SKM2001.43.LSR | Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at antage, at opgørelse af svovlindholdet for de i lovens § 1, nr. 14, omfattede brændsler skal ske på grundlag af tørstofindholdet, men at svovlindholdet i brændsler omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14, kan bestemmes i forhold til brændselsmængden inklusive vand. Et fjernvarmeværk, der fremstillede fjernvarme ved forbrænding af træflis, ansås dermed ikke for afgiftspligtig efter svovlafgiftslovens § 2, stk. 3, af indfyret træflis, i det omfang, det godtgøres, at svovlindholdet beregnet af brændslets vægt inkl. vand har været under 0,05 %. Efterfølgende analyseresultater var ikke tilstrækkelig dokumentation herfor. | Indtil 1. juli 2002 var træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) udgik disse varer af lovens afgiftspligtige vareområde, da de bliver anset for at være rent træ med et indhold af svovl under 0,05 pct. |