Spørgsmål
Kan man henholdsvis flytte et bestående depot med båndlagte aktier, købe aktier fra kommende medarbejderemissioner eller overføre kommende tildelinger af medarbejderaktier direkte til et pensionsdepot.
Hvis ja: Betyder det så, at aktier, der flyttes/købes til et pensionsdepot ikke skal medregnes ved opgørelse af den samlede depotværdi i forhold til bundgrænsen for beskatning?
Hvis ja: Betyder det så, at man kan få skattefradrag for værdien af de flyttede/købte/tildelte aktier i lighed med frie indbetalinger til pension?
Hvis ja: Til hvilken værdi/kurs skal de flyttede/købte/tildelte aktier opgøres i relation til skattefradraget?
Svar
Se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Forespørgers sagsfremstilling
Mandag den 9. maj 2005 var der en notits i Berlingske Tidende der fortalte, at båndlagte medarbejderaktier kan anbringes i et pensionsdepot. Referencen var en afgørelse fra Finanstilsynet.
Ved at søge på Finanstilsynets hjemmeside kan man finde en afgørelse af 26. november 2001, som beskriver det nævnte forhold (kopi er vedlagt).
Det er meget interessant for selskabet, da flere års udlodninger af medarbejderaktier og samtidige kursstigninger har betydet, at flere medarbejdere alene med båndlagte medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7A er tæt på bundgrænsen for beskatning (136.200 kr./273.100 kr.).
Derfor har et par medarbejdere - på baggrund af notitsen - spurgt, om det betyder, at man kan:
- Flytte et bestående depot med båndlagte medarbejderaktier eller
- direkte købe aktier fra kommende medarbejderemissioner
- direkte overføre kommende tildelinger af medarbejderaktier
til et pensionsdepot.
Som en konsekvens heraf skulle de pågældende aktier ikke tælle med i opgørelsen af den samlede depotværdi over for bundgrænsen for beskatning.
SKATs indstilling og begrundelse
Det skal indledningsvis bemærkes, at det er lagt til grund for indstillingen, at der med udtrykket "pensionsdepot" sigtes til depot knyttet til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningsloven.
Det er desuden lagt til grund, at spørgsmålet alene vedrører aktier erhvervet på baggrund af købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og gratisaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.
Afståelsesbeskatning i henhold til ABL § 9, stk. 3:
Aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3, har følgende ordlyd:
"Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages."
Flytning af et bestående depot med medarbejderaktier, der tilhører den ansatte, må betragtes som "indskud af aktier" i henhold til § 9, stk. 3. Flytning af medarbejderaktier, der er erhvervet af den ansatte, til et pensionsdepot, må derfor betragtes som afståelse.
Spørgsmålet er herefter, om aktier, der erhverves/tegnes på baggrund af købe- eller tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, også betragtes som afståede efter ABL § 9, stk. 3.
ABL § 9, stk. 3 omhandler alene "Indskud" af aktier m.v., og er derfor ikke anvendelig i den situation, hvor aktierne erhverves direkte fra kommende medarbejderaktieemissioner til et pensionsdepot, jf. også Aktieavancebeskatning af Preben Underbjerg Poulsen og Søren Rasmussen (s. 27).
Ved vurderingen af, om en sådan erhvervelse/tegning betragtes som afståelse sondres mellem, om den ansatte ved erhvervelsen/tegningen af aktierne anvender frie midler, eller midler der indestår på en pensionsordning.
Såfremt den ansatte erhverver/tegner aktierne for frie midler må aktierne anses for erhvervet/tegnet af den ansatte uden for pensionsordningen. En eventuel efterfølgende flytning af aktierne til pensionsdepot vil medføre afståelsesbeskatning, jf. ABL § 9, stk. 3, som beskrevet ovenfor.
Såfremt aktierne erhverves/tegnes for midler, der indestår på den pågældendes pensionsordning er spørgsmålet, om aktierne skal betragtes som erhvervet i eller uden for pensionsordningen.
