Vestre Landsrets dom af 9. juni 2004, 15. afdeling, B-0628-04

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Steffen Sværke)

mod

H1 AmbA.

Afsagt af landsdommerne

Deleuran, Helle Bertung og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

----------

Kammeradvokatens stævning af 12. marts 2004

Påstand

Sagsøgte, H1 AmbA, skal anerkende at være indeholdelsespligtig af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag fra og med 1. januar 2002 af værdi af fri bil for forretningsfører A.

Ved nærværende stævning indbringes i medfør af skattestyrelseslovens § 32 Landsskatterettens kendelse af 17. december 2003, bilag1, for landsretten.

Om sagens nærmere faktiske omstændigheder skal oplyses

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, jf. bilag 1, side 1, sidste afsnit, at H1 AmbA's deltagere er landboforeninger og husmandsforeninger. Selskabet formidler indbyrdes køb og salg af grise og kreaturer mellem foreningens medlemmer. Selskabet beskæftiger ca. 12-15 medarbejdere og råder over 10-12 lastvogne til dyretransport og to varevogne på gule plader.

I perioden 1993-1998 ejede selskabet en Nissan King Cap 2,5 anskaffet for kr. 207.084,80 indregistreret første gang 1. oktober 1993.

Den 8. september 1998 erhvervede selskabet en Toyota Picnic Van 2,5 turbo diesel for kr.169.049,- . Bilen er på gule plader og blev indregistreret første gang den 9. september 1998. Selskabet har foretaget fradrag for momsen og har ikke betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2.

Det fremgår endvidere af kendelsen, at bilen har været stillet til rådighed for selskabets forretningsfører, A, der er leder af selskabet og refererer direkte til bestyrelsen.

Som bilag 3 fremlægges ansættelseskontrakten, som også er gengivet i Landsskatterettens kendelse, side 2-4, mellem selskabet og A, hvor det af § 8 fremgår, at "Foreningen stiller bil til rådighed for forretningsføreren ... ", og i § 9, at udgangspunktet for forretningsførerens arbejde bliver hjemmeadressen på grund af den med landbo- og brandmyndighederne aftalte brandberedskabsvagt, medens hans kontoradresse er landbogården.

A har under sagen oplyst, jf. Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 4, at en typisk arbejdsdag for ham forløber således, at han tager på arbejde om morgenen og er hjemme igen ved 16.00-17.00-tiden. Om vagtordningen har han bl.a. oplyst, at der er tale om en tilkaldevagt i tilfælde af brand på gårde. Første opkald fra brandmyndighederne går til kontoret, medens andet opkald sker til ham. Er han ikke disponibel, går det tredje opkald til en anden på vagtlisten. Når han modtager et opkald, er hans opgave at finde "hotelværelser" til besætningen samt finde chauffører. I bilen er der udstyr til brug for brandberedskabet, men bilen er ikke specialindrettet

Told- og Skatteregionen har for indkomståret 1998-2000 incl. fundet, at A er skattepligtig af værdi af fri bil af den omhandlede varebil på gule plader under henvisning til den konstaterede private kørsel mellem hjem og arbejde.

Landsskatteretten har ved kendelse af 17. december 2003, bilag 2, stadfæstet regionens afgørelse, idet der ved afgørelsen, side 8, er lagt vægt på følgende:

"Henset til, at A er ansat som forretningsfører i selskabet, at bilerne er anvendelige som alternativ til en privat bil, at der ikke er underskrevet en frasigelseserklæring, samt at bilerne dagligt har været parkeret på hans private adresse, må det påhvile A at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for hans private brug.

Det af A oplyste om, at han har haft tilkaldevagt, samt at han i et vist omfang har arbejdet fra bilerne i forbindelse med kørsel fra hjemmet til arbejdspladsen, findes ikke i tilstrækkelig grad at afkræfte denne formodning. Da selskabet ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at bilerne har stået til rådighed for privat benyttelse, er det med rette, at told- og skatteregionen ved den påklagede afgørelse har forhøjet As skattepligtige indkomst for årene 1998-2000."

