Dato for udgivelse
13 sep 2010 14:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 aug 2010 09:04
SKM-nummer
SKM2010.556.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-2267-09
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Selskabsbeskatning
Emneord
Forening, skattepligt, almenvelgørende, vedtægter
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om en antenneforening, der leverede tv, radio og - i samarbejde med andre udbydere - internet og telefoni til foreningens medlemmer opfyldte betingelserne i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, for at være fritaget for selvangivelsespligt, herunder at foreningen udelukkende var almennyttig.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at foreningens aktiviteter i det væsentligste drejer sig om at skaffe medlemmerne fordele i form af rabatter og billigst mulige ydelser inden for leverance af radio- og tv-programmer, internet og telefoni. Selv om foreningen i vedtægtens formålsbestemmelse betegnede sig som almennyttig, lagde landsretten derfor til grund, at det egentlige formål med foreningen er at varetage økonomiske interesser for medlemmerne. Efter en naturlig sproglig forståelse af ordet almennyttig og efter forarbejderne til bestemmelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., fandt landsretten på denne baggrund ikke, at antenneforeningen havde bevist, at foreningens formål udelukkende er almennyttigt. Den omstændighed, at antenneforeningen i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er forpligtet til at sikre fordeling af DR1, DR2 og TV2, kunne ikke føre til, at foreningens formål i skatteretlig henseende skulle anses for udelukkende almennyttigt.

Den omstændighed, at skattemyndighederne ved en afgørelse i juni 2004 havde godkendt en anden antenneforening som fritaget for indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, kunne ikke føre til et andet resultat, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning C.D.1.3.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 S.H.21.3

Parter

H1 Fællesantenne
(advokat Artur Bugsgang)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Twilhøj, Lilholt og Peter H. Christensen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 17. marts 2009 ved byretten, og som ved kendelse af 3. november 2009 er henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, drejer sig om, hvorvidt en lokal antenneforening er fritaget for selvangivelsespligt i medfør af skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Påstande

Sagsøgeren, H1 Fællesantenne, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 Fællesantenne ikke er selvangivelsespligtig.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 17. december 2008 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse i anledning af H1 Fællesantennes klage over SKATs  afgørelse af 26. maj 2008 vedrørende indkomståret 2006 og frem:

"...

Sagen vedrører opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst for 2006 og 2007 samt spørgsmålet, om foreningen fremover kan anses for omfattet af selvangivelses- og skattepligt.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ansat foreningens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 til 0 kr., og har fastholdt, at foreningen er selvangivelses- og skattepligtig.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Revisor for H1 Fællesantenne (foreningen) har ved brev af 1. oktober 2007 til SKAT anmodet om at foreningen anses som fritaget for selvangivelses- og skattepligt.

Han har til støtte for anmodningen henvist til, at det af foreningens vedtægter fremgår, at en eventuel formue ved opløsning skal uddeles til alment velgørende formål inden for kommunen, og til at SKAT ved afgørelse af 29. juni 2004 vedrørende G1 Antenneforening er kommet frem til, at nævnte forening under sådanne omstændigheder kan anses for skattefritaget.

Foreningen har i forbindelse med sagens behandling ved skattecentret endvidere henvist til SKM2007.200.LSR og til TfS 1998.220 LSR.

Der er enighed om, at foreningen er skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der er også enighed om, at foreningen har indtægter ved masteleje fra teleudbyder, og om at disse er en erhvervsmæssig indkomst.

Foreningen har oplyst, at foreningen er pligtig til at have en informationskanal, at foreningens udgifter til administration af denne kanal er på ca. 50.000 kr. årligt, og at alle foreninger m.v. på denne kanal kan informere om arrangementer og at personer f.eks. kan indsætte mærkedage m.v.

