Parter

A
(advokat Carlo Siebert)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved adv.fm. Flemming Krog Bjerre)

Afsagt af byretsdommer

Lene Sigvardt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 2. maj 2011, drejer sig om skønsmæssig ansættelse af indtægter og driftsudgifter for en skatteyder, der ikke har indleveret selvangivelse.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om,

at Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 862.822 kr. og for indkomståret 2007 med 903.112 kr., og

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at momstilsvaret for den af A personligt drevet virksomhed H1, nedsættes med 588.644 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2006 til 31. december 2007.

Subsidiært,

at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 8. november 2010 traf Landsskatteretten følgende afgørelse vedrørende forhøjelse af As indkomst for indkomstårene 2006 og 2007:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med i alt 1.856.232 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 993.410 kr. til 862.822 kr.

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med i alt 1.204.150 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 301.038 kr. til 903.112 kr.

Møde mv.

Klageren og hans repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom klageren og klagerens repræsentant har haft mulighed for at udtale sig for retten på et retsmøde.

Sagens oplysninger

I forbindelse med en skattemæssig gennemgang i en virksomhed erfarede en medarbejder fra SKAT, at et på en købsfaktura anført CVR-nr. var blevet lukket af SKAT i ...1 i december 2007. Af fakturaens hoved fremgik blandt andet leverandørvirksomhedens navn og kontonummer mv. Den pågældende medarbejder fra SKAT sendte herefter kopi af alle fakturaer til SKAT ...1, da leverandørvirksomhedens adresse refererede til en virksomhed i ...2, nemlig G1.

Der har ifølge det oplyste aldrig været indberettet momsoplysninger vedrørende det pågældende CVR-nr. ud over SKATs taksationer. CVR nummeret er oprettet af IN.

Der er anvendt to forskellige kontonumre på de udstedte fakturaer. Begge konti er oprettet i Danske Bank primo 2006, den ene er oprettet i ...2 og den anden i ...3. ...3kontoen er oprettet i klagerens navn, c/o H1 med konto nr. xxx.

Der er på ...3kontoen indsat 1.460.422 kr. i 2006 og 1.505.187 kr. i 2007, begge inkl. moms. Herudover har SKAT forhøjet indkomsten for 2006 med 2 kvitteringer for 74.000 kr. inkl. moms og nedsat forhøjelsen med 96.385 kr. inkl. moms, som vedrører overførsel mellem konti. I alt er der for 2006 ifølge SKAT indsat 1.438.037 kr. inkl. moms eller 1.150.430 kr. ekskl. moms.

...2kontoen er oprettet af IN med konto nr. yyy, hvor der i 2006 er indsat 882.253 kr. (705.802 kr. ekskl. moms).

Talmæssigt kan forhøjelsen for 2006 vises således:

...3konto iflg. SKAT	1.460.422 kr.
...2konto iflg. SKAT	882.253 kr.
Nedsættelse	- 96.385 kr.
Forhøjelse i alt	2.246.290 kr.
Moms	- 449.258 kr.
Forhøjelse 2006	1.797.032 kr.
2 regninger, jf. referat	59.200 kr.
Forhøjelse i alt jf. SKAT 2006	1.856.232 kr.

For 2007 udgør forhøjelsen alene indsætninger på ...3kontoen med 1.505.187 kr. ekskl. moms 301.037 kr. i alt 1.204.150 kr.

H1 er klagerens virksomhed. Der er indleveret selvangivelse, men ikke indsendt regnskab for H1. Indbetalinger vedrørende H1 er indsat på en konto i Nordea med konto nr. zzz.

Kontoen i Danske Bank, ...2, har været anvendt i 1. halvår 2006, hvor et beløb på 96.000 kr. blev overført til ...3kontoen. Denne har sporadisk været anvendt sideløbende med ...2kontoen, som siden maj måned 2006 har stået med saldo i bankens favør. ...3kontoen har været anvendt i hele 2006 og 2007.

Klageren skulle ifølge det oplyste være flyttet til udlandet i juni 2006.

Klagerens indkomst for 2006 og 2007 var oprindeligt fastsat skønsmæssigt, da der ikke var indsendt selvangivelse. I oktober 2007 blev der dog indsendt selvangivelse for 2006, og i juni 2009 blev der indsendt selvangivelse for 2007.

SKAT har forsøgt at identificere nogle af de virksomheder, som står anført som indbetaler ved bankoverførslerne, og har fået kontakt til blandt andet G2 I/S i ...4. Fra denne virksomhed har SKAT modtaget kopier af en række fakturaer, som ikke er udstedt af G1, men derimod af H1.1 med et CVR-nr. tilhørende H1.

SKAT har herefter antaget, at der ikke foreligger selvangivet indkomst og ikke indberettet moms fra aktiviteter i G1 og H1.1.

I en erklæring dateret den 14. september 2009 har IN tilkendegivet at have drevet og ledet firmaet G1 og have benyttet klagerens bankkonto til økonomiske transaktioner, efter at Danske Bank havde lukket INs firmakonto. Der foreligger endvidere løbende kvitteringer fra IN for modtagelse af beløbene i 2006 og 2007 via klagerens konto nr. xxx i Danske Bank.

