Spørgsmål

1. Kan virksomheder, der afholder udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand til de i virksomheden ansatte fagpersoner, foretage korresponderende fradrag svarende til den støtte, der er modtaget fra interesseorganisationen?
2. Kan fagpersoner der er selvstændigt erhvervsdrivende, og som afholder udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand, foretage korresponderende fradrag svarende til den støtte som er modtaget fra interesseorganisationen?
3. Udgør arbejdsrelateret psykologbistand en skattefri sundhedsydelse for modtageren?

 Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

En undersøgelse foretaget af interesseorganisationen har vist, at adskillige af interesseorganisationens medlemmer (fagpersoner) via deres arbejdsopgaver har oplevet at blive udsat for trusler eller chikane. Undersøgelsen viser, at trusler og chikane har et omfang og en karakter, der kan bringe fagpersonerne i fare.

 I forlængelse af undersøgelsen har interesseorganisationen med støtte fra en fond afholdt et gruppeinterview med fagpersoner, der har oplevet at blive udsat for trusler og chikane, med henblik på at opnå viden om, hvilken støtte og hvilke værktøjer fagpersonerne har behov for. Fagpersonerne har i den forbindelse bl.a. udtrykt et behov for at få mulighed for at tale med en psykolog. Interesseorganisationen påtænker på baggrund heraf, at tilbyde psykologbistand til fagpersoner til bearbejdning af arbejdsrelaterede hændelser.

Omfattet af ordningen er de fagpersoner, der er medlemmer af interesseorganisationen.

Ordningen dækker alene udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand til fagpersoner der: 1) har været udsat for trusler, vold, chikane eller lign. som led i deres arbejde, og/eller 2) har beskæftiget sig med voldsomme sager (debriefing).

Interesseorganisationen vil indgå en samarbejds- og serviceaftale med en udbyder af sundhedsydelser. Vedrørende dæknings omfang fremgår følgende af udkast til serviceaftalen:

Medlemmerne hos [interesseorganisationen] er omfattet og kan benytte [udbyders] døgnberedskab omkring psykologisk rådgivning ved aktuelle problemer af psykosocial karakter, som påvirker arbejdsindsatsen i negativ retning. Dækningen omfatter udelukkende arbejdsrelaterede hændelser.

 Arbejdsrelaterede hændelser omfatter:

• • Hændelser (vold, trusler, chikane), der kan relateres til fagpersonens arbejde, samt debriefing, hvor der gives hjælp til fagpersonen ved voldsomme sager.

Der fremgår endvidere følgende om aftalens omfang:

I aftalen er sikret mulighed for:

• • Adgang til [udbyders] psykologiske rådgivning og bistand 24 timer i døgnet
  • Telefonisk døgnrådgivning af psykolog inden for 1 time ved behov for akut bistand
  • Individuel psykologisk rådgivning og bistand til de berørte medlemmer såvel telefonisk som ved personligt konsultation. Ved behov for personlig konsultation, er responstiden normalt maksimalt 36 timer fra rekvisition/afdækning af problem til første møde med psykolog ved alvorlige hændelser og 72 timer ved trivselsproblemer. En række problemer vil dog kunne løses allerede ved den telefoniske kontakt til rådgivningscenteret.

Der ydes korterevarende bistand til aktuelle problemer, hvor problemerne enten løses, eller medlemmet ved behov for længerevarende bistand, hjælpes til selv at komme videre mod en løsning. Med mindre andet er aftalt ved aftalens indgåelse ydes normalt max 10 konsultationer pr. sag. De personlige konsultationer foregår som udgangspunkt i psykologens konsultation men kan i særlige tilfælde påbegyndes f.eks. på sygehuset, på arbejdspladsen eller i hjemmet. Er der flere medlemmer, der har brug for psykologisk rådgivning, kan der aftales gruppesamtaler i stedet for individuelle samtaler.

Der fremgår følgende om rådgivningscenteret og rekvirering af psykologisk rådgivning og bistand:

Alle opkald vedrørende psykologisk rådgivning og bistand modtages døgnet rundt på et særligt landsdækkende rådgivningscenter, hvor medarbejderne er specialuddannede til at varetage sådanne opkald. Medlemmer hos [interesseorganisationen], kan døgnet rundt kontakte rådgivningscenteret og få assistance i forbindelse med hændelser, der kræver rådgivning og bistand.

