Spørgsmål
- Betragtes chaufførerne i denne sags behov for mobiltelefon som omfattet af nødvendighedskravet, således at disse chauffører dermed er fritaget for betaling af multimedieskat, såfremt de øvrige krav om tro og love erklæring, alene erhvervsmæssig anvendelse og arbejdsgiverkontrol opfyldes?
Svar
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er et dansk vognmandsfirma med speciale i national og international dyretransport.
Chaufføren møder om morgenen ved virksomhedens garageanlæg. Når chaufførerne skal køre eksport, ringer de til kontoret dagen før for at få instrukser samt høre hvilke chauffører, de skal køre sammen med til eksportstalden. Herefter aftaler chaufførerne selv nærmere telefonisk med hinanden, hvornår de skal køre fra garageanlægget mv.
Eksportchaufførerne kører for det meste kun hver anden dag, dvs. de ringer til kontoret og deres kollegaer uden for sædvanlig arbejdstid.
Nogle chauffører kører også nationalt. Dvs. at de henter grisene direkte ved besætningerne i Danmark og transporterer disse til en samlestald.
Chaufførerne ringer selv og aftaler læssertidspunkterne med landmanden mv. Landmanden er ikke altid at træffe, når chaufføren er på sit arbejde, og chaufføren må således ringe uden for sædvanlig arbejdstid.
Der kan også i løbet af dagen ske ændringer, eks. hvilken chauffør der skal hente ved hvilke besætninger, eller hvor mange grise de skal hente og lignende.
Hvis der sker ændringer, såvel inden transporten som under transporten, er det vigtigt, at både kontoret og kunderne kan komme i kontakte med chaufføren, ligesom det er vigtigt, at chaufføren kan komme i kontakt med såvel kontoret som kunder og andre chauffører. Ligeledes skal chaufføren i nødstilfælde eller ved sygdom blandt dyrene kunne tilkalde assistance eller indhente instruktion.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger er ikke kommet med bemærkninger udover, at spørgsmålet bør besvares med ja.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlag:
I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.
Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.
Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Retspraksis
SKM2010.113.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at de faktiske omstændigheder, som var fremlagt i den omhandlede sag, er tilstrækkeligt grundlag for at medarbejdere, som alene har en mobiltelefon stillet til rådighed, ikke skal betale multimedieskat, selv om de tager telefonen med hjem, da det er forudsat, at der laves en tro og love erklæring, at der føres kontrol, samt at telefonen faktisk ikke bruges privat.
Spørgsmål:
Betragtes chaufførerne i denne sags behov for mobiltelefon som omfattet af nødvendighedskravet, således at disse chauffører dermed er fritaget for betaling af multimedieskat, såfremt de øvrige krav om tro og love erklæring, alene erhvervsmæssig anvendelse og arbejdsgiverkontrol opfyldes?
Mobiltelefoner er omfattet af multimediebeskatning se LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199):
" Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder:
- Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »vis nummer funktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse."
Det fremgår om rådighedsbegrebet i L 199, punkt 2.7.7:
"Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet."
Den private rådighed over en mobiltelefon kan dog afkræftes, videre L 199:
"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.
Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug."
Skatterådet udtalte i SKM2009.680.SR:
Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:
- Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
- Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
- Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
- Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.
I denne sag underskriver arbejdstager en tro og loveerklæring om, at telefonen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren fører kontrol hermed.
Spørger ønsker i denne sag belyst, hvorvidt de kan siges at opfylde kravet om, at det er nødvendigt for arbejdet, at mobiltelefonen tages med hjem.
Chauffører, der kører eksport:
Spørger har oplyst, at når chaufførerne skal køre eksport, skal de ringe til kontoret dagen før for at få instrukser samt høre hvilke chauffører, de skal køre sammen med til eksportstalden. Efterfølgende skal de aftale nærmere med de andre chauffører. Dette sker udenfor sædvanlig arbejdstid, da chaufførerne kun kører hver anden dag.
SKAT finder, at disse chauffører opfylder kravet om, at det er nødvendigt for arbejdets udførelse, at mobiltelefonen tages med hjem.
Chauffører, der kører nationalt:
Spørger har oplyst, chaufførerne skal ringe til de landmænd, hvorfra de skal hente grise for at aftale læssetidspunkter mv. Landmændene kan ikke altid træffes indenfor sædvanlig arbejdstid, hvorfor chauffør bliver nødt til at kontakte dem hjemmefra. Endvidere kan der forekomme ændringer mv., som chaufføren skal aftale eller informeres om, hvilket også forekommer, når chaufføren har fri.
SKAT finder, at disse chauffører opfylder kravet om, at det er nødvendigt for arbejdets udførelse, at mobiltelefonen tages med hjem.
SKATs indstilling:
SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.