SKAT skal på given foranledning meddele følgende vedrørende opgørelse af afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3, i forbindelse med anvendelse af en aktieaflønningsordning jf. henholdsvis ligningslovens §§ 7 A, 7 H eller 28.
I meddelelse af 20. april 2005, SKM2005.165.TSS, præciserede SKAT retningslinjerne for lønsumsafgiftspligtige virksomheders opgørelse af lønsummen ved anvendelse af forskellige aktieordninger til virksomhedens ansatte.
Af meddelelsen følger blandt andet, at købe- eller tegningsretter til aktier som er omfattet af ligningslovens § 28 skal medregnes til virksomhedens lønsum i den afgiftsperiode, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 om afgift af lønsum m.v.
SKAT har revurderet hidtidig praksis jf. SKM2005.165.TSS vedrørende købe- og tegningsretter, som er udstedt i henhold til ligningslovens § 28, således at disse, på lige fod med ordninger udstedt jf. ligningslovens § 7 A og 7 H, ikke skal indgå i grundlaget for beregning af lønsumsafgift jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3.
SKAT har lagt til grund, at købe- og tegningsretter som er omfattet af ligningslovens § 28 altid er omfattet af aktieoptionslovens § 1, som henviser til aktieoptionslovens § 6. Heraf følger, at sådanne ordninger ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget, da disse ikke berettiger til feriepenge jf. aktieoptionslovens § 6. Der er således ikke hjemmel til at opkræve lønsumsafgift af værdien af sådanne rettigheder.
Ændring af praksis
Der er tale om en praksisændring, når det ved offentliggørelse af denne meddelelse bestemmes, at i tilfælde, hvor virksomheder kan godtgøre at have medregnet værdien af købe- og tegningsretter jf. ligningslovens § 28, som fastsat efter SKM2005.165.TSS, til lønsumsafgiftsgrundlaget.
Genoptagelse
Virksomheder, der efter den hidtidige praksis har indbetalt lønsumsafgift jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3 i forbindelse med udstedelse af købe- og tegningsretter til aktier jf. ligningslovens § 28, kan anmode om genoptagelse af opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Frister for genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Da der er tale om en praksisændring kan der ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.
Den første afgiftsperiode, der kan ske genoptagelse af er perioden 1. februar til 28. februar 2005.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse på SKATs hjemmeside.
Anmodning om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.
Dokumentation
Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.