SKAT har beskattet IN af de samme beløb, som er beskattet hos klageren. Dette er sket ud fra en gavebetragtning. IN er vognmand, og det er hans bankkonto, som er anvendt ved indsætning af omsætning herfra.

Klagerens repræsentant har til Landsskatteretten fremsendt erklæringer fra 5 virksomheder, som alle har erklæret, at arbejde udført for dem er udført af IN.

SKAT ...1s afgørelse

Der eksisterede en konto i Danske Bank vedrørende en person uden registreret aktivitet, og der var en konto registreret hos en anden person med et navn, der var påfaldende i relation til virksomhedens navn (A hhv. G1). På den baggrund har SKAT indkaldt kontoudtog fra banken.

Beløbene, som er indsat på konti i Danske Bank, ser ud til at være resultatet af en anden aktivitet end den, der er foregået via virksomheden H1. H1 og klageren anvender Nordea til alle forretninger i relation til virksomheden, og SKAT har gennemgået alle konti.

Af det foreliggende materiale ser det ud til, at aktiviteten i G1 har relation til gulvarbejde.

Det fremgår endvidere af det foreliggende materiale, at der i de to indkomstår har været udført virksomhedsaktivitet, som der ikke er aflagt regnskab for. Der er ikke indberettet A-indkomst, selv om der må have været medarbejdere, som har udført arbejde ved siden af virksomheden H1, formentlig IN.

I henhold til teksterne på bankkontoudtog for indbetalinger er der en helt anden kundegruppe i G1 end i H1.

Klageren er anset for både at have drevet supplerende virksomhed og at have opkrævet moms, uden at dette har medført opgørelse af supplerende virksomhedsindkomst, indberetning af mulige lønudbetalinger og afregning af moms herfor. Endvidere at have brugt et CVR-nr., som der ikke er sket indberetning af skat, moms eller A-skat på, samt tilsyneladende brugt en "stråmand". Klageren er derfor skattepligtig af den opgjorte omsætning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde. Klageren har ikke drevet virksomheden G1, idet denne virksomhed har været drevet af IN.

De fakturaer, som i sagen foreligger udstedt af H1.1, er modsvaret af tilsvarende fakturaer udstedt af G1.

Der er til Landsskatteretten overbragt nogle bankkontoudskrifter fra klagerens konto i Danske Bank, som er påført nogle notater. Der er markeret udbetalinger fra kontoen i Danske Bank, der er viderebetalt til IN, for hvilke der ligger en kvittering på beløbets modtagelse.

Der er endvidere anført en række bilagsnumre på kontoudskrifterne, der alle henviser til det underliggende bilagsmateriale og markerer de bilag, det er lykkedes klageren at indhente fra IN.

Der er endvidere anført en række forkortelser for firmanavne som henviser til de kunder, hvortil fakturaerne er udstedt af enten G1 eller H1.1.

Endelig er der anført "G1" eller "H1.1", alt efter om fakturaen er udstedt til kunden direkte fra G1 eller H1.1.

Hver enkelt faktura er vedhæftet kopi af den modsvarende faktura fra G1 til H1.1/H1, idet klageren har modtaget vederlag for at stille sin bankkonto til rådighed for G1. Der er således i en række tilfælde modtaget 5 pct. af fakturabeløbet, idet en faktura fra H1.1 til kunden er modsvaret af en faktura fra G1 til H1.1 på 95 pct. af fakturabeløbet.

I andre tilfælde er fakturaen fra H1.1 modsvaret af en faktura på samme beløb fra G1 til H1.1. I disse tilfælde har H1.1 således ikke oppebåret noget vederlag.

Klageren stillede sin bankkonto til rådighed for IN, idet IN på et tidspunkt fik en for stor gæld til sin bank og blev bange for modregning i indsætningerne.

Klageren har fra IN modtaget skrivelser fra SKAT ...1, hvoraf det fremgår, at SKAT har ændret INs indkomst og skat for 2006, 2007 og 2008 som følge af modtaget gave med beløb svarende til de ændringer, hvormed SKAT samtidig har forhøjet klagerens indkomst. Dette indebærer ifølge repræsentanten, at SKAT har anerkendt, at rette indkomstmodtager er IN og ikke klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene vedrørende bankindsætningerne ikke skulle være skattepligtige.

Det anses for godtgjort, at de betydelige indsætninger, som er foretaget på klagerens og IN´s konti i banken, hidrører fra skattepligtig omsætning. Da der ikke foreligger aftaler eller dokumentation for overførsler mellem klageren og IN, anses omsætningen vedrørende indsætninger på ...3kontoen for skattepligtig hos klageren. Indsætningerne er ikke bogført i et virksomhedsregnskab.

Det forhold, at IN har oplyst at have modtaget beløb fra klageren som følge af dennes drift af virksomheden, tillægges ikke betydning, idet transaktionerne ikke er bestyrket på objektivt grundlag.