Foreningens formål er i foreningens vedtægter [af 5. marts 2008] beskrevet således

 1

Foreningens formål er almennyttigt. Foreningen ejer og driver en infrastruktur i lokalområdet med henblik på over for medlemmerne på ikke-kommercielle vilkår at:

 
  a      

modtage og videredistribuere et bredt udbud af danske og udenlandske programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.

 
 

sikre medlemmerne adgang til internettet.

 
  C

supplere med mulige serviceydelser i tilknytning dertil.

 

Foreningens fornål kan fremmes ved

 
 2

at foreningen tidsbegrænset overdrager transmissionskapacitet i anlægget til tredjemand.

 
 3

at foreningen tilslutter og / eller ejer andele i andre foreninger, selskaber eller sammenslutninger, som har til formål at fremme foreningens interesser - på ikke kommercielle vilkår.

Det fremgår af foreningens vedtægter herudover bl.a., at medlemmerne hæfter solidarisk for alle foreningens forpligtelser i forhold til antallet af tilslutninger, dog maksimalt 1.000 kr. pr. tilslutning.

Foreningens overskud benyttes efter bestyrelsens bestemmelser. Dog kan ingen del af overskuddet udbetales til medlemmerne. Overskuddet kan udelukkende benyttes til anlæggets formål. Ved eventuel opløsning uddeles en eventuel formue til alment velgørende formål inden for kommunen.

Skats afgørelse

SKAT har anset foreningen som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

SKAT har nærmere anført

Foreningen oppebærer indtægter ved udlejning af net og mast fra ikke-medlemmer. Disse indtægter anses for skattepligtige erhvervsmæssige indtægter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Det er til trods for det fremførte ikke SKATs opfattelse, at foreningens formål kan anses for et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Foreningens formål anses ikke for almenvelgørende, idet det ikke omfatter at yde støtte til personer i økonomisk trang og formålet anses ud fra en almindelig fremherskende opfattelse ikke at kunne karakteriseres som almennyttig. Formålet anses derimod for værende erhvervsmæssigt.

Herved adskiller foreningens forhold sig fra forholdende i de 2 afgørelser, der er henvist til.

Foreningen er derfor ikke berettiget til at fradrage udlodninger eller foretage hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3. Foreningen er derfor ikke omfattet af fritagelse for pligt til at indsende selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Den vurdering, der er lagt til grund ved vurderingen af G1 Antenneforening, kan ikke lægges til grund ved bedømmelsen af den her omhandlede forening. Der er tale om en konkret vurdering.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at foreningen efter formålet er almennyttig, og derfor ikke er omfattet af selvangivelsespligten.

Han har henvist til afgørelse af 29. juni 2004 fra ToldSkat vedrørende G1 Antenneforening, til SKM2007.200.LSR og til Landsskatterettens kendelse af 23. december 1997.

Repræsentanten har bestridt, at det er en forudsætning for, at et formål kan anses for almenvelgørende, at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i "økonomisk trang". Han har også bestridt, at foreningens formål kan anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Han har herved bemærket, at blot en lille del af foreningens indtægter stammer fra udleje af antennemast.

Det er under henvisning hertil gjort gældende, at foreningens skattepligtige indkomst frem til 2007 skal ansættes til 0 kr., og at der fremover ikke skal opgøres nogen skattepligtig indkomst, ligesom der ikke skal indgives selvangivelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Foreningen, der ubestridt er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er i henhold til nævnte bestemmelse skattepligtig af indtægter, der er nævnt i denne bestemmelse, herunder ubestridt af indtægter ved masteudleje.

