Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 17. august 2011) --- |
SKM2012.375.VLR | Hæftelse - indeholdelse - A-skat m.v. - forsømmelighed - chaufførarbejde (20. juni 2012) |
SKM2011.707.BR | Indeholdelsespligt - lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - østeuropæiske håndværkere - hæftelse - A-skat og AM-bidrag (1. november 2011) |
|
Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for de ikke indeholdte A-skatter og bidrag. Beløbene kan enten opkræves hos indkomstmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk 1. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed.
Der foreligger ingen fast administrativ praksis for, hvem hæftelsen skal rettes mod. I SKM2002.105.ØLR blev det således fastslået, at skattemyndighederne ikke har pligt til først at søge ikke indeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren. Det kunne heller ikke kræves, at der forinden var foretaget en skatteansættelse af lønmodtageren.
Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsepligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.