Indsætningerne på IN´s konto anses derimod ikke for skattepligtige hos klageren. IN anses at have drevet virksomhed med omsætning, som er indsat på dennes konto. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen for indkomståret 2006 med indsætninger på ...2kontoen med i alt 705.802 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eventuelle udgifter i forbindelse med virksomheden. Det er dog ikke muligt at drive en virksomhed af denne art, uden at der er visse omkostninger.

Landsskatteretten godkender på den baggrund skønsmæssigt fradrag for 25 pct. af den ansatte omsætning, og forhøjelsen nedsættes derfor med 25 pct. af 1.150.430 kr., i alt 287.608 kr. i 2006.

For indkomståret 2007 indrømmes der på den baggrund skønsmæssigt fradrag med 25 pct. af 1.204.150 kr., i alt 301.038 kr.

..."

Ligeledes den 8. november 2010 traf Landsskatteretten med henvisning til ovennævnte kendelse afgørelse vedrørende forhøjelse af afgiftstilsvar for samme periode. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse af afgiftstilsvaret, således at virksomheden har betalt for lidt i afgifter, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene vedrørende bankindsætningerne ikke skulle være afgiftspligtige.

Det anses for godtgjort, at de betydelige indsætninger, som er foretaget på indehaverens og IN´s konti i banken, hidrører fra afgiftspligtig omsætning.

Da der ikke foreligger aftaler eller dokumentation for overførsler mellem indehaveren og IN, anses omsætningen vedrørende indsætninger på ...3kontoen for afgiftspligtig hos klageren. Indsætningerne er ikke bogført i et virksomhedsregnskab.

Det forhold, at IN har oplyst at have modtaget beløb fra indehaveren som følge af dennes drift af virksomheden, tillægges ikke betydning, idet transaktionerne ikke er bestyrket på objektivt grundlag.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eventuelle udgifter i forbindelse med virksomheden.

Indsætningerne på IN´s konto anses derimod ikke for afgiftspligtige hos klageren. IN anses at have drevet virksomhed med omsætning, som er indsat på dennes konto. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af afgiftstilsvaret med indsætninger på ...2kontoen på i alt 705.802 kr. Afgiften udgør 176.451 kr., hvormed forhøjelsen nedsættes.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at H1 er afviklet for to til tre år siden, men den opstartede i 1997. Han havde ansatte i virksomheden, men han benyttede sig primært af underleverandører, som han hyrede ind til de forskellige opgaver. Han havde ikke øvrige virksomheder. Han arbejder i dag som byggeleder i et nedrivningsfirma.

Han har gået i folkeskole med IN, og de har holdt forbindelsen ved lige efter skoletiden. IN var ikke en nær bekendt men en god ven. IN kontaktede ham i 2005 og spurgte til, hvordan man bliver selvstændig, da han ville åbne egen virksomhed. Han gav IN vejledning om, hvordan han skulle oprette en virksomhed. Det var ikke meningen, at han skulle være medejer i INs virksomhed. Han har ikke deltaget i udarbejdelse af virksomhedsnavnet G1. Han har dog grinet af, at det er A stavet bagfra. Han anbefalede sin egen revisor til IN.

Han talte med IN løbende og hørte til, hvordan det gik med hans virksomhed. IN lavede alt muligt håndværksmæssigt arbejde, blandt andet gulvarbejde. IN er ikke håndværksmæssigt uddannet. Han formoder, at IN har benyttet af sig af fremmed arbejdskraft, der havde de fornødne kvalifikationer. IN meldte tilbage, at der var gang i butikken.

På et tidspunkt skyldte IN banken penge med den følge, at betalinger fra kunder, der gik ind i banken, blev modregnet i hans gæld til banken, hvorfor han ikke kunne drive sin virksomhed. IN var registreret som dårlig betaler, og han kunne derfor ikke skifte bank. IN kom til ham i starten af/foråret 2006 og spurgte, om han havde en konto, som IN kunne låne. Han havde en gammel lønkonto i Danske Bank, som han ikke længere benyttede, og som IN kunne låne til sin drift. Han gav kontonummeret til IN. IN benyttede kontoen fra maj måned 2006. IN fik kun hævekortet ved få lejligheder, men ellers havde han kortet, og det var ham, der foretog hævningerne. IN orienterede ham om, at der var sendt en faktura til en kunde, og han ville så holde øje med, om der kom en indbetaling. Andre gange ville IN ringe og sige, at en kunde havde indbetalt penge, og at han skulle hæve pengene.

Det var tanken, at der alene var tale om en midlertidig ordning, der skulle løbe over nogle få måneder, men sådan gik det ikke. Tiden gik, og han fik mere og mere arbejde med at administrere kontoen. IN fortalte ham, at han havde svært ved at få skrevet fakturaerne, og at han derfor havde svært ved at få pengene hjem igen. IN benyttede sig af polske firmaer, som han ikke fik afregnet til tiden. De polske firmaer var derfor efter ham, og IN spurgte til, om han kunne låne nogle penge.

IN spurgte om hjælp flere gange, samtidig med at han kunne se, at der kom mange penge ind på kontoen. Han ønskede derfor også at få noget ud af sit arbejde. Han tilbød at fakturere INs kunder mod, at han fik et vederlag på 5 procent af fakturabeløbene. Han fik de fem procent udbetalt kontant, idet han tilbageholdte beløbet af de hævede beløb.