Foreningen er herefter i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, pligtig til at indgive selvangivelse, medmindre forudsætningerne i bestemmelsens nr. 5 er opfyldt, herunder forudsætningen om, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Foreningens formål kan ikke karakteriseres som almenvelgørende. Det er heller ikke godtgjort, at foreningens formål udelukkende er almennyttigt. Det forhold, at dette er antaget i vedtægterne, ændrer ikke derved. Den påberåbte afgørelse af 29. juni 2004 fra ToldSkat kan heller ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

I et takstblad for H1 Fællesantenne fra 2006 er det bl.a. anført, at medlemmerne kan vælge mellem en grundpakke til 635 kr., en mellempakke til 1.390 kr. og en fuldpakke til 2.130 kr. Det er angivet, at der i pakkeprisen indgår kontingent til foreningen med 320 kr. Yderligere er det anført, at foreningen mod betaling af fee, stiller sit net til rådighed for G2 Kabel TV, der til gengæld leverer internet og IP-telefoni til foreningens medlemmer. G2 Kabel TV vil foretage særskilt månedlig opkrævning herfor hos medlemmerne. Slutteligt er det angivet, at foreningen den 1. januar 2006 havde 5.926 medlemmer.

Af en række fakturaer fra 2006 fremgår det, at H1 Fællesantenne dette år havde 211.587,81 kr. i indtægt fra G2 Kabel TV A/S og G3 A/S for operatørfees og 187.553,41 kr. i indtægt fra andre kunder for bl.a. udlejning af antenneplads på foreningens sendemast. I årsrapporten for 2006 er summen af disse fakturaer særskilt anført som lejeindtægter med 399.141 kr. Foreningen havde abonnementsindtægter fra medlemmer på 8.181.305 kr. Efter fradrag af afgifter for programmer mv., omkostninger, herunder honorar til formanden med 30.000 kr., og årets afskrivninger på 1.024.528 kr., udviste årets resultat et overskud på 40.162 kr., der overførtes til næste år. Pr. 31. december 2006 var der en foreningskapital på 11.877.655 kr., og efter fradrag af negativ saldo for overført resultat med 6.041.188 kr. havde foreningen en egenkapital på 5.836.467 kr. Ultimo 2006 havde foreningen en afskrivningsberettiget saldo på 6.391.240 kr. Der er i årsrapporten ikke optaget poster, der vedrører udlodninger til medlemmer eller andre.

Den 1. oktober 2007 fremsendte H1 Fællesantennes revisor på foreningens vegne en ansøgning til SKAT om bortfald af skattepligt. Det blev angivet, at baggrunden for ansøgningen var, at man var blevet opmærksom på en afgørelse af 29. juni 2004 fra ToldSkat vedrørende G1 Antenneforening. I afgørelsen havde ToldSkat bl.a. anført, at antenneforeninger som udgangspunkt ikke er skattepligtige af den grund, at de enten anses for almennyttige eller ikke har erhvervsmæssige indtægter.

Af en udskrift fra H1 Fællesantennes internethjemmeside fra 2010 fremgår bl.a. følgende

"...

Om H1 Fællesantenne

H1 Fællesantenne er en forening, der ejes af medlemmerne. Formålet er at indkøbe TV og radiosignaler, Internet og telefonforbindelser så billigt som muligt, og stille disse til rådighed for medlemmerne ...

H1 Fællesantenne tilbyder

  • 50 digitale TV kanaler og 42 analoge kanaler
  • Digital TV/HDTV Free to air
  • Filmleje, optage funktion, startforfra, tilkøb af digitale/HD programmer
  • 24 radio kanaler
  • Internet fra 512 Kbit/s til 50 Mbit/s
  • Telefoni IP og Mobil

..."

Vedrørende mobiltelefoni er det yderligere specificeret, at medlemmerne kan vælge mellem forskellige abonnementer.

Det er ubestridt, at H1 Fællesantenne er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og det er ikke gjort gældende, at H1 Fællesantennes formål er almenvelgørende.

