Parter

A
(Advokat Klaus E. Henriques)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

P. G. Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører oprindeligt spørgsmålet, om sagsøgte skal tilpligtes at genoptage skatteansættelsen for sagsøgeren for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2006.

Sagsøgte har principalt påstået sagen afvist under henvisning til, at fristen for indbringelse af Landsskatterettens afgørelse er overskredet, og denne påstand er i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, blevet udskilt til særskilt afgørelse.

Sagsøgerens påstand i den forbindelse er, at afvisningspåstanden ikke tages til følge, og at sagen admitteres.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 366.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at der ikke i forbindelse med fremsendelse af landsskatteretskendelsen blev givet klagevejledning i fuldstændigt omfang, jf. forvaltningslovens § 26, og at det i øvrigt må anses for helt undskyldeligt, at stævningen er blevet registreret ind efter fristen. Dette beror på en ekspeditionsfejl fra advokatkontoret og er ikke et udtryk for en fejl eller forsømmelighed fra sagsøgerens side. Stævningen var således produceret, men ved en fejlekspedition blev den ikke afsendt, hvilket sagsøgeren ikke bærer ansvaret for. 

Sagsøgeren har uddybende vedrørende spørgsmålet om klagevejledning anført i sine processkrifter, at det bestrides, at det materiale, som sagsøgte har fremlagt, udgør en behørig klagevejledning, idet skrivelserne ikke er modtaget af hverken sagsøgeren eller af dennes advokat. Advokat Henriques har således alene modtaget afgørelsen fra Landsskatteretten uden den følgeskrivelse, der er fremlagt af sagsøgeren. Den adresse, som er anvendt på skrivelsen til sagsøgeren, er i øvrigt ikke korrekt, da han på det pågældende tidspunkt boede på den anvendte adresse. Videre kan bilagsmaterialet ikke efter sit indhold tillægges nogen betydning, da bilagsmaterialet tilsyneladende ikke efter det fremlagte var fremsendt i komplet form af de regler, hvortil der henvises. Man må derfor efter en samlet vurdering lægge til grund, at der ikke er givet fornøden klagevejledning.

For så vidt angår spørgsmålet om fejlekspeditionen har sagsøgeren uddybende anført, at fristreglen om anlæggelse af sag i sagens natur er rettet mod borgeren som en ren ordensregel, og da sagsøgeren ubestridt og rettidigt har givet instruks til sin advokat om at anlægge sag, og da forsinkelsen alene beror på repræsentantens forhold, som sagsøgeren ikke kan være ansvarlig for, må sagen trods forsinkelsen i anlæggelsen tillades behandlet, da det forekommer urimeligt, at sagsøgeren skal lide retstab; for bedømmelsen må det tillægges vægt, at forsinkelsen alt andet lige er beskeden og videre - da sagsøgte under alle omstændigheder har hjemmel til at acceptere overskridelsen - at sagsøgte ikke ses at have vurderet, hvorvidt man under de givne omstændigheder ville acceptere fristoverskridelsen.

Sagsøgte har til støtte for afvisningspåstanden anført i sine processkrifter, at det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at fristen for indbringelse af Landsskatterettens kendelser er 3 måneder fra afgørelsen er truffet, og at denne frist er absolut. Søgsmålsfristen i nærværende sag udløb den 12. marts 2013, og fristen er dermed overskredet med 9 dage. Retsvirkningen heraf er, at sagen afvises, jf. fra retspraksis f.eks. TfS 1999.211 H, SKM2003.145.ØLR og SKM2006.496.HR.

Det er ikke korrekt, at Landsskatteretten ikke har ydet klagevejledning i forbindelse med fremsendelse af kendelsen. Der henvises i den forbindelse til to følgeskrivelser af 12. december 2012 adresseret til henholdsvis sagsøgeren og til advokat Klaus E. Henriques. Begge disse skrivelser indeholder klagevejledning. Sagsøgeren bestrider at have modtaget disse følgeskrivelser, men ikke at have modtaget Landsskatterettens afgørelse. Denne afgørelse var imidlertid vedlagt den omhandlede følgeskrivelse ved fremsendelsen, da der netop er tale om en følgeskrivelse, der i sagens natur indeholder adresseoplysninger mv. Henset til, at sagsøgeren anerkender at have modtaget Landsskatterettens afgørelse, må det således lægges til grund, at sagsøgeren og dennes repræsentant dermed også har modtaget følgeskrivelsen med klagevejledning. Landsskatterettens følgeskrivelse med den vedlagte afgørelse blev sendt til sagsøgerens daværende folkeregisteradresse ...1, og det er derfor ikke korrekt, at Landsskatteretten skulle have anvendt en forkert adresse.

Endelig har sagsøgte anført, at sagsøgerens udlægning af skatteforvaltningslovens § 48 ikke er korrekt. Afvisning af sagen forudsætter således ikke, at skatteyderen har handlet forsømmeligt, ligesom det ikke er påkrævet, at der foretages en konkret vurdering i sagen. Fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt. er derimod absolut.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det må efter de foreliggende oplysninger, herunder den omstændighed at sagen er blevet anlagt, lægges til grund, at sagsøgeren og hans advokat har modtaget Landsskatterettens kendelse af 12. december 2012. Det har formodningen imod sig, at kendelsen er blevet fremsendt uden en følgeskrivelse, og henset til de fremlagte kopier af følgeskrivelser dateret 12. december 2012, hvoraf det fremgår, at Landsskatterettens kendelse af samme dato fremsendes vedlagt til sagsøgeren og hans advokat, finder retten det godtgjort, at sagsøgeren har modtaget denne skrivelse sammen med Landsskatterettens kendelse.

Det fremgår blandt andet af følgeskrivelsen, at Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato. Retten lægger herefter til grund, at sagsøgeren har modtaget klagevejledning i forbindelse med modtagelsen af Landsskatterettens kendelse, jf. forvaltningslovens § 26.

Af kassestemplingen fremgår det, at sagen er modtaget af byretten den 21. marts 2013. Da dette er efter udløbet af 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., afvises sagen.

Retten finder ikke at det, som sagsøgeren har anført om en ekspeditionsfejl på sagsøgerens advokats kontor, kan føre til et andet resultat, ligesom det må lægges til grund, at sagsøgte ved at have fastholdt afvisningspåstanden også efter, at man under nærværende sag har modtaget oplysning om ekspeditionsfejlen, konkret har vurderet, at sagsøgte ikke ønsker at acceptere fristoverskridelsen.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med 7.500 kr. som et passede beløb til dækning af sagsøgtes advokatudgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Denne sag afvises.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 7.500 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.