Dato for udgivelse
23 Feb 2020 20:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Feb 2020 20:52
SKM-nummer
SKM2020.80.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-467-2020
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Processuelle bestemmelser
Emneord
søgsmålsfrist, overskredet
Resumé

Byretten afviste sagen, da den var anlagt efter udløbet af søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. Skatteyderen ankede herefter dommen til landsretten.

Landsretten udtalte, at domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller ankeretten, kun kan indbringes for højere ret ved kære, jf. retsplejelovens § 369, stk. 3.

Landsretten fandt, at ankestævningen opfyldte betingelserne til et kæreskrift. Ankestævningen var imidlertid ikke indlæst på domstolenes sagsportal inden kærefristen.

Idet landsretten ikke fandt grundlag for undtagelsesvis at tillade kære efter fristens udløb, blev appellen afvist.

Reference(r)

Retsplejeloven § 369, stk. 3

Henvisning

-

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten j. nr. 14-2234760 ej offentliggjort

Byrettens dom offentliggjort som SKM2019.651.BR.

Appelliste

Parter

A
(Selvmøder)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tony Sabbah)

Afsagt af landsretsdommer

Kim Holst, Rosenløv og Stine Fink Hansen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Ved dom af 12. december 2019 (sag BS-51173/2018-KBH) har Københavns Byret afvist sagen.

Appellanten, A, har anket dommen ved en ankestævning, der er indleveret den 6. januar 2020.

Skatteministeriet har ikke udtalt sig i sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Byretten har ved dom af 12. december 2019 afvist sagen under henvisning til, at søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, ikke er overholdt. Det føl- ger af retsplejelovens § 369, stk. 3, at domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller for ankeretten, kun kan indbringes for højere ret ved kære.

Appel af byrettens dom burde således være sket ved kære, jf. retsplejelovens § 391, stk. 3. Ankestævningen opfylder betingelserne til et kæreskrift, jf. retspleje- lovens § 393, stk. 3, 2. pkt. Ankestævningen er imidlertid ikke indlæst på domstolenes sagsportal inden for kærefristen, der udløb den 26. december 2019, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1.

Da der endvidere ikke er omstændigheder, der kan begrunde, at landsretten undtagelsesvis tillader kære efter fristens udløb, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2, 4. pkt., afvises appel af denne sag.

THI KENDES FOR RET:

As appel afvises.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.