Forklaringer

A har forklaret, at han er formand for bestyrelsen i foreningen H1 Fællesantenne, som med udgangen af 2009 havde 5.990 medlemmer. Foreningen har overladt alt administrativt arbejde med bl.a. bogføring, registrering af medlemmer, udstedelse af fakturaer mv. til G2 Kabel TV A/S, der også forestår vedligeholdelsen af foreningens master og net mv. Som formand modtager han ganske mange henvendelser fra medlemmerne angående praktiske spørgsmål, og han har en del arbejde i form af møder med leverandører og samhandelspartnere samt deltagelse i messer og udstillinger. Medlemmerne kan på egen hånd rette henvendelse direkte til G2 Kabel TV A/S.

I 2001 indgik foreningen en aftale med G2 Kabel TV A/S om, at G2 Kabel TV A/S lejer sig ind på foreningens kabelnet med henblik på at kunne sælge internetopkobling til foreningens medlemmer. For dette modtager foreningen en "fee", som i aftalen er benævnt transportafgift, på 5 % af G2 Kabel TV A/S' omsætning med de medlemmer, der bliver kunder hos G2 Kabel TV A/S. Foreningen har ikke indflydelse på størrelsen af den abonnementsafgift, G2 Kabel TV A/S kan opkræve hos medlemmerne, hvis der bliver indgået aftale om levering af internetforbindelse. Man har en lignende aftale med G3, der betaler "fee" for at kunne opstille bokse til levering af digitalt tv hos medlemmerne. Han vil anslå, at denne aftale har givet foreningen årlige indtægter på mellem 9.000 kr. og 16.000 kr.

Der blev i 2001 eller 2002 gennem foreningens revisor rettet henvendelse til SKAT, da man ønskede en afklaring af, hvorledes man skulle forholde sig med indtægterne fra ikke-medlemmer, og man fik at vide, at foreningen var skattepligtig. I den forbindelse blev det bl.a. fastlagt, at 18 % af foreningens anlæg kunne henføres til omsætning med ikke-medlemmer, hvilken fordeling man har fulgt de følgende år. Dette indebar, at der opstod en meget betydelig afskrivningsberettiget saldo. Foreningen har derfor i hvert af årene kunnet selvangive sig med en skattepligtig indkomst på 0 kr. Der vil på grund af afskrivningssaldoen stadig gå mange år, før foreningen kommer til at betale skat. Ud over indtægterne i form af "fees" udlejer foreningen masteplads til f.eks. TDC, Telia, Falck og politiet. Man har også i en periode på 2-3 år leveret internet til kommunen. Han betragter "fees" som indtægter fra handel med medlemmer. Disse indtægter udgjorde i 2006 godt 211.000 kr. Indtægter fra masteleje er ikke handel med medlemmer. Disse indtægter udgjorde i 2006 godt 187.000 kr. Sondringen er baseret på, at handel med medlemmer er skattefri. Alle disse indtægter er i 2006 anført i regnskabet som lejeindtægter med i alt 399.141 kr.

Foreningen foretager løbende investeringer i anlæg, opgradering af net mv. Det er derfor, der trækkes ca. 6 mio. kr. om året på foreningskapitalen. Afskrivninger foretages løbende over 5-årige perioder. Det årlige resultat af driften, som f.eks. overskuddet på ca. 40.000 kr. i 2006, overføres altid til efterfølgende år og anvendes på den måde også til nyinvesteringer til fordel for medlemmerne. I øjeblikket planlægger foreningen selv at levere internetforbindelse til medlemmerne. Han vil anslå, at det kan give foreningen årlige indtægter på ca. 1,5 mio. kr. En sådan indtjening vil ubeskåret komme medlemmerne til gode i form af rabatter og lavere priser, ligesom det indskud, der skal betales af nye medlemmer, vil blive mindre.

Det er hans opfattelse, at det vil være dyrere for folk at bruge f.eks. parabol, men det er vanskeligt at sammenligne bl.a. på grund af forskelligt programindhold. En fuld-pakke hos H1 Fællesantenne koster ca. 3.400 kr. Hos Viasat koster den store pakke mere end 4.000 kr. Det er hans generelle indtryk, at foreningen er billigere end andre udbydere. I deres område er der af andre konkurrerende udbydere f.eks. et elselskab som G4i. På TV/radio vil han tro, at H1 Fællesantenne har ca. 90 % af markedet i området. På internet har foreningen måske op mod 50 %. Telefoni følger nok tendensen på internet, men det er begrænset, hvor mange medlemmer der har telefoni gennem foreningen.

