åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.1.1.1 Emballager - stykafgift" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Vareområde
§ 1, nr. 1-2
Afgiftspligten omfatter salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter - uanset fremstillingsmaterialer - til emballering af visse drikkevarer. Disse emballager er omfattet af stykafgiften (volumenafgiften).

Afgiftspligten for stykafgiftspligtige emballager indtræder allerede ved emballagens fremstilling her i landet eller ved indførsel af tomme emballager fra udlandet. Afgiftspligten omfatter kun selve beholderen, fx flasken eller dunken, men ikke en evt. yderemballage. 

Lovens § 1, nr. 1-2, og bilag 2 om stykafgift er ændret pr. 1. april 2005, så alkoholsodavand, frugtvin (cider o.l.) på eller under 10 vol. pct. alk. nu er omfattet af den samme (lavere) afgiftssats som emballager til øl og sodavand. Lovændringen er en følge af, at det obligatoriske pant- og retursystem er udvidet til at omfatte emballager til sådanne drikkevarer

§ 1, nr. 1Emballager til følgende drikkevarer er omfattet af stykafgiften, jf. § 1, nr. 1, men indgår ikke i det obligatoriske pant- og retursystem:

Pkt. a
Spiritus under toldtarifpos. 2208, fx akvavit, vodka og likør, bortset fra alkoholsodavand o.l., jf. § 1, nr. 2. 

Pkt. b
Vin under pos. 2204 og 2205, fx rødvin og portvin, bortset fra alkoholsodavand o.l., jf. § 1, nr. 2. 

Pkt. c
Frugtvin under pos. 2206, der har et alkoholindhold over 10 pct. vol., fx kirsebærhedvin, samt færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, bortset fra frugtvin og alkoholsodavand o.l. med et alkoholindhold på eller under 10 pct. vol., jf. § 1, nr. 2.

§ 1, nr. 2 Emballager til følgende drikkevarer er omfattet af stykafgiften, jf. § 1, nr. 2, og har dermed en lavere afgiftssats end emballager under § 1, nr. 1, idet emballagerne indgår i det obligatoriske pant- og retursystem:

Pkt. a
Øl under pos. 2203

Pkt. b
Mineralvand, vand, limonade og andre varer under pos. 2201 og 2202 med indhold af kulsyre (kuldioxid), fx sodavand, cola, orangeade, is-te og is-kaffe.

Pkt. c
Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, der henhører under pos. 2208, og som har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder.

Pkt. d
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer under pos. 2206 samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med med gærede drikkevarer under pos. 2206, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder.

Undtaget fra pkt. d er dog færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, jf. § 1, nr. 1, pkt. c.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer under pkt. c og d omfatter foruden varer under 2201 og 2202 også pos. 2009 (frugt- og grøntsagssafter o.l.).

Oversigt Nedenstående oversigten giver et samlet overblik over, hvilke emballager der er omfattet af stykafgiften med anførsel af, hvorvidt emballagen indgår i det obligatoriske pant- og retursystem samt afgiftssatser:

 § 1, nr. 1 - Emballager, der ikke indgår i det obligatoriske pant- og retursystem
 Emballager til Varebeskrivelse
Pkt. 1-a

Spiritus
Spiritus under pos. 2208.

Omfatter:

Spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer - uanset alkoholindhold.

Omfatter ikke:

Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus >0,5% - 10% vol. alk., som er omfattet af pkt. 2-c (spiritusbaseret alkoholsodavand).

Pkt. 1-b

Vin
Vin under pos. 2204 eller 2205.

Omfatter:
  • vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol og druemost.
  • vermouth og anden vin af friske druer.

Omfatter ikke:

  • kulsyreholdige drikkevarer, herunder druemost, <=0,5% vol. alk. er omfattet af pkt. 2-b (kulsyreholdig mineralvand).
      
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer<=0,5% vol. alk. er omfattet af vægtafgiften.
Pkt. 1-c

Frugtvin
Frugtvin under pos. 2206 >10% vol. alk.

Endvidere færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt.

Omfatter:
  • frugtvin og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer >10% vol. alk.
     
  • færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt - uanset alkoholindhold.

Omfatter ikke:

  • andre gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer og gærbaserede alkoholsodavand <=10% vol. alk. er omfattet af pkt. 2-d (andre gærede drikkevarer).
      
  • kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk.er omfattet af pkt. 2-b (kulsyreholdig mineralvand).
       
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk. er omfattet af vægtafgiften.

Afgiftssatser - lovens § 2, stk. 1-4
Stykafgiften af ovenanførte emballager, der ikke indgår i det obligatoriske pant- og retursystem, afhænger af emballagens materiale og rumindhold:

Emballage (beholdere) af karton eller af laminat *)
Rumindhold

Sats pr. stk.