 Rådgivningscenteret foretager en afdækning af medlemmets problem. Herunder udfærdiges der en handlingsplan for den bistand, der skal ydes til medlemmet, og i denne forbindelse etablering af kontakt til det tværfaglige team. Nogle sager vil blive afsluttet allerede via den telefoniske kontakt til Rådgivningscenteret.

 […]

 Der kan rekvireres assistance hos udbyders rådgivningscenter på telefon […]. Her vil særligt uddannede medarbejdere tage imod henvendelser om psykologisk rådgivning og bistand. Rekvirenten skal blot opgive navn og virksomhed, og fortælle hvad de ønsker hjælp til, hvorefter rådgivningscenteret vil tjekke medlemmet og herefter kan der iværksættes den relevante bistand.

Der kan ringes til rådgivningscenteret hele døgnet alle ugens dage.

Endelig fremgår der følgende om betaling af de leverede ydelser:

[Interesseorganisationen] betaler et årligt beredskabsvederlag som dækker adgang til rådgivningscenteret, information af medlemmer samt udarbejdelse af beredskabsplan. Alle øvrige ydelser faktureres efter forbrug ud fra gældende tarif.

 Virksomheden kan mod betaling af et akuttillæg jf. gældende tarif i situationer med skærpet behov få hurtigere bistand fra behandlende psykolog, inden for maksimalt fire timer.

 Dette kræver rekvisition og forhåndsgodkendelse af akuttillægget fra leder eller rekvisitionsberettigede.

Der er således i aftalegrundlaget lagt op til, at afregning af de leverede psykologydelser sker ved fakturering til interesseorganisationen. Der er herved tale om økonomisk støtte i form af friholdelse af udgifter for henholdsvis virksomheden (spørgsmål 1) og den selvstændigt erhvervsdrivende fagpersoner (spørgsmål 2).

Psykologforløbet vil starte med fagpersonens telefoniske henvendelse til rådgivnings- og visitationscenteret hos udbyderen, hvor fagpersonen bliver henvist til en passende psykolog. Vurderingen af behovet for arbejdsrelateret psykologbistand sker således uafhængigt af interesseorganisationen og fagpersonens eventuelle arbejdsgiver, hvorved fagpersonens anonymitet sikres i videst muligt omfang. Det er dermed udbyderen af sundhedsydelser, der vurderer, om medarbejderens henvendelse kan rummes inden for aftalen.

Processen for et psykologforløb kan kort skitseres på følgende måde:

De nedenstående tre kapitler i forløbet kan se meget forskellige ud fra klient til klient, men der kan godt skitseres nogle typiske karaktertræk ved dem.

1. 1.  Begyndelsen begrænser sig til første session, hvor klient og psykolog både danner rum og relation til hinanden og derfra et mål med forløbet ud fra henvendelsesproblemet. Næsten uanset problemtype opfordres klienten til at udfylde en trivselsmåling (et såkaldt FIT skema) elektronisk i sessionen, for systematisk at kunne optimere forløbet undervejs. Rum og relation vil være stærkt præget af fortrolighed, ro og fordybelse. Derfor vil klienten tit opleve at få meget taletid, mens psykologen vil indtage en mere tilbageholdende og lyttende rolle. Her vil psykologen typisk rumme, støtte og anerkendende klienten i sin oplevelse.
   2. Midten kan strække sig over alt fra 1 til 10 sessioner, og er hvor, det primære terapeutiske arbejde foregår. Her undersøges problemets betydning for klienten, hvordan det viser sig, samt hvad det gør ved klienten og klientens omgivelser. Forløbet bliver mere handlingsorienteret og fremskridt fordrer, at klienten selv arbejder aktivt med problemstillingen mellem sessionerne. Psykologens rolle bliver gradvist mere deltagende, intervenerende og udfordrende, ligesom støtten nu flytter sig fra klientens oplevelse og over mod klientens mål med forløbet. Afhængigt af belastningsgrad og ressourcer vil klienten blive både hjulpet og udfordret til at handle på, og opnå håndtering af sit problem. Her kan klienten derfor også opleve at blive udfordret på sin oprindelige oplevelse. Klienten udfylder de omtalte FIT skemaer for hver session og forløbet tilpasses efter klientens feedback.
   3. Afslutningen begrænser sig til den sidste session, og den er meget afhængig af, hvordan forløbet er gået. Klienten udfylder trivselsmålingen en sidste gang, og det kan vurderes om forløbet har indfriet målsætningen, og hvordan klienten kommer videre herfra på egen hånd.

