Spørgsmål

1. Kan spørgers medarbejdere undgå multimediebeskatning af en mobiltelefon ved underskrift af en tro og loveerklæring?

2. Vil det være muligt også at undgå multimediebeskatning af en internetopkobling/mobilt bredbånd idet den også skal bruges i forbindelse med vagt udenfor foreningens normale åbningstid?

Svar

1. Ja, såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med at den mobile vagttelefon udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, da det er nødvendigt for arbejdet, at den hjemtages.

2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har nogle medarbejdere (seks til otte), som i kraft af deres arbejdsområder, er nødt til at have en mobilvagttelefon stillet til rådighed.

Mobiltelefoner stilles til rådighed for personer som er tilknyttet spørger som forretningsudvalgsmedlem, faglige sekretærer/fællestillidsrepræsentanter.

Mobiltelefon er udelukkende beregnet til at servicere medlemmer/kontakt til politikere samt journalister, for alle andre en forretningsudvalgsmedlemmer tillige, at kunne servicere forretningsudvalget.

Internetopkobling/mobilt bredbånd er stillet til rådighed for 1 person som er tilknyttet spørger som forretningsudvalgsmedlem. Den må udelukkende bruges arbejdsmæssigt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spm 1

Spørger mener, at lovgivningen kan støtte en fritagelse for medieskat.

• Når de pågældende medarbejdere skal stå til rådighed udenfor normal arbejdstid.
• Når de pågældende medarbejdere er i besiddelse af en privat mobiltelefon.
• Når de pågældende medarbejdere erklærer på tro og love, at telefonen ikke bruges privat.
• Når spørger/ledelsen på tro og love erklærer at medarbejderen skal være til rådighed udenfor normal arbejdstid og at der bliver ført kontrol med forbruget af mobiltelefonen.

Spm 2

Spørger mener, at lovgivningen kan støtte en fritagelse for medieskat.

• Når de pågældende medarbejdere skal stå til rådighed udenfor normal arbejdstid.
• Når de pågældende medarbejdere erklærer på tro og love, at mobilt bredbånd ikke bruges privat.
• Når spørger/ledelsen på tro og love erklærer at medarbejderen skal være til rådighed udenfor normal arbejdstid.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for en ansat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.680.SR:

Skatterådet kunne bl. a. ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kan afkræftes, hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug og har underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen.

Skatterådet kunne endvidere bl.a. bekræfte, at den private rådighed over en mobiltelefon kunne afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug, da spørger havde oplyst, at der ville blive udarbejdet en tro- og loveerklæring, samt at der vil blive ført kontrol med, at mobiltelefonen kun benyttedes erhvervsmæssigt. S oplyste endvidere, at mobiltelefonen var nødvendig for arbejdets udførelse, da arbejdstagerne skulle stå til rådighed for spørger samt ville have behov for telefonen for at kunne færdiggøre arbejdet hjemme.

Spørgsmål 1:

Kan spørgers medarbejdere undgå multimediebeskatning af en mobiltelefon ved underskrift af en tro og loveerklæring?

Mobiltelefoner er omfattet af multimediebeskatning se LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199):

" Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder:

- Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »vis nummer funktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse."

Det fremgår om rådighedsbegrebet i L 199, punkt 2.7.7:

"Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet."

Den private rådighed over en mobiltelefon kan dog afkræftes, videre L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug."

Skatterådet udtale i SKM.2009.680.SR:

Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
• Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
• Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Spørger har oplyst, at det er nødvendigt for de pågældende medarbejdere med en mobil vagttelefon for at kunne udføre arbejdet.

De har endvidere oplyst, at der vil blive underskrevet to tro og loveerklæringer om, at mobilen udelukkende må benyttes erhvervsmæssigt. Spørger har oplyst, at der således både vil blive udfærdiget en tro og loveerklæring for medarbejderen og én for arbejdsgiveren. SKAT skal bemærke, at det er tilstrækkeligt med én erklæring.

SKAT finder derfor, at såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med, at den mobile vagttelefon udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, er formodningen for den private rådighed afkræftet.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja, såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med, at den mobile vagttelefon udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Kravene til kontrol er beskrevet i SKATs vejledning om multimediebeskatning, som kan findes på www.skat.dk.

Spørgsmål 2:

Vil det være muligt også at undgå multimediebeskatning  af en internetopkobling/mobilt bredbånd, idet den også skal bruges i forbindelse med vagt udenfor foreningens normale åbningstid?

Internetforbindelse og mobilt bredbånd er omfattet af multimediebeskatningen, jf. LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199):

"- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Når der er tale om en internetforbindelse/mobilt bredbånd, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, jf. L 199:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (SKATs fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Såfremt medarbejderne har arbejdsgiverbetalt internetforbindelse derhjemme eller tager en mobil bredbåndsforbindelse med hjem, vil de således være omfattet af multimediebeskatningen.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.