Spørgsmål

1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at beskatningstidspunktet for fantomaktier er udbetalingstidspunktet?
2. Såfremt svaret på spørgsmål 1 er nej, vil det herefter gøre nogen forskel, om udnyttelsen af fantomaktien er betinget af ansættelse i selskabet ved udnyttelsen?
3. Kan Ligningsrådet bekræfte, at fantomaktien ikke skal behandles som et finansielt instrument efter kursgevinstloven?

Svar

1. Nej
2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et selskab S påtænker at udstede fantomaktier til en medarbejder A. Udgangspunktet i modellen er, at medarbejderen løbende opnår ret til en andel af selskabets værdi. A yder intet vederlag for denne ret. Ordningen skal løbe over 10 år.

For at få udbetalt det akkumulerede beløb, skal A "sælge" fantomaktien tilbage til S. A bestemmer selv det tidspunkt indenfor 10 års perioden, hvor tilbagesalget skal ske. Tilbagesalget kan dog først gøres gældende af A efter det femte driftsår.

Den værdi, som A opnår ret til, beregnes som 1 pct. pr. år af selskabets værdi ultimo året, og kan således efter det tiende år udgøre 10 pct. af selskabets værdi, hvis ikke tilbagesalgsretten er anvendt forinden.

Anvendes tilbagesalgsretten efter det femte år, men inden udløbet af tiårsperioden, reduceres den akkumulerede andel med den anvendte sats.

Eksempel: Tilbagesalgsretten udnyttes efter det syvende år. På dette tidspunkt er værdien af fantomaktien 7 pct. af selskabets værdi ultimo året. Herefter vil værdien af fantomaktien ved udløbet af aftalen det tiende år være 3 pct., nemlig 10 pct. minus de allerede udnyttede 7 pct.

I tilfælde af A's bortvisning, fratrædelse, sygdom eller død skal fantomaktien tilbagesælges til den beregnede værdi, medmindre det sker indenfor tiårsperioden. I sidstnævnte tilfælde vil fantomaktien bortfalde.

I tilfælde af at S sælges indenfor tiårsperioden, tildeles A 10 pct. af salgsværdien, opgjort som salgssummen for aktierne med tillæg af hævet udbytte igennem årene. Sælges virksomheden indenfor de første fem år, bortfalder fantomaktien dog.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Fantomaktien er et led i selskabets aflønning af A. A-indkomst beskattes senest seks måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet ret til den pågældende indkomst, kildeskattebekendtgørelsens § 22. Følgelig skal værdien af den beskrevne fantomaktie beskattes senest seks måneder efter retserhvervelsestidspunktet. Selve værdiansættelsen henhører under den skatteansættende myndighed.

Da det i fem år fra aftaletidspunktet er uvist, om A kan udnytte optionen, og dermed opnå ret til det optjente beløb efter henholdsvis det 5., 6., 7., 8., 9. og 10. år, fordi udnyttelsen er betinget af ansættelse i selskabet, er der ikke erhvervet ret til noget beløb før udløbet af det femte år. Der kan derfor heller ikke ske beskatning før udløbet af det femte år.

Ved udløbet af det femte år efter aftalens indgåelse har A opnået ret til 5 pct. af selskabets værdi ultimo året, såfremt han stadig er ansat i selskabet, idet han har krav på at få dette beløb udbetalt, såfremt han skulle ønske det. Uanset om fantomaktien udnyttes eller ej, vil der derfor ske beskatning af 5 pct. af selskabets værdi ultimo året eller senest 6 måneder senere.

Ved udløbet af det 6. år efter aftalens indgåelse, vil A have mulighed for at udnytte fantomaktien med endnu 1 pct. Der vil derfor ske beskatning af 1 pct. af selskabets værdi ultimo året på dette tidspunkt eller senest 6 måneder senere. Samme systematik for beskatning vil blive anvendt for henholdsvis det 7., 8., 9. og 10. år.

Såfremt A i perioden udnytter fantomaktien, og der ved udnyttelsen udbetales et større beløb end det beløb, der indtil da er beskattet, vil A skulle betale skat af differencen i udnyttelsesåret, idet beløbet anses som udbetaling af yderligere løn.

Beskatning på retserhvervelsestidspunktet er uafhængig af en eventuel senere værdinedgang, idet det er A's eget valg ikke at få beløbet udbetalt på retserhvervelsestidspunktet. Den allerede beskattede indtægt vil ikke blive reguleret i nedadgående retning, uanset det senere viser sig, at det beløb, der er kommet til udbetaling, er lavere end det beløb, der blev beregnet skat af på retserhvervelsestidspunktet.

Styrelsen indstillede således at svare nej til spørgsmål 1.

I relation til spørgsmål 2 mener styrelsen som udgangspunkt, at såfremt fantomaktien ikke længere er suspensivt betinget, vil A have opnået ret til den samlede værdi af fantomaktien på aftaletidspunktet. I så fald ville der skulle foretages en værdiansættelse af retten på aftaletidspunktet, og A vil blive beskattet heraf på aftaletidspunktet eller senest seks måneder efter retserhvervelsen.

I det konkrete tilfælde er kravet om ansættelse dog ikke den eneste suspensive betingelse. Fantomaktien er således også betinget af, at A ikke bliver syg eller dør inden for de første fem år, idet aftalen i så fald vil bortfalde. Såfremt sygdom eller død indtræder det 6.-10. År, vil fantomaktien skulle tilbagesælges til den på dette tidspunkt beregnede værdi.

Da betingelsen om sygdom/død efter det oplyste nøje følger betingelsen om ansættelse, vil besvarelsen af spørgsmål 1 ikke blive påvirket af, at ansættelseskravet fjernes.

Det indstilledes derfor at svare nej til spørgsmål 2.

For så vidt angår spørgsmål 3 indstillede styrelsen at besvare dette med et ja, idet den konkrete aftale ikke betragtes som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstloven.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.