Finansiering af den påtænkte disposition

Dispositionen finansieres af et legat, som interesseorganisationen har modtaget af en fond. Fonden uddeler midler til initiativer og projekter, hvis formål er at fremme fagpersoners udvikling og samspil med samfundet. Betalingen vil således blive administreret af interesseorganisationen med fondsmidler der er tildelt under forudsætning af, at de bliver anvendt til arbejdsrelateret psykologbistand til fagpersoner.

Beskrivelse af interesseorganisationens virksomhed

Ad Registrering af interesseorganisationens virksomhed:

Interesseorganisationen er registreret som en forening (faglige sammenslutninger). Omfattet af denne branchekode er bl.a. organisationer, hvis medlemmer har en særlig tilknytning til en bestemt disciplin eller et erhvervsmæssigt eller teknisk fagområde.

Ad Beskrivelse af interesseorganisationens struktur og opgaver:

Interesseorganisationen har siden 19xx været en organisation, som alle landets fagpersoner indenfor branchen er en del af.

Interesseorganisationen er ledet af en bestyrelse, og indtægterne stammer næsten udelukkende fra bidrag fra fagpersonerne. Bidragene bruges på en række forskellige opgaver, hvoraf langt hovedparten er pligtmæssige. Den praktiske udførelse af disse opgaver og den daglige administration varetages af et sekretariat med en generalsekretær i spidsen.

Interesseorganisationen var tidligere en privat forening, men er i dag en organisation, der udgøres af alle fagpersoner på området. Interesseorganisationens virke er begrænset til nogle specifikke opgaver, og er afskåret fra at beskæftige sig med fagpersonernes økonomiske, kommercielle og branchepolitiske interesser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det gøres til besvarelse af spørgsmålet gældende, at virksomhed med ansatte fagpersoner, har fradragsret for afholdte udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der er tale om udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det gøres endvidere gældende, at der er adgang til et korresponderende fradrag for de afholdte driftsomkostninger, jf. principperne i SKM.2005.539.LSR og SKM.2005.99.ØL.

Ved Østre Landsrets dom af 19. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.99.ØLR, fastslås det, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager et tilskud i form af friholdelse af udgifter, der ellers ville have været fradragsberettigede.

I overensstemmelse med Landsskatterettens opfattelse i SKM.2005.539.LSR, vil skatteyderen have adgang til korresponderende fradrag for udgifter, der har omkostningskarakter i virksomheden. Retten anfører videre, at det ikke er til hinder for fradrag, at skatteyderen ikke selv har afholdt de udgifter, som har en driftsmæssig tilknytning til skatteyderens virksomhed.

Ved den påtænkte disposition vil virksomheder med ansatte fagpersoner, blive friholdt for udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand, idet udbyderen af sundhedsydelser afregner de leverede ydelser direkte over for interesseorganisationen. Psykologbistanden ydes i forbindelse med arbejdsrelaterede hændelser, herunder vold, trusler, chikane og de briefing i forbindelse med voldsomme sager. Ydes den fornødne psykologbistand ikke, vil dette kunne påvirke virksomhedens indkomsterhvervelse i negativ retning.

Der foreligger ved den påtænkte ordning en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, idet udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og der er dermed tale om en driftsomkostning. Arbejdsgivere har følgelig som klar hovedregel altid fuldt fradrag for udgifter afholdt over for personale. Der er således tale om en fradragsberettiget udgift. Det er i henhold til praksis ikke en hindring for fradrag, at virksomheden ikke selv har afholdt udgiften.