Han sendte fakturaen i sit eget cvr-nummer til kunden for at sikre sig, at pengene indgik på hans konto. IN fakturerede stadig nogle kunder direkte i en overgangs periode, men det havde han ikke noget med at gøre. Han kan ikke svare på, hvorfor IN vedblev med at fakturere kunder frem til i hvert fald april 2007. Det kan have været for at spare vederlaget, men det fik IN også besked på, at den gik ikke, hvis han skulle vedblive med at benytte kontoen. Pengene gik stadig ind på hans konto, og han kunne derfor tage sig de fem procent i administrationsvederlag af disse indbetalinger også.

Han har ikke altid fået sit vederlag, når IN har tabt penge på kunden. Han har i sådanne tilfælde alene mistet erlagt tid, men ikke haft nogen faktiske udgifter, hvorfor han har eftergivet IN vederlaget.

For hele perioden - dvs. fra 2006 til 2009 - har han haft en fortjeneste på 58.524,17 kr. og med fradrag af moms, 46.819,34 kr. Han har ikke selvangivet beløbet.

Han kendte ikke kunderne i G1, det var INs egne kunder. Han har ikke været involveret i tilbudsfasen.

IN har haft en fast pris fra polakkerne, og han har så i den pris lagt sin egen avance på 15 til 20 procent. Han har også haft en indtægt på materialer.

Han har kun en enkelt gang talt med en kunde i forbindelse med en faktura, der er indeholdt et forkert beløb.

Fakturaernes ordlyd er dikteret af IN med mandetimer og beløb. IN ville udstede en modfaktura til ham, men den ville ikke være tilsvarende detaljeret.

Kvitteringen fra IN på modtagelse af penge fra kontoen er udarbejdet på baggrund af en skabelon, som han havde liggende på sin computer. Han udarbejdede kvitteringer for at dække sig selv af, så IN ikke kunne komme og sige, at han ikke havde fået sine penge. De fem procent i vederlaget var ikke fratrukket i kvitteringerne for modtagne beløb, men her kvitterede IN for det fulde beløb. Der var ikke noget system i hævninger af penge til IN, andet end at han skulle bruge mindst mulig tid på hævninger.

Han kan bekræfte, at IN ved en lejlighed har indsat 15.000 kr. på kontoen. Han kan ikke svare på årsagen hertil. Han hævede pengene igen og gav dem til IN, som underskrev en kvittering herfor. Han kan ikke svare på, hvorfor IN overførte pengene, eller hvorfor han fik pengene udbetalt umiddelbart efter. Transaktionen havde ikke noget med G1 at gøre.

IN betalte alting kontant, da han ikke kunne få nogen konto noget steds.

Han har aldrig deltaget i driften af G1. Han har kun udskrevet fakturaer og hentet penge i banken. Han har nogle gange mødt nogle af de polske håndværkere, når han skulle aflevere penge til IN. Der har været fem til syv polakker, der beskæftigede sig med betonarbejde og gulvafhøvling.

Han har bedt IN om at få bilagene fra det udførte arbejde, men IN har ikke nogen bilag tilbage. IN har haft en nedtur, hvor han brændte alle sin ting af - også bilag fra virksomheden.

Arrangementet med IN ophørte, da han blev kontaktet af SKAT. Han fik da af IN oplyst, at denne ikke havde indberettet virksomhedens indtægter. Han afbrød derfor samarbejdet med IN.

IN har forklaret, at han stiftede G1 i 2005/2006. Han arbejdede da hos et speditørfirma, hvor han læssede lastbiler. Han havde ikke tidligere drevet selvstændig virksomhed. Han syntes, at det kunne være spændende at starte en virksomhed op. G1 skulle beskæftige sig inden for byggebranchen med nedrivningsarbejde. Han er uddannet lastbilsmekaniker, hvorfor han i virksomheden gjorde brug af polske håndværker.

Han fik hjælp af A til håndtering af den administrative del af virksomheden. Han kendte A fra skoletiden, og han vidste, at A selv havde egen virksomhed.

Navnet G1 blev skabt en sen nattetime i gode venners selskab. Han havde ikke tænkt over det før senere, at navnet kunne være A´s navn stavet bagfra.

Han fik cvr-nummer forud for, at han påbegyndte virksomheden. Han fik opgaver fra venner og bekendte og fra mund-til-mund-metoden. Han havde kontakter til byggebranchen fra begyndelsen, der kunne hjælpe ham i gang.

Han havde hørt, at de polske arbejdere var billigere, men lavede jobbet ligeså godt som de danske håndværkere. Han fandt arbejderne via nettet. Han søgte på polske arbejdere, der kunne tale dansk. Han kom i kontakt med nogle polske håndværksfirmaer, der kunne arbejde inden for nedrivning.

Han lagde en avance på 20 procent oveni prisen på det, som polakker ville fakturere ham. Han fik en tilsvarende avance på materialer. Det var polakkerne, der gik ud og gav tilbud på arbejdet. Han kunne ikke selv tage ud, da han havde bibeholdt sit arbejde ved speditørfirmaet.

