlæggenes placering ikke er afgørende for fradragsretten, herunder i forhold til vurderingen af værdistigningen. Det væsentlige kriterium er således en vurdering af anlægget i forhold til eventuel udstykning af storparcellen i mindre parceller - fx svarende til antallet af boliger på storparcellen eller på anden vis.
Dette bestyrkes af Højesterets præcisering af hovedanlægsbetragtningen, hvor kriterierne for hovedforsyningsanlæg specificeres til at udgøre anlæg, der tjener en større del af grunden og ikke udgør en stikledning til den enkelte bolig. Ved negativt at afgrænse stikledninger - ledninger fra boligen til hovedledningen - fra hovedanlægsbetragtningen, præciserer Højesteret modsætningsvist også, at placeringen af den resterende del af forsyningsanlægget på storparcellen er underordnet i forhold til hovedanlægsbetragtningen, idet det kun er stikledninger, der betragtes som en del af ejendommen, og derfor omfattet af ejendomsværdien og ikke grundværdien.
Sagsøger gør gældende, at det fremgår med al tydelighed, at de på bilag 4 markerede ledninger tjener en større del af grunden og at de ikke udgør stikledninger til de enkelte boliger. Forstillede man sig således, at grunden blev udstykket i grunde svarende til de 10 boliger er der ikke tvivl om, at de på bilag 4 markerede anlæg ville være fællesanlæg, der sikrede kloakforsyning til en flerhed af ejendomme, og at ledningerne derfor er fradragsberettigede, jf. vurderingslovens § 17. Særligt bemærkes i relation til spildevandsledningen, som markeret med rød farve, at denne ender i en brønd, der sikrer at forsyningen kan videreføres til eventuel ny bebyggelse på ejendommen.
Til støtte for ovenstående anbringende henviser sagsøgte til SKM2013.388.VLR. Sagsøger bemærker, at sagen vedrørte et drænanlæg og ikke forsyningsledninger, og at fradrag for drænanlægget i den konkrete sag blev nægtet under henvisning til, at det efter oplysningerne om anlæggets karakter og kvalitet ikke var bevist, at drænanlægget ville kunne genanvendes ved et nyt byggeri, og at det derfor ikke havde medført nogen forbedring af grundværdien i ubebygget stand. Et sådant genanvendelseskriterium har, sagsøger bekendt, ikke på noget tidligere tidspunkt været anvendt som en betingelse for at opnå fradrag for grundforbedringer. Standpunktet er efter sagsøgers opfattelse dog ej heller i overensstemmelse med administrativ praksis, og det bemærkes at dommen er anket til Højesteret.
Det bemærkes i den forbindelse at genanvendelseskriteriet tillige blev gjort gældende i SKM2013.369.HR, som anført ovenfor på side 3, men altså ikke tillagt vægt i præmisserne for dommen. Ligeledes bemærkes, at sagsøgte heller ikke har valgt at indskrive et sådant genanvendelighedskrav i den Juridiske Vejledning 2013/2.
Herefter anses det for fastslået, at genanvendelighedskriteriet ikke er relevant for vurderingen af, om en given forsyningsledning udgør et hovedanlæg, og at SKM2013.388.VLR ikke er anvendelig til støtte for sagsøgtes anbringende.
For det tredje er der ikke i Højesterets dom eller i øvrigt grundlag for ikke at karakterisere ledningen som hovedanlæg med henvisning til at grunden "alene har et areal på 2.642 m2". Sagsøgtes anbringende på dette punkt er helt udokumenteret og det bemærkes, at der er tale om en grund, der samlet set er mere end 3 gange så stor som en normalgrund. Desuagtet fremgår det direkte af Højesterets præcisering af hovedanlægsbetragtningen, at det afgørende for om der kan meddeles fradrag herefter er om anlægget vil betjene eller fremover vil betjene en større del af ejendommen - og altså ikke grunden størrelse.
Værdiforøgende forbedring af grunden i ubebygget stand
Sagsøger bestrider, at det har betydning for om der kan gives fradrag i den konkrete sag, herunder om et hovedanlæg er værdiforøgende, om der på en ejendom er opført forskellige bygninger, eller om der er tale om én sammenhængende bygning med flere boliger. Det følger derimod direkte af vurderingslovens § 17, at det er grunden i ubebygget stand, der skal lægges til grund for vurderingen af foranstaltningens værdiforøgende karakter, hvilket også anføres af sagsøgte på side 5 af svarskriftet.
