Parter

A

(v/advokat Rasmus Vang,)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen,)

Landsretsdommerne

Hans-Jørgen Nymark Beck, Lars E. Andersen og Thomas Tordal-Mortensen

Sagens oplysninger

Retten i Aalborg har den 15. december 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 92519/2012), SKM2015.196.BR

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet og har subsidiært tilsluttet sig påstanden om hjemvisning.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er bl.a. fremlagt følgende:

En arveattest om dødsboet efter SM udarbejdet den 5. maj 1999 af notar ID.

Korrespondance mellem Skattekontoret i Y1-by og notar ID fra august og september 2000 om dødsboet. ID anfører heri, at arvingerne har oplyst, at boet er særdeles insolvent.

Brev af 9. april 2002 fra advokatfirmaet R1 til A bl.a. vedlagt udkast til boopgørelse. Heri er aktiverne opgjort til 10.184.730 EUR og passiverne til 17.666.705 EUR.

Mail af 14. oktober 2015 fra de flamske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at dødsboet ikke har indgivet boselvangivelse, og at sagen er afsluttet som forældet.

Sagkyndig udtalelse af 20. april 2016 fra professor KJ. Et spørgsmål 10, som angår en erklæring afgivet den 3. maj 2013 af LM, OS, A og PB (sagens bilag 3), er besvaret således:

" Spørgsmål nr. 10 lyder som følger: "Den sagkyndige bedes redegøre for, hvorvidt arvingerne efter en belgisk testator har lov til at indgå en aftale med retsvirkning for boet/arvingerne svarende til den, der er vedlagt som bilag 3."

Såfremt afdødes arvinger vedgår arven, overgår boet som nævnt ovenfor til disses ejendom, og de kan herefter disponere over det, som om det var deres eget.

Så længe boet ikke deles mellem arvingerne, og eventuelle krav mellem dem ikke er afgjort, udgør boet en fælles ejendom, og alle beslutninger herom skal træffes af arvingerne i fællesskab.

Så længe arvingerne er enige om delingen af boet mellem dem og afgørelsen af eventuelle krav, er der ikke noget, der kan begrænse deres beslutningskompetence, bortset fra eventuelle ufravigelige bestemmelser i lovgivningen eller grundlæggende retsprincipper.

Det faktum, at afdøde har oprettet testamente eller har udpeget en eller flere testamentariske bobestyrere, begrænser ikke arvingernes muligheder for at disponere over deres arv eller frasige sig denne ret.

Testators sidste vilje skal kun følges, hvis arvingerne ikke kan nå til enighed, og tilstedeværelsen af de testamentariske bobestyrere betyder kun, at hvis arvingerne ikke kan nå til enighed, skal bobestyrerne sikre, at testators sidste vilje respekteres. I den foreliggende sag dokumenterer "administratorerne" med deres underskrift på aftalen i bilag 3, at afdøde (eller efter dennes død arvingerne) havde valgt at bekræfte, at der var enighed blandt arvingerne i forhold til afgørelsen af deres eventuelle krav.

Jeg kan hermed konkludere, at den aftale, som arvingerne efter A har indgået, er juridisk bindende i henhold til belgisk lov, og medmindre der er tale om fejl eller svig (hvilket ikke synes at være tilfældet), synes den ikke at kunne anfægtes ved domstolene."

KJ har afgivet en supplerende udtalelse i mail af 15. juni 2016.

Brev af 10. marts 2017 fra notar RD, hvori han bekræfter, at han den 22. maj 2013 ifølge en deponeringsaftale af samme dato, som er vedhæftet brevet, har modtaget til fortrolig deponering en forligsaftale også af samme dato mellem arvingerne i dødsboet efter A. KH bekræfter, at professor SV har erklæret, at der i henhold til aftalen er indgået et endeligt og uigenkaldeligt forlig om alle tvister mellem arvingerne, og at boet herefter er afsluttet. Deponeringsaftalen er underskrevet af LM, OS, A og KH.

Analyse af dødsboets udvikling af juni 2017 udarbejdet af G1, Y2-by. Heri konkluderes, at opgørelsen af boets værdi er forøget i forhold til den opgjorte værdi i udkastet til boopgørelse. På grundlag af de fra boets eksekutor, A, modtagne dokumenter og de logiske forudsætninger, som er opstillet på basis af disse, ansættes værdien af boet til 4.769.811 EUR, hvilket udgør en forbedring i forhold til udkastet til boopgørelse på 12.505.454 EUR.

