Indhold

Dette afsnit beskriver de varer, som er omfattet af reglerne om afgift af naturgas og bygas.

Afsnittet indeholder:

  • Naturgas og bygas
  • Blandinger af naturgas og andre varer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Naturgas og bygas

Naturgas og bygas, der forbruges her i landet, er afgiftspligtig efter gasafgiftsloven. Se GASAL § 1, stk. 1, 1. pkt.

Blandinger af naturgas og andre varer

Der skal betales afgift af

  • blandinger, der består af afgiftspligtige varer, og af
  • blandinger, der består af både afgiftspligtige varer og ikke afgiftspligtige varer.

Der skal betales afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter gasafgiftsloven. Dette gælder for blandinger, der bruges til fremstilling af varme eller til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker.

Se GASAL § 1 a, som er indsat ved lov nr. 555 af 2. juni 2014.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet
SKM2022.438.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers brug af gas under normal drift kunne anses for at være biogas en time inden anormal drift og til og med en time efter, at normal drift var etableret. Anormal drift indtrådte på det tidspunkt, hvor spørgers biogasproduktion var mindre end biogasanlæggets eget forbrug. Der var normal drift, når spørgers produktion af biogas oversteg spørgers aftag af gas.

Når biogas blev tilført gasnettet, hvor der også var naturgas, da skete der en blanding af biogas og naturgas, hvorfor hele blandingen og al gas i gasnettet skulle afgiftsberigtiges som naturgas.

Afgørelsen er indbragt for Skatteankestyrelsen