Firmaet gik fint, og han tjente penge på arbejdet. A skulle ikke være medejer, og han skulle ikke med indover på nogen måde.

Hans kæreste forlod ham i 2007, efterhånden som han fik flere og flere økonomiske problemer. Han havde en konto i ...2, indtil det gik galt, og han kom i Ribers. Han husker ikke datoen herfor. Han kom i Ribers, fordi han ikke kunne få betalt sine private regninger. Det havde ikke noget med G1 at gøre. Han havde en kassekredit i virksomheden på 50.000 kr., som han ikke kunne indfri. Kontoen havde kun været brugt til G1. Kontoen er oprettet i 2005. Banken lukkede kontoen i begyndelsen af april 2006.

Han betalte de polske medarbejdere kontant. Betalingerne blev hævet fra kontoen. Tilsvarende med betaling til byggemarkeder, da han ikke kunne oprette konto der, efter han var kommet i Ribers.

Han har haft overført 15.000 kr. til A i forbindelse med, at han gav ham en gratis skirejse, men han ved ikke med sikkerhed, om den betaling dækker skirejsen. Ellers kan han ikke svare på, hvorfor der er sket en overførsel.

Han kontaktede A, da banken havde lukket hans konto, og han spurgte A, om han kunne låne en konto af ham mod, at denne fik et vederlag på 5 procent af de sager, hvor der var overskud. A skulle ikke have vederlag af de forretninger, som ikke gav overskud.

Det var tanken, at der skulle være tale om en midlertidig ordning, men det kom til at være en permanent ordning.

Han kunne ikke finde ud af at fakturere sine kunder til tiden, hvorfor A overtog faktureringen. Det var ham, der bad A om at fakturere kunderne. A fakturerede i sit eget navn. Han fortalte A, hvad der skulle stå i fakturaerne. Han fik forevist et udkast til fakturaen, forinden den blev sendt ud. A fik 5 procent af alt, der blev faktureret. Han stolede på A, at han fik sine penge. Han kan ikke svare på, hvorfor han selv i modstrid delvist fakturerede kunder direkte frem til april 2007. Han vil ikke afvise, at der kan have været kunder, som han har forbeholdt sig at fakturere selv. De aftalte fra gang til gang, hvornår der skulle ske hævninger af pengene. Pengene blev afleveret forskellige steder, på byggepladser og lignende.

Han sørgede for, at der blev udarbejdet kvitteringer for, at han fik sine penge, så der var rene linjer. A fik 5 procent af de hævede beløb, men fortsat ikke for de forretninger, hvor der ikke havde været overskud.

Han fik faktura fra de polske håndværkere, men han har ikke fakturaerne i dag. Han brændte alle bilagene, regninger og private billeder i forbindelse med, at kæresten forlod ham.

Han benyttede ikke en fast polsk virksomhed, men skiftede mellem forskellige håndværkere.

Han leverede for det meste materialerne til de polske arbejdere til brug for udførelse af det bestilte arbejde. Det har drejet sig om lister og lignende.

Han har nogle få gange deltaget i arbejdet i G1. A har aldrig deltaget i arbejdet. Arbejdet i G1 krævede normalt ikke, at arbejderne havde en håndværksmæssig baggrund. De polske arbejdere skulle have en timeløn på ca. 220-225 kr.

G1 blev afviklet i 2009, fordi han ikke længere havde interesse i at drive virksomheden, hvilket blandt andet bundede i, at kæresten forlod ham, og at han havde rod i regnskaberne.

Han kender MN fra skoletiden, mens PJ og LP har han mødt på byggepladser.

Han havde gennemsnitligt en samlet avance på de bestilte arbejdere på 15 til 20 procent.

MN har forklaret, at han driver virksomheden G3. Han har mellem 15 og 20 ansatte. Han har benyttet sig af G1 som underentreprenør. Han har kendt IN siden folkeskoletiden. Han mødte IN på et tidspunkt, hvor der var meget travlt i virksomheden. IN fortalte, at han havde startet virksomhed. Han benyttede sig aldrig af polske håndværkere, men han erklærede sig villig til at forsøge sig med INs firma. Han har udelukkende betalt IN for mandetimer. Der har ikke været indeholdt materialer i bestillingerne. Han har normalt ikke kendskab til underleverandørenes ejer- og ansættelsesforhold. Det er kun, fordi han kender IN særlig godt, at han har indsigt i disse forhold i hans virksomhed. Han er nabo til A, som han kender fra skoletiden.

Han kontaktede IN, når han skulle have noget arbejde udført. IN eller hans polske arbejdere ville møde og komme med et tilbud.

Hans virksomhed har haft en opgaven på ...5 Sygehus, der blev udført af INs polske arbejdere. Han husker opgaven, fordi gulvet var lavet i høj kvalitet. Han var selv med ude på stedet og lave nogle jobs.