Forklaringer

A og skønsmand MA har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at personen, som havde en kunde, som muligvis var interesseret i at leje et fly, ekstrakten side 47 øverst, var SP. Depositummet, side 47 nederst, var på 100.000 USD. Oversigten, ekstrakten side 48 over midten, var et uddrag af en oversigt, som han havde lavet over, hvad han brugte sin tid på, herunder også et landbrug. Han ville ikke have studset over, at opgørelsen skulle bruges som dokumentation i en eller anden sammenhæng. Den 10. maj 2006, ekstrakten side 50 over midten, erhvervede han IRF-certifikatet, hvorefter han også måtte flyve i dårligt vejr. 2016, side 50 midten, skal være 2006. Alle arvinger havde tillid til PB, ekstrakten side 52 øverst. Hans søstre i Y3-by og Y4-by har ikke modtaget nogen kontantarv, ekstrakten side 53, nederst.

Et midlertidigt registreringsbevis svarer til prøveplader på en bil. Det endelige registreringsbevis blev udstedt, da Statens Lufthavnsvæsen havde gennemgået flyet. Han brugte sin personlige mail, når han skrev om flyet, f.eks. ekstrakten side 287, med autosignaturen G2 men arbejdede for G3 I/S. Administrationen af flyet omfatter væsentligt mere end det, der skulle udføres af G2. Han var med til at vælge piloter, og der var mange, som var interesseret. Han tjekkede selv piloternes papirer, herunder lægeerklæringer. De havde endvidere problemer med den første pilot, som blev ansat. Han anvendte for G3 I/S 25-30 timer månedligt til de administrative opgaver. Han skulle endvidere holde sig opdateret mht. til flyet og flyreglerne. Den tekniske vedligeholdelse af flyet skal laves af særlige værksteder. Enkelte dele kan ejeren dog udføre. Efter hver flyvning skulle de anvendte timer for de enkelte komponenter registreres. Det går der en del arbejde med, og han udførte arbejdet. Det gjaldt også opdateringen af flyets manualer efter modtagne bulletiner. Det skete hver 14. dag. Han havde også meget transporttid til lufthavnen. Det hele skulle han koordinere med G4s brug af flyet. Han sørgede også for service på flyet, som blev foretaget i Y5-by. Der var 7-9 servicebesøg i 2006. Flyveplaner skulle også laves, bl.a. når man flyver over grænsen. Disse planer lavede han også. Hangar til flyet har han også brugt tid på. Det endte med, at der blev opførte en hangar. Disse dele brugte han 80-100 timer månedligt på. Nogle af opgaverne overlappede dog hinanden, men den samlede tid var væsentlig over 50 timer månedligt.

Med hensyn til arven har han ikke skiftet forklaring. Han fik en blodprop i 2005 og ønskede derfor at få ryddet op i boet efter sin far. Han så ikke noget galt i, at revisor i regnskabet brugte udtrykket aconto arv, selvom der på det tidspunkt ikke var nogen afklaring heraf.

Senere forklarede han for skattemyndighederne, at han ikke havde modtaget nogen arv, da han ikke havde indgået en aftale herom med sine søstre LM og LM. PB havde været hans fars bankrådgiver. Hans mindre søskende, KV og OR, fik hver 75 mio. kr. ved forliget i 2009. Inden faderens død havde de yderligere fået millionbeløb. Han ved ikke, om de har betalt arveafgift heraf. Han arvede selv nogle fordringer og det beløb, som denne sag angår. Han mener, at R1-s vurdering af boet fra juni 2017 er realistisk.

Aftalerne med hans søskende har han ikke kunnet fremlægge, da de er fortrolige. Han har spurgt KV og OR, men har ikke fået noget svar. Han arvede fordringen på G5, som havde en værdi på 10 mio. EUR. Han var klar over, at der var penge i boet i 2005. De kunne ikke indgive nogen boopgørelse, da KV og OR ikke ville underskrive. De 5 arvinger har nok arvet 100 mio. kr. hver. Han mener ikke, at der er blevet betalt arveafgift heraf.

