Spørgsmål

1. Er de faktiske omstændigheder som fremlagt i denne sag tilstrækkeligt grundlag for, at medarbejdere som alene har en mobiltelefon stillet til rådighed ikke skal betale multimedieskat, selv om de tager telefonen med hjem? Naturligvis forudsat en tro og love erklæring, kontrol, og at telefonen faktisk ikke bruges privat.

2. Såfremt der svares ja til, at man under ovenstående forudsætninger ikke skal svare multimedieskat, vil spørger gerne vide hvilke krav, der er til kontrol.

Svar

1. Ja

2. Se sagsfremstilling og begrundelse

Skatterådets afgørelse

1. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

2. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et event logistik firma, som hovedsageligt betjener udenlandske kunder med planlægning og afvikling af events af forskellig type i Danmark og Skandinavien.

I forbindelse med afvikling af events har kunder og leverandører behov for at kunne komme i kontakt med firmaets medarbejdere døgnet rundt.

I forbindelse med planlægning og tilbudsgivning forventer kunder ligeledes at kunne komme i kontakte med medarbejderne. Dels på grund af at de ofte arbejder i andre tidszoner, eller f.eks. i Sydeuropa har kontortider som er anderledes end vores.

Det er derfor nødvendigt for de fleste af firmaets medarbejdere altid, eller næsten altid, at have en af firmaets mobiltelefoner med sig.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1:

I bekræftende tilfælde kan spørgsmål 1 besvares med ja - i afkræftende tilfælde vil spørger gerne vide, hvad der så måtte kræves, og hvorfor dette ikke er tilstrækkeligt.

Vedrørende spørgsmål 2:

Det siger næsten sig selv, at man i praksis ikke kan kontrollere ethvert telefonnummer, enhver ansat har ringet til, hvis man ikke genkender nummeret - spørgers ansatte ringer alle til hundreder, sikkert nogle tusinde, kunder og leverandører i løbet af et år.

Det er desuden i praksis også umuligt at afgøre, om man f.eks. har ringet til en restaurant i embedes medfør eller evt. ved et opkald bestilte bord til sig selv. Et telefonnummer som er relevant, kan således sagtens også anvendes privat.

Det virker indlysende at man i praksis kun kan foretage stikprøvekontrol, og at en sådan kontrol ikke altid er 100% sikker.

Spørgsmål 2 kræver en forklaring af, hvad der kræves eller en (realistisk) vejledning i kontrol.

Efter høring er spørger endvidere fremkommet med følgende:

Del to om kontrol af numre er efter spørgers mening ikke til nogen hjælp - den udsendte vejledning er efter spørgers mening ikke særlig klar omkring disse forhold.

Hvordan forestiller SKAT sig, at kontrol skal ske? Spørger synes, at der lægges op til, at man skal være meget grundig og sikker - men hvordan formodes man i praksis at skulle kunne vide om et nummer, der er ringet til, er af privat eller jobmæssig relevans?

Der er masser af virksomheds- og myndighedsnumre, som kan bruges både privat og til job; for os museer, hoteller, restauranter, kommune osv.

Hvordan skal man vide, om en ansat har ringet til en restaurant for at bestille bord til en kunde eller til sig selv? Skal man ringe til restauranten og spørge om, de kan huske, hvor mange gange de har talt med en ansat, om én af gangene var for at bestille noget privat - og tror de, at den ansatte ringede fra firmamobil eller privattelefon i den aktuelle situation?

Hvordan skal man kunne gætte om et nummer, man ikke kender er af privat eller jobmæssig karakter?

Hvor langt skal man gå i kontrollen - skal man checke alle numre ved opslag i telefonbøger eller telefonopkald?

Ikke at man kan, for man mangler jo de to sidste cifre i opkaldslister!

Spørger finder det nødvendigt at få en væsentligt mere detaljeret anvisning, det der står i vejledningen kan man ikke bruge til noget.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for en ansat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.680.SR:

Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at den private rådighed over en mobiltelefon kunne afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug, da spørger havde oplyst, at der ville blive udarbejdet en tro- og loveerklæring, samt at der vil blive ført kontrol med, at mobiltelefonen kun benyttedes erhvervsmæssigt. Spørger oplyste endvidere, at mobiltelefonen var nødvendig for arbejdets udførelse, da arbejdstagerne skulle stå til rådighed for spørger samt ville have behov for telefonen for at kunne færdiggøre arbejdet hjemme.

Spørgsmål 1:

Mobiltelefoner er omfattet af multimediebeskatning se LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199):

" Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder:

- Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »vis nummer funktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse."

Det fremgår om rådighedsbegrebet i L 199, punkt 2.7.7:

"Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet."

Den private rådighed over en mobiltelefon kan dog afkræftes, videre L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug."

Skatterådet udtale i SKM.2009.680.SR:

Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
• Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
• Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Spørger har oplyst, at det er nødvendigt for de pågældende medarbejdere med en mobil vagttelefon for at kunne udføre arbejdet.

Spørger har endvidere oplyst, at der vil blive underskrevet en tro og love erklæring om, at mobiltelefonen udelukkende må benyttes erhvervsmæssigt, samt at der vil blive ført kontrol med, at den mobile vagttelefon udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

SKAT finder derfor, at formodningen for den private rådighed er afkræftet.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgsmål 2:

SKAT skal bemærke, at en evt. kontrol skal tilsikre, at arbejdstageren ikke benytter multimediet privat.

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning udarbejdet af SKAT, hvori der orienteres om omfanget af arbejdsgiverens kontrol og gives eksempler på, hvordan denne kan gennemføres.

Vejledningen findes på www.skat.dk

Spørgers bemærkninger giver ikke anledning til yderligere, da Skatterådet ikke kan give bindende svar i form af vejledning om, hvordan man skatteretligt bør disponere. Skatterådet tager stilling til de skatteretlige konsekvenser af gennemførte eller påtænkte dispositioner.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.