Han husker ikke opgaven, der blev udført for G4. Han formoder, at det arbejde også er blevet udført af polske arbejdere. Han vil ikke afvise, at IN har været ude på byggepladsen, men han har ikke deltaget i arbejdet. Der er tale om vinylarbejde, som kræver en længere uddannelse, hvorfor IN ikke selv kan havde udført jobbet.

De jobs, som IN har udført for ham, har været jobs, som han selv har fået som underentreprenør, hvorfor han har haft tilbudt IN en fast pris herfor.

Han har formentlig ikke været villig til at betale mere end 250 kr. i timen, medmindre der er tale om specialarbejde. Men typisk ville han aftale en fast pris for arbejdets udførelse.

LP har forklaret, at han kører som underentreprenør. Han er mest arme og ben, og han bruger typisk ikke materialer inden for sit felt. Han har til tider benyttet IN, når han havde behov for nogle ekstra arme og ben. Han har mødt IN på en byggeplads, hvor denne havde nogle polakker gående. Han har ikke kendskab til ejerforholdene i G1.

Han er håndværksmæssigt uddannet inden for byggebranchen. Han benyttede INs folk til at gå foran og lave det, som ikke er håndværksmæssigt. Han har også benyttet andre virksomheder end G1 til at være "arme og ben".

IN deltog ikke selv i arbejdet. Han har kun talt med ham en gang.

Han kender udelukkende A fra go-cart banen.

Han mener, at han har betalt 260 kr. i timen for brug af polakkerne. Han kan bekræfte, at de udstedte fakturaer fra G1, at der er arbejderne udført af de polske håndværkere. Han kan ikke oplyse navnene på dem.

PJ har forklaret, at han er formand for en andelsforening, der har benyttet G1 til del arbejde. Andelsforeningen fik kørt et gammelt fyr væk og erstattet med et nyt fyr, antennen blev pillet ned, og der blev lavet syv kældertrapper. Taget blevet udskiftet, facaden blev renoveret, men han husker ikke, hvilke virksomheder der stod for hvilke opgaver. Andelsboligforeningen var tilfreds med arbejdet.

Han ringede med IN, når han skulle have noget arbejde lavet, og han tænkte, at IN var storentreprenør. Han har ikke tænkt nærmere over, hvilke firmaer han har bestilt igennem, men han kan se af fakturaerne, at der er faktureret både af G1 og H1.1. Han har ikke noget kendskab til ejerskabet af G1. Han har forestået de overordnede aftaler om udførelse af arbejde.

Han fik kontakt med IN gennem MN, der også sad i bestyrelsen. IN har været ude og besigtige ejendommen, og det var ham, der kom med tilbuddet.

Han har ikke set IN udføre dele af arbejdet. Arbejdet blev udført af polske arbejdere. Han kan ikke svare på, hvilke arbejder polakkerne udførte.

Andelsboligforeningen har fået fast tilsagn på prisen for det udførte arbejde. Andelsboligforeningen indhenter normalt ved større arbejder kontroltilbud, men ikke på mindre arbejder, og ikke for virksomheder, som tidligere har lavet arbejder for andelsboligforeningen.

Han havde et el-firma sammen med to andre. De lånte ved en lejlighed en bil af IN. De spurgte IN, da han var på ejendommen.

Han kender A af udseende fra grillfester i gården, hvor A har været gæst hos MN.

Han har ikke set A set udføre arbejde for andelsboligforeningen.

LN har forklaret, at han driver virksomheden G5, der arbejder med afpilning alle former for gulvbelægning. Han har haft benyttet IN til at udføre dette arbejde. Han har underskrevet en erklæring om, at han har benyttet sig af både G1 og H1.1, som han mente, at IN stod for. Han kender ikke til ejerskabet af selskaberne.

Han kan bekræfte, at han har udført arbejde hos G6 i maj 2006, men han husker ikke, om han benyttede IN til det job. Han mødte IN til fest ude i byen, hvor IN fortalte, at han havde startet virksomhed. I G5 havde han ikke opgaver nok, til at han kan ansætte en ekstra mand på fuldtid, men han havde oftest for mange opgaver. Han var derfor interesseret i, om IN kunne tage nogle af disse opgaver. Han har ikke kendskab til, om IN udførte arbejdet alene, eller om han havde ansatte. Han har kendskab til, at IN ved en lejlighed havde en polsk håndværker med. Han har betalt IN 250 kr. pr. mandetime. IN var også været ude på jobs. Han har haft hjulpet IN i gang med arbejderne. I begyndelsen fakturerede IN under G1, men senere fakturerede han under H1.1. Han har alene betalt IN for mandetimer og ikke for materialer. Han har haft stillet maskiner til rådighed.

Samarbejdet varede et års tid.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende blandt andet, at:

"...

sagsøger ikke er rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4, for de indsætninger på sagsøgers bankkonto i Danske Bank, ...3 afdeling, som har dannet grundlag for forhøjelsen af sagsøgers indkomst for indkomstårene 2006 og 2007, henholdsvis af sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2007, idet rette indkomstmodtager for disse indbetalinger er IN.