<10 cl 

0,15 kr.

10 cl - 40 cl 

0,30 kr.

>40 cl - 60 cl

0,50 kr.

>110 cl - 160 cl 

1,50 kr.

>160 cl - <20 liter 

2,00 kr.

*) Laminat er sammensvejsede folier af forskellige materialer som pap, papir, aluminium, plast mv. Beholdere, der er fremstillet af laminat, som udelukkende består af flere slags plastmaterialer, er afgiftspligtige som beholdere af plast.  
Emballage (beholdere) af andre materialer, fx glas, plast og metal
 Rumindhold

Sats pr. stk.

<10 cl

0,25 kr.

10 cl - 40 cl

0,50 kr.

>40 cl - 60 cl

0,80 kr.

>60 cl - 110 cl

1,60 kr.

>110 cl - 160 cl

2,40 kr.

>160 cl - <20 liter

3,20 kr.

§ 1, nr. 2 - Emballager, der indgår i det obligatoriske pant- og retursystem
Emballager til  Varebeskrivelse 
Pkt. 2-a

Øl
Øl under pos. 2203.

Omfatter:

Øl >0,5% vol. alk. 

Omfatter ikke:

  • andre gærede drikkevarer <=10% vol. alk., herunder maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af pkt. 2-d, (andre gærede drikkevarer).
        
  • andre gærede drikkevarer >10% vol. alk., som er omfattet af pkt. 1-c (frugtvin).
Pkt. 2-b

Kulsyreholdig mineralvand
Mineralvand, limonade og andre varer under pos. 2201 og 2202, som indeholder kulsyre. 

Omfatter:
  • kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk., herunder:

    - vand af »dansk vand-typen«, naturligt mineralvand og kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre, hvad enten disse er aromatiserede eller ej.

    - sødede eller aromatiserede læskedrikke med kulsyre.
     
  • andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med kulsyre, såsom lav-alkoholholdigt øl, vin og frugtvin, herunder æble- og pærecider mv., <=0,5% vol. alk.

Omfatter ikke:

Ikke-kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk., herunder bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af vægtafgiften.

Pkt. 2-c

Spiritusbaseret alkoholsodavand
Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, der henhører under pos. 2208, og som har <=10% vol. alk.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over pos. 2201 og pos. 2202 tillige pos. 2009.

Omfatter:

Blandinger af spiritus med:

  • kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. pkt. 2-b.
     
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
     
  • frugt- eller grønsagssafter eller -most.

hvis blandingen har >0,5% - 10% vol. alk., fx alcopops og RTD-drikke (Ready-To-Drink).

Omfatter ikke:

Hvis de ovennævnte blandinger har >10% vol. alk., omfattes blandingen af pkt. 1-a (spiritus).

Pkt. 2-d

Andre gærede drikkevarer, herunder gærbaserede alkoholsodavand (vin-, frugtvin- og maltbaserede)
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer, der henhører under pos. 2206, samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer, der henhører under pos. 2206, hvis drikkevaren eller blandingen har <=10% vol. alk. 

Undtaget er dog færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, jf. pkt. 1-c.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over pos. 2201 og 2202 tillige pos. 2009. 

 Omfatter:
  • andre gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer >0,5% - 10% vol. alk.
  • blandinger af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:

    - kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. pkt. 2-b.

    - Ikke-kulsyreholdige drikkevarer,herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

    - frugt- eller grønsagssafter eller -most.

    hvis blandingen har >0,5% - 10% vol. alk. 

Omfatter ikke:

  • hvis de ovennævnte drikkevarer eller blandinger har >10% vol. alk., omfattes drikkevaren eller blandingen af pkt. 1-c (frugtvin).
       
  • færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, er omfattet af pkt. 1-c (frugtvin).

Afgiftssatser - lovens § 2, stk. 5-6
Stykafgiften af ovenanførte emballager, der indgår i det obligatoriske pant- og retursystem afhænger af emballagens rumindhold:

Emballager af alle materialer, fx glas, plast, metal, karton og laminat
Rumindhold

Sats pr. stk.

<10 cl

0,05 kr.

10 cl - 40 cl

0,10 kr.

>40 cl - 60 cl

0,16 kr.

>60 cl - 110 cl

0,32 kr.

>110 cl - 160 cl

0,48 kr.

>160 cl - <20 liter

0,64 kr.

§ 1, nr. 3-4 Mineralvand, vand, limonade og andre varer, der ikke indeholder kulsyre (kuldioxid), og som henhører under toldtarifpos. 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf, er omfattet af vægtafgiften, se G.1.1.2.

Information om pant- og retursystemet Information om det obligatoriske pant- og retursystem kan fås hos Dansk Retursystem A/S (www.dansk-retursystem.dk) eller Miljøstyrelsen (www.mst.dk).