Forholdet kan betragtes således, at virksomheden skal indtægtsføre den økonomiske støtte til arbejdsrelateret psykologbistand fra H i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, men kan fradrage udgifterne (korresponderende fradrag) til arbejdsrelateret psykologbistand ydet til virksomhedens ansatte fagpersoner i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal derfor ikke ske nogen samlet beskatning.

Ad spørgsmål 2:

Med samme argumentation som under spørgsmål 1 gøres det gældende, at selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager økonomisk støtte til arbejdsrelateret psykologbistand direkte fra interesseorganisationen i form af friholdelse af udgifter, tillige vil have et korresponderende fradrag med den virkning, at der ikke skal ske beskatning i dette tilfælde. Driftsomkostninger for selvstændigt erhvervsdrivende kan således fradrages fuldt ud i den personlige indkomst (ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst), når der er tale om udgifter, der afholdes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der henvises til personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Fradragsretten omfatter alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ad spørgsmål 3:

Det gøres i henhold til den påtænkte disposition gældende, at ansatte fagpersoner er skattefri af arbejdsgivers betaling af arbejdsrelateret psykologbistand, og at den arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandling således ikke skal medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Det gøres således gældende, at der i det konkrete tilfælde kan være årsagssammenhæng mellem en medarbejders arbejde og behovet for at benytte psykologhjælp omfattet af aftalen med henblik på at forebygge eller behandle sygdomme, som den psykiske belastning kan medføre.

Der henvises i den forbindelse til statsskattelovens § 4c og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, med relevante forarbejder mv., samt Den Juridiske Vejledning 2018 afsnit C.A.5.15 Sundhedsydelser. Efter statsskattelovens mangeårige praksis er forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme i øvrigt ikke skattepligtigt for medarbejderen.

Der henvises endvidere til det bindende svar i SKM2012.540.SR, hvor spørgerens medarbejdere var skattefrie af arbejdsgiverens betaling af en ordning, hvor de under visse forudsætninger kunne modtage anonym psykologisk krisehjælp. Skatterådet lagde vægt på at medarbejderne, ifølge aftalen med konsulentvirksomheden, kun kunne få psykologhjælp, hvis behovet for benyttelsen var udløst af konkrete forhold på arbejdspladsen, og at der sker en konkret vurdering heraf af psykologen, der er ansat hos konsulentvirksomheden, eller hos spørgers personaleafdeling.

Fagpersoner vil ved den påtænkte disposition alene have adgang til psykologbistand, hvor der er tale om arbejdsrelaterede hændelser og hvor der er et behov for psykologbistand. I begge tilfælde foretager udbyderens rådgivnings- og visitationscenter en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation og behov.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at virksomheder, der afholder udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand til ansatte fagpersoner, kan foretage fradrag svarende til den støtte, der er modtaget fra interesseorganisationen.

Begrundelse

Virksomheder kan ved indkomstopgørelsen fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der en driftsmæssig begrundelse for, at arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte, der i forbindelse med deres arbejde har været udsat for trusler og vold og lignende, afholder udgifter til psykolog til afhjælpning af de heraf følgende psykiske problemer for de ansatte. Styrelsen finder derfor, at udgifter af denne karakter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De beløb, som fagpersoner modtager i støtte fra interesseorganisationen til dækning af udgifter til arbejdsbetinget psykologbistand til ansatte, er skattepligtig indkomst, se statsskattelovens § 4.

Hvis de støttebeløb, der modtages fra interesseorganisationen til dækning af udgifter til arbejdsbetinget psykologbistand til ansatte fagpersoner, svarer til de udgifter, der rent faktisk afholdes, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse foretages et korresponderende fradrag, jf. principperne i SKM.2005.99.ØLR og SKM.2005.539.LSR.

I førstnævnte sag kunne et selskab, der ud fra en tilskudsbetragtning var blevet beskattet af administrationsarbejde, der vederlagsfrit var blevet udført af medarbejdere fra selskabets moderselskab, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst foretage et fradrag svarende til størrelsen af det skattepligtige tilskud.