I relation til forsyningsanlægget i nærværende sag skal særligt henvises til kendelsen fremlagt som bilag 13, hvor kloakanlægget, der påstås fradrag for, jf. bilag 23, side 2, er etableret på en grund med én sammenhængende bygning med flere boliger, og hvor der indrømmes fradrag for anlægget som en værdiforøgende forbedring af grunden.
Derudover gør sagsøger gældende, at denne betingelse er opfyldt i forhold til kloakanlægget, jf. bilag 4, da anlæggelse af kloak er en nødvendighed, hvis man ønsker at anvende en storparcel til beboelse. Det må derfor uden videre kunne lægges til grund, at en køber vil betale en højere pris for en ubebygget grund udlagt til boligbyggeri, hvis kloakanlæg er etableret, end i det modsatte tilfælde, hvor køber ville blive påført en ekstra byggemodningsudgift. Det markerede forsyningsanlæg, jf. bilag 4, udgør derfor utvivlsomt en værdiforøgende forbedring af grunden i ubebygget stand, og sagsøger har derfor i medfør af § 17 krav på fradrag for anlægsudgifterne dertil.
Til støtte herfor kan der henvises til bilag 11, 15, 17-18, hvor fradrag for udgifter til etableringen af forsyningsanlæg blev indrømmet som en værdiforøgende forbedring, jf. vurderingslovens § 17, for de på bilag 23, side 1 og 3-6, påståede kloakhovedanlæg.
Det gøres på den baggrund gældende, at det er fast praksis ved Landsskatteretten, at der godkendes fradrag for udgifter til forsyningsanlæg på storparceller, når forsyningsanlægget kan betragtes som et hovedanlæg, og at sådanne anlæg i henhold til hovedanlægsbetragtningen forudsætningsvist anses for at udgøre en værdiforøgende grundforbedring af en storparcel, jf. vurderingslovens §§ 17-18.
Der er i nærværende sag ikke sådanne forskelle i forhold til denne praksis, der kan begrunde at forsyningsanlægget, jf. bilag 4, som et hovedanlæg, ikke udgør en værdiforøgende forbedring af storparcellen.
Det bemærkes endvidere, at sagsøgtes anbringender om, at sagsøger mere konkret skal godtgøre den værdistigning anlægget har forøget grundværdien med alene kan dokumenteres gennem et syn og skøn - som efter sagsøgers opfattelse endda vil være tvivlsomt. Sådant standpunkt var også gjort gældende af sagsøgte i SKM2013.369.HR.
Sagsøger gør gældende, at eftersom der ikke kan holdes syn og skøn, medens sagen verserer ved Vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 47, kan der derfor heller ikke ved domstolsprøvelse af administrative afgørelser stilles andre krav.
Det er appellantens opfattelse, at Højesteret i SKM2013.369.HR har tiltrådt dette standpunkt. Dette støttes dels på, at Højesteret i præmisserne henviser til, at der skal være tale om grundværdiforøgende udgiftsafholdelse dels på, at der ikke henvises til det manglende syn og skøn som begrundelse for at nægte fradrag, men karakteren af foranstaltningen (anlæg af parkeringsplads).
På den baggrund gør sagsøger gældende at have haft godtgjort, at hovedkloakanlægget, jf. bilag 4, har medført en værdistigning af grunden i ubebygget stand.
Afholdelse af udgift
Sagsøgte har i Processkrift A, side 3, gjort gældende, at
"...
Sagsøger
ikke har godtgjort, at denne har bekostet de ledninger, der løber fra ledningerne under ...1 og ind til bygningen på ejendommen.,
..."
og bemærker i den sammenhæng, at
"...
kloakstik på tidspunktet for sagsøgers overtagelse af ejendommen allerede var ført frem (fra hovedledningen under ...1) til skellet på ejendommen og afsluttet med regn- og spildevandsbrønd.
..."