Erhvervelsen af aktierne sker ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret (ret til at købe eller tegne aktier til favørkurs), som er ejet af medarbejderen personligt. Der er ikke identitet mellem en person og vedkommendes pensionsordning. Således indebærer en overgang af værdier fra en person til vedkommendes pensionsdepot bl.a., at værdierne efter overgangen beskattes efter særlige regler, herunder reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Udnyttelse af en købe- eller tegningsret til erhvervelse/tegning af aktier direkte til et pensionsdepot må derfor efter SKATs opfattelse forudsætte, at købe- eller tegningsretten forudgående er overgået til pensionsordningen.
Ved vurderingen af den skattemæssige behandling af en sådan overgang af rettigheden til pensionsdepotet skal der sondres mellem købe- og tegningsretter. Tegningsretter er omfattet af ABL § 9, stk. 3. En overgang af en tegningsret til pensionsordningen må derfor betragtes som en afståelse og avancen/tabet beskattes efter ABL. Beskatning af gevinst/tab ved afståelse af køberetter sker som udgangspunkt i henhold til kursgevinstloven, jf. § 29. I henhold til KGL § 35 betragtes indskud af en fordring eller kontrakt i en pensionsopsparing som afståelse.
Endelig er det for så vidt angår gratisaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, spørgsmålet, om sådanne aktier ved tildelingen kan overføres direkte til pensionsdepot.
I pensionsbeskatningslovens § 19 om skattefrihed for arbejdsgiverindbetalinger til pension fremgår det, at "beløb", der indbetales af arbejdsgiveren, ikke medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst.
SKAT er ikke bekendt med, at der er i tidligere praksis taget stilling til, om "beløb" kan omfatte andet end kontantbeløb (fx naturalier i form af aktier), og spørgsmålet er ikke omtalt i den kommenterede pensionsbeskatningslov. Efter SKATs opfattelse må en ordlydsfortolkning af bestemmelsen føre til, at naturalier som fx aktier ikke kan omfattes af udtrykket "beløb".
Allerede fordi gratisaktier således ikke kan anses for omfattet af arbejdsgiverindbetalinger efter pensionsbeskatningsloven, kan gratisaktier omfattet af ligningslovens § 7 A ikke overføres direkte til medarbejderens pensionsdepot. Såfremt gratisaktierne i stedet overføres fra medarbejderen til pensionsdepotet skal der ske afståelsesbeskatning i henhold til ABL § 9, stk. 3, jf. ovenfor.
Sammenfattende er det dermed SKATs opfattelse, at der ved flytning og direkte køb af medarbejderaktier til pensionsdepot skal ske afståelsesbeskatning i medfør af ABL § 9, stk. 3 eller KGL § 35. Tildeling af gratisaktier kan ikke overføres direkte til pensionsdepot allerede fordi naturalydelser ikke er omfattet af arbejdsgiverindbetalinger i PBL § 19.
Båndlæggelseskravet i ligningslovens § 7 A:
De her omhandlede aktier kan være erhvervet på baggrund af købe- eller tegningsretter i henhold til § 7 A, stk. 1, nr. 1. I så fald skal aktierne være båndlagt i 5 år fra udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen af aktierne har fundet sted. Aktierne kan også være modtaget som "udbytteandel" i henhold til § 7A, stk. 1, nr. 2 (gratisaktier). I så fald skal aktierne være båndlagt i 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. At aktierne skal være båndlagt betyder, at der ikke kan ske "overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne", jf. § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2. Båndlæggelse er en betingelse for skattefrihed efter § 7 A.
Som det fremgår ovenfor, kan medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke indgå i en pensionsordning uden at aktierne mv. anses for afståede af medarbejderen i henhold til ABL § 9, stk. 3 eller KGL § 35.
Uanset at aktierne ikke er overdraget til en ny ejer, må overførslen til pensionsdepot efter SKAT's opfattelse således anses for at være en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet.