Subsidiært gøres det gældende, at sagsøgte skal anerkende, at de af G1 v/IN udstedte fakturaer til sagsøger på henholdsvis 95%/ 100% af fakturabeløbene udgør fradragsberettigede driftsomkostninger for sagsøger, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det er ubestridt, at de beløb, der er hævet fra sagsøgers konto, er betalt til IN til dækning af dennes fakturaer, hvilket også har formodningen for sig, da arbejdet for G1s kunder blev udført af IN og/eller nogle af denne antagne håndværkere/underentreprenører.

Såfremt retten lægger til grund, at sagsøger som udgangspunkt skal beskattes af indbetalingerne til sagsøgers konto, bør sagsøgers betalinger til IN i så fald anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, idet sagsøgers forretningsmæssige forhold til IN, må sidestilles med et sædvanligt underentreprenørforhold eller lignende.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for de af ham afholdte driftsomkostninger allerede ved de dokumenterede betalinger til IN. Der kan i den forbindelse ikke stilles krav om, at sagsøger skal fremskaffe INs udgiftsbilag eller på anden måde dokumentere de udgifter, denne måtte have afholdt, hvilket i øvrigt heller ikke har været muligt.

Af de anførte grunde skal tillige forhøjelsen af sagsøgers momstilsvar bortfalde, subsidiært nedsattes med et af retten skønsmæssigt fastsat beløb.

Mere subsidiært gøres det gældende, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over sagsøgers driftsomkostninger må tilsidesættes.

Allerede fordi sagsøger - jf. ovenfor - har dokumenteret betalingerne til IN samt at disse er fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a, er der ikke grundlag for, at skattemyndighederne skal udøve et skøn over de samme driftsomkostninger, som i henhold til sagsøgers subsidiære anbringende kan fratrækkes i dennes indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Det gøres derudover gældende, at det af skattemyndighederne udøvede skøn, hvorefter Landsskatteretten skønsmæssigt har anerkendt et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, på 25% af indbetalingerne til sagsøgers konto ex. moms som fradragsberettigede driftsomkostninger, må anses for åbenbart urimeligt, ligesom skønnet er udøvet på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at det er åbenbart urimeligt og fejlagtigt at ansætte sædvanlige driftsomkostninger til 25% af nettoomsætningen ex. moms, hvilket svarer til, at der indenfor gulvbranchen skulle kunne realiseres et dækningsbidrag/indkomst på 75% af omsætningen ex. moms.

Dette er fejlagtigt og åbenbart urimeligt særligt henset til, at det arbejde, som er udført og som ligger til grund for de fakturaer og indbetalinger, som sagen drejer sig, har været udført af IN og/eller et af denne ansat personale og/eller af dennes underentreprenør. Det er åbenbart, at udførelse af gulvarbejde ved ansat personale og/eller ved underentreprenører, og hvor virksomhedens ejer ikke selv udfører arbejdet, ikke kan realisere et dækningsbidrag på 75% af omsætningen ex. moms.

Det gøres endvidere gældende, at det udøvede skøn er sket på et ufuldstændigt grundlag, idet der ikke ses at foreligge nogen form for dokumentation eller grundlag for skønnet, eksempelvis med hensyn til, hvad der måtte antages at udgøre et sædvanligt og/eller påregneligt dækningsbidrag for tilsvarende sammenligneligt gulvarbejde og sammenlignelige virksomheder. Der foreligger således ingen oplysninger om, hvilket dækningsbidrag andre tilsvarende mindre virksomheder, hvor arbejdet udføres af ansatte håndværkere eller underentreprenører, kan realisere.

Mest subsidiært skal sagsøgers indkomst for indkomstårene 2006 og 2007, henholdsvis forhøjelsen af sagsøgers momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2006 til 31. december 2007 nedsattes med et af retten skønnet beløb.

Sagsøger gør gældende, at det af Landsskatteretten fastsatte skønsmæssige fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, på 25% til dækning af sagsøgers skønnede driftsomkostninger, uanset at der ikke er fremlagt eller kan fremskaffe dokumentation herfor, bør forhøjes til minimum 95% eller et andet af retten skønsmæssigt fastsat fradrag, dog højere end 25%.

Af de anførte grunde gøres det til støtte for sagsøgers subsidiære påstand 3 gældende, at sagen må hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

..."

Sagsøgte har gjort gældende blandt andet, at:

"...

SKAT med rette har foretaget et skøn over As skattepligtige indkomst og momstilsvar i forbindelse med driften af G1, og at dette skøn ikke er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

SKAT har været berettiget til at foretage et skøn, som følge af de meget betydelige indbetalinger på As konto fra driften af G1 og det manglende regnskab.

Skønnet over skattepligtig indkomst og momstilsvaret er sket på baggrund af de indbetalinger, som uomtvistet er sket på As bankkonto vedrørende driften af G1. De afholdte udgifter er trods manglende dokumentation skønnet til 25 pct. af indbetalingerne eksklusiv moms.

A har bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. SKM2009.37.HR og SKM2011.211.HR og denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det påhviler herunder A at dokumentere sin påstand om, at det omstridte beløb på kr. 1.765.934 ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, når beløbene er blevet indsat på As konto, jf. bl.a. SKM2003.385.HR, SKM2006.56.ØLR, SKM2008.905.HR, SKM2009.348.BR og SKM2010.70.HR.