Han blev i 2006 opmærksom på en afgørelse fra ToldSkat, der fastslog, at en antenneforening var almennyttig og derfor var fritaget for at indsende selvangivelse. Det var på den baggrund, han bad foreningens revisor om at starte sagen.

Retsgrundlaget

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, omfatter selvangivelsespligten ikke foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven, hvis foreningen mv. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Den oprindelige bestemmelse om fritagelse for selvangivelsespligten stod i selskabsskattelovens § 27, stk. 2. Om denne bestemmelse er det i bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1987-88, tillæg A, sp. 4129-4130) anført:

"...

5. Foreninger, der varetager formål, som ikke kan karakteriseres som almennyttige eller almenvelgørende, er ikke omfattet af lovforslaget. Tilsvarende gælder foreninger, der varetager blandede formål, dvs. foreninger m.v., der foruden almennyttige eller almenvelgørende formål, også varetager andre formål. Begreberne almennyttige eller almenvelgørende skal fortolkes i overensstemmelse med hidtil gældende praksis. Dvs. for at et formål kan karakteriseres som almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, såfremt det angår en vis videre kreds, og det ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Praksis i forbindelse med administrationen af ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4, vil i øvrigt være vejledende. Sociale, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, forskningsmæssige, sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål betragtes som almennyttige. Idrætsforeninger, spejderklubber, kristelige foreninger, foreninger med fritidsaktiviteter som formål vil forudsætningsvis være fritaget for selvangivelsespligt. Tilsvarende gælder foreninger, der er godkendt eller vil kunne opnå godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, samt foreninger, der tidligere var bevilget eller kunne bevilges en "stående skattefritagelse".

..."

I Ligningsvejledningen 2010, Selskaber og Aktionærer, er det i afsnit S.H.21.3, om administrationen af bestemmelserne i ligningslovens §§ 8 A og 12, boafgiftslovens § 3, stk. 2, og selskabsskattelovens § 3, stk. 2, bl.a. anført, at det i relation til begrebet "en videre kreds" må kræves, at dette ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I relation til kravet om, at formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse skal kunne karakteriseres som nyttigt, er det anført, at organisationer der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke vil kunne anses for almennyttige.

Parternes anbringender

H1 Fællesantenne har til støtte for påstanden om, at Skatteministeriet skal anerkende, at foreningen ikke er selvangivelsespligtig gjort gældende, at foreningen opfylder alle betingelserne i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Det gøres i første række gældende, at betingelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 2. punktum, om, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, er opfyldt.

Der er i skattekontrollovens ordlyd ikke nogen særlig vejledning i, hvad der skal forstås ved begrebet udelukkende almennyttig. Heller ikke i lovens forarbejder sammenholdt med ligningslovens § 8 A med tilhørende vejledning, i boafgiftslovens § 3, i fondsbeskatningslovens §§ 4 og 9 eller i selskabsskattelovens § 2 er der givet en egentlig definition af begrebet almennyttig, men kun opstillet nogle overordnede kriterier. I betænkning nr. 970 om fonde fra 1982 har udvalget i bilag 3 til betænkningen, Notat om begrebet "almennyttig", konkluderet, at begrebet er udtryk for en retlig standard, som det må overlades til retsanvendelsen at udfylde. Det er derfor op til domstolene i det konkrete tilfælde at bedømme, hvad der ud fra en fremherskende opfattelse skal fastlægges som almennyttigt.

