Dato for udgivelse | 27 apr 2021 11:13 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 27 apr 2021 10:38 |
SKM-nummer | SKM2021.228.SKTST |
Myndighed | Skatteforvaltningen |
Ansvarlig styrelse | Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 20-0579527 |
Dokument type | Styresignal |
Overordnede emner | Moms og lønsumsafgift |
Overemner-emner | Andet om moms |
Emneord | Moms, overvæltning, tilbagebetaling, forældelse, forenklet model |
Resumé | Den 8. marts 2019 udsendte Skattestyrelsen styresignalet SKM2019.145.SKTST. Dette styresignal beskrev elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService.
Der blev i SKM2019.145.SKTST fastsat en frist på 6 måneder løbende fra den 8. marts 2019 for indsendelse af anmodning til Skattestyrelsen, om at gøre brug af den forenklede ordning. Denne frist for indsendelse af anmodning blev i styresignalet SKM2019.414.SKTST forlænget indtil 6 måneder efter offentliggørelsen den 7. november 2019 af styresignalet SKM2019.548.SKTST om begrebet investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). Denne frist blev i styresignalet SKM2020.172.SKTST forlænget med et år og udløber således den 27. april 2021.
Denne frist for indsendelse af anmodning forlænges hermed indtil videre ved udsendelse af dette styresignal. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven Forældelsesloven Momsloven |
Reference(r) | Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, Forældelseslovens § 3, Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.7 - 9. |
Redaktionelle noter | Styresignalet forlænger indtil videre fristen for indsendelse af anmodning om at gøre brug af den forenklede ordning fastsat i SKM2020.172.SKTST, jf. SKM2019.145.SKTST, SKM2019.414.SKTST og SKM2019.548.SKTST |
1. Baggrund
Den 8. marts 2019 udsendte Skattestyrelsen styresignalet SKM2019.145.SKTST. Dette styresignal beskrev elementerne i en forenklet ordning for behandlingen af rejste krav om tilbagebetaling som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService.
Der er tale om en valgfri ordning, som Skattestyrelsen tilbyder med det formål at forenkle processen for tilbagebetaling af rejste tilbagebetalingskrav. Der blev i SKM2020.172.SKTST fastsat en frist på indsendelse af anmodning til Skattestyrelsen om at gøre brug af den forenklede ordning. Denne frist forlænges herved indtil videre.
For nærmere beskrivelse af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService samt den forenklede ordning henvises til SKM2019.145.SKTST.
2. Forlængelse af fristen
Der blev i SKM2019.145.SKTST fastsat en frist på 6 måneder løbende fra den 8. marts 2019 for indsendelse af anmodning til Skattestyrelsen, om at gøre brug af den forenklede ordning.
Denne frist for indsendelse af anmodning blev i styresignalet SKM2019.414.SKTST forlænget indtil 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet SKM2019.548.SKTST om begrebet investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) den 7. november 2019, og fristen udløber således den 7. maj 2020.
Denne frist blev i styresignalet SKM2020.172.SKTST forlænget med et år og udløber således den 27. april 2021.
Ved dette styresignal forlænges fristen for indsendelse af anmodning om at gøre brug af den forenklede ordning indtil videre. Skattestyrelsen vil i et nyt styresignal offentliggøre hvornår fristen ophører. Dette vil ske med tre måneders varsel.
Øvrige retningslinjer for indsendelse af en anmodning som anført i SKM2019.145.SKTST gælder fortsat.