Sagsøger bestrider dette. Det fremgår således tydeligt af skødet, at (i) kloakbidrag og sagsøgers forpligtelse til at betale for kloakeringen af det købte areal, jf. § 6, litra a, og (ii) udgifter til intern byggemodning, jf. § 6, litra e, ikke er indeholdt i købesummen, jf. § 6.
Til støtte for sagsøgers afholdelse af udgifter til etablering af det på bilag 4 markerede anlæg kan endvidere henvises til ledningskort fra G1 A/S, fremlagt som bilag 21, hvoraf fremgår, at forsyningsselskabet ikke har ført ledninger som angivet i anbringendet, men kun ledningen og brøndene beliggende ud fra sagsøgers ejendom i den nordlige del af ...1. Det fremgår af ledningskortet for byggesagen, jf. bilag 4, som er revideret efter indgåelsen af skødet, at de i anbringendet anførte ledninger ikke på det tidspunkt er anlagt, men skal anlægges i samråd med tilsynet med henblik på at skåne eksisterende plantebælte. Det fremgår også af bilag 4, at de eksisterende regn- og spildvandsbrønde, angivet som RV0 og SP0, netop er beliggende i den nordlige del af ...1, og sagsøger gør gældende, at det er disse brønde, der er nævnt i skødets § 6.
Ligeledes kan henvises til bilag 6, hvoraf fremgår, at der i den af sagsøger indgåede mureentreprise indgår kloakarbejde for 111.900 kr., herunder i relation til kloakarbejde i terræn. Således fremgår det også af byggeregnskabet med sagsøger som bygherre, jf. bilag 5, at den samlede entreprisesum udgør 4.735.000 kr., som åbenbart må antages at indeholde murerentreprisen og posten for kloakarbejde. Slutteligt fremgår det af færdiganmeldelsen af kloakarbejdet, som er fremlagt som bilag 22, at dette - i overensstemmelse med bilag 4 - har omfattet nyt separatsystem og indvendig og udvendigt kloakarbejde.
Sagsøger gør gældende, at de fremlagte dokumenter tydeligt dokumenterer, at sagsøger har afholdt udgifter til etableringen af anlægget, jf. bilag 4.
For så vidt angår den af sagsøgte påberåbte SKM2013.520.BR bemærkes det, at der ikke - som i nærværende sag - var fremlagt dokumentation i form af tilbudslister, entreprisekontrakt og byggeregnskab, hvor anlægsudgiften kunne dokumenteres at være indeholdt.
Det bemærkes endvidere, at der ej heller vil kunne stilles krav om dokumentation for den nøjagtigt afholdte udgift, idet sagsøgers påstand alene vedrører anerkendelse af, at der er afholdt udgifter. Den beløbsmæssige opgørelse, der indebærer et skøn over hvor stor en udgift, der har været afholdt, påstås hjemvist, idet dette spørgsmål i høj grad indebærer udøvelse af et skøn, som ikke tidligere har været udøvet i det administrative klagesystem.
I øvrigt kunne der slet ikke efter de frem til 1. januar 2013 gældende regler, som nærværende sag skal afgøres efter, jf. ovenfor, stilles krav om fremlæggelse af eksakte fakturaer eller lignende, idet der for disse er hjemmel til at foretage en skønsmæssig opgørelse.
Det var således først med § 3, stk. 6 i lov nr. 925 af 18. september 2012, der trådte i krav pr. 1. januar 2013, at der blev indført krav om fremlæggelse af bestemte former for dokumentation i relation til grundforbedringsfradrag, og disse dokumentationskrav gælder ifølge bestemmelsen alene for genoptagelsesanmodninger indgivet efter 1. januar 2013.
Sagsøgte oplyste i overensstemmelse hermed i et høringssvar til Accura Tax og Advokatrådet i forbindelse med behandlingen af lovforslag 198, der lå til grund for lov nr. 925 af 18. september 2012, at der var tale om en "skærpelse af praksis", og at
"...
Hvis en sag er modtaget hos SKAT før den 1. januar 2013, og fuld dokumentation efter de hidtil gældende regler på dette tidspunkt også er modtaget hos SKAT, så gælder alene de hidtidige regler. Der er således ikke tale om, at de nye dokumentationskrav vil skulle opfyldes i verserende sager, som allerede er tilstrækkeligt dokumenteret efter de regler, der gælder i dag.