ToldSkat har ved afgørelse af 16. juli 2002, bilag 5 pålagt H1 AmbA at indeholde A-skat m.v. heraf fra den 1. januar 2002 som følge af, at man har anset A for skattepligtig af værdi af fri bil, ligesom der er truffet afgørelse om, at selskabet ikke har fradrag for købsmomsen. Som bilag 6 fremlægges told- og skatteregionens efterangivelse vedrørende købsmomsen af 16. juli 2002. Regionen har ved afgørelsen lagt vægt på,

at	bilen er anvendt til kørsel mellem As bopæl og arbejdsplads,
at	rådighedsforpligtelsen ikke er reel som følge af telefonkæden,
at	der ikke er tale om et særligt køretøj, og
at	bilen holder på hans adresse uden for normal arbejdstid.

Ifølge regionens kontrolnotat af 6. marts 2002, bilag 4, blev der udført kontrol i virksomheden den 6. november og 11. december 2001, hvor A var til stede. Der blev afholdt et afsluttende møde den 16. januar 2002. Af kontrolnotatet fremgår videre, at selskabet vil blive pålagt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2002 af værdi af fri bil.

Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten stadfæstede regionens afgørelse vedrørende momsen af anskaffelsessummen, jf. Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 8-9. Landsskatteretten har imidlertid fundet, at sagsøgte ikke er indeholdelsespligtig af A-skat med følgende præmisser:

"Ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, trådte i kraft den 30. maj 2002 med virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 5, stk. 6, lov nr. 342 af 27. maj 2002.

Da bilen er indregistreret første gang den 8. september 1998, og der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøj m.v., er bilen omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum. Da der ikke er truffet afgørelse om betaling af tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., kan H1 AmbA ikke anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.v. af værdi af fri bil til rådighed for A fra den 1. januar 2002."

Det er ministeriets opfattelse, at Landsskatterettens kendelse er forkert på dette punkt, hvorfor Landsskatterettens kendelse er indbragt ved nærværende stævning.

Anbringender

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Værdi af fri bil henregnes til A-indkomst, jf. § 20, nr. 22, i bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2.

Pligten til at indeholde A-skat afhænger herefter af, om medarbejderen efter den materielle skattelovgivning, dvs. her ligningslovens § 16, stk. 4, skal beskattes af værdi af fri bil.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, er det rådigheden over en firmabil til privat benyttelse, der udløser beskatning. Omfanget af den private benyttelse er uden betydning. Er bilen udelukkende stillet til rådighed for den ansattes erhvervsmæssige kørsel, men desuagtet benyttes privat, udløses tilsvarende beskatning.

Den erhvervsmæssige egen befordring fastlægges ud fra objektive kriterier i medfør af ligningslovens § 9 B. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i mere end 60 dage i firmabil, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, a), og ligningslovens § 9 C, udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, uanset om bilen af arbejdsgiveren er stillet til rådighed for den ansattes udelukkende erhvervsmæssige kørsel.

I praksis gælder en formodning for privat rådighed i tilfælde, hvor bilen medtages til bopæl uden for arbejdstid, herunder tilfælde, hvor bopælen er sammenfaldende med arbejdsstedet. Skatteyderen må i de situationer føre bevis for, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse og ikke faktisk er benyttet privat for at undgå beskatning.

Denne formodning for privat rådighed og brug gjaldt forud for lovændringen af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002 for såvel hvidpladebiler som biler på gule plader og for gulpladebiler, uanset om momsen var fradraget ved anskaffelsen eller ej, jf. bl.a. UfR 2000.329 H.

Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev retsstillingen for visse varebiler på gule plader ændret, idet der i ligningslovens § 16, stk. 4, som nye pkt. 10 og 11 blev indsat følgende bestemmelser:

"For biler omfattet af § 4, stk. 1, II A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., finder 1.-9. punktum kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, finder 1.-9. punktum ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen af fradraget ifølge merværdiafgiftslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. "

Sagsøgerens forretningsfører, A, har haft fri bil stillet til rådighed uden nogen form for begrænsning i anvendelsen, jf. bilag 3, § 8. Bilen medtages til forretningsførerens bopæl, og det kan lægges til grund, at forretningsføreren har anvendt bilen til privat kørsel mellem hjem og arbejde. Forretningsføreren er i overensstemmelse hermed også for indkomståret 1998-2000, jf. bilag 2, beskattet af værdien heraf.