Såfremt der sker flytning mv. af medarbejderaktier omfattet af § 7 A i båndlæggelsesperioden eller der sker overdragelse af købe-eller tegningsretter i henhold til § 7 A, stk. 1, nr.1, før aktierne er erhvervet/tegnet, er en af de skattemæssige konsekvenser, at betingelsen om, at aktierne skal være båndlagt, ikke kan anses for opfyldt.
Det betyder, at aktierne ikke kan være omfattet af ligningslovens § 7 A.
Værdien af det vederlag den ansatte har modtaget, skal derfor som udgangspunkt medregnes i den skattepligtige indkomst på retserhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16. Flytningen af aktierne betragtes desuden som en afståelse i henhold til aktieavancebeskatningsloven, jf. § 9, og der skal derfor tillige ske afståelsesbeskatning efter de almindelige regler i ABL.
Såfremt betingelserne i ligningslovens § 7 A ikke kan anses for opfyldt, fordi det har vist sig, at en eller flere medarbejdere har kunnet råde over aktier, der skulle have været båndlagt (fx ved at overføre disse til pensionsdepot), indtræder den ovenfor beskrevne skattepligt som udgangspunkt for alle deltagende medarbejdere for den del af tildelingen, der ikke er omfattet af § 7 A. Told- og skatteforvaltningen foretager en konkret vurdering heraf, jf. LV, afsnit A.B.10.1.
Konsekvenser for beregning af 100.000 kr.'s grænsen - ABL § 4, stk. 2:
Spørgsmålet er herefter, om aktier i pensionsdepot, skal medregnes ved opgørelsen af, om ejeren overstiger bundgrænsen for beskatning (100.000 kr.'s grænsen).
Af den kommenterede aktieavancebeskatningslov fremgår det, at aktier, der ejes under en pensionsordning, jf. § 9, ikke medregnes (i beholdningen ved beregning af 100.000 kr.'s grænsen), uanset om aktierne er overdraget fra skatteyderen til pensionsordningen eller er erhvervet som led i denne.
Kommentaren henviser til Aktieavancebeskatning af Preben Underbjerg Poulsen og Søren Rasmussen, som på baggrund af et af Skatteministeren afgivet svar til Folketingets Skatteudvalg konkluderer (s. 27 ff), at aktier i pensionsordninger ikke medregnes ved opgørelsen af 100.000 kr.'s grænsen uanset, om der er sket en overdragelse af aktierne fra den skattepligtige til den skattepligtiges pensionsordning, eller aktierne er erhvervet direkte til pensionsordningen.
I den pågældende henvendelse gav Finansrådet udtryk for, at aktier omfattet af pensionsordninger ikke var omfattet af 100.000 kr.'s grænsen (FT 1992-93, tillæg B, bind II, sp. 2461 ff). Skatteministeren bekræftede i sit svar dette over for Folketingets Skatteudvalg (sp. 2517).
Det må på denne baggrund antages, at aktier i pensionsdepot ikke medregnes efter ABL § 4, stk. 2.
Fradragsretten i henhold til PBL:
Som det fremgår ovenfor, kan medarbejderaktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke indgå i en pensionsordning uden at den ansatte anses for at have afstået aktierne m.v. i henhold til ABL § 9, stk. 3 hhv. KGL § 35.
Medarbejderen vil have ret til fradrag for privat indskud af aktierne på pensionsordningen, såfremt der i øvrigt er fradragsret efter PBL for medarbejderens eget indskud i den pågældende pensionsordning. Se i den forbindelse bekendtgørelse nr.1030 af 24. oktober 2005 om beskatningen af pensionsordninger § 7. Stk. 2.
"Til rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed som led i et ansættelsesforhold kan kun arbejdsgiveren foretage indbetalinger. Til rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed uden for ansættelsesforhold kan en arbejdsgiver ikke foretage indbetalinger".
Fradrag i henhold til PBL § 18 for medarbejderens eget indskud af aktier skal ske med et beløb svarende til salgsværdien af aktierne.
Skatterådet tiltræder indstillingen.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år