..."
Der kan med andre ord ikke stilles krav om eksakt dokumentation for et bestemt afholdt beløb efter de regler, som nærværnede sag skal afgøres efter, og det kan som ovenfor anført ikke komme sagsøger til skade, at lovgiver ikke før 1. januar 2013 havde skabt klarhed over, præcis hvilken dokumentation, der kunne kræves fremlagt i forhold til at dokumentere udgiftsafholdelsen.
Sagsøger gør på den baggrund gældende at have dokumenteret at forsyningsanlægget, som markeret på bilag 4, udgør et hovedanlæg som sagsøger har bekostet, at anlægget har medført en værdiforøgende forbedring af grunden i ubebygget stand i henhold til praksis og hovedanlægsbetragtningen, hvorfor sagsøger er berettiget til fradrag for anlægsudgifterne, jf. vurderingslovens § 17, jf. hovedanlægsbetragtningen.
..."
Sagsøgte har til støtte for sin påstand, som det fremgår af sagsøgtes påstandsdokument, gjort følgende gældende:
"...
Frifindelsespåstanden støttes overordnet på, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er ret til fradrag for det omhandlede interne kloakanlæg, herunder at det har medført nogen forbedring af grundens værdi i ubebygget stand, jf. dagældende § 17 i vurderingsloven.
En forbedring af grundens værdi i ubebygget stand er en betingelse for fradrag i medfør af vurderingslovens § 17, jf. § 18, stk. 1, jf. § 13, stk. 1. Fradrag er også betinget af, at ejeren, dvs. sagsøgeren, har bekostet forbedringen, jf. vurderingslovens § 18. Det er sagsøgeren, der ønsker at opnå et fradrag, og det er derfor i henhold til fast retspraksis også sagsøgeren, der skal dokumentere berettigelsen af fradraget, jf. f.eks. SKM2004.162.HR.
Hovedreglen er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17. Fra denne hovedregel gælder efter vurderingsmyndighedernes praksis, jf. nu Den Juridiske Vejledning, 2013-2, afsnit H. A. 3.3.2, en undtagelse for større ejendomme udlagt til f.eks. tæt-lav bebyggelse, idet der for sådanne ejendomme kan gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener en større del af ejendommen. Stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger udgør ikke et hovedanlæg.
Det er i SKM2013.369.HR, fastslået, at myndighedernes praksis er i overensstemmelse med vurderingsloven. Det følger således af dommen, at fradragsret for anlæg på selve grunden er en undtagelse, der alene finder anvendelse ved hovedanlæg på større ejendomme. Interne anlæg, der er etableret til brug for det byggeri, der opføres, er ikke fradragsberettiget. Afgørende er således, om anlægget har en nær tilknytning til byggeriet på ejendommen, jf. også SKM2012.112.VLR, SKM2013.388.VLR og SKM2013.536.ØLR. Er dette tilfældet, er der ikke ret til fradrag.
Bedømmelsen af, om et anlæg har selvstændig værdi for grunden, eller om det alene har en reel værdi i forbindelse med byggeriet på ejendommen, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de med rød og blå farve markerede ledninger på bilag 4 udgør et fradragsberettiget hovedanlæg, herunder at de har en selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand.
Det gøres gældende, at ledningerne er nært knyttet til byggeriet, og at de derfor ikke berettiger til fradrag. Det gælder navnlig under de foreliggende omstændigheder, hvor det klart fremgår af ledningskortet, at spildevandsledningen føres fra ...1 og ind til byggeriet og regnvandsledningen i øvrigt nøje følger bebyggelsen på ejendommen, jf. SKM2013.388.VLR. Ledningerne - der også er anlagt i forbindelse med byggeriet - er derfor utvivlsomt nært knyttet til byggeriet på grunden og har kun værdi i forbindelse med dette. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det forholder sig anderledes.
