Ligningsrådet blev spurgt, om medarbejderobligationer, som selskabet udlodder til sine ansatte og til ansatte i datterselskaberne på grundlag af resultatet for 2005 efter vedtagelse af årsrapporten for regnskabsåret 2005, anses for omfattet af reglerne i 7 A, stk. 1, nr. 3, når de ansatte har mulighed for at lade deres andel af overskudsdelingen afregne som kontant løn i stedet for som medarbejderobligationer indtil en måned efter det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om at udlodde medarbejderobligationer på baggrund af den vedtagne årsrapport for 2005.

Styrelsens indstilling

Ad 1

Adgangen til at erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf. LV afsnit A.B.1.10.

I den foreliggende sag tilbydes medarbejderne som alternativ til medarbejder- obligationerne, at få den eventuelle overskudsdeling udbetalt kontant. Tilbudet fremsættes udelukkende såfremt de øvrige betingelser for overskudsdeling er opfyldt. Medarbejdere, der vælger at få overskudsandelen udbetalt kontant omfattes ikke af bestemmelsen om skattefrihed i ligningslovens § 7 A.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er sådan et tilbud ikke i strid med betingelsen om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet.  

Det er lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at vilkårene for tilbudet om overskudsdeling i øvrigt er fastsat efter almene kriterier i overensstemmelse med Ligningsrådets praksis.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Ligningsrådet blev desuden spurgt, om vilkårene i en medarbejderobligationsordning opfyldte kravene for skattefrihed i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Medarbejderobligationsordningen indeholdt bl.a. vilkår om, at deltidsansatte med en arbejdstid på mindre end 18 timer pr. uge ikke var omfattet af ordningen

Ad 2

Selskabet ønsker at stille som betingelse for deltagelse i programmet, at medarbejderen er ansat mere end 18 timer om ugen. Deltidsansatte med en arbejdstid på mindre end 18 timer pr. uge omfattes således ikke af ordningen.

Det fremgår af § 7 A, stk. 2, at det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes.

Det fremgår af ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.10, at tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en kombination af disse kriterier. Formuleringen stammer fra forarbejderne til bestemmelsen.

Der er i praksis eksempler på, at medarbejdere, der arbejder mindre end 18 timer om ugen kan afskæres fra at deltage i en medarbejderaktieordning, jf. TfS 1995,192 LR.

Med lov nr. 443 af 7. juni 2001 (deltidsloven) blev direktiv nr. 97/81/EF af 15. december 1997 implementeret i dansk ret. Direktivet iværksætter rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997 mellem de generelle tværfaglige europæiske organisationer.

Rammeaftalen foreskriver blandt andet princippet om ikke-forskelsbehandling af deltidsansatte. Aftalens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 4: Princippet om ikke-forskelsbehandling

1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Til sammenligning har Ligningsrådet i en anden sag om et medarbejderaktieprogram, der vedrørte tidsbegrænset ansatte inddraget direktiv 199/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansatte, jf. SKM.2001.560.LR.

Et selskab ønskede at tilbyde tidsbegrænset ansatte (åremålsansatte) at deltage i programmet, men spørgsmålet var, om dette var foreneligt med betingelsen i stk. 2, 3. pkt. om, at medarbejderen på erhvervelsestidspunktet skal være ansat i uopsagt stilling i virksomheden.

Ligningsrådet fandt, at reglerne skulle ses i sammenhæng med direktivet om rammeaftalen om tidsbegrænset ansatte. Her var det fastslået, at ansættelsesvilkårene for tidsbegrænset ansatte ikke måtte være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende var begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed og forskelsbehandlingen ikke var begrundet i objektive forhold. Ligningsrådet fandt det herefter bedst stemmende med direktivet at tillade, at åremålsansatte var omfattet af medarbejderaktieordningen på lige fod med de øvrige ansatte.

Inddragelse af deltidsloven (deltidsdirektivet) svarende til Ligningsrådets fortolkning af direktivet om tidsbegrænset ansatte, fører til, at tildelingskriterierne i medarbejderaktieordninger omfattet af de gunstige skatteregler i ligningslovens § 7 A, ikke må indebære, at deltidsansatte ikke får del i en optionsordning alene på grund af deres status som deltidsansatte.

Et generelt synspunkt om, at arbejdsgiveren ikke har samme interesse i at knytte de deltidsansatte til virksomheden, kan efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke anses at være en sådan objektiv grund, der berettiger til fravigelse af princippet om ikke-forskelsbehandling, jf. Aftalens § 4, stk. 4.

Det vil derfor være bedst stemmende med deltidsloven, at fortolke kravet om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte, således, at deltidsansatte som hovedregel ikke kan afskæres fra tilbud om deltagelse.

Det indstilles derfor at svare ja til spørgsmål 3, idet deltidsansatte ikke kan afskæres fra deltagelse i ordningen alene med den begrundelse, at de har en ugentlig arbejdstid på under 18 timer.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.