H1 Fællesantenne er en forening, hvis formål er at levere kulturelle, kunstneriske, videnskabelige og undervisningsmæssige tilbud til medlemmerne gennem distribution af TV- og radiokanaler samt internet. Foreningen driver sin virksomhed på ikke-kommercielle vilkår.

Der må i den henseende lægges særlig vægt på, at H1 Fællesantennes vedtægter opfylder de kvalificerende krav, da det angivne formål tydeligt konkretiserer de almennyttige kriterier, og da det endvidere er angivet, at foreningens formue ved opløsning skal anvendes til almenvelgørende formål i kommunen. Det fremgår af Højesterets dom af 2. november 1998, Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 213, at der ved bedømmelsen af, om et formål kan anses for almennyttigt, lægges stor vægt på vedtægtens ordlyd.

Det har derfor støtte i lovens forarbejder, Ligningsvejledningen og retspraksis, at foreningens formål er almennyttigt.

Også kravet om, at en vis videre kreds skal nyde godt af formålet, er opfyldt. H1 Fællesantenne dækker et stort geografisk område, og foreningen har ca. 6.000 medlemmer. Alle, der bor indenfor foreningens virkeområde, kan melde sig ind i foreningen, og det er således på objektivt grundlag afgrænset, hvilken uvis kreds af personer, der kan komme i betragtning som medlemmer og dermed kan nyde godt af formålet. Skatterådet har i et bindende svar, SKM2010.329.SR, i anledning af, at en forening påtænktes ophævet, udtalt, at den omstændighed, at det i foreningens vedtægter var bestemt, at formuen ved en opløsning skulle overgå til almennyttige velgørende formål i foreningens hjemstedssogn, ikke udelukkede, at udlodninger fra foreningen kunne anses for almennyttige, selv om der var tale om et sogn med et indbyggerantal på ikke over 2.000.

H1 Fællesantenne er som ejer af et fællesantenneanlæg forpligtet til i medfør af § 6 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed at sikre fordeling i anlægget af DR1, DR2, TV 2 og skal dermed tilvejebringe kultur- og public service tilbud til medlemmerne, hvilket klart er et almennyttigt formål. At foreningen er pålagt at sikre befolkningens adgang til sådanne programmer taler også til støtte for, at H1 Fællesantenne er en almennyttig forening, jf. herved den administrative praksis, der er kommet til udtryk i afgørelsen af 29. juni 2004 fra ToldSkat, hvorefter G1 Antenneforening var en almennyttig forening.

Bevisbyrden for, at H1 Fællesantennes formål er almennyttigt, er derfor løftet.

I anden række gøres det gældende, at også betingelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. punktum, om, at foreningen som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke har indkomst til beskatning, er opfyldt.

Den del af de samlede lejeindtægter, der udgøres af de fees på i alt 211.587,81 kr., som er betalt af G2 Kabel TV A/S og G3 A/S, er i realiteten provision, som foreningen har modtaget for at give disse firmaer adgang til handle med medlemmerne, og pengene skal derfor betragtes som indtægt fra handel med medlemmerne. Dette har støtte i Østre Landsrets dom af 14. oktober 1985, Tidsskrift for Skatteret 1985, side 664, og i Vestre Landsrets dom af 31. maj 1989, Tidsskrift for Skatteret 1989, side 392. Herefter har foreningen kun haft ubetydelige erhvervsindtægter på 187.553,41 kr. for udleje af antenneplads m.v. svarende til ca. 2,2 % af foreningens samlede indtægter.