I sidstnævnte sag fandt Landsskatteretten med henvisning til SKM2005.99.ØLR, at en elitesportsudøver, der modtog løbeudstyr og sportstøj som sponserbidrag, havde ret til at foretage et korresponderende fradrag, da udgifterne havde den fornødne driftsmæssige relevans i forbindelse med den skattepligtiges hobbyvirksomhed.

Herefter vil støttebeløb, der modtages fra interesseorganisationen til dækning af udgifter til arbejdsbetinget psykologbistand til ansatte fagpersoner, og udgifter hertil set under ét ikke påvirke størrelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en fagperson, der er selvstændigt erhvervsdrivende, og som afholder udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand, kan foretage et korresponderende fradrag svarende til den støtte, som er modtaget fra interesseorganisationen.

Begrundelse

Som nævnt under indstillingen vedrørende spørgsmål 1 kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, mens støtte fra interesseorganisationen til dækning af udgifter til arbejdsbetinget psykologbistand til ansatte, er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der ved besvarelsen af spørgsmålet ligeledes tages udgangspunkt i princippet i SKM2005.99.ØLR og SKM2005.539.539.LSR, jf. besvarelsen til spørgsmål 1.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelser, at en selvstændig fagperson, der fra interesseorganisationen har fået refunderet arbejdsrelaterede psykologudgifter, har ret til at foretage et korresponderende fradrag, da det må lægges til grund, at udgifterne har den fornødne driftsmæssige relevans for erhvervsvirksomheden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den arbejdsrelaterede psykologbistand udgør en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse, der er skattefri for modtageren.

Begrundelse

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Det følger af statsskattelovens § 4. Det gælder dog ikke arbejdsgiverbetalt forebyggelse eller behandling af arbejdsskader. Se Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.15.1 og C.A.5.15.2.

Afgørende for om psykologbehandlingen er skattefri for modtageren er derfor (1) om den kan anses som arbejdsgiverbetalt og (2) om ydelsen kan anses som forebyggelse eller behandling af en arbejdsskade.

Ad 1) Er det en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse?

I den foreliggende sag, bliver udgifterne til psykologbehandlingen finansieret af fondsmidler, der administreres af interesseorganisationen.

Ud fra beskrivelsen af faktum fremgår det, at virksomhederne med ansatte fagpersoner eller de selvstændige fagpersoner bliver friholdt for udgiften til psykologbistand.

Som det fremgår af beskrivelsen af faktum, samt besvarelsen af spørgsmålene vedrørende fradrag, har psykologbehandlingen en så nær tilknytning til arbejdet, at det må sidestilles med en ydelse fra arbejdsgiver, uanset at det er finansieret af fondsmidler, der administreres af interesseorganisationen.

Ad 2) Er det forebyggelse og/eller helbredelse af arbejdsskade

For at psykologbistanden kan anses som forebyggelse eller helbredelse af en arbejdsskade, er det et krav, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse. Der skal derfor være en årsagssammenhæng mellem arbejdet og den skade, medarbejderen får behandlet. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.2.

Skatterådet har tidligere taget stilling til, at psykologbehandling kan anses som forebyggelse og/eller helbredelse af en arbejdsskade. Se SKM2012.509.SR, SKM2012.538.SR og SKM2012.540.SR.

I SKM2012.540.SR lagde Skatterådet vægt på, at medarbejderne ifølge aftalen med konsulentvirksomheden kunne få psykologhjælp, hvis behovet for benyttelsen var udløst af konkrete forhold på arbejdspladsen, og at der skete en konkret vurdering heraf af psykologen, der er ansat hos konsulentvirksomheden, eller hos spørgers personaleafdeling.

I den foreliggende sag fremgår det af beskrivelsen, at ordningen alene dækker udgifter til arbejdsrelateret psykologbistand til fagpersoner, der i forbindelse med arbejdet har været udsat for hændelser, der kan give psykiske problemer. Endvidere fremgår det, at udbyderen af sundhedsydelser vurderer, om medarbejderens henvendelse kan rummes inden for aftalen. Det betyder, at der i hvert enkelt tilfælde bliver foretaget en konkret og individuel vurdering af, om henvendelsen kan anses for at relatere sig til arbejdet.

