I afsnittet er kun medtaget fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for avisbude. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift.
Lønnen til et avisbud er A-indkomst.
Et avisbud kan tage fradrag i den personlige indkomst med dokumenterede udgifter til aflønning af hjælpebude. Forholdet betragtes som en deling af A-indkomsten.
Dette gælder også for et avisbud, der får hjælp af sine egne børn og aflønner dem for arbejdet. Børnene beskattes af lønnen, uanset om de er over eller under 15 år. Se meddelelse fra skattedepartementet, skd.1970.94, side 149-150 og afsnit C.A.9 om børns beskatning, samt nærmere under C.A.9.4 om forældres løn til deres børn.
Om fradrag for befordringsudgifter i forbindelse med udbringningen af aviserne, se afsnit C.A.4.3.3.