Parter

A
(selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 9. juni 2011 (BS A-3122/2009) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellanten ikke er registreringsafgiftspligtig for 2008 med i alt 159.970 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt en ansættelsesattest, hvoraf fremgår, at hun i perioden fra 1. oktober 1996 til 31. december 2006 var ansat som bogholder i et firma i Polen. A har endvidere fremlagt kvitteringer vedrørende udgifter vedrørende transport mellem Danmark og Polen afholdt i august 2006 samt hoteludgifter i ...1 og udgift til lejlighed i ...2 ligeledes afholdt i august 2008.

A har endvidere fremlagt en samarbejdsaftale dateret den 20. juli 2006 indgået mellem G1 og H1. Aftalen er underskrevet af A på vegne H1.

A har tillige fremlagt en kopi af bogen "Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund" udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, herunder uddrag af en polsk oversættelse heraf.

Endelig har A fremlagt årsopgørelse for 2007 samt forskudsopgørelser for 2007 og 2008, hvoraf fremgår, at appellanten er registreret som begrænset skattepligtig i Danmark.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A, som supplerende har forklaret blandt andet, at forholdet til kæresten i Polen rettelig først blev afsluttet i 2008. Efter at hendes bil blev beslaglagt, var hun ikke i stand til i samme omfang at rejse til Polen. Hun lejede lejligheden i ...2 fortrinsvist til brug for de polske arbejdere. Hun overnattede også selv i lejligheden, men hun havde ikke noget fast værelse eller lignende i lejligheden. Hendes forhold til ST startede i 2009. Hun kom oprindelig til Danmark i forbindelse med en stor aktion, der kørte i Polen, for at få polsk arbejdskraft til Danmark, og her blev blandt andet skattelettelser i en 2-årsperiode fremført. Hun besluttede at oprette en selvstændig virksomhed i anpartsselskabsselskabsregi, som hun så kunne sælge efter de to år. Hun var kun i Danmark for at arbejde, mens hun tilbragte det meste af den tid, hvor hun ikke arbejdede, i Polen. Sønnen rejste frem og tilbage med hende og har derfor været i Polen i samme omfang som hende. Det er korrekt, at sønnen gik i skole i Danmark. Hun var ikke i Danmark forud for 2006, men hun havde fra Polen kontakt til ST, som styrede en kaffemaskineproduktion i Polen. Formidlingsaftalen med G1 blev indgået via ST. Hun har ikke mødt NN fra G1 personligt, idet hun underskrev aftalen i Polen. ST var ikke ansat i hendes firma, men da hun ikke talte dansk, havde hun en aftale med ST om, at han bistod hende.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Herefter og da det af A for landsretten fremlagte, forklarede og anførte ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 20.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet, som vedrører dækning af udgifterne til advokatbistand, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.