As forklaringer om forholdet vidner om et meget usædvanligt forretningsforhold, hvor A- efter sin egen forklaring - stillede en bankkonto til rådighed mod at få 5 pct. af fakturabeløbene. En sådan meget usædvanlig konstruktion skærper kravene til As bevis for, at han ikke skulle være rette indkomstmodtager i henhold til statsskattelovens § 4. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Pengene er indbetalt på As konto. Nogle af fakturaerne er udstedt af H1.1, der er navnet på As virksomhed. Andre fakturaer er udstedt af G1. G1 er As fornavn bagfra. I øvrigt bemærkes det, at As forklaring om, at H1.1 overtog faktureringen i løbet af 2006 ikke stemmer overens med hans egne markeringer i bilag 11 og 12.

Det forhold, at IN måtte have haft kontakt til kunderne, jf. bilag 85-89, medfører ikke, at A har godtgjort, at han ikke er rette indkomstmodtager af de beløb, han har modtaget. Tilsvarende medfører manglende indsigt i driften ikke, at A ikke er skattepligtig af indkomsten, jf. SKM2006.429.HR, SKM2009.262.VLR og SKM2008.14.ØLR.

Skat har indkomstbeskattet IN af de samme beløb, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 4, 2. afsnit. Det fører imidlertid ikke til, at A ikke skal beskattes som rette indkomstmodtager. A kan ikke med skattemæssig virkning give afkald på allerede erhvervet indtægt, jf. ligningsvejledning 2012-1, afsnit E.A.1.4, og SKM2010.455.VLR.

Landsskatteretten har indrømmmet A et betydeligt nedslag for skønnede driftsudgifter. A har ikke dokumenteret en eneste driftsudgift, hvorfor skønnet er særdeles rimeligt. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen og er skærpet, når der - som i nærværende sag - er tale om usædvanlige forhold, jf. SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR.

Det bestrides endeligt at overførslen af mellem 95 og 100 pct. af de beløb der blev indsat på As konto udgør driftsomkostninger, jf. Statsskattelovens § 6, litra a. Det er således ikke dokumenteret, at beløbene er betalt med henblik på at erhverve en indkomst.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

De omhandlede indtægter er indsat på As konto. Det påhviler herefter A at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører ham.

Retten finder, at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Retten har herved navnlig lagt vægt på nedenstående.

Indsættelser er sket på baggrund af fakturaer udstedt dels i et ikke længere eksisterende cvr-nummer dels i As eget cvr-nummer, men samtlige med angivelse af As kontonummer som rette indbetalingssted. A har som den eneste haft adgang til at disponere over kontoen både i sin egenskab af kontoholder, men også som den, der var i besiddelse af kontoens hævekort. De hævninger, der er foretaget på kontoen, er foretaget af A. Det har således formodningen for sig, at indtægterne tilhører A. Det forhold, at indtægterne stammer fra fakturerede arbejder bestilt hos IN og udført af denne eller indlejede arbejdskraft, kan ikke føre til en anden vurdering.

Da der ikke er udarbejdet selvangivelse for indtjeningen, ligesom der ikke er svaret skatter eller afgifter, har skattemyndighederne i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse heraf. Det påhviler herefter A at godtgøre, at denne skatteansættelse hviler på et åbenbart urimeligt eller fejlagtigt grundlag.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Retten har herved navnlig lagt vægt på nedenstående.

Indtjeningen stammer fra faktureret gulvarbejde og lignende og er fastsat på baggrund af de faktuelle indsættelser på kontoen med fradrag af enkelte indbetalinger, som hidrører fra overførsler fra INs konto. Af dette beløb er der beregnet moms. A har fået tillagt et skønsmæssigt fradrag til dækning af driftsomkostninger på 25 procent.

Der er ikke af A fremlagt bilag af nogen art vedrørende det udførte arbejde, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger i øvrigt, der godtgør eller sandsynliggør, at opgørelsen af indtjeningen og dermed momsberegningen eller fastsættelsen af driftsomkostninger hviler på et åbenlyst urimeligt eller fejlagtigt grundlag. Det forhold, at Landsskatterettens skøn over driftsomkostninger er ubegrundet, er uden betydning, hvor bevisbyrden ligger hos A, og denne ikke har fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for sine indsigelser. Det skal hertil bemærkes, at det forhold, at dele af de fakturerede beløb er modsvaret af fakturaer udstedt af IN, og at IN har forklaret at have modtaget betaling herfor, og at han har haft driftsudgifter til betaling af håndværkere og materialer på mellem 80 og 85 procent af de modfakturerede beløb, er uden bevismæssig betydning. Der henvises til, at disse oplysninger på ingen måde er bestyrket på objektivt grundlag eller på anden vis i øvrigt.

Med disse bemærkninger frifindes Skatteministeriet.

Der fastsattes sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Sagsomkostninger er fastsat i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende takster.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A betaler inden 14 dage sagens omkostninger med 50.000 kr.