Sagsøgte har ikke betalt tillægsafgift for privat anvendelse af den omhandlede bil for forretningsføreren.

I praksis gælder en formodning for privat rådighed i tilfælde, hvor bilen medtages til bopæl uden for arbejdstid, herunder tilfælde, hvor bopælen er sammenfaldende med arbejdsstedet. Skatteyderen må i de situationer føre bevis for, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse og ikke faktisk er benyttet privat for at undgå beskatning.

Denne formodning for privat rådighed og brug gjaldt forud for lovændringen af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002 for såvel hvidpladebiler som biler på gule plader og for gulpladebiler, uanset om momsen var fradraget ved anskaffelsen eller ej, jf bl.a. UfR 2000.329 H.

Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev retsstillingen for visse varebiler på gule plader ændret, idet der i ligningslovens § 16, stk. 4, som nye pkt. 10 og 11 blev indsat følgende bestemmelser:

"For biler omfattet af § 4, stk. 1, II A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., finder 1.-9. punktum kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, finder 1.-9. punktum ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen af fradraget ifølge merværdiafgiftslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt."

Sagsøgerens forretningsfører, A, har haft fri bil stillet til rådighed uden nogen form for begrænsning i anvendelsen, jf. bilag 3, § 8. Bilen medtages til forretningsførerens bopæl, og det kan lægges til grund, at forretningsføreren har anvendt bilen til privat kørsel mellem hjem og arbejde. Forretningsføreren er i overensstemmelse hermed også for indkomståret 1998-2000, jf. bilag 2, beskattet af værdien heraf.

Sagsøgte har ikke betalt tillægsafgift for privat anvendelse af den omhandlede bil for forretningsføreren.

Det gøres imidlertid gældende, at forretningsførerens bil ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, men derimod de almindelige bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. punktum.

Det fremgår således af bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, Tillæg A, side 4721 f., at der alene er tale om en bevisbyrderegel, og at reglen ikke finder anvendelse, hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen. I så fald vil bilen være omfattet af de almindelige bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4.

På den baggrund gøres det gældende, at når det i det foreliggende tilfælde er konstateret, at forretningsføreren råder frit over firmabil, og det kan tillige lægges til grund, at denne bil de facto er anvendt af forretningsføreren til hans private kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen, skulle der have været betalt tillægsafgift for hans private anvendelse efter § 2 i vægtafgiftsloven. Forholdet er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, men derimod de almindelige bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4.

At der formelt ikke af regionen er truffet afgørelse om betaling af tillægsafgift, jf. vægtafgiftslovens § 20, er under de foreliggende omstændigheder uden betydning for bedømmelsen af ligningslovens § 16, stk. 4, idet det afgørende alene er konstateringen af, at der som følge af forretningsførerens private anvendelse af bilen skulle have været betalt tillægsafgift.

Det gøres således gældende, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne er støtte for Landsskatterettens fortolkning, hvorefter det afgørende efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, er, om der de facto er betalt tillægsafgift - eller formelt truffet afgørelse herom. Det afgørende er alene, om det er konstateret, at det burde der have været som følge af den private anvendelse af bilen.

Situationen er derfor, at eftersom det kan lægges til grund, at bilen i strid med det afgiftsmæssigt tilkendegivne er benyttet privat, kan sagsøgte ikke som følge af, at der alene er tale om en bevisbyrderegel, påberåbe sig reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt.

Derfor er sagsøgte indeholdelsespligtig af A-skat m.v. af værdien af den fri bil for forretningsfører A.

----------

Vestre Landsrets dom af 9. juni 2004, 15. afdeling, B-0628-04

Under denne sag har sagsøgeren, Skatteministeriet, påstået sagsøgte, H1 AmbA, dømt til at anerkende at være indeholdelsespligtig af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag fra og med 1. januar 2002 af værdi af fri bil for forretningsfører A.

Sagen er anlagt den 15. marts 2004.

I brev af 24. maj 2004 har sagsøgte taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Da sagsøgte har tilsluttet sig sagsøgerens påstand, afsiges dom i overensstemmelse hermed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, H1 AmbA, skal anerkende at være indeholdelsespligtig af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag fra og med 1. januar 2002 af værdi af fri bil for forretningsfører A.

Sagsøgte betaler inden 14 dage 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.