Alle foreningens indtægter, også erhvervsindtægterne, anvendes til opretholdelse af og nyinvestering i foreningens anlæg og dermed til opfyldelse af foreningens almennyttige formål, ligesom foreningen løbende "spiser" af sin formue til opfyldelse af formålet. Der foretages således til stadighed uddeling til opfyldelse af formålet gennem investeringer, reduktion af medlemmernes bidrag til foreningen og ved at holde kontingentet så lavt som muligt. Modtagerne af de almennyttige uddelinger er dermed foreningens medlemmer. Der kan ikke stilles krav om, at sådanne uddelinger skal foretages som kontante udbetalinger til bestemte modtagere. Det er tilstrækkeligt, at uddelinger sker til opfyldelse af formålet. Det kan heller ikke kræves, at uddelinger skal fremstå som konkrete posteringer i regnskabet i form af udlodninger eller henlæggelser, jf. Landsskatterettens kendelse af 20. februar 2007, SKM2007.200.LSR og Landsskatterettens kendelse af 23. december 1997, Tidsskrift for Skatteret 1998, side 220. Det følger heraf, at hvis der ikke er anvendt midler til andet, anses midlerne for anvendt til opfyldelse af formålet.

Da H1 Fællesantenne ikke har indtægter til beskatning i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, opfylder foreningen kravet i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Skatteministeriet har bestridt, at H1 Fællesantenne opfylder betingelserne i skattekontrolloven for at være fritaget for selvangivelsespligt. Betingelserne i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. og 2. punktum, er kumulative betingelser, der begge skal være opfyldt, for at en skatteyder kan være fritaget for selvangivelsespligt. Det er skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at betingelserne er opfyldt.

Det gøres i første række gældende, at betingelsen i § 2, stk. l nr. 5, 2. punktum, om, at foreningens formål skal være udelukkende almennyttigt, ikke er opfyldt.

Det er ikke tilstrækkeligt, at foreningen opfatter sig selv som almennyttig eller betegner sig som sådan i sine vedtægter. Det afgørende for, om foreningen er almennyttig i skattekontrollovens forstand, er, at det reelle formål, foreningen forfølger, også ud fra en almindelig fremherskende opfattelse i befolkningen kan karakteriseres som almennyttigt og i øvrigt har en videre kreds af personer som målgruppe.

Det kan udledes af forarbejderne til skattekontrolloven, at der kræves et vist kvalificeret formål, for at en forening kan få status som udelukkende almennyttig, og der er opstillet eksempler i forarbejderne på hvilke formål, der kan anses at opfylde dette krav.

H1 Fællesantenne leverer i helt almindelig konkurrence med andre udbydere et bredt udvalg af kommercielle og ikke-kommercielle TV- og radio-kanaler til sine medlemmer og leverer herudover som en væsentlig del af sin aktivitet internet, IP-telefoni og mobiltelefoni til medlemmerne. Der er ingen holdepunkter i lovens ordlyd eller forarbejder for, at der i den virksomhed, foreningen driver, er noget, der efter en almindelig forståelse er almennyttigt. Der er heller ikke støtte herfor i hidtidig retspraksis.

Det fremgår af H1 Fællesantennes internethjemmeside, at det væsentligste formål for foreningen er at skaffe medlemmerne så billige produkter som muligt. At det forholder sig således støttes af den forklaring, som A har afgivet. H1 Fællesantenne er i realiteten en indkøbs- eller forbrugsforening, og det reelle formål med foreningen er primært at varetage økonomiske interesser for medlemmerne.

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser for sine medlemmer ikke kan anses for almennyttige, jf. Højesterets dom af 26. marts 1996, Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 794.

Heller ikke kravet om, at formålet skal have en vis videre personkreds for øje, er opfyldt. Foreningens virkeområde er begrænset til et snævert geografiske område, og det er en begrænset del af befolkningen, der kan blive medlemmer. At alle personer indenfor området kan indmelde sig medfører ikke, at der hermed er tale om, at kredsen, der kan komme i betragtning som nydere af foreningens formål, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. At dette skal være tilfældet har støtte i Østre Landsrets dom SKM2003.15.ØLR.

§ 6 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed medfører ikke, at en fællesantenneforening skatteretligt er kvalificeret som almennyttig. Der er ingen støtte herfor i loven eller andre steder i lovgivningen, og DR 1-, DR2- og TV 2-kanalerne udgør kun en lille del af H1 Fællesantennes samlede tilbud til medlemmerne.