Det må herudover tillægges betydning, at der er tale om en mindre ejendom - langt mindre end de sædvanlige grundforbedringssager, jf. f.eks. SKM2011.790.ØLR. Det bemærkes herudover, at det bebyggede areal er 671 m2 og således alene udgør ca. 25 % af grundens samlede størrelse, hvorfor anlægget under alle omstændigheder heller ikke aktuelt betjener en større del af ejendommen.
Selv om der principielt ikke er tale om et hovedanlæg, har sagsøgeren under alle omstændigheder ikke godtgjort, at denne har bekostet (alle) de markerede ledninger, hvilket er en yderligere betingelse for fradrag, jf. dagældende § 18, stk. 1, i vurderingsloven. Det fremgår således af skødets § 6 (bilag 2), at der allerede var ført kloakstik frem til skel, der afsluttes ved regn- og spildevandsbrønd. Det må derfor have formodningen imod sig, at sagsøgeren har bekostet disse ledninger. Hverken byggeregnskabet (bilag 5), tilbudslisten (bilag 6), oversigtskortet (bilag 20) eller færdiganmeldelsen (bilag 21) dokumenterer, at sagsøgeren har bekostet de nævnte ledninger. Det forhold, at ledningerne er beliggende på sagsøgerens ejendom er ikke tilstrækkelig dokumentation, jf. SKM2013.520.BR. Disse ledninger, som sagsøgeren også har markeret på bilag 4, berettiger derfor - også af denne grund - ikke til fradrag.
Det bestrides, at de påberåbte Landsskatteretskendelser fører til, at der er ret til fradrag for kloakanlægget i denne sag - eller i øvrigt er sammenlignelige med denne sag.
Videre bemærkes, at Skatteministeriet ikke har gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren ved et syn og skøn af at påvise, at der er sket en værdiforøgelse af grunden ubebygget stand. Det forekommer dog ikke urimeligt, at der i nærværende sag stilles krav om en bevisførelse, som går udover, hvad sagsøgerens egen opfattelse er. Sagsøgeren har således ikke påvist forhold, som kan pege i retning af, at anlæggene har forøget af værdien af grunden i ubebygget stand.
Endeligt bemærkes, at det forhold, at de nu ophævede bestemmelser om grundforbedringsfradrag er uden klare definitioner ingen betydning har for bedømmelsen af fradragsretten, jf. SKM2013.416.HR, hvor synspunktet også - forgæves - blev gjort gældende.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøger efter den dagældende § 17 i vurderingsloven har ret til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af intern kloakforsyning på sagsøgerens ejendom, hvor sagsøgeren har etableret en bebyggelse med 10 lejligheder.
Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1.
Der gives fradrag i grundværdien for forbedringer, men kun i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af værdien af grunden i ubebygget stand, jf. vurderingslovens § 18, stk. 1.
Efter skattemyndighedernes praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden anses for at være en del af byggeomkostningerne. Fra denne hovedregel gælder efter skattemyndighedernes praksis en undtagelse for større ejendomme, hvor der kan gives fradrag for udgifter til forsyningsanlæg, der kan betragtes som hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning. Stikledninger fra hovedledningen til de enkelte bygninger eller boliger kan ikke udgøre et hovedanlæg. Denne praksis må anses for godkendt af domstolene.
Grundens areal er 2.624 m2. Bebyggelsen er et beboelseshus med 10 lejligheder og et fritliggende udhus på 29 m2. Ejendommens bebyggede areal er på 671 m2. Spildevandledningen er ført fra ...1 og ind på ejendommen. Regnvandsledningen er ligeledes ført fra ...1 ind på ejendommen og er derefter delt i to ledninger, der begge nøje følger bygningen på i alt 3 sider. Der er derfra ført stikledninger ind i bebyggelsen.
Retten finder, at de anførte ledninger efter det oplyste om kloakanlæggets udformning og placering i nær tilknytning til bebyggelsen sammenholdt med grundens begrænsede størrelse ikke kan anses for et hovedanlæg, der har medført en værdistigning af grunden i ubebygget stand og dermed berettiger til fradrag for forbedringer i grundværdien.
Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge som nedenfor bestemt. Sagsomkostninger er fastsat til 40.000,00 kr., der vedrører sagsøgtes udgifter til advokat. Sagsøgte er ikke momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøger, H1, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 40.000,00 kr.