Klagen vedrører opgørelsen af klagerens gæld til det offentlige.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen afvises.

Sagens oplysninger

SKAT Inddrivelsescentret har den 5. maj 2009 opgjort klagerens gæld til det offentlige således:

Der er fremlagt et kontoudtog over klagerens gæld til SKAT for perioden 1. januar 2000 - 15. august 2008, hvoraf bl.a. fremgår, at saldoen den 22. maj 2001 var 917.905,85 kr. i SKATs favør. Den 23. maj 2001 blev saldoen nedskrevet med en række forskellige beløb med betegnelsen "Udgiftsførelse af uerholdelige fordringer", hvorefter saldoen var 164.220,00 kr. i klagerens favør.

Den 8. april 2005 skete der en efterangivelse for perioden 0.00.00 - 31.12.2001 med 124.924,00 kr., og den 13. juli 2005 skete der en efterangivelse for perioden 0.00.00 - 30.6.2003 med 208.308 kr.

Den 23. januar 2006 blev klagerens restancer overført til SKAT Inddrivelsescentret, med angivelse af en saldo på kontoen på 164.220,00 kr. i klagerens favør.

Klageren har anmodet om, at hans gæld til SKAT nedskrives med dette beløb.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

Der skal ikke ske modregning af 164.220 kr. ved opgørelsen af klagerens gæld til det offentlige.

Den 23. maj 2001 blev der foretaget en regulering i restancesystemet, der blev udløst af en gennemført akkord. Restancen skulle nedskrives til 0, fordi eventuelle dividendebeløb ikke styres i restancesystemet, men i statens bogholderisystem.

Afskrivningen blev ikke foretaget rigtigt, og der fremkom et negativt beløb på 164.220,00 kr., der kan følges til 2005, hvor to efterangivelser på henholdsvis 124.924,00 kr. og 208.308,00 kr. registreres.

Den 19. september 2005 mødte klageren til udlægsforretning i den daværende skatteregion og oplyste, at han intet ejede til genstand for udlæg i restancen på CVR G1 på 339.918,00 kr., og han tilbød en afviklingsordning med 500 kr. om måneden fra 1. oktober 2005. Klageren protesterede ikke over udlægget og klagede ikke over gældens størrelse.

Den 23. januar 2006 blev den ubetalte del af efterangivelserne nedskrevet i restancesystemet og overført til Inddrivelsescentrets RIS system, der i juli 2006 udsendte et påkravsbrev inkl. tillagte renter på i alt 355.939,60 kr.

Klageren har dermed ikke et tilgodehavende, der kan modregnes i gælden fra den tidligere virksomhed, der udgør 468.756,49 kr.

SKAT Inddrivelsescentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen, idet det bl.a. er bemærket, at SKAT Inddrivelsescentret ikke har kompetence til at tage stilling til klager over gældens eksistens eller størrelse, hvorfor der ikke er taget stilling hertil.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens gæld til SKAT for tidligere virksomhedsdrift reduceres i forhold til hans tilgodehavende hos SKAT på 164.220 kr. Der er videre nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at foretage en korrigeret renteberegning i forhold til klagerens gæld til SKAT fra tidligere virksomhedsdrift derved, at SKAT ved renteberegningen tager højde for, at klagerens gæld til SKAT for tidligere virksomhedsdrift skal reduceres med 164.220 kr.

I den af SKAT udarbejdede indfrielsesopgørelse er der fejlagtigt ikke taget højde for, at klageren dokumenterbart har et tilgodehavende hos SKAT på 164.220 kr. med tillæg af renter. Dette fremgår af et kontoudtog fra SKAT dateret den 19. august 2008.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af inddrivelseslovens (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige) § 17, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

"Klager over restancemyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen."

Kravet blev overdraget til SKAT Inddrivelsescentret den 23. januar 2006, og afskrivningen i forbindelse med en akkord blev foretaget den 23. maj 2001.

En stillingtagen til spørgsmålet om kravets størrelse vedrører derfor ikke restanceinddrivelsesmyndighedens administration, idet afskrivningen er foretaget forud for kravets overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse af 7. juli 2009 indeholder derudover ikke en afgørelse om andre inddrivelsesskridt.

Der er således ikke tale om en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten efter § 17 i inddrivelsesloven.

Landsskatteretten kan heller ikke anses som klagemyndighed for afgørelsen efter skatteforvaltningslovens § 11. Klagerens påstand i sagen er således, at han har et tilgodehavende hos SKAT på 164.220 kr., fordi hans konto hos SKAT på et tidspunkt har udvist dette beløb i hans favør.

En sådan påstand, der ikke relaterer sig til et skattespørgsmål, men reelt til betydningen af en akkord, må således anses som et civilretligt spørgsmål, der skal behandles ved de almindelige domstole.

Klagen afvises derfor.