ToldSkats afgørelse af 29. juni 2004 vedrørende G1 Antenneforening er en enkeltstående afgørelse truffet af en den gang underordnet skattemyndighed, som baserede sin afgørelse på en forkert retsopfattelse. Der eksisterer derfor ikke en fast administrativ praksis, som er til hinder for, at skattemyndigheder og domstole træffer en anden afgørelse begrundet i en korrekt fortolkning af loven.

Det gøres i anden række gældende, at heller ikke betingelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. punktum, er opfyldt.

H1 Fællesantenne har i 2006 haft betydelige indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed bl.a. ved udlejning af masteplads til erhvervskunder, udlejning af adgang til foreningens kabelnet (fees). Det bestrides, at indtægter i form af fees kan henføres til handel med medlemmer. Samlet set har foreningen derfor haft erhvervsmæssige indtægter på 399.141 kr., hvilket også fremgår af årsrapporten.

Disse indtægter er, ligesom abonnementsindtægter fra medlemmerne, anvendt til betaling af foreningens forskellige driftsudgifter, herunder afskrivningsberettigede udgifter. Realiteten er, som også forklaret af A, at alle indtægter i sidste ende er brugt til at holde priserne for medlemmerne så lave som muligt. Foreningen har derfor ikke på noget tidspunkt foretaget udlodninger eller henlæggelser til fradragsberettigede formål, som omhandlet i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 eller 3, men blot konsekvent sørget for, at alle indtægter, herunder også erhvervsindtægter, er kommet den begrænsede medlemskreds til gode i form af besparelser på udgifter til radio- og TV kanaler, internet og telefoni.

Landsrettens begrundelse og resultat

De to betingelser i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, er - som anført af Skatteministeriet -kumulative betingelser, der begge skal være opfyldt, for at H1 Fællesantenne er undtaget fra pligten til at indgive selvangivelse.

Det lægges til grund, at H1 Fællesantennes virkeområde er lokalt afgrænset til ...-området, at foreningen har ca. 6.000 medlemmer, at alle indenfor virkeområdet mod betaling af tilslutningsafgift kan melde sig ind i foreningen, og at foreningen - ud over distribution af radio- og TV signaler - i samarbejde med private udbydere leverer internetforbindelse, IP-telefoni og mobiltelefoni til medlemmerne.

Efter bevisførelsen, herunder udskrift fra H1 Fællesantennes internethjemmeside og formand As, forklaring, lægges det videre til grund, at foreningens aktiviteter i det væsentligste drejer sig om at skaffe medlemmerne fordele i form af rabatter og billigst mulige ydelser indenfor leverance af radio- og TV-programmer, internet og telefoni.

Selv om foreningen i vedtægtens formålsbestemmelse har betegnet sig som almennyttig, lægges det efter det anførte til grund, at det egentlige formål med foreningen er at varetage økonomiske interesser for medlemmerne.

Efter en naturlig sproglig forståelse af ordet almennyttig og efter forarbejderne til bestemmelsen i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, 2. punktum, har H1 Fællesantenne derfor ikke bevist, at foreningens formål udelukkende er almennyttigt.

Den omstændighed, at H1 Fællesantenne som ejer af et fællesantenneanlæg er forpligtet til i medfør af § 6 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed at sikre fordeling af DR1, DR2 og TV 2 i anlægget, kan ikke føre til, at foreningens formål i skatteretlig henseende skal anses som udelukkende almennyttigt.

Af de grunde, Skatteministeriet har anført, kan heller ikke ToldSkats afgørelse af 29. juni 2004 føre til et andet resultat.

Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om H1 Fællesantenne opfylder betingelserne § 2, stk. 1, nr. 5, 1. punktum, for fritagelse for selvangivelsespligt, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

H1 Fællesantenne skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Fællesantenne, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.