Sammenfattet er det Skattestyrelsens opfattelse, at fagpersoner, der i forbindelse med deres arbejde er udsat for hændelser, der kan give psykiske problemer, vil kunne modtage arbejdsgiverbetalt psykologhjælp skattefrit.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4:

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

1. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

[...]

 Statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a:

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

1. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

Personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1:

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

Praksis

SKM2005.539.539.LSR                                                                                                  

En skatteyder, der var eliteidrætsudøver med løb som disciplin, modtog løbeudstyr og sportstøj som sponserbidrag. Da udgifter til løbesko, løbetøj m.v. havde den fornødne driftsmæssige relevans i forbindelse med skatteyderens hobbyvirksomhed, fandt Landsskatteretten, at skatteyderen var berettiget til korresponderende fradrag.

SKM2005.99.ØLR                                                                                                    

Det sagsøgende selskab var ud fra en tilskudsbetragtning blevet beskattet af værdien af administrationsarbejde, der vederlagsfrit var blevet udført af medarbejdere fra det sagsøgende selskabs moderselskab. Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt det sagsøgende selskab var berettiget til korresponderende fradrag svarende til værdien af det vederlagsfri arbejde, således at den foretagne tilskudsbeskatning blev elimineret.

Landsretten fandt, at statsskattelovens § 6, litra a, i denne sammenhæng måtte fortolkes således, at det sagsøgende selskab ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst var berettiget til et fradrag svarende til størrelsen af det skattepligtige tilskud.

Det sagsøgende selskab fik derimod ikke medhold i en principal påstand om, at det sagsøgende selskab udover det korresponderende fradrag skulle være berettiget til yderligere et fradrag svarende til værdien af det vederlagsfri administrationsarbejde mod betaling af et beløb svarende til værdien af arbejdet til moderselskabet.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

 Statsskatteloven § 4:

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi,…

 Praksis

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.15.1:

 C.A.5.15.1 Hovedregel: Skattepligt

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende.

 Der er fem undtagelser til hovedreglen om skattepligt:

• Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. Se C.A.5.15.2.
• Undtagelse 2: Lægefagligt begrundet behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning (LL § 30). Se C.A.5.15.3.
• Undtagelse 3: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (LL § 16, stk. 3, 6. pkt.). Se C.A.5.15.4.
• Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen. Se C.A.5.15.5.
• Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Se C.A.5.15.6.

På grund af disse undtagelser er der i praksis flere arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, som en medarbejder kan modtage skattefrit. Det er dog vigtigt at holde fast i, at det skatteretlige udgangspunkt er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige for medarbejderne. Hvis en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse ikke er omfattet af en af undtagelserne, gælder reglen i LL § 16 om beskatning af et arbejdsgiverbetalt gode. Se afsnit C.A.5.1 og SKM2015.531.SR hvor en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse som abonnementsordning var skattepligtig for medarbejderne. Beskatningsgrundlaget kunne ske på grundlag af serviceaftalens pris.

 Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.15.2:

 C.A.5.15.2 Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader

Dette afsnit beskriver reglerne om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader.

 Afsnittet indeholder:

• Regel
• Behandling af arbejdsskader
• Forebyggelse af arbejdsskader
• Sundhedsforsikringer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 Regel

Efter statsskattelovens principper er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren.

 Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Det er fordi, det kun er arbejdsrelaterede sundhedsudgifter, der er omfattet af undtagelsen.

 Behandling af arbejdsskader

For at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse, skal der være en årsagssammenhæng mellem arbejdet og den skade, medarbejderen får behandlet.

 Både fysiske og psykiske arbejdsskader kan være omfattet af skattefriheden efter statsskatteloven.

 Eksempel på fysisk arbejdsskade

Medarbejderen får en rygskade ved at løfte en tung genstand på arbejdet. Den efterfølgende arbejdsgiverbetalte behandling af rygskaden er skattefri for medarbejderen.