MA har supplerende forklaret, at han vil tro, at det midlertidige registreringsbevis er udstedt for at få flyet ind i landet. Hans vurdering af, at der skal anvendes ca. 20 timer månedligt i administration i forbindelse med udlejningen forudsætter, at udlejer er professionel. Det kan godt passe, at A har anvendt 25-30 timer. Der er meget papirarbejde i flybranchen. Branchen er også præget af rigtig mange regler, som hele tiden opdateres. Ud over det administrative er der det tekniske vedligehold, hvoraf flyejeren kan udføre en del. Efter hver flyvning skal det opdateres, hvor lang tid der er anvendt. Det kunne ejeren på daværende tidspunkt godt udføre. Manualerne skal også opdateres. Flyet skal kontrolleres efter hver flyvning. Det kunne ejeren udføre. Service 7-9 gange i 2006 lyder af meget, men det kan have været nødvendigt. Flyplaner for de enkelte flyvninger skal udarbejdes. De udarbejdes af piloten, men kan sikkert også udføres af ejeren. 80-100 timer månedligt på ikke administrative opgaver incl. transport lyder af meget, men han har svært ved at vurdere det. Samlet kommer man efter hans vurdering over 50-60 timer månedligt, hvis alle opgaver tælles sammen. Et komplet teknisk vedligehold af flyet vil godt kunne koste 250-300.000 kr. årligt.

A har yderligere forklaret, at de pengegaver, som hans far havde givet til KV og OR, var skattefrie, da de var givet 3 år før deres far døde, men at han har gaverne med i beløbene på 75 mio. kr., som de har modtaget. Faderen havde skænket et beløb til selskabet G5, forudsat at han efterfølgende levede i 3 år, men det gjorde han ikke. Beløbet skulle derfor tilbage. Han har selv modtaget aktier i G6, der havde en nettoværdi på 8 mio. EUR, og en tredjedel af en fordring på G5, der havde en værdi på 1 mio EUR. Hertil kommer beløbet på godt 6,1 mio. kr., som er en del af denne sag. Han har spurgt KV og OR, om han måtte fremlægge aftalen med dem, men har ikke nævnt, at det var til brug for denne sag. Han har begrænset kontakt med dem i dag.

Der er papirer på de gaver, som KV og OR har modtaget. Han har ikke papirerne, men har set dem. Hans far har givet søsteren i Y4-by 2,2 mio. pund til køb af en lejlighed. Det fremgår af en undersøgelse, som R3 har lavet. Han har undersøgelsen et eller andet sted. Arveaftalerne er fortrolige, da familien altid har holdt lav profil. Han havde dog ikke selv noget ønske om, at aftalerne skulle være fortrolige. Dokumentet fra 2013 blev udarbejdet, da han ønskede bevis for, at beløbene var arv.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

NJ, der var finansdirektør i G4, har forklaret, at det var A, der bestemte, hvilke piloter, der skulle ansættes, og at A selv var ude for at kontrollere flyet hver gang, at flyet blev benyttet. Der bruges generelt meget tid på planlægning samt service og værksted for et sådant fly, og A stod selv herfor. NJ er helt sikker på, at der har været mere end 50 timers arbejde om måneden forbundet hermed. Dette støttes af skønsmand RIs forklaring for landsretten. Landsretten finder derfor og efter det i øvrigt foreliggende, at A har sandsynliggjort, at han i G3 I/S har deltaget i selskabets drift i væsentligt omfang, og at han derfor er berettiget til at fradrage sin andel af underskuddet i G3 I/S i 2005, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13 (nu nr. 11) modsætningsvist.

Ifølge erklæringen, der er underskrevet den 3. maj 2013 af LM, OS, A og PB, har A modtaget (retteligt) 6.188.593 kr. i arv fra sin far. Beløbet fremkommer ifølge erklæringen ved, at dødsboet i 2004 eftergav A en gæld på 2.475.967 kr., at boet i 2005 betalte A gæld til selskabet G7 med 5.500.000 kr. samt renter 2.185.268 kr., og at A modregnede 3.972.642 kr. ifølge en garanti, som faderen havde stillet. Heller ikke for landsretten er aftalen mellem arvingerne fremlagt. Der er endvidere ikke ført nærmere bevis for, at A havde den nævnte gæld til sin far, og at dødsboet har eftergivet denne gæld. Det samme gælder gælden til selskabet G7. Det tiltrædes derfor, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at beløbet på 6.188.593 kr. udgør skattefri indkomst, og at Skatteministeriets påstand om frifindelse på dette punkt er taget til følge.

Konklusionen er herefter, at ansættelsen af A’s indkomst for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til at fradrage sin andel i underskuddet i G3 I/S i 2005.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal hver part betale egne sagsomkostninger, dog således at Skatteministeriet skal betale A’s omkostninger til skønsmand MA på 24.419 kr. og til retsafgift for begge retter på 8.000 kr., i alt 32.419 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Ansættelsen af A’s indkomst for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til at fradrage sin andel af underskuddet i G3 I/S i 2005.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til A med 32.419 kr. I øvrigt betaler hver part egne sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.