Såfremt den danske skatteansættende myndighed vurderer, at en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse ikke er berettiget, vil en korresponderende nedsættelse i Danmark blive afvist. Er forhøjelsen sket i et land, med hvilket Danmark har indgået en DBO indeholdende en bestemmelse om en gensidig aftaleprocedure (mutual agreement), jf. OECD's modeloverenskomst artikel 25, kan skatteyderen rette henvendelse til Told- og Skattestyrelsen (Kontoret for International Selskabsbeskatning) og anmode styrelsen om at rette henvendelse til den udenlandske kompetente myndighed.

I den enkelte DBO kan være indsat en frist for, hvornår denne henvendelse skal ske. I OECD's modeloverenskomst er fristen således angivet som ".. inden 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatning, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst". I Danmark regnes kendelsen for at være den første meddelelse. I tilfælde af, at der ikke udsendes en kendelse, fordi agterskrivelsen bliver endelig, løber fristen fra udløbet af indsigelsesfristen til agterskrivelsen.

Såfremt Told- og Skattestyrelsen finder, at den udenlandske forhøjelse vedrørende den kontrollerede transaktion er uberettiget, retter den henvendelse til den udenlandske kompetente myndighed med henblik på at forsøge at undgå en dobbeltbeskatning via en gensidig aftaleprocedure, jf. OECD's modeloverenskomst artikel 25. Er det de danske skatteansættende myndigheder, som har lavet den primære regulering, kan skatteyderen på tilsvarende vis rette henvendelse til Told- og Skattestyrelsen og anmode denne om at starte en gensidig aftaleprocedure med den udenlandske kompetente myndighed.

ForhandlingsforpligtelseEfter den gensidige aftaleprocedure er landene kun forpligtede til at forhandle, de er ikke forpligtede til at nå til enighed og dermed ophæve den opståede dobbeltbeskatning.

Som nævnt i afsnit S.I.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 9 kan det forekomme, at to foretagender er forbundne efter definitionen heraf i OECD's modeloverenskomst artikel 9, men ikke efter LL § 2 og SKL § 3 B. Det kan således ske, at Danmark må indgå i en gensidig aftaleprocedure og give en korresponderende nedsættelse, selvom der ikke er "bestemmende indflydelse" efter LL § 2 og SKL § 3 B.

Tilsvarende gælder for så vidt angår EF-voldgiftskonventionen, se afsnit S.I.2.13.2, hvis definition af forbundne foretagender også afviger fra begrebet "bestemmende indflydelse" i LL § 2 og SKL § 3 B.