 Hvis skaden er en anerkendt arbejdsskade, er den arbejdsgiverbetalte behandling af skaden altid skattefri for medarbejderen. Skattemæssigt er det dog ikke et krav, at skaden er en anerkendt arbejdsskade. Fx kan en arbejdsgiverbetalt behandling af en museskade være skattefri, selv om museskader ikke er anerkendt som en arbejdsskade. Det kræver dog, at behandlingen efter en konkret vurdering er arbejdsmæssig begrundet.

 Eksempel 1 på psykisk skade

I forbindelse med fyringsrunder tilbyder arbejdsgiveren psykologsamtaler til de medarbejdere, der mister deres arbejde. Psykologbistanden er skattefri for medarbejdere.

 Eksempel 2 på psykisk skade

Efter et røveri i en butik får de ansatte krisehjælp. Behandlingen er skattefri for medarbejderne.

 Forebyggelse af arbejdsskader

Ved forebyggelse af arbejdsskader skal der også være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften, før det er skattefrit for medarbejderne. Det er i sagens natur sværere at afgrænse, hvad der er konkret arbejdsmæssigt begrundet i forhold til forebyggelse af arbejdsskader, end det er i forhold til behandling af arbejdsskader.

 Der skal være tale om forebyggelse for at undgå konkrete arbejdsskader. Det kan eksempelvis være skader på bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv. Derimod er generelt sundhedsfremmende foranstaltninger, som fx løbe- eller styrketræning, ikke forebyggelse af arbejdsskader, selvom en sådan generel træning kan minimere det samlede antal af arbejdsskader.

 Der stilles efter praksis ikke krav om en bestemt sandsynlighed for skadens opståen. Eksempelvis kan en ansat, der har kontorarbejde og bruger en stor del af arbejdsdagen foran en computer, skattefrit få massage for at modvirke deraf følgende muskel- og ledskader. Det er ikke et krav for skattefriheden, at medarbejderen tilhører en bestemt risikogruppe og dermed er særligt disponeret for muskel- og ledskader.

Som Skatteministeriet har præciseret i SKM2012.218.SKAT, så vil behandling af arbejdsrelateret stress være skattefrit for medarbejderne, da det anses for at være forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom, da arbejdsrelateret stress kan føre til arbejdsrelateret depression. Hvis arbejdet er den primære årsag til, at medarbejderen har stress, så anses stress for at være arbejdsrelateret.

SKM2012.509.SR

Spørgerens medarbejdere var som udgangspunkt skattepligtige af en psykologisk rådgivning betalt af spørger. Skatterådet lagde vægt på, at hovedparten af det, der var dækket af rådgivningen var af privat karakter. Skatterådet fandt dog, at psykologrådgivningen kunne være skattefri for medarbejderne, hvis den primære årsag til en medarbejders psykiske problemer efter en individuel og konkret vurdering skyldes forhold relateret til medarbejderens arbejde. Rådgivningen kunne heller ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

SKM2012.538.SR

En arbejdsgiverbetalt sundhedsordning, der blev betalt i 2011 og løb ind i 2012 var skattepligtig indkomst for medarbejderne. Dette skyldtes, at der ikke var tale om en forsikring, og de enkelte arbejdsgiverbetalte behandlinger var derfor skattepligtig indkomst for medarbejderen.

Hvis en individuel og konkret vurdering af en medarbejders psykiske problemer viste, at den primære årsag var arbejdsbetinget, skulle medarbejderen ikke beskattes af arbejdsgiverens betaling af behandlingen.

Skatterådet bekræftede, at hvis ordningen blev opdelt i en sundhedsordning for behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme og en sundhedsordning for behandling af private skader og sygdomme, kunne den arbejdsrelaterede ordning være skattefri for medarbejderne under nærmere omstændigheder. Skatterådet kunne dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger bedømme, om dette var tilfældet.

SKM2012.540.SR

Spørgers medarbejdere var skattefrie af arbejdsgiverens betaling af en ordning, hvor de under visse forudsætninger kunne modtages anonym psykologisk krisehjælp. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderne ifølge aftalen med konsulentvirksomheden kun kunne få psykologhjælp, hvis behovet for benyttelsen var udløst af konkrete forhold på arbejdspladsen, og at der sker en konkret vurdering heraf af psykologen, der er ansat hos konsulentvirksomheden, eller hos spørgers personaleafdeling.